Enterolobium contortisiliquum (Vell.) Morong: Egenskaber og fordele

Enterolobium contortisiliquum (Vell.) Morong er et stort træ fra den brasilianske flora og tilhører familien Fabaceae. Arten blev beskrevet af José Mariano da Conceição Vellozo, hvorefter Thomas Morong placerede den i slægten Enterolobium. Træet er vidt udbredt i Sydamerika. Man genkender det straks på den brede krone og på de flade, spiralsnoede bælge, der minder om et øre. På dansk findes der ikke noget indarbejdet navn for denne art, og derfor bruger vi her det botaniske navn.

Moderne forskning har kortlagt plantens fytokemiske profil og beskrevet nogle in vitro-aktiviteter, men litteraturen fokuserer især på den forgiftning, træet forårsager hos drøvtyggere. Endnu er ingen anvendelse hos mennesker blevet valideret. Triterpensaponiner, flavonoider og fenolsyrer forklarer det, der er observeret i laboratoriet. Netop derfor står kontraindikationerne centralt i denne artikel, med saponinernes toksicitet som gennemgående tema.

Folkenavne og internationale navne

• Engelsk: earpod tree, elephant earpod tree, monkey earpod tree, pacara earpod tree.
• Fransk: arbre à oreilles.
• Italiensk: albero dell’orecchio.
• Portugisisk: orelha-de-macaco, orelha-de-negro, pau-de-sabão, tamboril, timbaúva.
• Spansk: oreja de negro, pacará, timbó, timbó colorado.
• Tysk: Ohrhülsenbaum.

For dansk er der ikke dokumenteret noget etableret folkenavn, og det medtages derfor ikke her.

Botaniske synonymer

Acacia melalobiata Rojas Acosta, Acacia saponaria Heyne ex Benth., Calliandra pacara Griseb., Enterolobium glaucescens Mart., Enterolobium timbouva Mart., Feuilleea pacara (Griseb.) Kuntze, Mimosa contortisiliqua Vell.

Botanisk familie: Fabaceae

Fabaceae, også kendt som Leguminosae, er en af de største og mest varierede familier af blomsterplanter med omkring 765 slægter og over 19.500 arter. Familien kendetegnes ved bælgfrugter og ved mange arters evne til at binde atmosfærisk kvælstof gennem symbiose med jordbakterier. Til familien hører planter af stor økonomisk betydning, som bønner, ærter, linser og jordnødder, samt talrige skovtræer.

Som medlem af Fabaceae deler Enterolobium contortisiliquum disse egenskaber. Evnen til at berige jorden med kvælstof gør træet værdifuldt i agroskovbrug og genplantningsprogrammer. Familiens fytokemiske mangfoldighed er stor, med alkaloider, flavonoider, saponiner og garvestoffer, der optræder hyppigt. Andre medlemmer adskiller sig dog markant i, hvor godt de er undersøgt, hvilket den langt bedre dokumenterede bukkehornskløver (Trigonella foenum-graecum) viser.

Anvendte plantedele

• Frugtskal (perikarp)
• Frø
• Rødder

Etnobotanisk og traditionel brug

• Byggeri
• Gonorré (historisk registrering; kræver medicinsk antibiotikabehandling)
• Honningproduktion
• Kanoer og lette både (stamme)
• Kul-produktion
• Papirmasse
• Parasitbekæmpelse (orm)
• Sæbe (saponiner)
• Byplantning og landskabspleje

Terapeutiske egenskaber

De følgende aktiviteter stammer fra laboratorieforsøg med planteekstrakter. Ingen af dem svarer til en behandling, der er valideret hos mennesker.

• Antibakteriel (bekæmper bakterier); traditionel anvendelse, uden dokumenteret klinisk effekt
• Anticancer (hæmmer tumorceller i laboratoriestudier); traditionel anvendelse, uden dokumenteret klinisk effekt
• Antihelmintisk (bekæmper indvoldsorm)
• Antiinflammatorisk (mindsker betændelse)
• Cytotoksisk (giftig for celler, herunder kræftceller)
• Insekticid (dræber insekter)
• Larvicid (dræber larver)
• Ovicid (dræber æg)

Detaljeret fytokemisk profil

• 9,12-oktadecadiensyre
• Alfa-amyrin
• Aminosyrer (leucin, isoleucin, glutaminsyre, asparaginsyre)
• Beta-amyrin
• Catechin
• Flavonoider
• Gallussyre
• Glucose
• Hexadecansyre
• Isovitexin
• p-Cumarsyre
• Polysakkarider
• Protocatekusyre
• Pyrogallol
• Quercetin
• Quercetin-7-O-rutinosid
• Rhamnose
• Steroler
• Syringasyre
• Triterpensaponiner (bis- og monodesmosidiske af acacisyre)
• Xylose

Tilberednings- og indtagelsesformer

• Afkog (frugtskal, rødder)
• Ekstrakter (perikarp, frø)

Synergi med andre lægeplanter

Vi udgiver ikke kombinationer af denne art med andre planter til indvortes brug. Den systematiske gennemgang af forgiftningstilfælde forbinder plantens saponiner med alvorlig leverskade, og at kombinere planten oralt med andre aktive stoffer øger blot en risiko, der end ikke har en fastlagt sikker dosis. Sammenligningen med andre bælgplanter er lærerig: ved fløjlsbønne (Mucuna pruriens) findes der allerede forskning hos mennesker, med tilhørende forholdsregler, der kan angives fra sag til sag. For Enterolobium contortisiliquum dokumenterer litteraturen i dag fytokemisk interesse, ikke en plads i et anvendelsesprotokol.

Opskrifter og anvendelsesprotokoller

Afkog af frugtskal til udvortes brug

Ingredienser: 20 g tørret frugtskal (perikarp) af tamboril, 500 ml vand.

Tilberedning: Kog frugtskallen i vandet i 15-20 minutter. Si og lad afkøle. Det, traditionen overleverer, er omslag på intakt hud. Saponiner virker irriterende, så test først på et lille hudområde, brug aldrig afkoget på åbne sår, og lad enhver læsion med pus, lokal varme eller feber blive vurderet af en læge.

Indvortes brug af frøene: hvorfor vi ikke udgiver en opskrift

Den etnobotaniske litteratur registrerer indvortes brug af frøene som ormemiddel, men den systematiske gennemgang af forgiftningstilfælde viser, at plantens saponiner forårsager alvorlig leverskade. Vi udgiver derfor hverken opskrift eller dosering til indvortes brug af denne plante.

Beslægtede terapier

Fytoterapi

I traditionel fytoterapi tilskrives dette træ antihelmintiske, antiinflammatoriske og antimikrobielle egenskaber, som knyttes til saponinerne. Der findes hverken standardiserede ekstrakter eller kliniske studier hos mennesker. Den moderne litteratur om arten omhandler primært den forgiftning, den forårsager, og indvortes brug har intet videnskabeligt grundlag. Det, der findes i dag, er forskningsinteresse i den fytokemiske profil, ikke en terapeutisk indikation.

Kontraindikationer og bivirkninger

Generelle kontraindikationer

Planten er kontraindiceret for gravide og ammende kvinder, da der mangler studier, der påviser sikkerheden i disse grupper. Personer med eksisterende lever- eller nyresygdom bør helt undgå brug, da nogle af stofferne belaster netop disse organer. Indtagelse af store mængder plantemateriale, især bælgene, forårsager hos drøvtyggere dokumenteret forgiftning med fotosensibilisering, aborter og alvorlige fordøjelsesproblemer. Toksiciteten hos mennesker er mindre dokumenteret end hos drøvtyggere, hvilket ikke gør den mindre sandsynlig: i lyset af den beskrevne leverskade er anbefalingen at undgå indvortes brug af planten, ikke blot at begrænse den.

Almindelige bivirkninger

I høje doser kan saponinerne forårsage mave-tarmirritation, kvalme, opkastning og diarré. Allergiske reaktioner er sjældne, men følsomme personer kan udvikle hududslæt eller kløe. Enhver uønsket reaktion bør observeres, og brugen bør straks afbrydes, hvis symptomer opstår. Det anbefales at konsultere en læge, før man foretager sig noget med denne plante.

Interaktioner med lægemidler

På grund af saponinerne kan planten interagere med lægemidler, der påvirker tarmoptagelse eller leverfunktion. Den kan forstærke virkningen af vanddrivende eller afføringsmidler og forstyrre optagelsen af andre lægemidler. Frøene udviser i laboratorietests hæmagglutinerende aktivitet, uden kendt effekt på blodkoagulation hos mennesker. Patienter, der tager medicin mod kroniske sygdomme, bør derfor udvise forsigtighed og søge lægelig rådgivning for at undgå uønskede interaktioner.

Kuriositeter og historiske fakta

Det brasilianske navn orelha-de-negro henviser til den flade, spiralsnoede bælg, der ligner et øre. Timbaúva stammer fra tupi-sproget og forbinder træet med timbó-planterne, der traditionelt blev brugt som fiskegift på grund af deres saponiner. Den samme lighed med et øre forklarer navnet orelha-de-macaco, som er registreret i flere regioner. Træet regnes som et symbol på den brasilianske flora og har en brugshistorie, der er tæt forbundet med lokalsamfundene. Ud over sin prydværdi værdsættes det for sit lette træ og for kronens brede skygge, hvilket gør det populært i byplantning og landskabspleje.

Ofte stillede spørgsmål om Enterolobium contortisiliquum

Er te af denne plante sikker for mennesker?

Nej. Ingen indvortes tilberedning af denne art har en fastlagt sikkerhed, og derfor bringer denne artikel hverken opskrift eller dosering til indtagelse. Den systematiske gennemgang af forgiftningstilfælde forbinder plantens saponiner med alvorlig leverskade, og intet klinisk studie hos mennesker understøtter indtagelse af sådan te. Den anvendelse, traditionen overleverer, og den eneste, vi beskriver her, er udvortes: omslag på intakt hud. Over for en plante med dokumenteret toksicitet ligger beslutningen hos en læge, der følger sagen.

Hvad er de vigtigste egenskaber ved denne art?

Det, der findes, er aktiviteter observeret i laboratoriet, ikke bekræftede fordele hos mennesker. Forsøg med ekstrakter af frugtskal og frø beskriver antihelmintisk, antibakteriel, antiinflammatorisk og cytotoksisk virkning, der især tilskrives triterpensaponinerne og flavonoiderne. Traditionen registrerer brug mod indvoldsorm, men den moderne litteratur handler primært om forgiftning hos drøvtyggere. Der er ikke fastlagt en sikker dosis for mennesker, og ingen af disse fund er valideret som behandling.

Kan planten anvendes under graviditet?

Nej, planten er kontraindiceret for gravide og ammende kvinder. Manglen på studier, der påviser sikkerheden under graviditet og amning, gør brugen frarådelig. Nogle af plantens stoffer kan have virkninger, der ikke er sikre for fosterets udvikling eller for barnet. Gravide og ammende kvinder bør derfor helt undgå denne plante og altid søge lægelig rådgivning, før de bruger nogen lægeplante.

Hvordan interagerer planten med andre lægemidler?

På grund af saponinerne kan planten interagere med lægemidler, der påvirker tarmoptagelse eller leverfunktion. Den kan forstærke virkningen af vanddrivende og afføringsmidler og forstyrre optagelsen af andre lægemidler. Frøene udviser i laboratorietests hæmagglutinerende aktivitet, uden kendt effekt på blodkoagulation hos mennesker. Personer, der tager medicin mod kroniske sygdomme, bør derfor først konsultere en læge for at undgå uønskede interaktioner.