Pimenta dioica (Allehånde): egenskaber og fordele

Pimenta dioica (L.) Merr. / Allehånde, på engelsk kaldet allspice, er et stedsegrønt træ i familien Myrtaceae med oprindelse i Mellemamerika og Caribien, som europæerne lærte at kende gennem Christoffer Columbus’ rejser. De tørrede frugter forener aromaer, der minder om kanel, muskatnød og kryddernellike, hvilket forklarer den fremtrædende plads, krydderiet har i mange landes køkkener. Ud over den udbredte brug i madlavningen har planten en plads i den traditionelle medicin, og en del af disse anvendelser er så småt begyndt at blive undersøgt i laboratorieforsøg, men for de flestes vedkommende uden klinisk dokumentation.

Folkelige og internationale navne#

• Dansk: allehånde, jamaicapeber.
• Engelsk: allspice, Jamaica pepper, myrtle pepper.
• Fransk: piment de la Jamaïque, quatre-épices.
• Italiensk: pepe della Giamaica, pimento.
• Portugisisk: murta-pimenta, pimenta-da-jamaica, pimenta-de-coroa.
• Spansk: pimienta de Jamaica, pimienta gorda.
• Tysk: Jamaikapfeffer, Nelkenpfeffer.

Trods navnet jamaicapeber hører allehånde til familien Myrtaceae, den samme som kryddernellike og guava, og ikke til Piperaceae. Derfor må krydderiet ikke forveksles med sort peber (Piper nigrum), paradiskorn (Aframomum melegueta) eller bidende pileurt (Persicaria hydropiper), som alle tilhører andre plantefamilier. Det samme gælder chili og peberfrugt af slægten Capsicum, som også har deres egne sikkerhedsprofiler. Allehånde bør desuden holdes adskilt fra Pimenta racemosa, bay rum, en anden art i samme slægt, hvis olie primært bruges i parfumeindustrien.

Botaniske synonymer#

Blandt de botaniske synonymer, der er registreret for Pimenta dioica, er Eugenia pimenta DC. og Pimenta officinalis Lindl., navne der historisk er brugt om den samme art, og som afspejler, hvordan den botaniske taksonomi har udviklet sig over tid. Kendskab til disse gamle navne gør det lettere at finde planten i klassiske værker, herbariesamlinger og ældre videnskabelige artikler, så omtaler af den samme art ikke opfattes som forskellige planter.

Botanisk familie: Myrtaceae#

Pimenta dioica tilhører Myrtaceae, myrtefamilien, en stor gruppe blomsterplanter med mange aromatiske og medicinske arter, der udmærker sig ved æteriske olier i blade og frugter, som giver mange af familiens medlemmer deres karakteristiske duft. Familien omfatter træer og buske, der primært findes i tropiske og subtropiske egne, med kendte repræsentanter som eukalyptus, guava og kryddernellike, en botanisk slægtning, hvis aroma også i høj grad skyldes eugenol.

Anvendte dele til te og tilberedninger#

• Bark
• Blade
• Frugter (tørrede bær)
• Frø
• Æterisk olie (udvundet af frugter og blade)

Etnobotanisk og traditionel brug#

• Blå mærker
• Diabetes (optegnet i folkemedicinen i Costa Rica)
• Dysmenoré (menstruationssmerter)
• Feber
• Fordøjelsesstimulerende middel
• Forhøjet blodtryk (traditionel optegnelse)
• Lindring af dyspepsi (fordøjelsesbesvær)
• Lindring af forkølelse
• Lindring af ledsmerter
• Lindring af muskelsmerter
• Lindring af tandpine
• Lindring af tarmkramper
• Reumatisme

Disse anvendelser hører til artens traditionelle og etnobotaniske overlevering og erstatter hverken lægelig diagnose eller behandling. Brugen ved diabetes beskrives for eksempel i folkemedicinen i Costa Rica uden bekræftelse i kliniske studier. Personer, der lever med denne sygdom eller med forhøjet blodtryk, bør fortsætte den faglige opfølgning og må ikke stoppe den ordinerede medicin.

Terapeutiske egenskaber#

• Afførende (traditionel optegnelse som middel, der fremmer afføringen)
• Antibakteriel (aktivitet observeret in vitro, især for den æteriske olie)
• Antiinflammatorisk (effekt observeret i prækliniske studier)
• Antimykotisk (aktivitet observeret i laboratoriestudier)
• Antioxidant (neutralisering af frie radikaler i laboratorieforsøg)
• Antiproliferativ (aktivitet observeret i laboratoriestudier, uden klinisk dokumentation)
• Antiviral (aktivitet observeret i laboratoriestudier)
• Blodtrykssænkende (effekt observeret i prækliniske studier, uden klinisk dokumentation)
• Karminativ (traditionel optegnelse ved tarmluft)
• Smertestillende (traditionel optegnelse og prækliniske studier, uden klinisk dokumentation)
• Tonisk (traditionel optegnelse som generelt opkvikkende middel)

De ovennævnte aktiviteter stammer for størstedelens vedkommende fra laboratorie- og dyreforsøg samlet i videnskabelige oversigtsartikler og berettiger derfor ikke til at bruge planten som erstatning for lægemidler eller som behandling af nogen sygdom.

Fytokemisk profil#

• Ericifolin
• Eugenol
• Gallussyre
• Ligniner
• Polyfenoler
• Quercetin
• Terpenoider

Eugenol er hovedbestanddelen i den æteriske olie fra allehånde med et indhold, der typisk ligger på 60 til 80 %, og som kan være endnu højere i olie udvundet af bladene. Denne fenoliske forbindelse står for en stor del af de farmakologiske aktiviteter, der er undersøgt i planten, herunder den antiinflammatoriske og antibakterielle virkning og den smertestillende effekt, der er undersøgt i prækliniske modeller. Andre stoffer som quercetin, gallussyre og ericifolin bidrager til den antioxidative aktivitet og til den antiproliferative virkning, der er observeret i dyrkede celler i laboratoriet, fund som endnu ikke er bekræftet hos mennesker.

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)#

• Grødomslag (kataplasma)
• Pulver (tørrede og malede frugter)
• Te (infusion)
• Æterisk olie (altid fortyndet, til udvortes eller aromatisk brug)

Den tørrede frugt, hel eller malet, er den mest almindelige og sikreste form, når den bruges i krydderimængder, mens den æteriske olie skal fortyndes i en vegetabilsk olie før enhver anvendelse på huden og aldrig må indtages ufortyndet, heller ikke i små mængder.

Synergi med andre planter#

Aromaterapi

I aromaterapi kombineres den æteriske olie fra allehånde ofte med olierne fra ingefær (Zingiber officinale) og lavendel (Lavandula angustifolia), en blanding der traditionelt bruges til massage med fokus på muskelafspænding og en følelse af hvile efter trættende dage. Kombinationen bygger på erfaringsbaseret brug og på balancen mellem duftene og anvendes i diffusere eller til massage, altid med olierne fortyndet i en vegetabilsk bæreolie.

Kulinariske kombinationer

I køkkenet passer allehånde godt sammen med kanel (Cinnamomum verum), muskatnød (Myristica fragrans) og kryddernellike (Syzygium aromaticum), krydderier der tilsammen fremhæver smagen i søde og salte retter. I mange madtraditioner værdsættes kombinationen både for smagen og for den traditionelle brug som støtte til fordøjelsen, uden at en samlet virkning mellem krydderierne er påvist i studier.

Opskrifter og brugsprotokoller#

Traditionel te af frugterne ved forkølelse og kramper

Ingredienser: 1 teskefuld let knuste tørrede allehåndekorn (eller tørrede blade) og 200 ml kogende vand.

Tilberedning: Hæld det kogende vand over frugterne eller bladene, læg låg på, lad det trække i 10 minutter, og si derefter teen. Teen bruges traditionelt ved forkølelse, tarmkramper og menstruationssmerter og kan sødes med honning for en fyldigere smag og en behagelig fornemmelse i halsen, idet honning ikke må gives til børn under 1 år. Ved hyppig eller langvarig brug bør man rådføre sig med sundhedsfagligt personale.

Grødomslag ved muskelsmerter

Ingredienser: Malet allehånde, varmt vand og eventuelt andre urter med lignende traditionel brug.

Tilberedning: Bland den malede allehånde med varmt vand til en pasta, som kan tilsættes andre urter, der traditionelt bruges til samme formål. Test en lille mængde på indersiden af underarmen før første anvendelse, og hvis der ikke opstår rødme eller kløe, lægges den lune pasta på området med muskel- eller gigtsmerter, dækkes med et rent klæde og får lov at virke i 20 til 30 minutter. Tilberedningen har traditionel brug til lokal lindring og må ikke lægges på sår eller irriteret hud.

Aromatisk massageolie til muskler og led

Ingredienser: Æterisk olie af allehånde i lav fortynding, i den mængde en aromaterapeut eller sundhedsfaglig person anbefaler, og 30 ml vegetabilsk bæreolie, for eksempel sød mandelolie eller jojobaolie.

Tilberedning: Bland den æteriske olie med bæreolien, og lav en lappetest på et lille hudområde 24 timer før første brug. Hvis der ikke opstår nogen reaktion, masseres områder med led- eller muskelgener blidt, en praksis der hører til aromaterapiens traditionelle brug og ikke erstatter en lægelig vurdering. Undgå direkte sollys lige efter påføring, brug ikke olien til små børn, og stop brugen ved første tegn på rødme, kløe eller svie.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier#

Aromaterapi

Allehånde værdsættes i aromaterapi for sin varme og stimulerende duft, og den æteriske olie bruges til at skabe stemninger, der på én gang er hyggelige og opkvikkende. I aromaterapeutisk praksis forbindes inhalation via diffuser med en følelse af velvære og af lettelse ved spændinger og mental træthed, subjektive oplevelser der endnu kun er lidt undersøgt under kontrollerede forhold. Olien indgår også i massage til afspænding af musklerne, altid fortyndet og efter en lappetest.

Klinisk fytoterapi

I klinisk fytoterapi vækker Pimenta dioica interesse på grund af de antiinflammatoriske, antioxidative og smertestillende aktiviteter, der er beskrevet i prækliniske studier. Ekstrakter af planten undersøges som mulig støtte ved dyspepsi, ledsmerter og betændelsestilstande, men den tilgængelige evidens stammer primært fra laboratorie- og dyreforsøg, og det er derfor endnu ikke muligt at angive doser eller protokoller til klinisk brug. Enhver medicinsk anvendelse bør derfor ses som et supplement til og aldrig en erstatning for konventionel behandling og bør drøftes med sundhedsfagligt personale.

Kontraindikationer og bivirkninger#

Generelle kontraindikationer

Den tørrede frugt af allehånde er et sikkert krydderi i madlavningsmængder, men planten er kontraindiceret ved kendt allergi over for den eller over for nogen af dens bestanddele. Allergiske reaktioner kan vise sig som hudirritation eller nældefeber og i alvorligere tilfælde som anafylaksi, og der er beskrevet et tilfælde af alvorlig allergisk reaktion på krydderiet indtaget i mad. Personer med mavesår eller følsom fordøjelse bør være forsigtige, fordi eugenol i høje doser kan irritere mavens slimhinde, og overdreven indtagelse bør undgås af alle.

Æterisk olie og udvortes brug

Den æteriske olie er rig på eugenol (60 til 80 %) og må derfor aldrig indtages ufortyndet. Udvortes må den kun bruges fortyndet og efter en forudgående lappetest, da kontakteksem er dokumenteret, og den må aldrig bruges til små børn. Kontakt med øjne og slimhinder skal også undgås, og ethvert tegn på rødme, kløe eller svie betyder, at brugen straks skal stoppes.

Graviditet og amning

Under graviditet og amning er det tilladt at spise allehånde som almindelig fødevare, men medicinske doser bør undgås, da der mangler entydige studier af sikkerheden ved ekstrakter, stærk te og æterisk olie i disse perioder. Gravide og ammende bør tale med sundhedsfagligt personale, før de bruger planten i medicinsk øjemed.

Interaktioner med medicin og operationer

Eugenol har en trombocythæmmende virkning, som er under undersøgelse, hvilket kræver forsigtighed med blodfortyndende midler som warfarin og med trombocythæmmere som acetylsalicylsyre. I praksis kan kombinationen øge risikoen for blå mærker og blødninger. Af samme grund anbefales det at stoppe koncentreret brug (æterisk olie, ekstrakter og stærk te) mindst 2 uger før enhver planlagt operation. Da planten traditionelt nævnes ved diabetes og forhøjet blodtryk, bør personer, der tager blodsukkersænkende eller blodtrykssænkende medicin, også rådføre sig med lægen, før de tager koncentrerede præparater i brug. Der findes endnu ikke tilstrækkelige data om en mulig samlet virkning mellem planten og disse lægemidler.

Kuriositeter#

Pimenta dioica blev kendt af europæerne under Christoffer Columbus’ rejser til Caribien. Ifølge overleveringen blev frugterne først forvekslet med sorte peberkorn, en forveksling der ligger til grund for slægtsnavnet Pimenta. Det engelske navn allspice, der betyder noget i retning af “alle krydderier”, blev givet af briterne, som i frugternes smag bemærkede en kombination af kanel, muskatnød og kryddernellike. Jamaica er traditionelt kendt for kvaliteten af sin allehånde, som tilskrives øens klima og jordbund. Tidligere var træets ved så eftertragtet til fremstilling af spadserestokke, at udnyttelsen endda truede artens bestande, en episode der viser plantens kulturelle og økonomiske betydning. I dag leveres olien fra frugter og blade også til parfumeindustrien, ved siden af den kulinariske brug, der har gjort krydderiet kendt i hele verden.

Ofte stillede spørgsmål#