Myrica gale L. / Pors, også kaldet mose-pors, er en løvfældende, aromatisk busk i familien Myricaceae, der er udbredt i sumpe, tørvemoser og på fugtige bredder i de tempererede egne på den nordlige halvkugle. Gennem århundreder har forskellige kulturer i Europa og Nordamerika brugt planten til at aromatisere øl og andre drikke, som bittert krydderi og som middel mod insekter, og i folkemedicinen blev den desuden tilberedt som te og andre hjemmelavede midler. Da der stadig mangler solide undersøgelser af sikkerhed og dosering, anses det i dag kun for forsvarligt at bruge små mængder, svarende til et krydderi, og aldrig at bruge planten som et koncentreret kosttilskud.
Fordi pors vokser i store dele af Europa, Asien og Nordamerika, har planten fået mange navne, som ofte hentyder til de våde områder, hvor den lever, til den tilsyneladende lighed med ægte myrte eller til plantens historiske brug som krydderi.
- Dansk: mose-pors, pors.
- Engelsk: bog myrtle, candleberry, Dutch myrtle, sweet gale.
- Fransk: lorette, myrique baumier, myrte des marais.
- Italiensk: mirica, mirto di palude.
- Portugisisk: mirto-holandês, murta-braba, murta-do-brejo, murta-holandesa, pimenta-real.
- Spansk: mirto de turbera, mirto holandés.
- Tysk: Gagel, Gagelstrauch.
Botaniske synonymer
Arten blev beskrevet af Linné i 1753 og har siden fået flere navne, der i dag betragtes som synonymer. Nogle blev dannet i slægten Gale, mens andre knytter sig til regionale bestande, som det fremgår af artsepitheter, der henviser til Portugal, Algarve, Brabant og Japan.
- Gale belgica Dumort.
- Gale commune J.Presl
- Gale japonica A.Chev.
- Gale palustris A.Chev.
- Gale portugalensis A.Chev.
- Gale uliginosa Spach
- Myrica algarbiensis Gand.
- Myrica brabantica Gray
- Myrica palustris Lam.
- Myrica rothmaleriana P.Silva
- Myrica tomentosa (C.DC.) Asch. & Graebn.
- Myrica uchanovii Byalt & Firsov
- Myrtus brabantica Garsault
Botanisk familie: Myricaceae
Myrica gale hører til familien Myricaceae, der omfatter buske og små træer med aromatiske blade og voksagtige frugter, kendetegnet ved harpikskirtler. Mange af familiens arter, herunder pors, binder atmosfærisk kvælstof i rodknolde takket være en symbiose med aktinobakterier af slægten Frankia, et samspil der er med til at forklare, hvordan planten trives i næringsfattig og vandmættet jord.
Anvendte dele til te og tilberedninger
Bladene, hvor de harpikskirtler, der giver duften, sidder samlet, er den mest anvendte del, både til urtete og til destillation af æterisk olie. Frugterne, der også er undersøgt som kilde til olie, og kvistene indgår i traditionelle tilberedninger og bruges som smagsgiver.
- Blade
- Frugter
- Kviste
Etnobotanisk og traditionel brug
De etnobotaniske kilder om pors stammer især fra Nordeuropa og Nordamerika, hvor planten mere har tjent som smagsgiver og insektmiddel end som lægemiddel. En nyere undersøgelse fra Litauen havde netop til formål at dokumentere den lokale viden om arten.
- Bittert krydderi i små mængder
- Middel mod insekter og møl
- Ormemiddel i folkemedicinen, uden videnskabelig bekræftelse
- Smagsgiver til supper, gryderetter og kødretter
- Smagsgiver til øl og alkoholiske drikke som snaps
- Te ved fordøjelsesbesvær ifølge den traditionelle overlevering
- Tonikum og opkvikkende middel i folkemedicinen
Terapeutiske egenskaber
Egenskaberne nedenfor kombinerer oplysninger fra folkemedicinen med fund fra laboratorieforsøg, som regel udført med den æteriske olie eller med isolerede ekstrakter, og ingen af dem er bekræftet i kliniske forsøg på mennesker. Plantens traditionelle brug som abortfremkaldende og menstruationsfremmende middel står ikke på listen, fordi det udgør en risiko og ikke en fordel, og derfor behandles det i afsnittet om kontraindikationer.
- Antibakteriel (den æteriske olies aktivitet observeret i laboratorieforsøg)
- Antiinflammatorisk (traditionelt angivet ved lette betændelsestilstande, uden klinisk dokumentation)
- Antimikrobiel (hæmning af mikroorganismer observeret i laboratorieforsøg)
- Antioxidant (aktivitet af C-methylerede dihydrochalconer observeret i laboratoriet)
- Antiparasitær (traditionelt angivet som ormemiddel, uden studier der bekræfter det)
- Antiproliferativ (aktivitet observeret i laboratorieforsøg, uden klinisk dokumentation)
- Aromatisk (blade og frugter rige på flygtige forbindelser)
- Beroligende (traditionelt angivet for en afslappende virkning, uden klinisk dokumentation)
- Fordøjelsesfremmende (traditionelt angivet som støtte for fordøjelsen)
- Galdedrivende (traditionelt angivet som stimulerende for galdeproduktionen)
- Katarlindrende (traditionelt angivet ved gener i luftvejene)
- Krampeløsende (traditionelt angivet ved kolik og kramper)
- Leverbeskyttende (traditionelt angivet, uden klinisk dokumentation)
- Sammensnerpende (trækker vævet sammen, en virkning der forbindes med bladenes kondenserede garvestoffer)
- Slimløsende (traditionelt angivet som fortyndende for slim)
- Smertestillende (traditionelt angivet til lindring af smerter, uden kliniske studier)
- Svampehæmmende (aktivitet af olien fra blade og frugter observeret i laboratoriet)
- Tonisk (traditionelt angivet som almindeligt opkvikkende middel)
- Vanddrivende (traditionelt angivet som øgende for urinmængden)
Fytokemisk profil
Den æteriske olie fra bladene, analyseret i planter fra forskellige egne, domineres af monoterpener og seskviterpener, hvis indbyrdes forhold varierer med oprindelse og ekstraktionsmetode, sådan som en sammenlignende undersøgelse af irske bestande viste. Ud over de flygtige stoffer indeholder bladene og frugternes udsondring C-methylerede dihydrochalconer, den gruppe som myrigalon A hører til, et stof der i laboratoriet viste kraftig fytotoksisk virkning mod invasive planter af slægten Fallopia. Planten indeholder desuden kondenserede garvestoffer, forbindelser der hænger sammen med den sammensnerpende virkning, som traditionen tillægger den.
- Alfa-pinen
- Beta-caryophyllen
- Caryophyllenoxid
- Cineol (1,8-cineol)
- Dihydrochalconer (C-methylerede)
- Kondenserede garvestoffer
- Limonen
- Myrcen
- Myrigalon A
- Phellandren (alfa-phellandren)
- Seskviterpener
Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)
Den sikreste måde at bruge planten på er stadig den traditionelle, nemlig små mængder tørrede blade som krydderi eller i svage udtræk. Ekstrakter og tinkturer koncentrerer derimod de aktive stoffer og bør derfor ikke tages som kosttilskud uden faglig rådgivning.
- Ekstrakter
- Krydderi i små mængder
- Te (svage udtræk)
- Tinkturer
- Æterisk olie (kun til udvortes brug og fortyndet)
Den æteriske olie må aldrig indtages, og brug på huden kræver fortynding i vegetabilsk olie og en forudgående test på et lille hudområde, da den høje koncentration af flygtige stoffer øger risikoen for irritation.
Synergi med andre planter
Traditionelle blandinger til fordøjelsen
I hjemmelavede blandinger kombineres pors ofte med andre fordøjelsesurter som pebermynte (Mentha piperita) og ingefær (Zingiber officinale), en kombination der traditionelt bruges til at lindre lette mave-tarm-gener som tyngdefølelse og luft i maven efter måltiderne. Den samlede virkning er dog endnu ikke undersøgt i kliniske studier.
Traditionelle blandinger til afslapning
Til aftente forbinder traditionen pors med kamille (Matricaria chamomilla) eller citronmelisse (Melissa officinalis), blandinger der traditionelt bruges til at fremme afslapning før sengetid. Den, der allerede tager beroligende eller angstdæmpende medicin, bør tale med en sundhedsfaglig person, inden vedkommende drikker disse blandinger, fordi de beroligende virkninger, der tillægges planterne, kan lægge sig oven i hinanden.
Opskrifter og brugsprotokoller
Aromatisk urtete efter traditionel brug
Svagt udtræk, der traditionelt blev drukket efter hovedmåltiderne eller om aftenen, tilberedt med en bladmængde svarende til et krydderi og ikke til en dosis som kosttilskud.
Ingredienser: en lille knivspids tørrede porseblade og 200 ml kogende vand.
Tilberedning: Kom bladene i en kop, hæld det nykogte vand over, læg låg på, og lad det trække i 5 til 7 minutter, før du sier det. Traditionelt blev drikken indtaget efter hovedmåltiderne eller cirka 30 minutter før sengetid, og folkeoverleveringen forbinder den med lindring af tarmkolik og luft i maven, en virkning der ikke er undersøgt i kliniske studier. Da der mangler data om sikkerhed og dosering, bør du vælge svage udtræk, som du kun drikker en gang imellem, og tale med en sundhedsfaglig person, før du gør teen til en fast vane.
Aromatisk insektolie til udvortes brug
Tilberedning til udvortes brug, der traditionelt smøres på huden for at holde insekter væk under udendørs aktiviteter.
Ingredienser: 5 dråber æterisk porseolie og 30 ml mandelolie eller jojobaolie.
Tilberedning: Bland den æteriske olie med den vegetabilske olie i en mørk glasflaske, og påfør inden første brug lidt på indersiden af underarmen, hvorefter du venter 24 timer for at udelukke allergi eller irritation. Påfør olien på udsat hud, undgå sol lige efter påføringen, og opbevar flasken utilgængeligt for børn. Den samme olie optræder i traditionelle kilder til massage af ømme muskler og betændte områder, en anvendelse hvor fortynding heller ikke kan undværes.
Tinktur af bladene ifølge traditionelle kilder
Koncentreret tilberedning, som folkemedicinen nævner som almindeligt tonikum og opkvikkende middel, her beskrevet som historisk oplysning og ikke som anbefaling til indvortes brug.
Ingredienser: 200 g tørrede porseblade og 1 liter kornsprit på 70%.
Tilberedning: Kom bladene i en glasbeholder, dæk dem med spritten, luk tæt, og lad det trække i 14 dage, mens du ryster dagligt, før du filtrerer gennem et fint klæde og opbevarer tinkturen i en mørk glasflaske. Da tinkturen koncentrerer de aktive stoffer fra en art uden solide undersøgelser af sikkerhed og dosering, bør den ikke bruges indvortes som kosttilskud, og enhver brug kræver en individuel vurdering, så tal med en sundhedsfaglig person.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede terapier
Aromaterapi
I aromaterapi spredes æterisk porseolie i rummet på grund af den harpiksagtige duft, som udøverne tillægger en på én gang afslappende og opkvikkende virkning, forbundet med velvære, mindre stress og bedre koncentration. Olien bruges også til massage, altid fortyndet i vegetabilsk olie, som traditionelt middel mod muskelsmerter og lette betændelsestilstande, uden at disse virkninger er påvist i kliniske studier.
Fytoterapi
I den folkelige fytoterapi indgår blade og frugter af pors i te, tinkturer og ekstrakter, der traditionelt bruges ved fordøjelsesbesvær, lette betændelsestilstande og mindre infektioner. Denne brug bygger på de sammensnerpende egenskaber, der tilskrives garvestofferne, og på den æteriske olies antimikrobielle og svampehæmmende aktivitet observeret i laboratoriet. Planten nævnes også som tonikum og opkvikkende middel, men manglen på kliniske forsøg og doseringsdata gør, at den ikke bør erstatte medicinsk behandling, og at enhver indvortes brug bør drøftes med en sundhedsfaglig person.
Kontraindikationer og bivirkninger
Graviditet og amning
Der findes traditionelle overleveringer om brug af planten som livmoderstimulerende/abortfremkaldende middel i visse kulturer, og derfor gælder reglen: brug den ikke under graviditet uden lægelig vejledning. Samme tradition tillægger den desuden en emmenagog virkning, det vil sige en stimulerende virkning på menstruationen. På grund af denne risiko er det mest forsvarligt at undgå pors under hele graviditeten, også i te og hjemmelavede tilberedninger. Der er heller ikke tilstrækkelige data om plantens sikkerhed under amning, og derfor lyder anbefalingen, at den ikke bør bruges under amning uden lægelig vejledning, af hensyn til barnet.
Mave-tarm-irritation og koncentrerede doser
Koncentrerede doser indtaget indvortes kan give irritation i mave og tarm, og derfor bør ekstrakter, tinkturer og meget stærke udtræk ikke tages, som om de var kosttilskud. Da der mangler solide undersøgelser af sikkerhed og dosering, anbefales det kun at bruge planten i traditionelle mængder som smagsgiver/krydderi, ikke som koncentreret kosttilskud, og at stoppe ved kvalme, mavesmerter eller andet ubehag.
Den æteriske olies giftighed
Æterisk porseolie anses for giftig ved indtagelse, og hvis den sluges, kan det give alvorlige bivirkninger. Brugen bør derfor begrænses til udvortes anvendelse i passende fortyndinger og under vejledning af en fagperson. Flasken skal opbevares utilgængeligt for børn, og håndteringen kræver forsigtighed for at undgå kontakt med øjne og slimhinder.
Interaktioner med lægemidler
Der findes ingen detaljerede oplysninger om specifikke interaktioner mellem Myrica gale og lægemidler, men de beroligende og vanddrivende virkninger, som traditionen tillægger planten, begrunder forsigtighed hos personer, der tager beroligende, angstdæmpende eller vanddrivende medicin. Derfor bør enhver, der tager fast medicin, tale med en sundhedsfaglig person, før planten bruges, for at undgå mulige interaktioner.
Kuriositeter
Brug i ølbrygning
Før humle blev udbredt, blev pors i vid udstrækning brugt i Europa til at aromatisere øl og andre alkoholiske drikke, for eksempel snaps, som den gav en bitter, harpiksagtig smag og en opkvikkende virkning. Folkelige beretninger uden sammenhængende historisk dokumentation hævder, at Kirken skulle have forbudt denne brug i det 11. århundrede på grund af de berusende virkninger, der blev tillagt planten, og konkurrencen med klostrenes humleproduktion.
Naturligt insektmiddel
De aromatiske blade fra Myrica gale har længe været kendt for at holde insekter væk, og planten blev også brugt til at give sengetøj duft og holde møl borte. I 1995 kom et kommercielt myggemiddel baseret på porseekstrakter på markedet efter test af effektiviteten. Den videnskabelige interesse består, som en undersøgelse fra 2026 viser, hvor man vurderede den insektafvisende virkning af æteriske olier fra irske tørvemoser over for myggen Aedes aegypti.
Symbol på visdom
I visse folkelige traditioner ses pors som et symbol på visdom og forbundethed med naturen, knyttet til tanken om at rense både omgivelserne og kroppen. Der findes også forestillinger, der forbinder planten med klardrømme og åndelige oplevelser, symbolske tilskrivninger uden videnskabeligt grundlag.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad bruges te af pors traditionelt til?
Te af pors bruges traditionelt til at støtte fordøjelsen, lindre tarmkolik og fremme afslapning. Folkeoverleveringen bruger den også ved lette betændelsestilstande og hudproblemer på grund af de sammensnerpende egenskaber, der tillægges planten. Ingen af disse anvendelser er bekræftet i kliniske studier, så teen bør laves svag og kun drikkes en gang imellem.
Hvordan laver man te af pors?
Kom blot en lille knivspids tørrede blade i en kop kogende vand, læg låg på, lad det trække i 5 til 7 minutter, og si teen, før du drikker den. Traditionelt blev drikken indtaget efter måltiderne eller før sengetid, men da der mangler data om sikkerhed og dosering, er det klogt at holde sig til mængder som et krydderi og tale med en sundhedsfaglig person før regelmæssig brug.
Har te af pors kontraindikationer?
Ja, for der findes traditionelle overleveringer om brug af planten som livmoderstimulerende og abortfremkaldende middel, hvilket gør, at teen frarådes under graviditet uden lægelig vejledning. Personer, der ammer eller tager beroligende, angstdæmpende eller vanddrivende medicin eller anden fast medicin, bør tale med en sundhedsfaglig person, før de drikker teen.
Kan pors bruges under graviditet?
Ikke uden lægelig vejledning, da der findes traditionelle overleveringer om brug af planten som livmoderstimulerende/abortfremkaldende middel i visse kulturer, og det mest forsvarlige er at undgå den under hele graviditeten. Under amning gælder samme forsigtighed, fordi der mangler sikkerhedsstudier, og anbefalingen er ikke at bruge planten i denne periode uden lægelig vejledning.
Kan æterisk porseolie indtages?
Nej, for den æteriske olie anses for giftig ved indtagelse gennem munden, og hvis den sluges, kan det give alvorlige bivirkninger. Brugen bør begrænses til huden, altid fortyndet i vegetabilsk olie, efter en følsomhedstest og helst med faglig vejledning.
Hvor vokser pors?
Myrica gale vokser i fugtige levesteder som sumpe, moser, tørvemoser og ved flodbredder i de tempererede egne af Europa, Asien og Nordamerika. Uden for disse egne kan planten som regel købes tørret i helsekost- og urtebutikker, og den kan også dyrkes i haver med fugtig og sur jord.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Referencer og videnskabelige studier
Se Alle 12 Citerede Kilder
Peer-Reviewed Videnskabelige Studier (10)
- PMC2004 Huguet V, et al. Diversity of Frankia strains associated to Myrica gale in Western Europe: impact of host plant (Myrica vs. Alnus) and of edaphic factors. Environ Microbiol. 2004.
- PMC2023 Ložienė K, et al. Chemical Composition of Essential Oils and Local Knowledge of Myrica gale in Lithuania. Plants (Basel). 2023.
- PMC1996 Malterud KE, et al. C-methylated dihydrochalcones from Myrica gale L: effects as antioxidants and as scavengers of 1,1-diphenyl-2-picrylhydrazyl. Pharmacol Toxicol. 1996.
- PMC2013 Nakata M, et al. Volatile components of essential oil from cultivated Myrica gale var. tomentosa and its antioxidant and antimicrobial activities. J Oleo Sci. 2013.
- PMC2008 Popovici J, et al. Chemical composition of essential oil and headspace-solid microextracts from fruits of Myrica gale L. and antifungal activity. Nat Prod Res. 2008.
- PMC2011 Popovici J, et al. An allelochemical from Myrica gale with strong phytotoxic activity against highly invasive Fallopia x bohemica taxa. Molecules. 2011.
- PMC2000 Santos SC, et al. Condensed tannins from Myrica gale. Fitoterapia. 2000.
- PMC1998 Stuart AE. The anti-fungal effect of oil distilled from the leaves of Myrica gale. Planta Med. 1998.
- PMC2005 Sylvestre M, et al. Chemical composition and anticancer activity of leaf essential oil of Myrica gale L. Phytomedicine. 2005.
- PMC2026 Whyms SE, et al. Repellent activity against Aedes aegypti and metabolomic profiling of Myrica gale L. essential oils from Irish boglands. Sci Rep. 2026.
Institutionelle Kilder (1)
- GOV1987 Viereck EG. Alaska’s Wilderness Medicines: Sweet Gale. Alaska Native Knowledge Network. 1987.
Supplerende Læsning (1)
- 2023 Nagar S, et al. Effect of Extraction Methods on Essential Oil Composition: A Case Study of Irish Bog Myrtle-Myrica gale L. Separations. 2023.
