Dysphania ambrosioides (L.) Mosyakin & Clemants / Epazote, der på dansk oftest omtales med det mexicanske navn epazote og i Brasilien kendes som erva-de-santa-maria, mastruz eller mentruz, er en enårig eller kortlivet flerårig urt med stærkt aromatiske blade, der hører til familien Amaranthaceae. Arten stammer fra Mellem- og Sydamerika og har bredt sig til mange tropiske og subtropiske egne af verden, båret af interessen for både dens medicinske og dens kulinariske anvendelse. I århundreder har den haft en plads i den traditionelle medicin i flere kulturer, især i Latinamerika, hvor den bruges mod en lang række lidelser.
I brasiliansk folketradition skiller planten sig ud som ormemiddel og betændelsesdæmpende middel, med anvendelser der spænder fra uddrivelse af indvoldsorm til lindring af smerter og betændelse. Dens fytokemiske sammensætning omfatter monoterpener, seskviterpener, phenolsyrer og flavonoider, som forbindes med de biologiske aktiviteter, der undersøges i laboratoriet. Eksperimentelle studier har taget en del af disse traditionelle anvendelser op til nærmere undersøgelse, selv om den kliniske dokumentation hos mennesker stadig er begrænset. Da hovedbestanddelen i den æteriske olie, ascaridol, er giftig, bør man skelne klart mellem den kulinariske brug af friske blade i små mængder og den koncentrerede medicinske brug, som kræver stor forsigtighed.
- Dansk: epazote.
- Engelsk: American wormseed, epazote, Jesuit’s tea, Mexican tea, wormseed.
- Fransk: ansérine vermifuge, épazote, thé des Jésuites, thé du Mexique.
- Italiensk: ambrosia messicana, epazote, farinello aromatico, tè messicano.
- Portugisisk: chá-do-méxico, erva-de-santa-maria, erva-formigueira, lombrigueira, mastruço, mastruz, mentruz, quenopódio (BR); erva-de-santa-maria (PT).
- Spansk: apazote, epazote, ka’are, paico, paico macho, pasote.
- Tysk: Epazote, Mexikanischer Drüsengänsefuß, Mexikanischer Traubentee, Mexiko-Drüsengänsefuß, Wohlriechender Gänsefuß.
Botaniske synonymer
Det botaniske synonym, der oftest bruges i den videnskabelige litteratur for Dysphania ambrosioides, er Chenopodium ambrosioides L., det navn, Linné beskrev arten under. Betegnelsen var udbredt indtil den taksonomiske omklassificering, der i begyndelsen af 2000’erne flyttede arten til slægten Dysphania. Derfor bruger en stor del af de ældre farmakologiske studier stadig det tidligere navn. Andre registrerede synonymer er:
- Ambrina ambrosioides (L.) Spach
- Ambrina anthelmintica (L.) Spach
- Ambrina incisa Moq.
- Ambrina parvula Phil.
- Ambrina spathulata Moq.
- Atriplex ambrosioides (L.) Crantz
- Atriplex anthelmintica (L.) Crantz
- Blitum ambrosioides (L.) Beck
- Botrys ambrosioides (L.) Nieuwl.
- Botrys anthelmintica (L.) Nieuwl.
- Chenopodium amboanum (Murr) Aellen
- Chenopodium angustifolium Pav. ex Moq.
- Chenopodium anthelminticum L.
- Chenopodium citriodorum Steud.
- Chenopodium cuneifolium Vent. ex Moq.
- Chenopodium integrifolium Vorosch.
- Chenopodium querciforme Murr
- Chenopodium sancta-maria Vell.
- Chenopodium santamaria Vell.
- Chenopodium spathulatum (Moq.) Sieber ex Moq.
- Chenopodium suffruticosum Willd.
- Chenopodium vagans Standl.
- Chenopodium variegatum Gouan
- Dysphania anthelmintica (L.) Mosyakin & Clemants
- Orthosporum ambrosioides (L.) Kostel.
- Orthosporum suffruticosum Kostel.
- Roubieva anthelmintica (L.) Hook. & Arn.
- Teloxys ambrosioides (L.) W.A. Weber
- Vulvaria ambrosioides (L.) Bubani
Botanisk familie: Amaranthaceae
Dysphania ambrosioides hører til familien Amaranthaceae, en stor gruppe blomsterplanter med global udbredelse, der omfatter omkring 180 slægter og 2.500 arter, og som i sin nuværende afgrænsning også rummer den tidligere familie Chenopodiaceae. Familien udmærker sig ved stor morfologisk variation og ved arter af betydning som fødevarer, prydplanter og lægeplanter, såsom amarant, bede, spinat og quinoa. Dens repræsentanter har som regel enkle blade, små blomster og frugter i form af nødder eller blærefrugter (utriculus).
Epazote deler med familien evnen til at tilpasse sig forskellige miljøer, herunder forstyrret jord og vejkanter, samt dannelsen af sekundære metabolitter med biologisk aktivitet. Mange arter i gruppen værdsættes i forskellige kulturer for deres ernæringsmæssige og medicinske egenskaber. I epazote har fytokemisk forskning påvist saponiner, flavonoider og alkaloider, forbindelser der er med til at forklare de biologiske aktiviteter, som undersøges i laboratorieforsøg.
Anvendte dele til te og tilberedninger
Bladene er den mest anvendte del, friske og i små mængder som krydderurt eller tørrede til hjemmelavede tilberedninger. Blomsterne, frøene og de blomstrende overjordiske dele er derimod traditionelt kilden til den ascaridolrige æteriske olie, hvilket gør koncentreret medicinsk brug af disse dele særlig risikabel.
- Blade
- Blomster
- Frø
- Overjordiske dele
Etnobotanisk og traditionel brug
Anvendelserne nedenfor stammer fra folkemedicinen og etnobotanikken, uden tilsvarende klinisk dokumentation, og flere af dem frarådes i dag på grund af giftigheden af det ascaridol, som planten indeholder.
- Feberdæmpende (folkelig brug mod feber)
- Fordøjelsesfremmende (traditionel støtte til fordøjelsen)
- Gigtlindrende (folkelig brug ved gigtsmerter)
- Krydderurt (friske blade i små mængder, som i mexicanske bønneretter)
- Lindring af tarmkramper og luft i maven (traditionelt beskrevet)
- Malaria (traditionelt beskrevet i visse egne, uden klinisk dokumentation)
- Ormemiddel (traditionelt beskrevet mod indvoldsparasitter, i dag frarådet til indvortes brug)
- Svampeinfektioner (traditionelt beskrevet)
- Sårhelende (traditionel udvortes anvendelse på sår)
Terapeutiske egenskaber
De nævnte egenskaber opsummerer, hvad traditionen tillægger planten, og hvad laboratorie- og dyreforsøg undersøger. Det svarer ikke til dokumenteret virkning hos mennesker og berettiger ikke til indvortes brug uden faglig vejledning.
- Antibakteriel (den æteriske olies aktivitet observeret i laboratorieforsøg)
- Antimalaria (aktivitet observeret i laboratoriestudier, uden klinisk dokumentation)
- Antioxidant (aktivitet observeret i laboratorieforsøg)
- Betændelsesdæmpende (traditionelt beskrevet, med aktivitet undersøgt i eksperimentelle studier)
- Feberdæmpende (traditionelt beskrevet til at sænke feber)
- Fordøjelsesfremmende (traditionelt beskrevet som støtte til fordøjelsen)
- Gigtlindrende (traditionelt beskrevet til lindring af gigtsmerter)
- Knogleregenererende (virkning undersøgt i foreløbige dyreforsøg, uden dokumentation hos mennesker)
- Krampeløsende (afslappende virkning på glat muskulatur observeret i eksperimentelle studier)
- Ormedrivende (traditionelt beskrevet og knyttet til ascaridol, i dag frarådet til indvortes brug på grund af giftigheden)
- Svampehæmmende (aktivitet observeret i laboratorieforsøg)
- Sårhelende (traditionelt beskrevet ved udvortes anvendelse på sår)
Fytokemisk profil
Dysphania ambrosioides indeholder forbindelser fra flere kemiske klasser, og dens æteriske olie domineres af monoterpener, hvoraf især ascaridol, p-cymen og carvacrol skiller sig ud. Forholdet mellem disse forbindelser varierer betydeligt alt efter geografisk oprindelse, plantedel og udviklingsstadie. De vigtigste beskrevne bestanddele omfatter:
- Alkaloider
- Ascaridol (hovedbestanddel i den æteriske olie)
- Carvacrol
- Flavonoider
- Garvestoffer
- Monoterpener
- Phenolsyrer
- Saponiner
- Seskviterpener (som β-caryophyllen)
Ascaridol, et monoterpenendoperoxid, står på én gang bag plantens ry som ormemiddel og bag dens giftighed. Margenen mellem den mængde, der virker mod parasitter, og den mængde, der er giftig for den menneskelige organisme, er snæver, og derfor bør den æteriske olie betragtes som et farligt produkt og ikke som et husråd.
Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)
Man bør skelne mellem to meget forskellige anvendelser af planten. Den kulinariske, med friske blade i små mængder som krydderi, anses af traditionen for sikker, mens den koncentrerede medicinske brug, især i form af æterisk olie, samler ascaridolen og står bag de alvorlige forgiftninger, der er beskrevet i den medicinske litteratur.
- Flydende ekstrakt
- Grødomslag af friske blade (udvortes brug)
- Krydderurt (friske blade i små mængder)
- Te (infusion eller afkog), kun under faglig vejledning
- Tinktur (udvortes brug)
- Tørekstrakt
- Æterisk olie (udelukkende udvortes og med yderste forsigtighed, aldrig indvortes)
Synergi med andre planter
Traditionel kombination med ormedrivende planter
I folkemedicinen optræder epazote sammen med andre planter, der traditionelt bruges som ormemiddel, såsom hvidløg (Allium sativum) og græskarkerner (Cucurbita pepo), i hjemmelavede tilberedninger beregnet til at uddrive indvoldsparasitter. Der findes ingen kliniske studier, som bekræfter en synergistisk virkning af denne kombination. Desuden udelukker ascaridolens giftighed selvmedicinering, og enhver anvendelse af denne art kræver en vurdering fra en sundhedsfaglig person, der i dag har sikrere konventionelle antiparasitære midler til rådighed.
Traditionelle omslag ved lokale smerter og betændelser
Ved lokale smerter og betændelsestilstande kombinerer traditionen epazote med planter, der er undersøgt for deres betændelsesdæmpende aktivitet, såsom gurkemeje (Curcuma longa) og ingefær (Zingiber officinale), i grødomslag eller kompresser, der lægges på huden. Der er tale om en traditionel udvortes anvendelse uden påvist synergi i kliniske studier, og den må ikke overføres til indvortes brug af epazote, som kræver faglig opfølgning på grund af risikoen for bivirkninger.
Opskrifter og brugsprotokoller
Grødomslag af friske blade ved blå mærker og muskelsmerter
Ingredienser: friske blade af epazote og lidt varmt vand.
Tilberedning: Mos de friske blade til en pasta, og varm den let op i vandbad eller med lidt varmt vand, idet temperaturen kontrolleres på håndryggen, før pastaen lægges på. Fordel pastaen direkte på det ømme område, dæk med et rent klæde, og lad den virke i 30 minutter til 1 time, 2 til 3 gange dagligt. Dette grødomslag bruges traditionelt til at lindre muskelsmerter, blå mærker og lokale betændelser. Brugen skal stoppes, hvis der opstår rødme, kløe eller svie, da planten kan irritere følsom hud.
Traditionel infusion til fordøjelsen
Ingredienser: en lille mængde tørrede blade af epazote og kogende vand, i de forhold en sundhedsfaglig person angiver.
Tilberedning: Kom bladene i en kop, hæld det kogende vand over, læg låg på, og lad det trække i nogle minutter, før det sies. I folketraditionen drikkes teen lunken efter måltiderne ved dårlig fordøjelse og luft i maven. Da planten indeholder ascaridol, må mængde, hyppighed og varighed af brugen dog ikke fastlægges på egen hånd, så kontakt en sundhedsfaglig person, før infusionen tilberedes. Teen er kontraindiceret under graviditet og amning og til børn, og brugen bør, når den er godkendt, være enkeltstående og aldrig langvarig.
Tinktur til udvortes brug
Ingredienser: 50 g tørrede blade og blomster af epazote og 250 ml kornsprit på 70%.
Tilberedning: Kom bladene og blomsterne i en beholder af mørkt glas, hæld spritten over, og lad blandingen trække i 14 dage et mørkt sted, mens den rystes dagligt. Si derefter, og opbevar tinkturen i en mørk, tætlukket flaske utilgængeligt for børn. I folketraditionen bruges tinkturen kun udvortes, fortyndet i vand, til kompresser og lokale indgnidninger. Den må ikke indtages eller bruges som ormemiddel gennem munden, fordi alkoholen trækker ascaridolen ud af planten, og ukontrolleret indvortes brug medfører risiko for alvorlig forgiftning.
Friske blade som krydderi i bønner
Ingredienser: kogte bønner og en lille kvist friske blade af epazote.
Tilberedning: Skyl bladene, og tilsæt dem bønnerne i de sidste minutter af kogetiden, så den, der foretrækker en mildere smag, kan fjerne kvisten før servering. Netop sådan har det mexicanske køkken altid brugt epazote: urten tilsættes som krydderi i små mængder og bruges traditionelt til at mindske den luft i maven, som bælgfrugter kan give. Der er tale om lejlighedsvis kulinarisk brug, som er noget helt andet end koncentreret medicinsk brug.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede terapier
Klinisk fytoterapi
Inden for klinisk fytoterapi undersøges Dysphania ambrosioides for sin antiparasitære, betændelsesdæmpende og sårhelende aktivitet. Standardiserede ekstrakter af planten er under udforskning med henblik på udvikling af plantebaserede lægemidler, med særlig opmærksomhed på sikkerheden, da ascaridolens giftighed begrænser den indvortes brug. Når der er en indikation, er ordinationen individuel, tager højde for koncentrationen af de aktive stoffer og den enkelte patients helbredstilstand og kræver faglig opfølgning for at overvåge bivirkninger og lægemiddelinteraktioner.
Oprindelige folks traditionelle medicin
I mange oprindelige samfund i Latinamerika er epazote en grundpille i den traditionelle medicin, til stede i rituelle helbredelsespraksisser og i midler mod en række lidelser, fra mave-tarm-problemer til hudlidelser. Viden om brugen overleveres mundtligt og indgår i et holistisk sundhedssystem, hvor planten forbindes med åndelige og kulturelle aspekter. Måden at tilberede og indgive den på varierer fra folk til folk.
Kontraindikationer og bivirkninger
Advarsel om den æteriske olie
Den vigtigste sondring for epazote er den, der adskiller krydderiet fra det koncentrerede lægemiddel. Plantens æteriske olie er rig på ascaridol, en forbindelse med en dokumenteret historik af alvorlige forgiftninger og dødsfald, også hos børn, når den blev brugt i koncentreret form som traditionelt ormemiddel. Derfor må plantens æteriske olie ALDRIG bruges indvortes på grund af den reelle og dokumenterede risiko for alvorlig forgiftning og død, selv i doser, der traditionelt blev betragtet som ormemiddeldoser. Den traditionelle kulinariske brug (friske blade, lille mængde, som krydderi) anses for sikker og er forskellig fra koncentreret medicinsk brug.
Generelle kontraindikationer
Må ikke bruges under graviditet og amning ud over lejlighedsvis brug som krydderurt i madlavningen, da planten kan virke abortfremkaldende og er giftig for fosteret og det ammede barn. Må heller ikke bruges indvortes til børn ud over lejlighedsvis brug som krydderurt i madlavningen, en regel der gælder for te, tinkturer og ekstrakter og i endnu højere grad for den æteriske olie. Personer med lever- eller nyresygdomme og personer med kramper eller epilepsi i sygehistorien bør ligeledes undgå medicinsk brug. Patienter i behandling med blodfortyndende midler eller med lægemidler, der virker på centralnervesystemet, såsom beroligende midler og antiepileptika, skal rådføre sig med lægen før enhver tilberedning på grund af risikoen for interaktioner.
Bivirkninger og tegn på forgiftning
Forkert brug eller høje doser af epazote kan give kvalme, opkastning, diarré, svimmelhed, hovedpine og kramper og i ekstreme tilfælde hjerte- og respirationssvigt samt koma. Giftigheden hænger primært sammen med ascaridolen i den æteriske olie, og beretninger om forgiftning med chenopodiumolie beskriver også skader på lever, nyrer og hørelse, også hos børn. Ved udvortes anvendelse kan planten give hudirritation hos følsomme personer, og ethvert tegn på forgiftning efter brug kræver øjeblikkelig lægehjælp.
Lægemiddelinteraktioner
Epazote kan interagere med blodfortyndende midler, med mulig øget risiko for blødning, og med lægemidler, der virker på centralnervesystemet, såsom beroligende midler og antiepileptika, hvor virkningen kan ændres eller effekterne lægges sammen. Denne forsigtighed understøttes af studier på mus, hvor indåndet æterisk olie viste en beroligende virkning via det GABAerge system. Samtidig brug med syntetiske ormemidler bør undgås på grund af risikoen for toksisk overbelastning, og lægen skal altid informeres om brug af lægeplanter.
Kuriositeter
Det portugisiske folkenavn “erva-de-santa-maria” (Sankt Marias urt) stammer fra plantens forbindelse med Jomfru Maria i visse folketraditioner, især i Latinamerika. Navne som “mastruz” og “mentruz” er regionale varianter, der afspejler den kulturelle og sproglige mangfoldighed de steder, hvor planten bruges. I Mexico kaldes planten epazote, et ord af nahuatl-oprindelse, og den har en traditionel plads i køkkenet.
Kulinarisk brug i Mexico
I Mexico er epazote en fast ingrediens i det traditionelle køkken og krydrer retter som bønner, quesadillas, supper og tamales, altid med en lille mængde friske blade. Ud over den skarpe, karakteristiske smag har epazote traditionelt ry for at være vinddrivende og bruges til at mindske den luft i maven, som bælgfrugter kan give. Denne brug viser, hvordan folkemedicinen er vævet ind i den daglige kost.
Fra officielt ormemiddel til opgivet praksis
I første halvdel af 1900-tallet blev chenopodiumolie, udvundet af planten, brugt i stor stil som middel mod spolorm og hageorm og blev endda optaget i officielle farmakopéer. De mange beretninger om alvorlige forgiftninger, flere af dem hos børn, og fremkomsten af sikrere antiparasitære midler førte til, at denne brug gradvist blev opgivet. Det er fra denne historie, den nuværende advarsel mod indtagelse af den æteriske olie stammer.
Ofte stillede spørgsmål
Kan børn bruge epazote?
Indvortes må epazote ikke bruges af børn ud over lejlighedsvis brug som krydderurt i madlavningen. Te, tinkturer og især den æteriske olie udsætter barnet for ascaridol, en forbindelse der er knyttet til alvorlige forgiftninger og dødsfald blandt børn i den periode, hvor planten blev brugt som ormemiddel. Små mængder friske blade som krydderi i familiens mad er en del af den traditionelle kulinariske brug. Enhver anden brug bør først drøftes med en børnelæge.
Hvad er forskellen på epazote og mastruço?
Erva-de-santa-maria, mastruz og mastruço er brasilianske folkenavne, der ofte bruges om den samme plante, Dysphania ambrosioides. I visse egne af Brasilien betegner “mastruço” dog også andre arter, såsom Coronopus didymus (i dag Lepidium didymum), med andre botaniske kendetegn og anvendelser. Derfor er kontrol af det videnskabelige navn den sikreste måde at sikre sig, at man bruger den rigtige plante.
Er det sikkert at drikke te af epazote regelmæssigt?
Det er ikke sikkert at drikke teen regelmæssigt eller i store mængder, fordi planten indeholder ascaridol, en giftig forbindelse, der kan give alvorlige bivirkninger, især på lever og nyrer. Hvis planten bruges medicinsk, bør det ske enkeltstående og i en mængde fastsat af en sundhedsfaglig person, som også kan anbefale sikrere alternativer til dem, der har brug for vedvarende anvendelse.
Kan den æteriske olie af epazote indtages?
Plantens æteriske olie må aldrig bruges indvortes på grund af den reelle og dokumenterede risiko for alvorlig forgiftning og død, selv i doser, der traditionelt blev betragtet som ormemiddeldoser. Olien er rig på ascaridol og forbindes med dødsfald registreret i den medicinske litteratur, også hos børn, og den må kun bruges udvortes og selv da med yderste forsigtighed.
Kan epazote bruges som krydderurt?
Den traditionelle kulinariske brug, med friske blade i små mængder, som i mexicanske bønner krydret med epazote, anses for sikker og er meget forskellig fra koncentreret medicinsk brug. Det vigtige er ikke at forveksle det lejlighedsvise krydderi med stærk te, tinkturer eller æterisk olie, som koncentrerer ascaridolen og kræver faglig vejledning eller, for oliens vedkommende, er udelukket til indvortes brug.
Må gravide og ammende bruge epazote?
Gravide og ammende bør ikke bruge planten ud over lejlighedsvis brug som krydderurt i madlavningen, da den kan virke abortfremkaldende, og ascaridolen kan være giftig for fosteret og det ammede barn. Te, tinkturer, ekstrakter og æterisk olie er udelukket i denne periode, og enhver tvivl bør tages op med jordemoderen, lægen eller den sundhedsfaglige person, der følger graviditeten.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Referencer og videnskabelige studier
Se Alle 10 Citerede Kilder
- PMC1951 Agosto D. Chenopodium oil poisoning in children. Acta Paediatr Lat. 1951.
- PMC2021 Dougnon G, et al. Role of Ascaridole and p-Cymene in the Sleep-Promoting Effects of Dysphania ambrosioides Essential Oil via the GABAergic System in a ddY Mouse Inhalation Model. J Nat Prod. 2021.
- PMC2025 Heredia Severino A, et al. Essential Oils and Extracts from Epazote (Dysphania ambrosioides): A Phytochemical Treasure with Multiple Applications. Plants (Basel). 2025.
- PMC2021 Kandsi F, et al. Phytochemical Analysis, Antispasmodic, Myorelaxant, and Antioxidant Effect of Dysphania ambrosioides (L.) Mosyakin and Clemants Flower Hydroethanolic Extracts and Its Chloroform and Ethyl Acetate Fractions. Molecules. 2021.
- PMC2022 Kandsi F, et al. Antibacterial and Antioxidant Activity of Dysphania ambrosioides (L.) Mosyakin and Clemants Essential Oils: Experimental and Computational Approaches. Antibiotics (Basel). 2022.
- PMC2022 Kandsi F, et al. Evaluation of Acute and Subacute Toxicity and LC-MS/MS Compositional Alkaloid Determination of the Hydroethanolic Extract of Dysphania ambrosioides (L.) Mosyakin and Clemants Flowers. Toxins (Basel). 2022.
- PMC2024 Kandsi F, et al. Dysphania ambrosioides (L.) Mosyakin and Clemants: bridging traditional knowledge, photochemistry, preclinical investigations, and toxicological validation for health benefits. Naunyn Schmiedebergs Arch Pharmacol. 2024.
- PMC1968 Kociolek G, et al. Toxic damage to hearing during poisoning with chenopodium oil. Otolaryngol Pol. 1968.
- PMC2010 Pereira WS, et al. Evaluation of the subchronic toxicity of oral treatment with Chenopodium ambrosioides in mice. J Ethnopharmacol. 2010.
- PMC1996 Montoya-Cabrera MA, et al. Fatal poisoning caused by oil of epazote, Chenopodium graveolens. Gac Med Mex. 1996.
