Pelargonium graveolens (Rosengeranium): egenskaber og fordele

Rosengeranium (Pelargonium graveolens L’Hér.) er en aromatisk, flerårig halvbusk fra familien Geraniaceae, der stammer fra Kapprovinserne og det nordlige Sydafrika samt fra Zimbabwe og Mozambique og værdsættes for sin markante duft, som minder om rosenparfume. I dag dyrkes arten i mange egne af verden, både for sin prydværdi og for den æteriske olie, der udvindes af bladene, og i forskellige kulturer har den gennem århundreder været brugt medicinsk, i madlavning og til aromatiske formål. Den baggrund forklarer dens fremtrædende plads i traditionel fytoterapi og i parfumeindustrien.

De kommercielle sorter er især værdsat for duftens intensitet og kompleksitet, der afhængigt af sort og dyrkningsforhold kan spænde fra citrusagtige til mynteagtige noter. De fløjlsbløde, dybt indskårne blade indeholder de flygtige forbindelser, der står bag både plantens aromatiske værdi og de egenskaber, som forskningen undersøger i dag. Laboratorie- og dyreforsøg peger på en mulig antioxidativ, antiinflammatorisk og antimikrobiel virkning, men der mangler stadig kliniske forsøg, der bekræfter disse virkninger hos mennesker. Derfor hører en stor del af de anvendelser, der beskrives i denne artikel, fortsat til den traditionelle overlevering.

Folkelige og internationale navne#

• Dansk: duftpelargonie, rosengeranium.
• Engelsk: old-fashioned rose geranium, rose geranium, rose-scent geranium, sweet-scented geranium.
• Fransk: géranium odorant, géranium rosat.
• Italiensk: geranio odoroso, geranio rosa.
• Portugisisk: gerânio-cheiroso, gerânio-de-cheiro, gerânio-perfumado, gerânio-rosa, malva-cheirosa.
• Spansk: geranio de olor, geranio rosa.
• Tysk: Duftgeranie, Rosengeranie.

Trods det portugisiske folkenavn malva-cheirosa har planten intet at gøre med de ægte katoster i slægten Malva, som hører til familien Malvaceae. På samme måde er de “geranier”, der sælges til haver og altaner, i langt de fleste tilfælde arter og hybrider af Pelargonium og ikke af slægten Geranium (storkenæb), selv om de to slægter hører til samme familie. Rosengeranium må heller ikke forveksles med umckaloabo (Pelargonium sidoides), en anden art i samme slægt, hvis rod bruges i standardiseret ekstrakt i forbindelse med luftvejsinfektioner.

Botaniske synonymer#

Det accepterede navn for arten er Pelargonium graveolens L’Hér., og betegnelsen “var. odorata”, som optræder i visse kilder og i handlen med stiklinger, er ikke et gyldigt botanisk navn. Blandt de registrerede synonymer for arten skiller følgende sig ud:

• Geranium terebinthinaceum Cav.
• Pelargonium terebinthinaceum (Cav.) Desf.

Det engelske navn rose geranium bruges undertiden også om Pelargonium incrassatum (Andrews) Sims eller dens synonym Pelargonium roseum (Andrews) DC., navne der især forekommer i urtehandlen, hvilket øger forvirringen. Når det gælder den æteriske olie, er navneforvirringen endnu større og får praktiske konsekvenser. Kommerciel geraniumolie af typen Bourbon eller Egypten stammer som regel fra hybride sorter som Pelargonium ‘Rosé’ og Pelargonium × asperum, som leverandørerne mærker som Pelargonium graveolens uanset den præcise botaniske nomenklatur.

Navneforvirringen må ikke føre til sammenblanding med umckaloabo (Pelargonium sidoides), en selvstændig art, hvis rod anvendes i standardiseret ekstrakt ved luftvejsinfektioner. Undersøgelser af dette ekstrakt gælder ikke for rosengeranium, og det omvendte gælder heller ikke, så oplysninger om den ene plante bør ikke overføres til den anden.

Botanisk familie: Geraniaceae#

Familien Geraniaceae, som rosengeranium tilhører, omfatter omkring 800 arter fordelt på 5 til 7 slægter, hvoraf Geranium og Pelargonium er de mest kendte. Familien har en kosmopolitisk udbredelse, men når sin største diversitet i de tempererede og subtropiske egne på den sydlige halvkugle, især i Sydafrika. Planterne har som regel femtallige blomster med fem bægerblade, fem kronblade og ti støvdragere samt en aflang, næbformet frugt, der minder om en storks næb. Den detalje har givet navn til slægten Pelargonium, der er afledt af det græske pelargos (stork).

Geraniaceae er meget værdsat som prydplanter, og flere arter dyrkes i haver og potter for deres smukke blomster og blade. Nogle, som rosengeranium, spiller en vigtig rolle i parfume- og kosmetikindustrien takket være deres aromatiske æteriske olier. Andre indgår i forskellige folkeslags traditionelle medicin, fordi de indeholder bioaktive stoffer som garvestoffer, flavonoider og æteriske olier, der tilskrives en sammensnerpende, antiinflammatorisk og antimikrobiel virkning.

Anvendte dele til te og tilberedninger#

• Blade
• Blomster
• Æterisk olie

Bladene er den mest anvendte del, både friske og tørrede, fordi de indeholder de flygtige forbindelser, der destilleres til æterisk olie. Blomsterne bruges især i madlavning, for eksempel til at give desserter aroma.

Etnobotanisk og traditionel brug#

Traditionelle og folkelige kilder tilskriver rosengeranium de anvendelser, der er nævnt nedenfor, og som kombinerer te af bladene med udvortes og aromatisk brug af den æteriske olie. Ingen af dem har tilstrækkelig klinisk dokumentation til at gøre en vurdering fra sundhedsfagligt personale overflødig.

• Akne og hovedlus, ved udvortes brug
• Blå mærker, eksem og svampeinfektioner
• Desinfektion af små hudlæsioner
• Hudbetændelse og overfladiske sår
• Kvalme
• Mindre blødninger, på grund af den sammensnerpende virkning
• Muskel- og ledsmerter, ved massage
• Nervøsitet og følelsesmæssig spænding
• Præmenstruelle gener og gener i overgangsalderen
• Tarmkramper og ubehag i maven
• Tristhed og modløshed, ved aromatisk brug

Terapeutiske egenskaber#

Egenskaberne nedenfor opsummerer, hvad traditionen tilskriver planten, og hvad laboratorie- og dyreforsøg allerede har vist, uden at det svarer til dokumenterede indikationer for klinisk brug hos mennesker.

• Afslappende (duften bruges i aromaterapi ved spænding og modløshed, virkningen undersøges stadig)
• Antibakteriel (aktivitet mod bakterier observeret i laboratorietest)
• Antiinflammatorisk (virkning af den æteriske olie observeret i dyreforsøg)
• Antimikrobiel (virkning på mikroorganismer i forsøg in vitro)
• Antioxidativ (neutralisering af frie radikaler i laboratorieforsøg)
• Antiseptisk (traditionelt brugt til at rense små skader)
• Antiviral (aktivitet kun undersøgt i foreløbige studier)
• Blodstillende (traditionelt brugt til at standse mindre blødninger)
• Blodsukkersænkende (virkning observeret hos diabetiske rotter, ikke dokumenteret hos mennesker)
• Insektafvisende (den æteriske olie bruges til at holde insekter som flåter væk)
• Sammensnerpende (trækker ifølge traditionel brug væv og små blodkar sammen)
• Smertelindrende (traditionelt brugt til at lindre lette smerter i massage og omslag)
• Svampehæmmende (aktivitet mod svampe observeret i laboratorietest)
• Sårhelende (traditionelt brugt på overfladiske sår, med foreløbige dyreforsøg)

Fytokemisk profil#

Den æteriske olie fra rosengeranium indeholder over 50 organiske forbindelser, og forholdet mellem dem varierer med sorten, dyrkningsforholdene og endda plantens udviklingsstadie på høsttidspunktet. De bestanddele, der oftest nævnes i litteraturen, er anført nedenfor, og især citronellol og geraniol skiller sig ud, da de forbindes med den rosenduft, der har givet arten navn:

• Citronellol
• Citronellylformiat
• Geraniol
• Isomenthon
• Linalool
• Menthon
• Nerol
• Æteriske olier (med over 50 organiske forbindelser)

Selv om geraniol og citronellol står for en stor del af duften, er de også opført på listen over allergifremkaldende duftstoffer, hvilket forklarer anbefalingen om at fortynde olien og lave en hudtest, før den bruges på huden.

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)#

• Aromagiver i køkkenet (desserter, marmelade, eddike og te)
• Te eller infusion (friske eller tørrede blade)
• Udvortes brug (altid fortyndet i en bæreolie)
• Æterisk olie (aromaterapi, massage og bade, altid fortyndet)

Te af bladene og brug i madlavning bygger på traditionel overlevering, mens den æteriske olie, der er meget koncentreret, kun bruges aromatisk og på huden efter fortynding og aldrig må indtages.

Synergi med andre planter#

Afslapning og hverdagens spændinger

I aromaterapi kombineres rosengeranium traditionelt med lavendel (Lavandula angustifolia) og kamille (Matricaria chamomilla) i blandinger, der bruges til afslapning. Lavendel bidrager med linalool og linalylacetat, forbindelser der sættes i forbindelse med dens beroligende virkning, mens kamillens apigenin undersøges for en mulig virkning på GABA-receptorer. Traditionen bruger kombinationen i diffusere og massageolier i stressede perioder og før sengetid som traditionel støtte til velværet, uden dokumenteret klinisk effekt.

Hudpleje

I traditionel hudpleje kombineres rosengeranium ofte med morgenfrue (Calendula officinalis) og tetræolie (Melaleuca alternifolia). Morgenfrue er kendt for sin traditionelle brug som sårhelende og antiinflammatorisk middel, og tetræolie har en antimikrobiel virkning, der er beskrevet i laboratorieundersøgelser. De tre planter indgår sammen i cremer og lotioner, der traditionelt bruges på hud med akne, eksem, små sår og andre irritationer, altid i fortyndede formuleringer og efter en hudtest.

Naturligt insektmiddel

Kombinationen af rosengeranium med citronella (Cymbopogon nardus) og citroneukalyptus (Corymbia citriodora) bruges traditionelt som naturligt insektmiddel, også mod flåter og myg. De æteriske olier fra disse planter, der er rige på citronellal, citronellol og p-menthan-3,8-diol, bruges i kombination til at holde skadedyrene væk og findes i kropsspray, diffusere og stearinlys som et aromatisk alternativ til syntetiske insektmidler. De erstatter dog ikke registrerede produkter i områder med risiko for sygdomme, der overføres af myg.

Opskrifter og brugsprotokoller#

Traditionel infusion af rosengeraniumblade

Ingredienser: nogle friske eller tørrede blade af rosengeranium og 1 kop kogende vand.

Fremgangsmåde: Læg bladene i en kop, hæld det kogende vand over, læg låg på, og lad det trække i 5 til 7 minutter, før du sier det. Drikken bruges traditionelt i perioder med stress og spænding som støtte til afslapning, men hvor ofte den drikkes, bør aftales med sundhedsfagligt personale, da der ikke findes kliniske sikkerhedsstudier af regelmæssig brug. Den frarådes under graviditet og amning og til små børn.

Massageolie med rosengeranium

Ingredienser: 5 dråber æterisk olie af rosengeranium og 30 ml vegetabilsk bæreolie, for eksempel sød mandelolie eller jojobaolie.

Fremgangsmåde: Bland den æteriske olie med bæreolien i en flaske af mørkt glas, og lav først en hudtest på et lille område. Massér blandingen blidt ind på steder med muskel- eller ledsmerter, en brug der traditionelt forbindes med lindring af ubehaget, og undgå direkte sollys efter påføringen.

Ansigtstonic i spray med rosengeranium

Ingredienser: 10 dråber æterisk olie af rosengeranium og 100 ml rosenhydrolat eller destilleret vand.

Fremgangsmåde: Tilsæt den æteriske olie til hydrolatet eller det destillerede vand i en sprayflaske af mørkt glas, og ryst godt før hver brug, fordi olie ikke blander sig med vand. Spray på det rensede ansigt med lukkede øjne for at opnå den sammensnerpende og opstrammende virkning, som traditionelt tilskrives planten ved fedtet hud eller hud med tendens til akne, og stop brugen ved svie eller rødme.

Lunt omslag til irriteret hud

Ingredienser: 3 dråber æterisk olie af rosengeranium, 1 kop lunkent vand og en ren klud eller gaze.

Fremgangsmåde: Kom den æteriske olie i det lunkne vand, og bland godt, dyp kluden eller gazen i opløsningen, vrid den let, og læg den i 10 til 15 minutter på det irriterede område, ved eksem eller insektstik. Det kan gentages efter behov som traditionel brug til at lindre irritationen, men må ikke gøres på åbne eller store sår.

Hjemmelavet sirup af rosengeraniumblade

Ingredienser: en håndfuld friske blade af rosengeranium, 500 ml vand og 250 g honning.

Fremgangsmåde: Lav en stærk infusion af bladene og vandet, lad den trække i 15 minutter, og si den. Tilsæt honningen, og opvarm forsigtigt i vandbad, til den er helt opløst, og opbevar derefter siruppen i et steriliseret glas i køleskabet. Siruppen bruges traditionelt i små portioner ved mavekramper og fordøjelsesbesvær, og mængde og hyppighed bør fastlægges af sundhedsfagligt personale. Den frarådes under graviditet og amning og til små børn, og honning må aldrig gives til børn under 1 år.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier#

Aromaterapi

Æterisk olie af rosengeranium er en af de mest alsidige olier i aromaterapien, der traditionelt bruger den til at støtte det følelsesmæssige velvære. Den blomsteragtige, let søde duft bruges ved stress, spænding og modløshed, og foreløbige studier undersøger denne virkning, endnu uden sikre kliniske konklusioner. Olien kan spredes i rummet med en diffuser, indåndes direkte fra flasken eller påføres håndled og tindinger, altid fortyndet i en bæreolie. Den indgår også i traditionelle praksisser, der sigter mod at lindre nervøs spænding og støtte koncentrationen.

Klinisk fytoterapi

I fytoterapien indgår rosengeranium i udvortes præparater på grund af de antiinflammatoriske, antimikrobielle og sammensnerpende egenskaber, der er beskrevet i laboratorie- og dyreforsøg. Ekstrakter og tinkturer bruges i præparater, der traditionelt anvendes ved akne, eksem, dermatitis og andre hudbetændelser, uden at solide kliniske forsøg har bekræftet effekten. Indvortes brug til at regulere blodsukkeret har ingen klinisk dokumentation, da den blodsukkersænkende virkning kun er set i prækliniske forsøg med rotter. Al oral brug, også ved fordøjelsesproblemer, bør tilpasses individuelt og følges af kvalificeret sundhedsfagligt personale, der vurderer den enkeltes tilstand og mulige interaktioner med lægemidler.

Naturlig kosmetologi

På grund af den antioxidative aktivitet, der er observeret i laboratoriet, og den behagelige duft er rosengeranium en populær ingrediens i naturlig kosmetik, hvor den findes i serummer, ansigtscremer, bodylotions og hårprodukter. Kosmetikindustrien forbinder den med en strammere hud, mindre synlige rynker og fine linjer samt cellefornyelse, men disse virkninger mangler stadig solid klinisk dokumentation. Traditionen anbefaler den til fedtet og kombineret hud på grund af en formodet virkning på talgproduktionen og også til sensitiv og irriteret hud. I det sidste tilfælde er fortynding og hudtest endnu vigtigere, da oliens allergifremkaldende duftstoffer kan give reaktioner.

Kontraindikationer og bivirkninger#

Rosengeranium tåles som regel godt i madlavning og ved korrekt udvortes brug, men har kontraindikationer og bivirkninger, som man bør kende før enhver medicinsk brug. Personer med allergi over for planter i familien Geraniaceae bør undgå brugen, fordi der kan opstå reaktioner som kontakteksem, nældefeber og i sjældne tilfælde anafylaksi.

Den æteriske olie, der er rig på citronellol, geraniol og linalool, må aldrig indtages. På huden skal den altid bruges fortyndet i en bæreolie og først efter en hudtest på et lille område, da geraniol og citronellol er opført som allergifremkaldende duftstoffer. Ved utilsigtet indtagelse, især i større mængder, kan olien give maveirritation. Personer med meget følsom hud kan få rødme eller kløe, selv når produktet er fortyndet.

Medicinsk brug af planten og den æteriske olie bør undgås under graviditet og amning og hos små børn, da der mangler afgørende sikkerhedsstudier for disse livsfaser. Ekstraktets blodsukkersænkende virkning er observeret i et præklinisk studie, og personer, der tager antidiabetika, bør derfor være forsigtige og følges af en læge. Te af bladene er traditionel brug uden kliniske studier, der fastlægger en sikker dosis eller effekt hos mennesker.

Interaktioner med lægemidler

Der er ingen bredt dokumenterede interaktioner med lægemidler for Pelargonium graveolens, men personer, der tager medicin fast, især blodfortyndende medicin eller antidiabetika, bør rådføre sig med sundhedsfagligt personale, før de bruger planten eller den æteriske olie i medicinsk øjemed. Forsigtigheden skyldes hypotesen om, at kumariner i planten kan påvirke blodets koagulation, og den blodsukkersænkende virkning, der er observeret hos dyr, og som kan lægge sig oven i virkningen af lægemidler til regulering af blodsukkeret.

Kuriositeter#

Oprindelse og udbredelse

Rosengeranium er hjemmehørende i Sydafrika, hvor den vokser i bjergrige egne. De sydafrikanske pelargonier begyndte at nå Europa i 1600-tallet med botanikere og opdagelsesrejsende, hvilket banede vejen for artens hurtige popularitet på grund af dens duft og skønhed. Udbredelsen i verden tog fart med efterspørgslen fra parfumeindustrien, der søgte et alternativ til den meget dyre rosenolie. I dag dyrkes rosengeranium i stor skala i lande som Algeriet, Egypten, Kina og Marokko, der er de største producenter af geraniumolie.

Mange forskellige dufte

Trods navnet kan rosengeranium og dens hybrider have en overraskende variation af dufte, der rækker langt ud over rosenduften og omfatter sorter med noter af chokolade, citron, fyr, muskatnød, mynte og æble. Denne mangfoldighed skyldes den komplekse kemiske sammensætning af de æteriske olier, som påvirkes af genetiske, miljømæssige og dyrkningsmæssige faktorer, og gør planten eftertragtet blandt samlere og duftentusiaster.

Brug i køkkenet

Ud over den medicinske og aromatiske brug er bladene og blomsterne af rosengeranium værdsat i køkkenet, hvor de giver desserter som budding, is, kager og marmelade et raffineret blomsterpræg. Friske blade bruges også i salater og eddike, som de giver en helt særlig smag. I nogle kulturer bruges de til te og infusioner, en aromatisk drik, som traditionen forbinder med afslapning. Denne alsidighed har gjort rosengeranium til en særlig ingrediens i det mere raffinerede køkken.

Ofte stillede spørgsmål#