Eleutherococcus senticosus (Russisk rod): egenskaber og fordele

Eleutherococcus senticosus / russisk rod, på dansk også kendt som sibirisk ginseng eller eleutherococcus, er en lille, træagtig busk i vedbendfamilien (Araliaceae), som trods det folkelige navn ikke er en ægte ginseng, fordi den ikke hører til slægten Panax, hvor den asiatiske og den amerikanske ginseng findes. Arten blev beskrevet af Franz Josef Ruprecht og Carl Johann Maximowicz, er hjemmehørende i Nordøstasien, i dele af Kina, Japan, Korea og Rusland, og har en lang brugshistorie i traditionel kinesisk og russisk medicin, der værdsætter den som et opkvikkende tonikum, der skal understøtte modstandskraften. Rødderne er den mest anvendte del, selv om også blade og bær indeholder bioaktive stoffer, og moderne videnskabelig forskning undersøger plantens rolle i støtten til immunforsvaret, i fysisk og mental ydeevne og i reaktionen på stress, men resultaterne er stadig foreløbige på mange af disse områder. Fordi russisk rod er mere udbredt og billigere, søges den ofte som alternativ til ægte ginseng, men den har sin egen fytokemiske profil og sin egen virkemåde.

Folkelige og internationale navne

• Dansk: eleutherococcus, russisk rod, sibirisk ginseng.
• Engelsk: ciwujia, devil's bush, devil's shrub, eleuthero, shigoka, Siberian ginseng, taiga root, wild pepper.
• Fransk: éleuthérocoque, ginseng sibérien.
• Italiensk: eleuterococco.
• Japansk: ezo-ukogi (エゾウコギ), shigoka (シゴカ).
• Kinesisk: ciwujia (刺五加).
• Koreansk: ogapi (오가피).
• Portugisisk: arbusto-do-diabo, ciwujia, eleutero, ginseng siberiano, pimenta-selvagem, raiz-da-taiga, shigoka.
• Spansk: eleuterococo, ginseng siberiano.
• Tysk: Sibirischer Ginseng, Taigawurzel.

Botaniske synonymer

Det accepterede navn er Eleutherococcus senticosus (Rupr. & Maxim.) Maxim., og i ældre litteratur og i handlen optræder arten også under følgende synonymer: Acanthopanax senticosus (Rupr. & Maxim.) Harms og Hedera senticosa Rupr. & Maxim. Navnet Acanthopanax senticosus er stadig meget udbredt i asiatiske videnskabelige artikler, hvilket er nyttigt at vide, når man søger efter undersøgelser af planten.

Botanisk familie: Araliaceae

Vedbendfamilien (Araliaceae) omfatter omkring 43 slægter og over 1.500 arter, der hovedsageligt er udbredt i tropiske og subtropiske områder, men også findes i tempererede egne. Familien rummer planter af betydning som pryd-, føde- og lægeplanter, for eksempel vedbend (Hedera helix) og ginseng (Panax ginseng), og arterne har typisk sammensatte blade, små blomster samlet i skærme og frugter af typen bær eller stenfrugt.

Russisk rod deler den botaniske familie med ægte ginseng, men ikke slægten, og indeholder sine egne bioaktive stoffer, såsom eleutherosiderne, som en stor del af den videnskabelige interesse for arten samler sig om. Familiens kemiske og morfologiske mangfoldighed er genstand for botaniske og farmakologiske undersøgelser, der udforsker potentialet hos mange af dens arter til anvendelser inden for sundhed og velvære.

Anvendte dele til te og tilberedninger

• Blade
• Bær
• Rod
• Stængler

Etnobotanisk og traditionel brug

• Fysisk og mental energi, som traditionelt anvendt tonikum
• Håndtering af stress (traditionel optegnelse)
• Støtte til immunforsvaret (traditionel optegnelse)
• Støtte til udholdenhed og vitalitet (traditionel optegnelse)
• Tonikum og adaptogen i traditionel koreansk medicin
• Tonikum og beroligende middel i Kina og andre dele af Asien
• Tonikum og middel mod træthed i Nordøstasien og det østlige Rusland
• Traditionel brug ved svaghed, gigt, impotens og hæmorider (Nordøstkina)

Terapeutiske egenskaber

• Adaptogen (traditionelt brugskoncept; den tyske Kommission E anerkender brugen som tonikum ved træthed, uden at det svarer til en dokumenteret virkning)
• Antidiabetisk (potentiale kun observeret i prækliniske studier, kræver forsigtighed ved antidiabetika)
• Antiinflammatorisk (aktivitet observeret i laboratoriestudier)
• Antioxidant (aktivitet observeret i laboratoriestudier)
• Antiviral (foreløbige studier, uden klinisk dokumentation)
• Hjertebeskyttende (virkning undersøgt i eksperimentelle modeller)
• Immunstimulerende (foreløbige studier af immunresponset)
• Kognitiv støtte (foreløbige studier af koncentration og hukommelse)
• Leverbeskyttende (virkning undersøgt i prækliniske studier)
• Mod træthed (traditionel brug som tonikum ved træthed, anerkendt af den tyske Kommission E)
• Neurobeskyttende (virkning undersøgt i eksperimentelle modeller)
• Opkvikkende (traditionelt beskrevet som tonikum for energi og vitalitet)
• Strålebeskyttende (virkning observeret i eksperimentelle studier, uden fastlagt klinisk anvendelse)
• Støtte til knoglesundheden (foreløbige studier i eksperimentelle modeller)

Fytokemisk profil

• Alfa-bisabolol
• Beta-caryophyllen
• Beta-sitosterol
• Chlorogensyre
• Daucosterol
• Eleutheraner
• Eleutherosider (A til M, en gruppe der omfatter derivater af isofraxidin, sesamin og syringin)
• Ferulasyre
• Friedelin
• Germacren D
• Isofraxidin
• Kaffesyre
• Kumariner
• Lignaner
• p-Coumarsyre
• Phenylpropanoider
• Polyfenoler
• Saponiner
• Sesamin
• Syringin
• Vanillinsyre

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)

• Kapsler
• Pulver af den tørrede rod
• Standardiserede tørekstrakter
• Te som afkog af den tørrede, malede rod
• Tinktur

Synergi med andre planter

I traditionel urtemedicin indgår russisk rod ofte i sammensatte formuleringer sammen med andre planter, en udbredt praksis, hvor man forventer, at bestanddelene i hver urt virker sammen, og nogle gange, at én plante dæmper uønskede virkninger af en anden. Kombinationerne nedenfor er optegnelser af traditionel brug og fytoterapeutisk praksis, ikke løfter om resultater, og hver plante, der tilføjes, har sine egne kontraindikationer.

Rød solhat og andrographis

I forbindelse med støtte til immunforsvaret kombineres russisk rod traditionelt med rød solhat (Echinacea purpurea) og andrographis (Andrographis paniculata), især i vintermånederne eller i perioder med større udsættelse for luftvejsinfektioner. Rød solhat undersøges for sin virkning på immunresponset, og andrographis undersøges for antivirale og antiinflammatoriske virkninger, så blandingen søger at forene disse brugslinjer med eleutherococcus' tradition som tonikum, idet det traditionelle forbehold fraråder russisk rod under akut infektion med feber.

Rosenrod og hellig basilikum

Til traditionel håndtering af stress og træthed optræder russisk rod i formler med andre planter, der beskrives som adaptogene, såsom rosenrod (Rhodiola rosea) og hellig basilikum eller tulsi (Ocimum tenuiflorum, synonym Ocimum sanctum). Kombinationen bruges traditionelt som støtte til energi og mental klarhed i perioder med store fysiske og mentale krav, da rosenrod undersøges for sin sammenhæng med modstandskraft over for træthed, og tulsi i den ayurvediske tradition værdsættes for en virkning, der beskrives som beroligende.

Opskrifter og brugsprotokoller

Kapsler med standardiseret ekstrakt

Kapsler med tørekstrakt standardiseret til eleutherosid B og E er i moderne fytoterapi den traditionelt anvendte form til regelmæssigt indtag af russisk rod. Litteraturen nævner ofte et interval på 300 til 400 mg tørekstrakt om dagen, fordelt på to eller tre indtag sammen med måltiderne for at mindske ubehag i mave og tarm, men den præcise dosis afhænger af produktets koncentration og bør fastlægges sammen med en sundhedsfaglig person. Det anbefales at tage doserne om morgenen og tidligt på eftermiddagen, fordi planten kan give søvnløshed ved brug om aftenen, og den traditionelle plan omfatter forløb på 6 til 8 uger efterfulgt af en pause.

Te eller afkog af roden

Afkoget af den tørrede rod er den form, der ligger tættest på den traditionelle optegnelse, og bruges traditionelt som morgentonikum. Læg den tørrede, hakkede rod i koldt vand, bring det i kog og lad det simre ved svag varme i 15 til 20 minutter, si derefter og drik teen lun. Der findes også en kold tilberedning, hvor roden trækker i koldt vand i 8 til 12 timer. Mængden af rod pr. kop og antallet af kopper om dagen varierer meget mellem kilderne, så spørg en sundhedsfaglig person om det rette forhold, og drik helst teen i første halvdel af dagen.

Pulver af den tørrede rod

Pulveret af den tørrede rod bruges traditionelt af dem, der foretrækker at tilføje planten til kosten, og den daglige mængde, der nævnes i litteraturen, ligger mellem 2 og 3 gram. Det kan blandes i juice, smoothies, yoghurt eller morgenmadsprodukter med rigelig væske til, og indtaget kan ske som én dosis om morgenen eller fordelt på to indtag frem til tidlig eftermiddag, afhængigt af den individuelle tolerance og vejledning fra en sundhedsfaglig person.

Tinktur af russisk rod

Tinkturen er en koncentreret form, der bruges traditionelt, fordi den gør det muligt at finjustere den indtagne mængde, og kilderne nævner som regel 20 til 30 dråber fortyndet i lidt vand to til tre gange om dagen, med det sidste indtag inden sidst på eftermiddagen. Da alkoholindholdet og koncentrationen varierer mellem producenterne, bør du rådføre dig med en sundhedsfaglig person eller en urtekyndig før brug, især hvis du tager anden medicin eller har en eksisterende sygdom.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier

Aromaterapi

Russisk rod er hverken en aromatisk plante eller en traditionel kilde til æterisk olie, men ekstrakter af den kan indgå i bærerolier og massage- eller badeprodukter som led i en holistisk tilgang til velvære. Ved denne udvortes brug er tanken at forbinde den muskelafspænding, som massagen giver, med plantens tradition som tonikum, uden at der findes studier, der viser en specifik virkning af ekstraktet påført huden.

Klinisk fytoterapi

I klinisk fytoterapi anvendes russisk rod som tonikum ved træthed og nedsat energi, en traditionel brug anerkendt af den tyske Kommission E, og den ordineres som standardiserede ekstrakter, kapsler eller tinkturer for at sikre et ensartet indhold af eleutherosider, der regnes for de vigtigste aktive stoffer. Foreløbige studier undersøger planten i forhold til kognitiv og fysisk ydeevne og vedvarende træthed, og fagfolk tilpasser dosis og varighed til den enkelte patients helbred og til mulige interaktioner med den medicin, der allerede tages.

Kontraindikationer og bivirkninger

Generelle kontraindikationer

Russisk rod er kontraindiceret ved kendt overfølsomhed over for et af indholdsstofferne. Der findes ingen sikkerhedsdata for graviditet, amning og børn, og derfor bør gravide, ammende og børn ikke bruge planten. Der er en traditionel kontraindikation ved ukontrolleret forhøjet blodtryk, og personer med forhøjet blodtryk bør overvåge blodtrykket under brugen og tale med lægen, før de begynder. Personer med søvnapnø, narkolepsi, hjertesygdomme, psykiske lidelser eller nedsat immunforsvar bør kun bruge russisk rod under lægeligt tilsyn, og det traditionelle forbehold er ikke at bruge planten under akut infektion med feber eller ved ustabile hjerte-kar-sygdomme eller ustabil diabetes.

Lægemiddelinteraktioner

Der er beskrevet et dokumenteret enkelttilfælde af interferens med laboratoriemålingen af digoxin, med en falsk forhøjet værdi i prøven, så personer, der tager digoxin, skal informere lægen, før de bruger russisk rod. Der tilrådes forsigtighed med blodfortyndende midler og antidiabetika, selv om data om disse interaktioner kun er prækliniske, og personer, der tager blodtryksmedicin, immunsuppressiva, kemoterapi, hormoner, steroider, kolesterolsænkende medicin eller antivirale midler, bør også rådføre sig med lægen, før de begynder. Laboratoriestudier peger desuden på en mulig påvirkning af cytokrom P450-enzymer og af transporten af lægemidler, hvilket kan ændre koncentrationen i blodet af lægemidler, der omsættes i leveren.

Forfalskning med Periploca sepium

Der er dokumenteret forfalskning i handlen med Periploca sepium, en rod med lignende udseende, og nogle ældre kliniske tilfælde, der blev tilskrevet eleutherococcus, er senere blevet sat i forbindelse med denne forveksling, som beretningen om forandringer hos en nyfødt, som en botaniker tilskrev sammenblandingen af de to arter. Forveksl ikke russisk rod med Periploca sepium, og vælg altid et produkt med botanisk identifikation og kvalitetscertifikat fra producenten.

Almindelige bivirkninger

I de sædvanlige doser tåles russisk rod som regel godt, men den kan give søvnløshed, hvis den tages om aftenen, og derfor er brug om morgenen at foretrække. Ved høje doser er der rapporteret irritabilitet, forvirring og angst samt diarré, mavesmerter og hovedpine, og allergiske reaktioner er sjældne, men kan i de alvorligste tilfælde føre til anafylaksi. Ved enhver betydelig bivirkning skal du stoppe brugen og søge læge.

Kuriositeter

Eleutherococcus senticosus blev kendt som "sibirisk ginseng", men planten hører ikke til slægten Panax, der omfatter den asiatiske og den amerikanske ginseng, og det folkelige navn skyldes den lignende traditionelle brug som tonikum, for den fytokemiske profil er helt anderledes. Populariteten som erstatning for ægte ginseng voksede på grund af artens udbredelse og lavere pris, især i Rusland og Kina. I USA har lovgivningen siden 2002 forbudt salg af produktet mærket som "Siberian ginseng", og derfor sælges det der som eleuthero.

Russisk rod blev grundigt undersøgt i Sovjetunionen, hvor den fik tilnavnet "de russiske atleters urt" og blev brugt med det formål at støtte ydeevnen og udholdenheden hos atleter, kosmonauter og arbejdere under ekstreme forhold. Den sovjetiske forskning var med til at udbrede begrebet adaptogen plante og førte russisk rod ind i sundheds- og velværeprogrammer, mens roden i traditionel kinesisk og koreansk medicin længe har været brugt som tonikum for "qi" (livsenergi) og til at give kroppen ny energi. Plantens historie rummer også episoder med forfalskning med Periploca sepium, som endda førte til advarsler om giftighed, der fejlagtigt blev tilskrevet russisk rod.

Ofte stillede spørgsmål