Echinacea (Echinacea purpurea): egenskaber og fordele

Echinacea purpurea (L.) Moench / Purpursolhat. Echinacea purpurea, i daglig tale echinacea eller purpursolhat, er en flerårig urteagtig plante fra kurvblomstfamilien Asteraceae, som er hjemmehørende i Nordamerika. Arten kendes let på de kraftigt lilla, kegleformede blomsterhoveder, og den har i århundreder haft en fast plads i traditionel medicin, ikke mindst hos de oprindelige folk i Nordamerika, som anvendte den ved en lang række tilstande. Planteekstraktet tilskrives antibakterielle, antivirale, betændelseshæmmende og immunstimulerende egenskaber, og udbredelsen over hele verden skyldes både disse egenskaber og plantens værdi som prydplante.

I urtetraditionen anvendes echinacea først og fremmest til at styrke immunforsvaret og til at modvirke infektioner. Moderne forskning har undersøgt mange af de traditionelle anvendelser, og arten hører i dag til de bedst undersøgte lægeplanter. Den kemiske sammensætning er rig og omfatter blandt andet alkamider, cikoriesyre og polysakkarider, som tilsammen menes at ligge bag plantens virkninger. Forskningen fortsætter inden for flere områder, fra immunstøtte til undersøgelser af mulige antitumoregenskaber.

Populære navne

Dansk: echinacea, purpursolhat. Engelsk: eastern purple coneflower, echinacea, purple coneflower. Fransk: échinacée pourpre, rudbeckie pourpre. Italiensk: echinacea, echinacea purpurea. Portugisisk: equinácea, equinácea-roxa, flor-de-cone. Spansk: echinacea púrpura, equinácea, flor cónica púrpura. Tysk: Echinacea, Purpursonnenhut, Roter Sonnenhut.

Botaniske synonymer

Brauneria purpurea (L.) Britton Echinacea intermedia Lindl. Echinacea serotina (Sweet) DC. Rudbeckia purpurea L.

Botanisk familie: Asteraceae

Asteraceae, også kaldet Compositae, er en af de største familier af blomsterplanter med omkring 1.900 slægter og mere end 32.000 arter. Det fælles kendetegn er kurven, en blomsterstand, hvor mange små blomster sidder tæt samlet og tilsammen ligner én enkelt blomst. Familien rummer arter af stor økonomisk betydning inden for både fødevarer og medicin, blandt andet salat, solsikke og morgenfrue. Echinacea purpurea har den samme opbygning med rørformede skivekroner i midten og tungeformede randkroner yderst. Familien danner desuden bioaktive stoffer som sesquiterpenlactoner, flavonoider og æteriske olier, og den kemiske mangfoldighed har gjort Asteraceae til genstand for omfattende farmakologisk forskning.

Anvendte dele

• Blade
• Blomster
• Frø
• Rodstokke
• Rødder

Traditionel brug af echinacea

Antiseptisk Betændelser Candidiasis Gigt (historisk) Influenza og forkølelse Lindring af tand- og tandkødssmerter Luftvejsinfektioner Slangebid (historisk) Stimulerende for centralnervesystemet Styrkelse af immunforsvaret Urinvejsinfektioner

Terapeutiske egenskaber

Antiallergisk (dæmper allergiske reaktioner) Antibakteriel (virker mod bakterier) Antifungal (virker mod svampe) Antioxidant (modvirker frie radikaler) Antiviral (virker mod virus) Betændelseshæmmende (dæmper betændelse) Immunmodulerende (regulerer immunforsvaret) Kræfthæmmende (undersøges for mulig antitumorvirkning) Smertestillende (lindrer smerter) Sårhelende (fremmer heling)

Fytokemisk profil

• Alkamider
• Cikoriesyre
• Flavonoider
• Kaffesyre
• Polyacetylener
• Polysakkarider
• Rosmarinsyre

Tilberedningsformer

• Flydende ekstrakter
• Kapsler
• Tabletter
• Te
• Tinkturer

Synergi med andre planter

Lindring af luftvejssymptomer

Ved infektioner i luftvejene kombineres echinacea i urtetraditionen med timian (Thymus vulgaris) og lind (Tilia cordata). Timian tilskrives antiseptiske og slimløsende egenskaber, mens lind traditionelt anvendes som et mildt beroligende og betændelseshæmmende middel. Tilsammen bruges de tre planter til at dæmpe hoste og mildne irritationen i luftvejene.

Immunstøtte

Echinacea kombineres traditionelt med andre immunstimulerende planter, blandt andet hyld (Sambucus nigra) og astragalus (Astragalus membranaceus), når målet er en bredere understøttelse af immunforsvaret. Hyld tilskrives antivirale egenskaber, mens astragalus regnes som en adaptogen plante, der i urtetraditionen forbindes med øget modstandskraft over for stress og sygdom. Kombinationen anvendes især i influenzasæsonen som støtte under og efter infektioner.

Opskrifter og anvendelse

Infusion til immunstyrkelse

Ingredienser: 1 tsk tørret echinacea-rod (eller 2 tsk tørrede blade og blomster), 200 ml kogende vand. Tilberedning: Kom urten i en kop, hæld det kogende vand over og læg låg på. Lad trække i 10-15 minutter og si derefter. Til forebyggelse drikkes 1 kop dagligt i perioder med øget risiko for infektion. Ved symptomer på influenza eller forkølelse kan mængden øges til 2-3 kopper dagligt i højst 7-10 dage, og perioden bør ikke forlænges uden faglig vejledning.

Tinktur til akut brug

Ingredienser: 50 g tørret echinacea-rod, 250 ml kornalkohol 70%. Tilberedning: Hak roden fint og læg den i et mørkt glas. Hæld alkoholen over, så plantematerialet er helt dækket, luk tæt og lad blandingen macerere i 2-4 uger på et køligt og mørkt sted, mens glasset rystes dagligt. Si væsken fra og opbevar tinkturen i en mørk flaske. Ved akut brug tages 2-4 ml, svarende til cirka 40-80 dråber, fortyndet i lidt vand tre gange dagligt i højst 7 dage. Tinkturen anvendes traditionelt som hurtig immunstøtte i begyndelsen af en infektion.

Tilknyttede terapier

Klinisk fytoterapi

I klinisk fytoterapi ordineres echinacea typisk som standardiseret ekstrakt, kapsler eller tabletter, hvor indholdet af aktive forbindelser er ensartet fra dosis til dosis. Anvendelsen retter sig mod regulering af immunforsvaret og mod understøttelse af kroppen ved infektioner i de øvre luftveje, herunder influenza og forkølelse. Doseringen fastlægges individuelt ud fra personens tilstand, symptomernes karakter og mulige interaktioner med anden medicin. Interessen for planten bygger blandt andet på forskning, der beskriver en påvirkning af makrofagernes aktivitet og af cytokinproduktionen.

Homøopati

I den homøopatiske tradition nævnes Echinacea angustifolia ved infektiøse tilstande med betændelse og smerte, særligt når symptombilledet omfatter udtalt træthed og svækkelse, mens Echinacea purpurea optræder sjældnere, men efter de samme principper om at stimulere organismens eget forsvar. Præparatet fremstilles ved gentagne fortyndinger af modertinkturen efter homøopatiens metode. Der foreligger ingen kliniske studier, der dokumenterer en effekt af disse tilberedninger. Sepsis og systemiske infektioner er akutte medicinske nødstilfælde, der udvikler sig hurtigt og kræver øjeblikkelig hospitalsbehandling, som aldrig må erstattes eller udskydes til fordel for et homøopatisk præparat.

Kontraindikationer og bivirkninger

Generelle kontraindikationer

Echinacea frarådes til personer med kendt allergi over for planter fra Asteraceae-familien, herunder margerit, krysantemum og ambrosia, på grund af risikoen for allergiske reaktioner. Personer med progressive autoimmune sygdomme som multipel sklerose, systemisk lupus erythematosus og leddegigt bør ligeledes undgå planten, og det samme gælder ved tilstande som aids og tuberkulose, fordi den immunstimulerende virkning kan forværre sygdomsbilledet. Gravide og ammende bør rådføre sig med sundhedspersonale inden brug, da der mangler entydige studier af sikkerheden i disse grupper. Echinacea bør ikke gives til børn under 1 år.

Almindelige bivirkninger

Bivirkningerne ved echinacea er som regel milde og ses ikke ofte. Mave-tarmgener forekommer, typisk i form af kvalme, opkastning, diarré eller mavesmerter. Hos følsomme personer kan der optræde allergiske hudreaktioner med udslæt eller kløe. I sjældne tilfælde er der beskrevet alvorligere allergiske reaktioner, herunder anafylaksi, især hos personer med kendt allergi over for planter i Asteraceae-familien. Ved udvortes brug kan produkter med echinacea af og til give hudirritation.

Interaktioner med medicin

Echinacea kan påvirke virkningen af immundæmpende lægemidler som kortikosteroider og ciclosporin og dermed svække deres effekt. Planten kan desuden gribe ind i leverens omsætning af visse lægemidler og ændre deres koncentration i blodet. Personer i behandling for autoimmune sygdomme, personer, der har fået transplanteret et organ, og alle i fast medicinsk behandling bør derfor tale med en læge, før de tager echinacea. Brug ud over otte uger formodes at kunne give levertoksicitet, og planten bør af den grund ikke kombineres med kendte levertoksiske lægemidler som amiodaron, methotrexat og ketoconazol.

Kuriositeter

Navnets oprindelse

Slægtsnavnet Echinacea kommer af det græske echinos, der betyder pindsvin, og hentyder til det tornede midterparti i blomsterhovedet, som minder om et søpindsvin. Navnet blev givet af botanikeren Conrad Moench, der klassificerede planten i 1794. Blomstens karakteristiske form er stadig et af artens mest genkendelige træk og en væsentlig grund til dens popularitet både i prydhaver og i urtemedicinen.

Historisk brug

De nordamerikanske oprindelige folk var de første til at tage echinacea i brug som lægeplante. Stammer som sioux, cheyenne og comanche anvendte den mod tandpine, slangebid, infektioner og forkølelse. Roden blev tygget og lagt direkte på sår, eller den blev anvendt som te til indvortes brug. Kendskabet gik videre til de europæiske nybyggere, som hurtigt optog planten i deres egen lægekunst og dermed banede vejen for dens plads i vestlig urtemedicin.

Popularitet i 1800- og 1900-tallet

I 1800-tallet blev echinacea et af de mest udbredte urtemidler i USA, hvor især de eklektiske læger anvendte den ved infektioner og betændelsestilstande. Udbredelsen faldt markant, da de syntetiske antibiotika kom til i 1900-tallet. Sidst i århundredet vendte interessen tilbage, båret af en voksende efterspørgsel efter naturbaserede midler og af den forskning, der har undersøgt plantens egenskaber. I dag er echinacea blandt de mest solgte urtekosttilskud på verdensplan, først og fremmest til støtte for immunforsvaret.

Ofte stillede spørgsmål

Kan echinacea forebygge influenza og forkølelse?

Echinacea har traditionelt været brugt forebyggende og ved de første tegn på influenza og forkølelse, og planten anvendes fortsat bredt til dette formål. Nogle studier peger på en understøttende virkning på immunforsvaret, men resultaterne er ikke entydige, og effekten synes at variere fra person til person og mellem forskellige produkter. Standardiserede ekstrakter af god kvalitet giver det mest ensartede indhold af aktive stoffer. Brug over længere perioder frarådes uden faglig vejledning.

Hvad er den bedste måde at indtage echinacea på?

Echinacea findes som te i form af infusion eller afkog, som tinktur, flydende ekstrakt, kapsler og tabletter. Valget afhænger af personlig præference og af, hvad brugen retter sig mod. Tinkturer og flydende ekstrakter er mere koncentrerede og kan give en hurtigere virkning, mens kapsler og tabletter er praktiske og giver en ensartet dosering. Te anvendes typisk til daglig, forebyggende brug.

Er der bivirkninger?

Bivirkningerne er sædvanligvis milde og forekommer sjældent. Det drejer sig oftest om gener fra mave og tarm, for eksempel kvalme, eller om allergiske hudreaktioner. I meget sjældne tilfælde er der beskrevet alvorligere allergiske reaktioner, særligt hos personer med allergi over for planter i Asteraceae-familien. Ved kendte sygdomme eller samtidig medicinsk behandling bør en sundhedsfaglig vurdering gå forud for brugen.

Interagerer echinacea med medicin?

Ja, der er beskrevet interaktioner. Echinacea kan svække virkningen af immundæmpende lægemidler og påvirke omsætningen af medicin, der nedbrydes i leveren. Personer i behandling med blodfortyndende medicin, med midler mod autoimmune sygdomme eller med anden fast medicin bør tale med en læge, før de begynder at bruge planten. Brug ud over otte uger formodes desuden at kunne give levertoksicitet og frarådes sammen med andre levertoksiske lægemidler. Se også: Ægte Aloe (Aloe vera) og Grøn Te (Camellia sinensis).