Laurus nobilis L. / Laurbær, et aromatisk, stedsegrønt træ eller en busk i familien Lauraceae, stammer fra Middelhavsområdet og kendes i daglig tale også som laurbærtræ eller ægte laurbær. Planten har været værdsat siden oldtiden for sine duftende blade, der bruges både i madlavning og i traditionel medicin, og den havde en fremtrædende plads i den græsk-romerske kultur, hvor den symboliserede sejr og ære, mens bladene stadig i dag anvendes i infusioner og andre urtepræparater. Til den brug hører en praktisk forholdsregel, for de hele blade er stive og skal altid fjernes fra retten eller teen, før man spiser eller drikker.
- Dansk: laurbær, laurbærtræ, ægte laurbær.
- Engelsk: bay laurel, bay tree, Grecian laurel, sweet bay, true laurel.
- Fransk: laurier noble, laurier sauce.
- Italiensk: alloro, lauro.
- Portugisisk: loureiro, louro, louro-comum, louro-verdadeiro.
- Spansk: laurel, laurel común.
- Tysk: Echter Lorbeer, Edler Lorbeer.
Botaniske synonymer
Selv om Laurus nobilis L. er det almindeligt accepterede videnskabelige navn, har planten gennem taksonomiens historie samlet en række botaniske synonymer, blandt andet Laurus communis L., Laurus regalis Brot. og Laurus undulata Mill. Navnet Laurus nobilis blev fastlagt af Carl Linnæus i 1753 og er fortsat det mest anerkendte og mest anvendte navn i den botaniske og farmakologiske litteratur.
Botanisk familie: Lauraceae
Familien Lauraceae samler en mangfoldig gruppe af blomsterplanter med omkring 2.500 til 3.000 arter fordelt på cirka 50 slægter, der især findes i tropiske og subtropiske egne, selv om enkelte medlemmer, som laurbær, har tilpasset sig et tempereret klima. Lauraceae udmærker sig ved at have aromatiske æteriske olier i flere af plantens dele, hvilket giver familien økonomisk betydning inden for madlavning, parfumeri og medicin, og blandt de bedst kendte eksempler er avocado (Persea americana), kanel (Cinnamomum verum) og sassafras (Sassafras albidum).
Planterne i denne familie har som regel stedsegrønne, spredtstillede og enkle blade samt små, ofte enkønnede blomster samlet i blomsterstande. Frugterne er typisk stenfrugter, som laurbærtræets små mørke frugter, og indholdet af alkaloider, flavonoider og terpenoider, der er almindeligt hos Lauraceae, bidrager til deres medicinske og aromatiske egenskaber, hvilket er grunden til, at familiens fytokemiske mangfoldighed har været genstand for omfattende videnskabelige undersøgelser.
Anvendte dele til te og tilberedninger
- Blade (friske eller tørrede)
- Frugter (små mørke stenfrugter)
- Æterisk olie
De tørrede blade er den mest anvendte del, både i køkkenet og i te, mens den æteriske olie, der hovedsageligt udvindes af bladene, bruges til præparater til udvortes brug og til aromaterapi. I enhver tilberedning med hele blade skal bladene fjernes før indtagelse, fordi de ikke bliver bløde under kogningen.
Etnobotanisk og traditionel brug
Middelhavstraditionen og folkemedicinen nævner laurbær i forbindelse med de anvendelser, der er opstillet nedenfor, og som afspejler historisk praksis uden at erstatte hverken lægelig vurdering eller behandling.
- Epilepsi (historisk optegnelse uden klinisk belæg)
- Forhøjet blodsukker (traditionel optegnelse, undersøgt i indledende studier)
- Hoste og bronkitis (som slimløsende middel)
- Hovedpine og migræne
- Insektstik og hudirritationer
- Led- og muskelsmerter (udvortes brug)
- Livmoderlidelser
- Luft i maven og langsom fordøjelse (fordøjelsesstimulerende og vinddrivende)
- Mund og svælg (antiseptiske mundskyl og gurglevand)
- Nervesmerter og iskias
- Svampeinfektioner
- Sår (udvortes brug som sårhelende middel)
Terapeutiske egenskaber
Egenskaberne nedenfor kombinerer det, traditionen tilskriver laurbær, med det, laboratorieforsøg og dyreforsøg hidtil har observeret, uden at de fleste af dem er blevet bekræftet i kliniske forsøg på mennesker.
- Antiinflammatorisk (effekt observeret i laboratorieforsøg og dyreforsøg)
- Antimikrobiel (virkning mod mikroorganismer observeret i laboratoriet)
- Antioxidant (aktivitet observeret i laboratorieforsøg)
- Antiseptisk (traditionel brug i skylninger og mundskyl)
- Blodsukkersænkende (fald i glukose observeret i indledende studier)
- Fordøjelsesfremmende (traditionel brug som hjælp til fordøjelsen)
- Immunmodulerende (virkning på immunforsvaret undersøgt i indledende studier)
- Neurobeskyttende (effekt observeret i dyreforsøg)
- Slimløsende (traditionel brug for at lette udskillelsen af slim)
- Smertestillende (smertelindring beskrevet ved traditionel brug)
- Vinddrivende (traditionel brug til at mindske luft i tarmen)
Fytokemisk profil
Laurbær (Laurus nobilis L.) indeholder en bred vifte af fytokemiske stoffer, der forbindes med plantens medicinske egenskaber, og den æteriske olie fra bladene fortjener særlig opmærksomhed, fordi dens mest udbredte bestanddel er 1,8-cineol (eukalyptol), der udgør omkring 45% af det samlede indhold. Andre terpener i olien omfatter alfa- og beta-pinen, phellandren, geraniol, linalool og terpineol, og bladene indeholder desuden terpinylacetat (8% til 12%), sesquiterpener (3% til 4%) og methyleugenol (3%).
Ud over den æteriske olie er laurbær en vigtig kilde til polyfenoler, herunder fenolsyrer som kaffesyre, ellagsyre og gallussyre og flavonoider som apigenin, epicatechin, isorhamnetin-3-hexosid, kaempferol-3-O-hexosid, quercetin-3-glucosid og quercetin-3-rutinosid, der findes i betydelige mængder sammen med kumariner, slimstoffer, garvestoffer og triterpener. Frugterne indeholder fede olier (op til 30%) og omkring 1% æterisk olie, som er karakteristiske ingredienser i Aleppo-sæbe, og stoffet laurosid B er også blevet isoleret fra arten.
Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)
- Afkog
- Grødomslag
- Infusion
- Kompresser
- Tinktur
- Æterisk olie (altid fortyndet, til udvortes brug og aromaterapi)
Infusionen af tørrede blade er den mest almindelige form for indvortes brug, mens grødomslag, kompresser, afkog til skylning og den fortyndede æteriske olie er forbeholdt udvortes brug.
Synergi med andre planter
Fordøjelse
Traditionen kombinerer laurbær med ingefær (Zingiber officinale) og pebermynte (Mentha × piperita) i te til fordøjelsen i forventning om, at de tre planters vinddrivende virkninger lægges sammen. Man antager, at 1,8-cineol fra laurbær supplerer gingerolerne i ingefær og mentholen i pebermynte, når det gælder lindring af luft i maven, oppustethed og ubehag i mave og tarm, men denne synergi hviler på traditionel brug og er endnu ikke bekræftet i kliniske studier, og kombinationen bruges typisk ved lettere fordøjelsesbesvær.
Udvortes brug ved muskel- og ledsmerter
I balsamer og kompresser til udvortes brug kombineres laurbær ofte med arnika (Arnica montana) og hvidpil (Salix alba) ved muskel- og ledsmerter. Tanken er, at de antiinflammatoriske stoffer i laurbær, som 1,8-cineol, supplerer helenalinet fra arnika og salicylaterne fra pil, så den smertestillende og antiinflammatoriske virkning, der tilskrives blandingen, bliver større. Arnika er udelukkende til udvortes brug og må ikke påføres beskadiget hud, og personer, der er allergiske over for salicylater, bør undgå hvidpil.
Støtte til luftvejene
I dampinhalationer og brystbalsamer kombineres laurbær traditionelt med eukalyptus (Eucalyptus globulus) og timian (Thymus vulgaris) for at lindre hoste, bronkitis og tilstoppet næse. Det stof, der oftest forbindes med den slimløsende og afsvulmende virkning, som tilskrives blandingen, er 1,8-cineol, der findes i store mængder i laurbær og eukalyptus, og netop derfor må olier og balsamer med et højt indhold af 1,8-cineol ikke bruges i ansigtet eller til inhalation hos spædbørn og små børn.
Opskrifter og brugsprotokoller
Traditionel te af laurbær til fordøjelsen
Ingredienser: 2 til 3 tørrede laurbærblade og 200 ml kogende vand.
Tilberedning: Læg bladene i en kop, hæld det kogende vand over, læg et låg over, og lad det trække i 10 minutter. Si teen, og kassér de hele blade, som aldrig må tygges eller sluges, og drik infusionen efter måltiderne, en traditionel brug som hjælp til fordøjelsen og til at lindre luft i maven, 2 til 3 gange om dagen og kun i korte perioder. Søg læge, hvis ubehaget i maven varer ved.
Traditionel massageolie ved muskelsmerter
Ingredienser: 5 dråber æterisk laurbærolie og 30 ml vegetabilsk olie (sød mandelolie eller jojobaolie).
Tilberedning: Bland den æteriske olie med den vegetabilske olie i en flaske af mørkt glas, og lav først en test på et lille hudområde, da laurbærolie kan irritere følsom hud. Påfør blandingen på ren og hel hud, og massér blidt de områder, hvor der er muskelsmerter, gigtsmerter eller ledsmerter, en anvendelse hvor den traditionelle aromaterapi bruger blandingen til at lindre smerte og lokal betændelse. Undgå direkte sollys efter påføringen, da nogle æteriske olier kan være fotosensibiliserende, og brug aldrig den æteriske olie ufortyndet eller indvortes.
Afkog af laurbær til skylning og mundskyl
Ingredienser: 5 til 7 tørrede laurbærblade og 500 ml vand.
Tilberedning: Læg bladene i vandet, bring det i kog, og lad det koge i 15 minutter. Sluk for varmen, læg låg på, og lad afkoget køle af, si det derefter, og brug det til at skylle overfladiske sår og hudirritationer eller som mundskyl ved gener i mund og svælg, antiseptiske anvendelser, som traditionen har optegnet. Tilberedningen er til udvortes brug og til mundskyl, ikke til at drikke, og kan opbevares i køleskabet i op til 3 dage, men dybe sår eller sår med tegn på infektion kræver lægelig vurdering.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Læs om kontraindikationerne og interaktionerne i denne artikel, før du bruger noget af planten indvortes.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede terapier
Aromaterapi
Den æteriske olie af laurbær værdsættes i aromaterapien for de stimulerende og rensende egenskaber, der tilskrives den, og indånding af duften via diffusere eller personlige inhalatorer forbindes traditionelt med bedre koncentration, mindre mental træthed og en følelse af klarhed i hovedet. Den bruges også som støtte for åndedrætssystemet til at hjælpe med at åbne luftvejene, og fortyndet i vegetabilsk olie indgår den i massage, der sigter mod at lindre muskel- og ledsmerter og stimulere blodcirkulationen.
Klinisk fytoterapi
I klinisk fytoterapi optræder laurbær i forskellige formuleringer, som standardiserede ekstrakter og kapsler, der anvendes som støtte ved bestemte tilstande på grundlag af det antiinflammatoriske, antioxidante og antimikrobielle potentiale, der er observeret i studier. Den hyppigste anvendelse er ved fordøjelsesforstyrrelser som dyspepsi og luft i maven og som supplement ved inflammatoriske tilstande, altid med dosis og administrationsform tilpasset af sundhedsfagligt personale, der tager hensyn til patientens profil og til mulige lægemiddelinteraktioner for at mindske risikoen.
Homøopati
I homøopatien anvendes Laurus nobilis i fortyndede præparater rettet mod symptomer som hovedpine, svimmelhed, kramper og luftvejsgener, og valget af middel følger helheden af den enkeltes symptomer i overensstemmelse med lighedsprincippet. Potenser og hyppighed fastsættes af en kvalificeret homøopat, og den homøopatiske tilgang adskiller sig markant fra fytoterapien, både i tilberedningen og i de foreslåede virkningsmekanismer.
Kontraindikationer og bivirkninger
Hele blade: risiko for kvælning og perforation
Laurbærblade er stive og nedbrydes dårligt under kogning, og hvis de sluges hele, for eksempel ved et uheld i supper og gryderetter, kan de give kvælningsfare, perforation eller blokering af fordøjelseskanalen. Fjern derfor altid de hele blade fra retten, før den serveres eller spises, gør det samme med teen, før du drikker den, og du må aldrig tygge eller sluge et helt blad. Søg lægehjælp ved stærke mavesmerter, synkebesvær eller en fornemmelse af, at noget sidder fast i halsen, efter at et blad er slugt ved et uheld.
Generelle kontraindikationer
I de mængder, der bruges i madlavning, anses laurbær (Laurus nobilis L.) generelt for sikkert, men personer med kendt allergi over for planter i familien Lauraceae bør undgå det. Den æteriske olie skal altid fortyndes, er til udvortes brug og kan give hudirritation eller en allergisk hudreaktion hos følsomme personer. Den historiske optegnelse om brug af laurbær ved epilepsi har ikke klinisk belæg og erstatter ikke behandling med antiepileptika, ligesom den traditionelle brug ved forhøjet blodsukker ikke erstatter lægelig opfølgning af diabetes.
Graviditet, amning og børn
Brug af laurbær i madlavning anses generelt for sikker, men indtagelse i medicinske doser, for eksempel som te drukket regelmæssigt, ekstrakter eller æterisk olie, frarådes til gravide og ammende, fordi der mangler entydige studier af sikkerheden i disse grupper, og enhver brug ud over som krydderi bør ske under vejledning af sundhedsfagligt personale. Hos spædbørn og små børn skal man undgå inhalation af olier og balsamer med et højt indhold af 1,8-cineol og påføring af dem i ansigtet.
Interaktioner med lægemidler
Laurbær kan interagere med visse lægemidler, først og fremmest med diabetesmedicin, da plantens mulige blodsukkersænkende virkning kan lægge sig oven i medicinens virkning og give et for stort fald i blodsukkeret, hvilket kræver tæt overvågning af blodsukkeret hos patienter med diabetes. Desuden kan laurbær have en beroligende virkning på centralnervesystemet, og kombinationen med beroligende midler, herunder bedøvelsesmidler, der bruges ved operationer, kan forstærke døsighed og respirationsdepression, og derfor anbefales det at stoppe den medicinske brug af laurbær mindst to uger før et kirurgisk indgreb.
Kuriositeter
Symbol på sejr og visdom
I det antikke Grækenland var laurbærtræet helligt for Apollon, guden for profetier, musik og poesi, og myten fortæller, at nymfen Dafne blev forvandlet til et laurbærtræ for at undslippe guden, hvorefter Apollon gjorde planten til sit symbol. Laurbærkranse blev givet til vinderne af De Pythiske Lege og til digtere som tegn på ære, sejr og visdom, en tradition som romerne overtog ved at krone sejrrige generaler og kejsere, hvilket gjorde laurbær til et varigt symbol på triumf og udødelighed.
Årtusindgammel brug i køkkenet
Laurbærblade har i årtusinder været en fast ingrediens i middelhavskøkkenet og det europæiske køkken og giver supper, gryderetter, saucer og marinader en særpræget og kompleks smag. De skal altid fjernes før servering, fordi det hele blad ikke bliver blødt under kogningen, men deres aroma og smag giver retterne dybde, og de tørrede blades holdbarhed og evne til at afgive smag langsomt har gjort dem til en fast bestanddel af spisekammeret over hele verden.
Laurbær i mytologi og overtro
Ud over den græske mytologi er laurbær blevet forbundet med forskellige former for overtro og folketro, for eksempel forestillingen om, at laurbærtræet beskyttede mod lynnedslag og onde ånder, og derfor blev det ofte plantet tæt ved husene. Plinius den Ældre skrev, at laurbær skulle være immunt over for lynnedslag, en tro der angiveligt fik kejser Tiberius til at bære en laurbærkrans under uvejr, og i nogle kulturer var afbrænding af laurbærblade et ritual for renselse og for at tiltrække held og velstand.
Ofte stillede spørgsmål
Hjælper laurbærte på vægttab?
Laurbærte forbindes ofte med vægttab på grund af de fordøjelsesfremmende og vanddrivende egenskaber, som traditionen tilskriver teen, men der findes ikke solid videnskabelig dokumentation for, at den i sig selv giver et betydeligt vægttab. Et varigt vægttab afhænger af en afbalanceret kost og regelmæssig fysisk aktivitet, og teen kan højst ledsage en sådan livsstil.
Hvad er de traditionelle anvendelser af laurbærte?
Traditionelt bruges laurbærte til at lindre lette fordøjelsesgener som oppustethed og luft i maven samt hovedpine og som slimløsende middel ved hoste og tilstoppede luftveje, og der findes beretninger om en beroligende virkning. I laboratoriestudier er der observeret antiinflammatorisk, antioxidant og antimikrobiel aktivitet i plantens stoffer, og indledende forskning undersøger en mulig virkning på blodsukkeret, men disse fund erstatter ikke lægelig behandling af nogen sygdom.
Har laurbærte kontraindikationer?
Ja, og indtagelse i medicinske doser frarådes til gravide og ammende på grund af manglende sikkerhedsstudier, ligesom personer med allergi over for planter i familien Lauraceae bør undgå teen. Den kan også interagere med diabetesmedicin og forstærke faldet i blodsukkeret og med beroligende midler og øge døsigheden, så søg råd hos sundhedsfagligt personale, før du begynder at drikke den regelmæssigt, især hvis du har kroniske sygdomme eller tager anden medicin.
Hvordan laver man laurbærte korrekt?
Brug 2 til 3 tørrede blade til hver 200 ml kogende vand: læg bladene i en kop, hæld vandet over, læg et låg over, og lad det trække i omkring 10 minutter. Si derefter teen, og kassér de hele blade, som ikke må sluges. Undgå at koge bladene direkte i vandet i lang tid, fordi det har tendens til at frigive mere bitre stoffer, og vælg hellere en infusion for at bevare plantens egenskaber.
Er det farligt at sluge hele laurbærblade?
Ja, fordi laurbærblade er stive og nedbrydes dårligt under kogning, og hvis de sluges hele, kan de give kvælningsfare, perforation eller blokering af fordøjelseskanalen. Fjern derfor altid de hele blade fra supper, gryderetter og te, før der serveres eller spises, og du må aldrig tygge eller sluge et helt blad.
Kan laurbær bruges af personer, der tager diabetesmedicin?
Brug i madlavning anses generelt for sikker, men medicinsk brug kræver forsigtighed, fordi laurbærs mulige blodsukkersænkende virkning kan lægge sig oven i diabetesmedicinens virkning og give et for stort fald i blodsukkeret. Den, der vil drikke teen regelmæssigt, bør først tale med sin læge og holde nøje øje med blodsukkeret.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Referencer og videnskabelige studier
- PMC2017 Alejo-Armijo A, et al. Phytochemicals and Biological Activities of Laurel Tree (Laurus nobilis). Nat Prod Commun. 2017.
- PMC2022 Berendika M, et al. Beneficial Effects of Laurel (Laurus nobilis L.) and Myrtle (Myrtus communis L.) Extract on Rat Health. Molecules. 2022.
- PMC2022 Dobroslavić E, et al. Isolation of Laurus nobilis Leaf Polyphenols: A Review on Current Techniques and Future Perspectives. Foods. 2022.
- PMC2022 Paparella A, et al. A Review of the Botany, Volatile Composition, Biochemical and Molecular Aspects, and Traditional Uses of Laurus nobilis. Plants (Basel). 2022.
- PMC2017 Peixoto LR, et al. Antifungal activity, mode of action and anti-biofilm effects of Laurus nobilis Linnaeus essential oil against Candida spp. Arch Oral Biol. 2017.
