Coptis chinensis Franch. er en flerårig urteagtig plante i familien Ranunculaceae, hjemmehørende i bjergegnene i det sydvestlige Kina, og den har intet udbredt dansk folkeligt navn; på det internationale marked kendes den som “goldthread” på engelsk og som “huang lian” på kinesisk. Arten blev beskrevet af den franske botaniker Adrien René Franchet og har i omkring to tusind år haft en central plads i traditionel kinesisk medicin (TKM), der først og fremmest bruger de gule, forgrenede jordstængler med deres høje indhold af alkaloider.

I TKM bruges Coptis chinensis til at “fjerne varme og tørre fugt”, og traditionen anvender den ved en bred vifte af tilstande, fra mave-tarm-forstyrrelser til betændelser og infektioner. En stor del af den virkning, der tilskrives planten, forbindes med berberin, et isoquinolinalkaloid, som i laboratorie- og dyreforsøg har vist antibakterielle, antiinflammatoriske, antioxidative og blodsukkersænkende effekter. Moderne forskning undersøger flere af disse traditionelle anvendelser med stigende interesse, men en stor del af evidensen stammer stadig fra prækliniske studier, og berberin i sig selv medfører alvorlige kontraindikationer, som beskrives længere nede, og som man skal kende før enhver brug.
Da Coptis chinensis ikke har et gængs og anerkendt dansk folkeligt navn, bruger denne artikel det videnskabelige navn som hovednavn, og navnene nedenfor tjener kun som reference for handel og forskning på de enkelte sprog.
- Dansk: intet udbredt folkeligt navn; i handlen forekommer planten som coptis eller under den kinesiske translitteration huang lian.
- Engelsk: Chinese goldthread, coptis, goldthread, huang lian.
- Fransk: coptis de Chine, huang lian.
- Italiensk: coptis, huang lian.
- Kinesisk: huang lian (黄连).
- Portugisisk: intet udbredt folkeligt navn; i handlen som coptis eller huang lian.
- Spansk: coptis, hilo de oro chino, huang lian.
- Tysk: Chinesischer Goldfaden, Huang Lian.
Det engelske navn “canker root”, som nogle kilder tilskriver denne art, hører i virkeligheden til den nordamerikanske Coptis trifolia, en nær slægtning, der ikke må forveksles med Coptis chinensis.
Botaniske synonymer
Det accepterede botaniske navn er Coptis chinensis Franch., og den plantedroge, der består af de tørrede jordstængler, optræder i den kinesiske farmakopé som Coptidis Rhizoma. Arten har ingen hyppigt brugte synonymer, men nogle kilder opfører navne, der svarer til selvstændige taxa, som synonymer, og hvis man holder dem adskilt, undgår man forveksling ved læsning af studier og etiketter:
- Coptis chinensis var. brevisepala W.T. Wang: en varietet af selve arten med kortere bægerblade og ikke et synonym for det accepterede navn.
- Coptis deltoidea C.Y. Cheng & Hsiao: en selvstændig art, hvis jordstængler også sælges i Kina som huang lian.
- Coptis teeta Wall.: en selvstændig art, der ligeledes anerkendes som kilde til Coptidis Rhizoma sammen med Coptis chinensis og Coptis deltoidea.
Botanisk familie: Ranunculaceae
Coptis chinensis tilhører familien Ranunculaceae, ranunkelfamilien, som omfatter omkring 2.500 arter fordelt på cirka 60 slægter, især i de tempererede og kolde egne af den nordlige halvkugle. Familiens planter har ofte iøjnefaldende blomster med talrige støvdragere og frugtblade, og mange af dem indeholder alkaloider og andre bioaktive stoffer, der står bag både medicinske egenskaber og giftige virkninger.
Blandt familiens bedst kendte medlemmer er nyserod (Helleborus spp.), skovranke (Clematis spp.) og stormhat (Aconitum spp.), hvoraf flere er giftige. Forekomsten af isoquinolinalkaloider som berberin, et fytokemisk træk, som mange arter i gruppen deler, er med til at forklare, hvorfor Coptis chinensis vækker så stor farmakologisk interesse.
Anvendte dele til te og tilberedninger
Den mest værdsatte del af Coptis chinensis er den klart gule jordstængel, selv om også andre dele af planten bruges i beskedent omfang:
- Jordstængler, den vigtigste del.
- Rødder.
- Stængler, i mindre omfang.
Jordstænglerne kommer hovedsageligt fra dyrkning i provinserne Sichuan, Hubei og Guizhou, hvor planten foretrækker fugtig, humusrig og veldrænet jord på skyggefulde eller halvskyggefulde steder. Formeringen sker ved frø eller ved deling af jordstænglerne, og høsten finder som regel sted om efteråret efter tre til fem års dyrkning, når alkaloidindholdet anses for optimalt; derefter vaskes og tørres jordstænglerne, og de skæres undertiden i skiver før opbevaring eller forarbejdning.
Etnobotanisk og traditionel brug
Coptis chinensis regnes som regel blandt de 50 grundlæggende urter i TKM, med en brugshistorie, der går mere end to årtusinder tilbage. Den kinesiske tradition klassificerer den som en urt med kold natur og bitter smag, der bruges til at “fjerne varme og tørre fugt”, og dens traditionelle anvendelser omfatter grupperne nedenfor, som ikke gør en lægelig vurdering overflødig:
- Artritis: eksperimentelle studier undersøger plantens antiinflammatoriske potentiale i modeller for leddegigt, slidgigt og urinsyregigt, endnu uden klinisk dokumentation.
- Betændelser og infektioner: traditionelt registreret brug ved betændelse i huden, øjnene (konjunktivitis), halsen og munden (aftøse sår) samt ved bakterielle og virale infektioner.
- Febertilstande: traditionelt registreret brug til at sænke feber og lindre symptomer, som TKM forbinder med varmesyndromer, såsom irritabilitet og delirium.
- Leverlidelser: traditionelt registreret brug som støtte til leverfunktionen.
- Mave-tarm-lidelser: traditionelt registreret brug ved diarré, bakteriel dysenteri, gastroenteritis, mavesår og sår på tolvfingertarmen, kvalme, opkastning og mavesmerter.
- Stofskiftesygdomme: foreløbige studier og en systematisk oversigt vurderer formler med planten som supplement til konventionel behandling af type 2-diabetes og hyperlipidæmi, altid med lægelig opfølgning.
Terapeutiske egenskaber
De farmakologiske virkninger, der beskrives for Coptis chinensis, tilskrives primært dens alkaloider, især berberin, og stammer for størstedelens vedkommende fra laboratorie- og dyreforsøg, som ikke giver grundlag for konklusioner om behandling af mennesker. Med det forbehold er de vigtigste undersøgte egenskaber:
- Antibakteriel (aktivitet observeret in vitro mod bakterier som Escherichia coli, Shigella spp. og Staphylococcus aureus)
- Antiinflammatorisk (modulering af cytokiner og inflammatoriske signalveje i laboratorie- og dyreforsøg)
- Antioxidativ (reduktion af oxidativt stress og beskyttelse af cellerne mod frie radikaler i eksperimentelle modeller)
- Antiproliferativ (aktivitet observeret i laboratoriestudier, uden klinisk dokumentation)
- Antiviral (aktivitet mod visse vira beskrevet i laboratoriestudier)
- Blodsukkersænkende (fald i blodsukker og insulinresistens i foreløbige studier; kan lægge sig oven i virkningen af diabetesmedicin)
- Hjertebeskyttende (virkninger på hjerte-kar-systemet undersøgt i foreløbige studier)
- Immunmodulerende (modulering af immunresponset i eksperimentelle studier)
- Kolesterolsænkende (fald i kolesterol observeret i foreløbige studier)
- Neurobeskyttende (beskyttelse af nervesystemet og mulig virkning på den kognitive funktion i dyreforsøg)
Fytokemisk profil
Den fytokemiske profil hos Coptis chinensis domineres af isoquinolinalkaloider, blandt hvilke berberin er den mest udbredte og bedst undersøgte bestanddel, men planten indeholder også andre grupper af bioaktive forbindelser af interesse:
- Fenolsyrer: chlorogensyre, kaffesyre.
- Flavonoider: luteolin, quercetin.
- Isoquinolinalkaloider:
- Berberin (vigtigste aktive bestanddel)
- Coptisin
- Epiberberin
- Jatrorrhizin
- Magnoflorin
- Palmatin
- Worenin
- Polysaccharider: undersøgt for immunmodulerende aktivitet i laboratoriestudier.
Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)
Coptis chinensis bruges i forskellige tilberedningsformer, der varierer efter formålet og den lokale tradition i det enkelte medicinske system:
- Afkog: den mest almindelige form i TKM, hvor jordstænglerne koges i vand for at udtrække de aktive stoffer.
- Flydende ekstrakter og tinkturer: alkoholiske præparater, der koncentrerer de aktive stoffer og muliggør en mere præcis dosering.
- Pulver: tørrede og malede jordstængler, der bruges i kapsler eller blandes med pulver af andre urter.
- Standardiserede tørekstrakter: bruges i kosttilskud og naturlægemidler med standardiseret berberinindhold.
- Udvortes præparater: salver, cremer og omslag til brug på huden og, i traditionen, på de lukkede øjenlåg.
Traditionelle og kommercielle kilder angiver meget forskellige dosisintervaller for plantedrogen, pulveret og de standardiserede berberinekstrakter, og disse intervaller kan ikke erstatte hinanden, da et koncentreret ekstrakt kan indeholde langt mere berberin end den samme mængde jordstængel. Fordi planten har alvorlige kontraindikationer og interagerer med en række lægemidler, bør mængde, form og varighed fastlægges af sundhedsfagligt personale eller en specialist i TKM, især for personer, der allerede tager anden medicin eller har eksisterende sygdomme; søg råd hos sundhedsfagligt personale, før du begynder.
Synergi med andre planter
I TKM bruges Coptis chinensis sjældent alene; den indgår som regel i formler med andre urter, der ifølge traditionen udvider dens virkning og bringer helheden i balance. Nogle klassiske kombinationer beskrives nedenfor.
Formlen Huang Lian Jie Du Tang
I afkoget Huang Lian Jie Du Tang kombineres Coptis chinensis med Scutellaria baicalensis (huang qin), Phellodendron chinense (huang bai) og Gardenia jasminoides (zhi zi) som traditionelt registreret brug ved tilstande, som TKM klassificerer som varme og fugt, herunder mave-tarm-infektioner og betændelsestilstande. Ifølge kinesisk medicins logik øger kombinationen den antibakterielle og antiinflammatoriske virkning, der tilskrives hver enkelt urt, og nyere oversigter samler kliniske studier af formlen, som stadig har begrænset metodologisk kvalitet.
Formlen Zuo Jin Wan
Ved fordøjelsesbesvær, som TKM forbinder med varme og stagnation, optræder Coptis chinensis sammen med Evodia rutaecarpa (wu zhu yu), en art, der i dag klassificeres som Tetradium ruticarpum, i formlen Zuo Jin Wan, som traditionelt bruges ved kvalme, opkastning og syreopstød.
Traditionelle formler til xiao ke
I traditionelle formler til den tilstand, som TKM kalder xiao ke, præget af stærk tørst og vægttab og i dag sat i forbindelse med diabetes, kombineres Coptis chinensis med urter som Astragalus membranaceus (huang qi) og Lonicera japonica (jin yin hua). Traditionen tilskriver disse kombinationer en støttende rolle for stofskiftet, og en systematisk oversigt vurderede formler med planten som supplement til metformin, men en sådan brug er kun forsvarlig med lægelig opfølgning på grund af risikoen for hypoglykæmi og aldrig i stedet for den ordinerede behandling.
Opskrifter og brugsprotokoller
Traditionelt afkog af jordstænglerne
Traditionelt registreret i TKM ved episoder med diarré og dysenteri, næsten altid som del af formler med andre urter og ikke som selvstændigt præparat.
Ingredienser: tørrede jordstængler af Coptis chinensis og vand i en mængde, der fastlægges af autoriseret sundhedsfagligt personale.
Tilberedning: jordstænglerne koges i vand i cirka 20 til 30 minutter, og den sigtede væske drikkes lunken. Mængden af jordstængel og antallet af daglige doser afhænger af en individuel vurdering, så søg råd hos sundhedsfagligt personale før brug. Blodig diarré, høj feber, tegn på dehydrering eller symptomer, der varer mere end nogle få dage, kræver lægehjælp, og afkoget erstatter hverken væsketerapi eller ordinerede antibiotika.
Omslag til udvortes brug
Traditionelt registreret anvendelse på de lukkede øjenlåg ved let øjenirritation, en brug, der i dag kræver ekstra forsigtighed, fordi den involverer området omkring øjnene.
Ingredienser: pulver af jordstænglen fra Coptis chinensis og destilleret vand.
Tilberedning: i den traditionelle form blandes pulveret med destilleret vand til en pasta, hvori et rent stykke gaze dyppes og lægges på de lukkede øjne i nogle minutter. Da et hjemmelavet præparat ikke er sterilt, må det ikke komme i kontakt med øjet eller løbe ind i det, og et øje, der er rødt eller ømt, har udflåd eller giver synsforstyrrelser, skal vurderes af en øjenlæge, før man bruger noget hjemmemiddel.
Traditionel tinktur af jordstænglerne
Alkoholisk præparat, som urtemedicinen forbinder med plantens traditionelle brug ved bakterielle infektioner, et formål, der altid forudsætter diagnose og lægelig opfølgning.
Ingredienser: 1 del tørrede jordstængler af Coptis chinensis til 5 dele 70 % alkohol.
Tilberedning: jordstænglerne trækker i alkoholen i to til fire uger, og glasset rystes dagligt, hvorefter tinkturen sies og opbevares i en mørk flaske. Mængden, fortyndingen i vand og hyppigheden skal fastlægges af sundhedsfagligt personale, fordi tinkturen koncentrerer berberin og indebærer den samme risiko for interaktioner, som er beskrevet under kontraindikationerne. Bakterielle infektioner, lokale eller systemiske, kræver lægelig vurdering, og tinkturen erstatter ikke ordinerede antibiotika.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede terapier
Traditionel kinesisk medicin (TKM)
Coptis chinensis er en af grundpillerne i TKM og indgår i mange formler, som traditionen ordinerer ved energetiske ubalancer og forskellige tilstande, især af inflammatorisk og infektiøs karakter. I den logik ses dens evne til at “fjerne varme og tørre fugt” som afgørende for at bringe kroppen tilbage i harmoni, og udøvere kombinerer den ofte med akupunktur og kostterapi.
Vestlig urtemedicin
I vestlig urtemedicin er planten især interessant på grund af indholdet af berberin og findes i standardiserede kosttilskud rettet mod metabolisk, fordøjelsesmæssig og immunologisk sundhed. Studier undersøger berberin ved tilstande som tarmdysbiose, insulinresistens og kronisk inflammation, men resultaterne giver endnu ikke grundlag for at betragte stoffet som et alternativ til konventionel behandling, og brugen bør tilpasses den enkelte af en fagperson, der kender plantens interaktioner og den foreliggende evidens.
Kontraindikationer og bivirkninger
Sikkerhedsadvarsel: Coptis chinensis er en traditionel kinesisk rod med et højt indhold af berberin og er kontraindiceret under graviditet og amning, fordi berberin fortrænger bilirubin fra albumin og har en dokumenteret risiko for kernicterus hos nyfødte; derfor må den heller ikke bruges til nyfødte og spædbørn. Planten interagerer med lægemidler, der omsættes af enzymerne CYP3A4 og CYP2D6 (herunder ciclosporin og andre immunsuppressiva), og kan forstærke virkningen af blodsukkersænkende lægemidler, hvilket kræver lægelig opfølgning hos personer, der bruger disse lægemiddelgrupper. Brug ikke Coptis chinensis som erstatning for lægeordineret behandling.
Generelle kontraindikationer
- Glukose-6-fosfat-dehydrogenase-mangel (G6PD-mangel): berberin kan fremkalde hæmolyse hos personer med denne mangel.
- Graviditet og amning: kontraindiceret, fordi berberin fortrænger bilirubin fra albumin, går over i modermælken og har en dokumenteret risiko for kernicterus hos den nyfødte; der foreligger desuden rapporter om mulig stimulering af livmodersammentrækninger.
- Kulde- og mangeltilstande: ifølge TKM’s logik anbefales planten, der har en kold natur, ikke til personer med tegn på kulde og mangel i kroppen.
- Nyfødte, spædbørn og børn: må ikke bruges til nyfødte og spædbørn på grund af risikoen for kernicterus (kerneikterus), og til ældre børn kun med yderste forsigtighed og under nøje lægelig overvågning.
Almindelige bivirkninger
Bivirkningerne er som regel milde og samler sig om fordøjelsessystemet, men kan omfatte:
- Allergiske reaktioner, som er sjældne.
- Forstoppelse, i nogle tilfælde.
- Kvalme, opkastning og diarré, især ved høje doser.
- Ubehag i maven.
Lægemiddelinteraktioner
Coptis chinensis og isoleret berberin kan interagere med en række lægemidler, og personer, der bruger midler fra en af grupperne nedenfor, har brug for lægelig opfølgning, før de overvejer planten:
- Antikoagulantia: mulig forstærkning af lægemidler som warfarin med øget risiko for blødning.
- Beroligende lægemidler: planten kan forstærke virkningen af andre beroligende lægemidler.
- Blodsukkersænkende lægemidler: planten kan forstærke virkningen af diabetesmedicin og fremkalde hypoglykæmi, hvilket kræver dosisjustering ved lægen.
- Blodtrykssænkende lægemidler: planten kan sænke blodtrykket og lægge sig oven i virkningen af medicin mod forhøjet blodtryk, hvilket kræver overvågning.
- Ciclosporin og andre immunsuppressiva: hos nyretransplanterede patienter øgede berberin blodkoncentrationen af ciclosporin, en effekt, der tilskrives hæmning af enzymet CYP3A4.
- Lægemidler, der omsættes via CYP3A4 og CYP2D6: gentagen indtagelse af berberin hæmmede disse enzymer hos raske forsøgspersoner, hvilket kan ændre niveauet af mange lægemidler, herunder flere antidepressiva.
Kuriositeter
- Coptis chinensis hører til de ældste og mest ærede urter i TKM, med optegnelser om brug, der går tilbage til Shennong Ben Cao Jing (Shennongs klassiske materia medica), som blev samlet for omkring to tusind år siden.
- Det kinesiske navn “huang lian” forbinder huang, der betyder gul, med lian, der betyder forbundet eller sammenkædet: ifølge Li Shizhens Bencao Gangmu fik planten navnet, fordi dens gule jordstængler minder om perler på en snor.
- Berberin, plantens vigtigste aktive bestanddel, er i de seneste årtier blevet genstand for intensiv forskning og er på sociale medier endda blevet sammenlignet med moderne lægemidler mod diabetes og til vægttab, en sammenligning uden klinisk belæg, som ikke bør styre brugen af planten.
- Dysenteri er blandt plantens bedst dokumenterede historiske anvendelser i kinesisk medicin, også i perioder med epidemier.
Ofte stillede spørgsmål
Der findes ikke et gængs og anerkendt dansk folkeligt navn for arten, så det sikreste er at søge efter den under det videnskabelige navn. I handlen med TKM-produkter optræder den som regel som “coptis”, under det engelske navn “goldthread” eller under den kinesiske translitteration “huang lian”, oftest som tørret jordstængel, pulver eller ekstrakt, og det er bedst at vælge leverandører, der oplyser den botaniske identifikation og produktets oprindelse.
Er Coptis chinensis sikker ved langvarig brug?
Langvarig brug bør kun ske under faglig overvågning på grund af risikoen for bivirkninger og lægemiddelinteraktioner. I traditionen anbefales planten som regel i korte perioder eller i intermitterende forløb og ikke til vedvarende brug.
Er Coptis chinensis og berberin det samme?
Nej, for Coptis chinensis er planten, og berberin er et af de vigtigste alkaloider i dens jordstængler. Selv om en stor del af de undersøgte virkninger tilskrives berberin, indeholder hele planten andre forbindelser, der kan supplere eller modulere disse virkninger, og et kosttilskud med isoleret berberin i koncentreret dosis svarer ikke til den rod, der bruges i TKM.
Må gravide, ammende og spædbørn bruge Coptis chinensis?
Nej, for planten er kontraindiceret under graviditet og amning: berberin fortrænger bilirubin fra albumin og har en dokumenteret risiko for kernicterus hos nyfødte, og af samme grund må den heller ikke bruges til nyfødte og spædbørn. Hos ældre børn kræver enhver brug yderste forsigtighed og nøje lægelig overvågning.
Interagerer Coptis chinensis med lægemidler?
Ja, planten interagerer med lægemidler, der omsættes af enzymerne CYP3A4 og CYP2D6, herunder ciclosporin og andre immunsuppressiva, og kan forstærke virkningen af blodsukkersænkende lægemidler, hvilket kræver lægelig opfølgning hos personer, der bruger disse lægemiddelgrupper. Der er også rapporter om mulige interaktioner med antikoagulantia samt blodtrykssænkende og beroligende lægemidler.
Hjælper Coptis chinensis på vægttab?
Nogle studier undersøger berberins rolle i stofskiftet og kropsvægten, men resultaterne giver ikke grundlag for at betragte stoffet som et middel til vægttab, slet ikke som en mirakelløsning. Enhver brug med det formål skal indgå i en sundhedsplan, der følges af en fagperson, især på grund af risikoen for hypoglykæmi hos personer, der allerede tager diabetesmedicin.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Referencer og videnskabelige studier
Se Alle 10 Citerede Kilder
- PMC1993 Chan E. Displacement of bilirubin from albumin by berberine. Biol Neonate. 1993.
- PMC2012 Guo Y, et al. Repeated administration of berberine inhibits cytochromes P450 in humans. Eur J Clin Pharmacol. 2012.
- PMC2021 Hu Z, et al. Effect of Huang-Lian Jie-Du Decoction on Glucose and Lipid Metabolism in Type 2 Diabetes Mellitus: A Systematic Review and Meta-Analysis. Front Pharmacol. 2021.
- PMC2023 Li M, et al. Therapeutic potential of Coptis chinensis for arthritis with underlying mechanisms. Front Pharmacol. 2023.
- PMC2022 Pan L, et al. Systematic review and meta-analysis of Coptis chinensis Franch.-containing traditional Chinese medicine as an adjunct therapy to metformin in the treatment of type 2 diabetes mellitus. Front Pharmacol. 2022.
- PMC2019 Wang J, et al. Coptidis Rhizoma: a comprehensive review of its traditional uses, botany, phytochemistry, pharmacology and toxicology. Pharm Biol. 2019.
- PMC2019 Wu J, et al. Coptisine from Coptis chinensis exerts diverse beneficial properties: A concise review. J Cell Mol Med. 2019.
- PMC2005 Wu X, et al. Effects of berberine on the blood concentration of cyclosporin A in renal transplanted recipients: clinical and pharmacokinetic study. Eur J Clin Pharmacol. 2005.
- PMC1993 Chan E. Displacement of bilirubin from albumin by berberine. Biol Neonate. 1993.
- PMC2012 Guo Y, Chen Y, et al. Repeated administration of berberine inhibits cytochromes P450 in humans. Eur J Clin Pharmacol. 2012.
