I traditionel kinesisk medicin (TKM) regnes roden af Codonopsis pilosula for et af de mest ansete toniske midler. Internationalt handles den under markedsnavnet “dang shen” og præsenteres ofte som et billigere alternativ til asiatisk ginseng. De traditionelle kilder anvender roden ved træthed, nedsat appetit og svækket åndedræt, tilstande som TKM opfatter som Qi-mangel i milt og lunger, og bruger den desuden som støtte til immunforsvaret og fordøjelsen. Roden indeholder alkaloider, saponiner, polyacetylener og polysakkarider, en kombination af stoffer som laboratorie- og dyreforsøg forbinder med immunmodulerende, antioxidative og antiinflammatoriske virkninger, selv om en stor del af de traditionelle anvendelser endnu mangler bekræftelse i kliniske forsøg med mennesker.
- Dansk: intet indarbejdet folkeligt navn; i handlen kaldes roden som regel “dang shen” eller Dangshen.
- Engelsk: Bonnet Bellflower, Dangshen, Poor Man’s Ginseng.
- Fransk: Dangshen, Ginseng du Pauvre.
- Italiensk: Dangshen, Ginseng dei Poveri.
- Kinesisk: 党参 (Dǎngshēn), 川党参 (Chuān Dǎngshēn, navn for formen tangshen).
- Portugisisk: intet indarbejdet folkeligt navn; i handlen cirkulerer roden som “dang shen”, her kun nævnt som markedsbetegnelse.
- Spansk: Dangshen, Ginseng de los Pobres.
- Tysk: Arme-Leute-Ginseng, Dangshen.
Da der ikke findes et almindeligt brugt folkeligt navn for arten, bruger denne artikel det videnskabelige navn som hovednavn, og udtryk som “de fattiges ginseng” er blot oversættelser af det engelske kælenavn poor man’s ginseng uden forankring i almindelig sprogbrug. Generiske handelsnavne som “bellflower root” bør heller ikke opfattes som ensbetydende med arten, fordi de i handlen typisk betegner andre planter i familien, for eksempel Platycodon grandiflorus.
Botaniske synonymer
- Campanumoea pilosula Franch. (basionym).
- Codonopsis tangshen Oliv. (regnet som underart, Codonopsis pilosula subsp. tangshen).
Arten blev oprindeligt beskrevet af den franske botaniker Adrien Franchet i slægten Campanumoea og senere flyttet til Codonopsis af Nannfeldt, hvilket forklarer forkortelsen (Franch.) Nannf. efter det videnskabelige navn. Codonopsis tangshen, som blev opstillet af den britiske botaniker Daniel Oliver, regnes i nyere taksonomiske revisioner for en underart, Codonopsis pilosula subsp. tangshen (Oliv.) D.Y.Hong, og optræder i litteraturen også som var. tangshen. Den kinesiske farmakopé fastholder den til gengæld som en af de selvstændige kilder til plantedrogen Codonopsis Radix, side om side med den typiske Codonopsis pilosula og dens varietet modesta.
Slægtskabet med Campanumoea, en botanisk nærtstående men selvstændig slægt, har en praktisk konsekvens, fordi arter fra denne slægt i handlen af og til forveksles med Codonopsis pilosula, og derfor er det vigtigt at købe roden hos leverandører, der oplyser materialets botaniske identifikation.
Botanisk familie: Campanulaceae
Familien Campanulaceae, kendt som klokkeblomstfamilien, omfatter omkring 84 slægter og over 2.300 arter, der hovedsagelig er udbredt i tempererede og subtropiske egne, og den kendetegnes ved klokkeformede blomster, som ofte er iøjnefaldende og tiltrækker bestøvere. Mange planter i gruppen oplagrer inulin i rødderne, og visse slægtslinjer danner alkaloider af farmakologisk interesse, hvilket forklarer den opmærksomhed, familien får i fytokemiske undersøgelser.
Codonopsis pilosula deler de klokkeformede blomster og forrådsroden med sine slægtninge, og hos denne art er roden lang, cylindrisk og kødfuld og udgør den medicinsk interessante del. Familiens kemiske mangfoldighed udforskes i undersøgelser, der vurderer flere arters potentiale til farmakologiske og etnobotaniske anvendelser, et felt hvor korrekt taksonomisk identifikation er en grundforudsætning for, at resultaterne kan sammenlignes.
Anvendte dele til te og tilberedninger
- Rod (Codonopsis Radix), brugt tørret og skåret i skiver.
Roden er den eneste del med en veletableret medicinsk anvendelse, og efter høsten tørres den og skæres i skiver eller stykker, den form hvori den indgår i afkog, supper og gryderetter og tjener som råvare til ekstrakter, tinkturer og kapsler på det internationale marked.
Etnobotanisk og traditionel brug
- Aldring, hukommelse og indlæring, emner der kun er undersøgt i foreløbige studier.
- Hjertebanken og åndenød, når traditionen forbinder dem med Qi-mangel.
- Hjerte-kar-klager, som bestanddel af traditionelle kinesiske formler, uden at erstatte kardiologisk opfølgning.
- Kronisk atrofisk gastritis og mavesår, traditionel anvendelse med en beskyttende virkning observeret hos rotter.
- Lavt blodtryk, traditionel anvendelse endnu uden klinisk bekræftelse.
- Mangel på kropsvæsker ledsaget af tørst, i TKM’s egen terminologi.
- Mangel på Qi og blod med bleg ansigtsfarve, ifølge kinesisk tradition.
- Næring af blodet og dannelse af væsker, i TKM’s eget sprog.
- Overdreven tørst og indre varme, et billede som kinesisk tradition forbinder med diabetes, uden at erstatte den ordinerede lægebehandling.
- Rekonvalescens, som tonisk ingrediens i supper og afkog i det traditionelle kinesiske køkken.
- Styrkelse af milten og tonificering af lungerne, centrale funktioner som TKM tilskriver roden.
- Træthed og nedsat appetit, tilstande som TKM tilskriver Qi-mangel i milten.
- Åndenød og hoste forbundet med svækkelse (astenisk hoste), ifølge de traditionelle tekster.
Terapeutiske egenskaber
- Adaptogen (traditionel anvendelse som støtte til kroppen ved stress, uden klinisk dokumentation).
- Antibakteriel (aktivitet observeret i laboratorietests).
- Antiinflammatorisk (virkning observeret i laboratorie- og dyreforsøg).
- Antioxidativ (aktivitet mod frie radikaler observeret i laboratoriet).
- Antiproliferativ (aktivitet observeret i laboratorieforsøg, uden klinisk dokumentation).
- Antiviral (aktivitet undersøgt i laboratorieforsøg).
- Blodsukkersænkende (fald i blodsukkeret observeret i foreløbige studier, hvilket kræver forsigtighed ved diabetesmedicin).
- Gastroprotektiv (beskyttelse mod fremkaldt mavesår, observeret hos rotter).
- Immunmodulerende (modulering af immunforsvaret observeret i studier med rodens polysakkarider).
- Kardioprotektiv (virkning undersøgt i dyremodeller).
- Neuroprotektiv (virkning undersøgt i prækliniske studier).
- Qi-tonikum (begreb fra traditionel kinesisk medicin knyttet til vitalitet).
Disse egenskaber stammer overvejende fra forsøg med ekstrakter og isolerede fraktioner i celler og dyr, og resultaterne kan ikke uden videre overføres til menneskers brug af roden, hvorfor ingen af dem berettiger til at bruge planten i stedet for lægebehandling.
Fytokemisk profil
- Alkaloider (f.eks. codonopsin og perlolyrin, et beta-carbolinalkaloid isoleret fra roden).
- Atractylenolider (f.eks. atractylenolid II og III).
- Polyacetylener (f.eks. lobetyolin).
- Polysakkarider (vandopløselige fraktioner, de bedst undersøgte stoffer i roden).
- Saponiner.
- Steroider.
- Tanniner.
- Triterpener.
Polysakkariderne står i centrum for det meste af den nyere forskning, som undersøger deres sammensætning og sammenhæng med rodens kvalitet, mens perlolyrin allerede blev beskrevet i arten i slutningen af 1980’erne. Kvantitativ kernemagnetisk resonans er også blevet anvendt til kvalitetsvurdering af Codonopsis Radix, et nyttigt redskab på et marked, hvor roden under samme handelsnavn stammer fra mere end ét taxon.
Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)
- Afkog af den tørrede rod.
- Kapsler og tabletter med rodpulver eller ekstrakt.
- Supper og gryderetter i det traditionelle kinesiske køkken.
- Tinkturer.
- Vandige og ethanoliske ekstrakter.
Afkoget er den klassiske form, fordi rodens hårde skiver skal koge længe for at afgive deres indholdsstoffer, mens kapsler, ekstrakter og tinkturer varierer meget i koncentration fra producent til producent og bør bruges efter mærkningen og vejledning fra sundhedsfagligt personale.
Synergi med andre planter
Astragalus (Astragalus membranaceus)
Codonopsis pilosula og astragalus udgør en af de hyppigste kombinationer i kinesisk tradition til tonificering af Qi, da begge rødder anses for toniske og traditionelt bruges i perioder med vedvarende træthed, nedsat modstandskraft og rekonvalescens. Polysakkariderne fra de to planter undersøges i laboratorie- og dyreforsøg for deres indflydelse på immunresponset, men der findes ingen kliniske forsøg, der gør det muligt at påstå en samlet virkning hos mennesker.
Ginseng (Panax ginseng)
Selv om Codonopsis pilosula på engelsk sælges som poor man’s ginseng, kombineres de to rødder også i traditionelle formler til tilstande med udtalt svækkelse, hvor ginseng bidrager med en tonificering, der anses for at være kraftigere. Da ginseng også kan sænke blodsukkeret og interagere med antikoagulerende medicin, kræver denne kombination endnu større forsigtighed hos personer, der tager medicin mod diabetes eller blodfortyndende medicin.
Lakrids (Glycyrrhiza uralensis)
Kombinationen af Codonopsis pilosula og lakrids er klassisk i kinesiske formler, hvor lakrids traditionelt bruges til at harmonisere virkningen af de øvrige urter og supplere den fordøjelsestonificering, der tilskrives roden. I TKM’s logik optræder parret i tilberedninger rettet mod træthed og langsom fordøjelse, men lakrids har sine egne begrænsninger, da langvarig brug kan hæve blodtrykket og sænke kaliumindholdet i blodet, hvilket kræver særlig forsigtighed hos personer med forhøjet blodtryk.
Opskrifter og brugsprotokoller
Traditionelt afkog af den tørrede rod
Ingredienser: traditionelle kilder angiver 10 til 30 g tørret rod af Codonopsis pilosula til 500 ml vand.
Tilberedning: Lad roden simre ved svag varme i 30 til 45 minutter, si væsken og fordel den på to eller tre portioner i løbet af dagen, et skema der traditionelt bruges ved træthed, åndenød og almen svækkelse forbundet med Qi-mangel. I kinesisk praksis kombineres afkoget ofte med andre toniske rødder som astragalus, og mængde og varighed bør fastlægges sammen med sundhedsfagligt personale, især af personer, der tager medicin mod diabetes.
Traditionel suppe med Codonopsis pilosula
Ingredienser: 15 til 20 g rod af Codonopsis pilosula, 500 g kylling eller magert kød, grøntsager efter smag (som kartofler og gulerødder), salt og peber.
Tilberedning: Kom roden i gryden, mens kyllingen eller kødet koger, og lad det hele koge, til alle ingredienser er møre. I det traditionelle kinesiske køkken serveres denne bouillon som en tonisk ret i perioder med rekonvalescens og træthed, og roden giver en mild, let sødlig smag, der passer godt til kød og grøntsager.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede terapier
Traditionel kinesisk medicin
I traditionel kinesisk medicin hører Codonopsis pilosula til de vigtigste Qi-tonika og bruges traditionelt ved mangeltilstande i milt og lunger, som ifølge dette system viser sig ved langvarig træthed, nedsat appetit, diarré, åndenød og hoste. Dens virkning beskrives som mild, og derfor indgår den i traditionen i sammensatte formler for at afbalancere og supplere andre urter, altid inden for en individuel ordination, der ikke erstatter lægelig opfølgning.
Traditionel kinesisk kost
Uden for konsultationen er roden en almindelig ingrediens i hjemmelavede supper og gryderetter i Kina, hvor den værdsættes både for den toniske rolle, traditionen tillægger den, og for sin milde, let sødlige smag, en kulinarisk brug der er med til at forklare dens udbredelse i handlen med asiatiske varer.
Kontraindikationer og bivirkninger
Generelle kontraindikationer
Ifølge TKM er Codonopsis pilosula ikke egnet ved tilstande med overskud af varme eller ild i kroppen eller ved akutte tilstande ledsaget af høj feber, og den bør undgås af personer med Yin-mangel og tegn på varme, såsom nattesved og mundtørhed. Planten må ikke bruges som erstatning for ordineret lægebehandling, og enhver vedvarende brug skal drøftes med kvalificeret sundhedsfagligt personale.
Graviditet, amning og børn
Sikkerhedsdata for graviditet og amning er utilstrækkelige, og derfor anbefales det at undgå Codonopsis pilosula i disse perioder. Der mangler også studier af brugen hos børn, så enhver anvendelse i denne aldersgruppe forudsætter en individuel pædiatrisk vurdering.
Bivirkninger
Roden tåles som regel godt, men meget høje doser kan give oppustethed og udspilet mave eller diarré, og allergiske reaktioner er, om end sjældne, mulige hos personer, der er følsomme over for planter i familien Campanulaceae. Det anbefales at begynde med små mængder, holde øje med kroppens reaktion og ved enhver bivirkning stoppe brugen og søge lægehjælp.
Lægemiddelinteraktioner
På grund af den mulige blodsukkersænkende virkning anbefales forsigtighed hos personer, der tager medicin mod diabetes, da der er risiko for additiv hypoglykæmi, en situation hvor lægen kan blive nødt til at justere dosis af medicinen. De immunmodulerende virkninger, der er observeret i studier, tyder på mulig interferens med immunsuppressiva, og personer, der tager blodfortyndende medicin eller blodtryksmedicin, bør ligeledes rådføre sig med sundhedsfagligt personale, før de begynder at bruge roden, for at undgå uønskede interaktioner.
Botanisk identifikation og forfalskning
Codonopsis pilosula forveksles i handlen af og til med arter fra slægten Campanumoea, der er botanisk nærtstående men selvstændige, og selve navnet “dang shen” bruges i Kina om mere end ét taxon af Codonopsis. Derfor bør roden kun købes hos leverandører, der oplyser materialets videnskabelige navn og oprindelse, da en artsforveksling bringer både forudsigeligheden af virkningerne og forbrugerens sikkerhed i fare.
Kuriositeter
Det engelske kælenavn poor man’s ginseng, som har givet ophav til oversættelser af typen “de fattiges ginseng” på flere sprog, opstod, fordi roden i kinesisk medicin blev brugt som en billigere erstatning for Panax ginseng, idet traditionen tillægger den en lignende, men mildere tonisk virkning. Det kinesiske navn 党参 henviser til den gamle region Shangdang i den nuværende provins Shanxi, som historisk forbindes med planten, og roden har også vundet en plads i det kinesiske køkken, hvor den kommes i supper og gryderetter på grund af sin milde, let sødlige smag. Denne dobbelte tilstedeværelse, i konsultationen og ved bordet, har været med til at gøre den til en af grundpillerne i asiatisk fytoterapi og til en almindelig vare i den internationale urtehandel.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Codonopsis pilosula?
Codonopsis pilosula er en flerårig, urteagtig slyngplante i familien Campanulaceae med oprindelse i Østasien, hvis tørrede rod er en af de mest anvendte toniske plantedroger i traditionel kinesisk medicin. Den kinesiske farmakopé samler under navnet Codonopsis Radix roden af denne art, af dens varietet modesta og af Codonopsis tangshen, som alle handles som “dang shen”.
Der findes ikke et almindeligt brugt dansk folkeligt navn, og derfor bruger denne artikel det videnskabelige navn som hovednavn. I handlen optræder roden som “dang shen”, her kun nævnt som markedsbetegnelse, mens oversættelser som “de fattiges ginseng” er afledt af det engelske kælenavn. Arten forveksles desuden af og til i handlen med planter fra slægten Campanumoea, der er botanisk nærtstående men selvstændige.
Hvad er de traditionelle anvendelser af Codonopsis pilosula?
Kinesisk tradition bruger roden som Qi-tonikum ved træthed, nedsat appetit, åndenød og hoste forbundet med svækkelse og kommer den desuden i supper til rekonvalescenter. Laboratorie- og dyreforsøg undersøger immunmodulerende, antioxidative og mavebeskyttende virkninger, men disse fund er endnu ikke bekræftet af solide kliniske forsøg.
Kan Codonopsis pilosula erstatte ginseng?
Traditionen betragter Codonopsis pilosula som et mildere tonikum end Panax ginseng og bruger den derfor i visse sammenhænge som et billigere alternativ, når man søger energimæssig støtte uden den stimulerende intensitet, der tilskrives ginseng. De to rødder er ikke ligeværdige, og valget mellem dem, eller en kombination af begge, bør ske i samråd med sundhedsfagligt personale.
Hvem bør undgå Codonopsis pilosula?
Sikkerhedsdata for graviditet og amning er utilstrækkelige, og derfor anbefales det at undgå planten i disse perioder, mens personer, der tager medicin mod diabetes, skal være forsigtige på grund af risikoen for additiv hypoglykæmi. Personer med høj feber, akutte tilstande eller tegn på varme ifølge TKM bør også undgå den, og roden må aldrig bruges som erstatning for ordineret lægebehandling.
Hvordan tilberedes Codonopsis pilosula traditionelt?
Den klassiske form er afkog af den tørrede rod i skiver, der simrer ved svag varme i omkring en halv time eller længere, og roden koges også med i supper og gryderetter som tonisk ingrediens. Kapsler, ekstrakter og tinkturer findes på det internationale marked, men den passende mængde bør fastlægges med faglig vejledning.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Referencer og videnskabelige studier
- PMC2018 Gao SM, et al. Traditional uses, phytochemistry, pharmacology and toxicology of Codonopsis: A review. J Ethnopharmacol. 2018.
- PMC2009 Li CY, et al. Quality assessment of Radix Codonopsis by quantitative nuclear magnetic resonance. J Chromatogr A. 2009.
- PMC2024 Liang W, et al. Codonopsis radix: a review of resource utilisation, postharvest processing, quality assessment, and its polysaccharide composition. Front Pharmacol. 2024.
- PMC1988 Liu T, et al. Perlolyrine: a beta-carboline alkaloid from Codonopsis pilosula. Planta Med. 1988.
- PMC1997 Wang ZT, et al. Investigations on the protective action of Condonopsis pilosula (Dangshen) extract on experimentally-induced gastric ulcer in rats. Gen Pharmacol. 1997.
- PMC2022 Yue J, et al. Characterization of Codonopsis pilosula subsp. tangshen plastome and comparative analysis of Codonopsis species. PLoS One. 2022.
