Perilla frutescens (Shiso): egenskaber og fordele

Perilla frutescens (L.) Britton / Shiso, på dansk oftest kaldet perilla eller shiso, er en etårig urteagtig plante i læbeblomstfamilien (Lamiaceae). Den stammer fra bjergegnene i Himalaya og Sydøstasien og har været dyrket i årtusinder i Indien, Japan, Kina og Korea, hvor den værdsættes både i køkkenet og i traditionel medicin. Perilla vækker opmærksomhed med blade, der spænder fra grønne til lilla, og med en karakteristisk duft, der minder om en blanding af mynte og anis. Frøene er desuden en rig kilde til omega-3-fedtsyrer.

I traditionel asiatisk medicin er perilla beskrevet ved en lang række gener, fra luftvejsproblemer til fordøjelsesforstyrrelser. Planten indeholder bioaktive stoffer som terpener, flavonoider og phenolsyrer, der tilskrives antiinflammatoriske, antioxidative og antimikrobielle virkninger. Moderne forskning undersøger mange af disse etnobotaniske anvendelser af Perilla frutescens, men det meste foregår stadig i laboratorie- og dyreforsøg. Det understøtter den globale interesse for arten som fødevare og lægeplante, uden at det svarer til en klinisk indikation. Dyrkede varieteter som var. crispa, i Japan kendt som shiso, hører til samme art og gennemgås i denne samme artikel.

Folkelige og internationale navne

Perillas navne varierer efter region og efter det enkelte lands madkultur. Flere af dem henviser til slægtninge i samme familie, såsom basilikum og mynte, selv om planten hører til en anden slægt.

• Dansk: perilla, shiso.
• Engelsk: beefsteak plant, Korean perilla, perilla, perilla mint, shiso, wild sesame.
• Fransk: basilic japonais, pérille, shiso.
• Italiensk: basilico giapponese, perilla, shiso.
• Portugisisk: manjericão-chinês, manjericão-japonês, perila, shisô.
• Spansk: albahaca japonesa, menta de res, perilla, shiso.
• Tysk: Grünnessel, Perilla, Schwarznessel, Shiso.

Botaniske synonymer

Gennem den taksonomiske historie har Perilla frutescens (L.) Britton fået flere videnskabelige navne. Selve autorangivelsen viser, at Linné oprindeligt beskrev planten i slægten Ocimum, den samme som basilikum, før Britton flyttede den til Perilla. Det synonym, der oftest optræder i ældre litteratur, er Perilla ocymoides L., og navngivningen kan stadig variere efter region og den anvendte botaniske klassifikation.

• Dentidia nankinensis Lour.
• Mentha perilloides Lam.
• Ocimum frutescens L. (basionym)
• Perilla nankinensis (Lour.) Decne.
• Perilla ocymoides L.

En af de mest dyrkede varieteter er Perilla frutescens var. crispa, som kendes på de kruse, farvede blade. Da den fortsat hører til samme art, får den ikke en særskilt omtale i denne artikel.

Botanisk familie: Lamiaceae

Perilla frutescens hører til familien Lamiaceae, også kendt som Labiatae eller læbeblomstfamilien, en stor gruppe blomsterplanter med omkring 236 slægter og over 7.000 arter. Familien er udbredt over hele verden og er særlig rigt repræsenteret i tempererede og tropiske egne. Lamiaceae kendetegnes ved firkantede stængler, modsatte blade og læbeformede blomster, der ofte sidder samlet i kransformede blomsterstande. En stor del af arterne er aromatiske og har økonomisk betydning som krydderurt, lægeplante eller prydplante.

Blandt de bedst kendte eksempler i familien er lavendel, mynte, oregano, rosmarin, salvie og timian. I disse planter er æteriske olier og phenolforbindelser almindelige, hvilket er med til at forklare de antiinflammatoriske, antimikrobielle og antioxidative virkninger, der er beskrevet for flere af dem. Perilla deler disse træk og er et markant eksempel på familiens fytokemiske rigdom, som også omfatter arter, der kan fremkalde allergiske reaktioner hos følsomme personer.

Anvendte dele til te og tilberedninger

Hver del af planten har sin egen anvendelse i traditionen, for bladene bruges i køkkenet og til te, og frøene presses for at udvinde en spiseolie. Stænglerne indgår også i traditionelle tilberedninger og fuldender listen over de dele af perilla, der udnyttes.

• Blade (friske eller tørrede)
• Frø
• Frøolie
• Stængler

Etnobotanisk og traditionel brug

Anvendelserne nedenfor samler optegnelser fra traditionel asiatisk medicin og folkelig viden, som ikke svarer til en klinisk indikation. De erstatter heller ikke lægelig opfølgning, især ikke ved tilstande som astma, vedvarende feber eller madforgiftning.

• Allergier og astma (supplerende traditionel brug)
• Betændelse og smerter
• Feber, i tilberedninger med febernedsættende virkning ifølge traditionen
• Fordøjelsesgener, såsom kvalme, opkastning og dyspepsi
• Forgiftning med fisk og skaldyr (optegnelse fra kinesisk medicin, som ikke erstatter akut lægehjælp)
• Influenza og forkølelse, til lindring af hoste og tilstoppet næse
• Luftvejsproblemer, såsom bronkitis
• Mildt beroligende middel

Terapeutiske egenskaber

Egenskaberne nedenfor bygger hovedsageligt på laboratoriestudier, dyreforsøg og traditionelle optegnelser, og kun få af dem er bekræftet i kliniske forsøg med mennesker.

• Antiallergisk (mindskede allergiske reaktioner observeret i foreløbige studier)
• Antibakteriel (aktivitet mod bakterier observeret i laboratoriet)
• Antiinflammatorisk (dæmpning af inflammatoriske processer i foreløbige studier)
• Antioxidativ (neutralisering af frie radikaler i laboratorieforsøg)
• Antiproliferativ (aktivitet observeret i laboratoriestudier, uden klinisk dokumentation)
• Antiseptisk (traditionel overlevering, uden klinisk dokumentation)
• Antiviral (aktivitet mod virus observeret i laboratoriestudier)
• Humørregulerende (antidepressiv-lignende effekt undersøgt i foreløbige studier, uden klinisk dokumentation)
• Immunmodulerende (modulering af immunresponset i foreløbige studier)
• Krampeløsende (lindring af muskelkramper ifølge traditionen)
• Neurobeskyttende (beskyttelse af nerveceller observeret i laboratoriestudier)

Fytokemisk profil

Den kemiske sammensætning af Perilla frutescens er bred, og de mest interessante grupper er terpener, flavonoider og phenolsyrer. Disse stoffer tilskrives en stor del af de virkninger, der er beskrevet for planten. Rosmarinsyre er en af de mest udbredte og bedst undersøgte phenolforbindelser i bladene, kendt for den antioxidative og antiinflammatoriske aktivitet, der er observeret i laboratoriet. Den deler pladsen med andre phenolsyrer, såsom kaffesyre og ferulasyre, der også bidrager til artens antioxidative profil.

Blandt flavonoiderne i perilla undersøges apigenin, luteolin og quercetin for deres antiallergiske og antiinflammatoriske virkninger. Frøene udmærker sig til gengæld ved et højt indhold af flerumættede fedtsyrer, især alfa-linolensyre (ALA), en essentiel omega-3-fedtsyre. Planten indeholder desuden anthocyaniner, som giver nogle varieteter deres lilla farve, samt glykosider og en æterisk olie, hvis sammensætning varierer med kemotypen. Perillaldehyd, limonen og pinen er blandt de hyppige bestanddele i denne olie. Blade og frø kan også indeholde perillaketon og andre furanketoner i mængder, der varierer efter varietet. Disse stoffer er giftige for drøvtyggere og forklarer, hvorfor perillas sikkerhed afhænger så meget af, hvordan den indtages.

Listen nedenfor opsummerer de vigtigste stoffer, der nævnes i denne artikel, og den plantedel eller det produkt, hvor de typisk findes.

• Alfa-linolensyre (frø og frøolie)
• Anthocyaniner (lilla varieteter)
• Apigenin, luteolin og quercetin (flavonoider)
• Kaffesyre og ferulasyre (phenolsyrer)
• Limonen og pinen (æterisk olie)
• Perillaketon og andre furanketoner (blade og frø, giftige for drøvtyggere)
• Perillaldehyd (æterisk olie)
• Rosmarinsyre (blade)

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)

De sikreste måder at bruge perilla på er dem, der ligger tættest på almindelig kost. Bladet har en lang tradition i det asiatiske køkken, og frøolien er først og fremmest en fødevare.

• Friske blade i madlavning
• Kapsler med frøolie som kosttilskud med omega-3
• Koldpresset frøolie til rå anvendelse i køkkenet
• Te eller infusion af tørrede blade

Til en infusion er det traditionelle forhold omkring en spiseskefuld tørrede blade pr. kop kogende vand, i moderate mængder tæt på det, man spiser som mad. Frøolien skal bruges rå, opbevares på køl og aldrig opvarmes, fordi den hurtigt oxiderer. Tinkturer, flydende ekstrakter og kapsler med koncentreret ekstrakt findes i handlen, men er ikke beregnet til indtagelse, da koncentrerede ekstrakter og perillas æteriske olie ikke må indtages. Enhver regelmæssig medicinsk brug, herunder fastlæggelse af mængder, bør ske under vejledning af sundhedsfagligt personale.

Synergi med andre planter

Kombinationerne nedenfor følger logikken i traditionel urtemedicin, der forbinder planter med supplerende virkninger, og bygger mere på tradition end på kliniske forsøg. Derfor bør personer, der tager fast medicin, tale med sundhedsfagligt personale, før de kombinerer urter.

Allergier og betændelse

I folkelig urtemedicin kombineres perilla med brændenælde (Urtica dioica), en anden plante, der traditionelt bruges ved allergiske og inflammatoriske gener, og med en kost rig på quercetin, et flavonoid, der findes i rigelige mængder i løg og æbler. Begrundelsen for kombinationen er, at perillas rosmarinsyre, brændenældens flavonoider og quercetin skulle virke via forskellige biokemiske veje og dermed modulere immunresponset og frigivelsen af histamin. Denne mekanisme er kun beskrevet i foreløbige studier og kan endnu ikke omsættes til et løfte om lindring.

Fordøjelse

Ved fordøjelsesgener kombinerer traditionen perilla med planter, der anses for at være luftdrivende og krampeløsende, såsom ingefær (Zingiber officinale) og pebermynte (Mentha × piperita), i infusioner, der traditionelt bruges ved kvalme, oppustethed og mavekramper. Aromastofferne i perillabladene, gingerolerne i ingefær og mentholen i pebermynte skulle tilsammen bidrage til at afslappe den glatte muskulatur i mave-tarm-kanalen. Det er den foreslåede forklaring på kombinationen, primært baseret på studier med eksperimentelle modeller.

Influenza og forkølelse

I hjemmelavede tilberedninger til influenza- og forkølelsessæsonen kan perilla kombineres med rød solhat (Echinacea purpurea) og hyld (Sambucus nigra), to planter med en lang brugshistorie i den sammenhæng. Tanken er, at perillas flavonoider, som undersøges for deres immunmodulerende virkning, supplerer den antivirale og immunstimulerende aktivitet, der tilskrives solhat og hyld. Alligevel bygger denne kombination mere på tradition end på kliniske studier.

Opskrifter og brugsprotokoller

Infusion af perillablade til allergisæsonen

Ingredienser: 1 spiseskefuld tørrede perillablade og 250 ml kogende vand.

Tilberedning: Kom bladene i en kop, hæld det kogende vand over, læg låg på og lad det trække i 10 til 15 minutter. Si derefter teen og drik den lun, eventuelt sødet med honning. Denne infusion bruges traditionelt i allergisæsonen ved symptomer som nysen, kløe og tilstoppet næse, altid i moderate mængder tæt på det, man spiser som mad. Rådfør dig med sundhedsfagligt personale ved regelmæssig brug.

Perillafrøolie i kosten

Ingredienser: Koldpresset perillafrøolie.

Anvendelse: Brug olien rå og i små mængder, dryppet over salater eller rørt i yoghurt og smoothies, som en del af kosten. Traditionen værdsætter denne olie som kilde til omega-3, da den er rig på alfa-linolensyre (ALA). Fordi den hurtigt oxiderer, skal den opbevares på køl i en lukket flaske og aldrig opvarmes. Den, der vil bruge den som kosttilskud, bør rådføre sig med sundhedsfagligt personale for at fastlægge den rette mængde.

Friske perillablade i det koreanske og japanske køkken

Ingredienser: Friske perilla- eller shisoblade, kogte ris og grøntsager, grillet kød eller fisk efter smag.

Tilberedning: Skyl bladene, dup dem godt tørre, og brug hvert blad som indpakning til små portioner ris, grøntsager eller kød på koreansk vis. Man kan også servere shiso til sushi og sashimi og pakke bidderne ind i bladene, som i det japanske køkken. Det er den traditionelle spiseform med det stærkeste sikkerhedsgrundlag, fordi brugen af bladet som mad er traditionel og sikker. Personer med følsom hud kan bruge handsker ved håndtering af store mængder, da perillaldehyd kan give kontakteksem. Tinkturer og koncentrerede ekstrakter, som undertiden foreslås ved bronkitis og astma, er udeladt af denne guide, fordi koncentrerede ekstrakter og den æteriske olie ikke må indtages.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier

Akupunktur

I traditionel kinesisk medicin (TKM) ordineres perillabladet, kendt som Zi Su Ye, ofte inden for samme plejeplan som akupunktur ved tilstande som forkølelse, influenza, astma og allergier. Ifølge TKM’s begreber søger akupunktur at afbalancere energistrømmen (Qi) i kroppen, mens perilla skulle sprede vind-kulde, fremme svedafsondringen og regulere Qi. Forestillingen om, at de to tilgange forstærker hinanden, tilhører traditionens tankegang og er ikke bekræftet i kliniske studier. Den erstatter heller ikke lægebehandling, især ikke ved astma.

Kinesisk urtemedicin

Perilla er en hyppig bestanddel i formler fra kinesisk urtemedicin og værdsættes for egenskaber, der beskrives som svedfremkaldende, slimløsende og antiinflammatoriske. Den indgår i traditionelle blandinger mod almindelig forkølelse, hoste, tilstoppet næse og fordøjelsesproblemer. Traditionen skelner ret præcist mellem plantens dele og bruger bladene (Zi Su Ye) til at sprede kulde og løsne overfladen, mens frøene (Zi Su Zi) anvises ved hoste og astma. Det er en tilgang, der tildeler hver plantedel en bestemt funktion.

Funktionel ernæring

Inden for funktionel ernæring er Perilla frutescens først og fremmest kendt for frøolien, en af de rigeste plantekilder til alfa-linolensyre (ALA), den essentielle omega-3-fedtsyre af planteoprindelse. Dette næringsstof undersøges for dets mulige bidrag til hjerte-kar-sundhed, kontrol af inflammatoriske processer og hjernefunktion. Bladene indgår til gengæld i kostplaner på grund af deres indhold af antioxidanter og antiinflammatoriske stoffer, med det formål at modulere immunresponset og mindske oxidativt stress. Perilla fungerer således både som funktionel fødevare og, når det gælder olien, som kosttilskud, altid indtaget rå og opbevaret på køl.

Kontraindikationer og bivirkninger

Perilla frutescens anses for sikker, når den indtages i mængder svarende til almindelig kost, men der er kontraindikationer og bivirkninger, som fortjener opmærksomhed før enhver medicinsk brug. Personer med kendt allergi over for planter i familien Lamiaceae, såsom basilikum, mynte og oregano, kan også reagere på perilla. Symptomerne omfatter hududslæt, kløe og i sjældne tilfælde mere alvorlige reaktioner, så det er klogt at begynde med små mængder for at afprøve den individuelle tolerance.

Perillaketon, æterisk olie og koncentrerede ekstrakter

Perillaketon (perilla ketone) og andre furanketoner i blade og frø forårsager lungeødem hos drøvtyggere, såsom kvæg, der æder planten på græs. Hos mennesker er det traditionelt og sikkert at spise bladet som mad, men koncentrerede ekstrakter og den æteriske olie må ikke indtages. Det udelukker tinkturer, flydende ekstrakter og ekstraktkapsler fra indvortes brug, også når de sælges som naturprodukter.

Kontakteksem

Perillaldehyd, en af hovedbestanddelene i den æteriske olie, forårsager allergisk kontakteksem hos personer, der håndterer planten, herunder landmænd, kokke og folk, der dyrker perilla derhjemme. Den, der allerede har haft en sådan reaktion, skal bruge handsker ved høst eller tilberedning af bladene.

Almindelige bivirkninger

Hos nogle personer kan indtagelse af store mængder perilla give lette mave-tarm-gener som kvalme eller diarré. Frøolien kan på grund af sit høje indhold af omega-3 have en let blodfortyndende effekt. Derfor bør personer med koagulationsforstyrrelser eller som tager blodfortyndende medicin, indtage perilla med forsigtighed og under lægeligt tilsyn.

Opbevaring af frøolien

Frøolien, der er rig på alfa-linolensyre, er en fødevare og oxiderer hurtigt, så den skal opbevares på køl og må ikke opvarmes. Når den er oxideret, mister den næringsværdi og får en harsk smag, hvilket er et tegn på, at den skal kasseres.

Graviditet, amning og børn

Der findes ingen sikkerhedsdata for graviditet og amning ved medicinske doser. Derfor bør gravide og ammende foretrække brug som mad og rådføre sig med sundhedsfagligt personale før enhver medicinsk brug af perilla. Hos børn er sikkerheden og de passende mængder heller ikke veletablerede, og enhver brug ud over madlavning bør ske under vejledning af en børnelæge eller andet sundhedsfagligt personale.

Interaktioner med lægemidler

På grund af den mulige blodfortyndende effekt kan perilla øge risikoen for blødning, når den bruges sammen med lægemidler som warfarin, acetylsalicylsyre (aspirin) eller andre nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID). Planten kan også have en hypotensiv effekt, altså sænke blodtrykket, og dermed forstærke virkningen af blodtrykssænkende medicin. Da traditionen bruger den som et mildt beroligende middel, og foreløbige studier undersøger en antidepressiv-lignende effekt, bør personer, der tager antidepressiva, angstdæmpende eller beroligende medicin, søge lægelig rådgivning før medicinsk brug. Personer med kroniske sygdomme eller som tager fast medicin, bør altid tale med lægen, før de indfører perilla i deres sundhedsrutine.

Kuriositeter

Perilla frutescens er blevet dyrket og brugt i tusinder af år i mange asiatiske kulturer. I Korea er perillablade en central ingrediens i køkkenet, til stede i retter som kimchi og banchan, og frøene presses til en aromatisk olie. I Japan serveres varieteten Perilla frutescens var. crispa, kendt som shiso, til sushi og sashimi og bruges til at pakke dem ind, og den giver farve og aroma til syltede produkter som umeboshi, den syltede blomme.

I Kina står perilla på den officielle liste over arter, der på samme tid er anerkendt som fødevare og som lægemiddel, inden for det koncept om homologi mellem føde og medicin, som landets sundhedsmyndigheder anvender. Optagelsen viser, hvor stor vægt planten har i traditionel kinesisk medicin. Ud over de kulinariske og medicinske anvendelser dyrkes perilla også som prydplante på grund af de smukke blade, der kan være grønne, lilla eller en kombination af begge farver. Den alsidighed har holdt planten til stede i forskellige dele af menneskers liv gennem århundreder.

Trods folkelige navne som manjericão-japonês og basilic japonais (japansk basilikum) er perilla ikke en basilikum, altså en plante i slægten Ocimum. Pudsigt nok beskrev Linné oprindeligt arten som Ocimum frutescens, et navn der lever videre i forkortelsen (L.) i det nuværende binomiale navn. Et andet lidet kendt faktum kommer fra veterinærmedicinen, som registrerer planten som årsag til lungeødem hos kvæg, der æder den på græs. Virkningen hænger sammen med perillaketon og står i kontrast til den lange tradition for, at mennesker spiser bladene.

Ofte stillede spørgsmål

Kan perilla hjælpe med at lindre allergi?

Perillate bruges traditionelt i allergisæsonen. Stoffer som rosmarinsyre og plantens flavonoider undersøges for deres evne til at modulere immunresponset og mindske frigivelsen af histamin. Resultaterne stammer for det meste fra laboratorie- og dyreforsøg, så perilla erstatter ikke den behandling, lægen anbefaler ved rhinitis, astma eller andre allergier.

Hvordan tilberedes perillate traditionelt?

Den mest almindelige form er infusion med en spiseskefuld tørrede blade pr. 250 ml kogende vand. Koppen skal stå tildækket i 10 til 15 minutter, før teen sies. Teen kan sødes med lidt honning eller tilsættes et par dråber citron og bør drikkes i moderate mængder tæt på det, man spiser som mad.

Giver det bivirkninger at drikke perillate dagligt?

I moderate mængder tåles teen som regel godt, selv om den i sjældne tilfælde kan give lette mave-tarm-gener. Personer med allergi over for planter i familien Lamiaceae bør undgå den, og den, der tager blodfortyndende medicin, bør rådføre sig med sundhedsfagligt personale før regelmæssig brug. Gravide og ammende har også brug for denne rådgivning, da der ikke findes sikkerhedsdata for graviditet og amning ved medicinske doser.

Kan børn bruge perilla?

Brug hos børn kræver forsigtighed og vejledning fra sundhedsfagligt personale, på trods af den traditionelle brug ved forkølelse og fordøjelsesproblemer. Sikkerheden og de passende mængder for børn er ikke lige så veletablerede som for voksne. Før enhver brug ud over madlavning skal man sikre sig, at barnet ikke er allergisk over for planter i familien Lamiaceae.

Må perillas æteriske olie og ekstrakter indtages?

Koncentrerede ekstrakter og perillas æteriske olie må ikke indtages, fordi perillaketon og andre furanketoner i blade og frø forårsager lungeødem hos drøvtyggere. At spise bladet som mad er derimod traditionelt og sikkert for mennesker. Koldpresset frøolie er et andet produkt, nemlig en fødevare rig på omega-3, som skal opbevares på køl og bruges uden opvarmning.

Hvor kan man finde perilla eller shiso?

Tørrede blade og tebreve med perilla kan findes i helsekostbutikker, urtebutikker, asiatiske supermarkeder og webshops. Vælg helst pålidelige leverandører og om muligt økologiske produkter for at begrænse udsættelsen for pesticider og andre forureninger. Planten kan også dyrkes derhjemme fra frø, og den, der køber frøolien, bør opbevare den i køleskabet, fordi den hurtigt oxiderer.