Scutellaria lateriflora (Amerikansk skjolddrager): egenskaber

Scutellaria lateriflora L. / Amerikansk skjolddrager er en flerårig urteagtig plante i familien Lamiaceae, hjemmehørende i Nordamerika og i århundreder værdsat af traditioner, der bruger den som beroligende middel. På dansk kaldes den amerikansk skjolddrager, og i den internationale urtehandel møder man ofte også det engelske navn skullcap. Gennem historien blev den brugt af flere af Nordamerikas oprindelige folk, og senere fandt den vej ind i den traditionelle medicin af europæisk oprindelse, som stadig anvender den i dag. De små, blå, trompetformede blomster springer ud fra juli til september. Planten trives i fugtige levesteder som sumpe og enge, hvilket viser, hvor godt den er tilpasset ret specifikke miljøer. Moderne forskning har undersøgt dens bioaktive stoffer, især flavonoiderne, i laboratoriestudier, i dyreforsøg og hos små grupper af frivillige. Resultaterne er dog stadig foreløbige og rækker ikke til at bekræfte de traditionelle anvendelser.

Folkelige og internationale navne#

Navnet skjolddrager alene er tvetydigt, fordi det bruges om mere end én art i slægten Scutellaria. Derfor er amerikansk skjolddrager den mest præcise form på dansk, når Scutellaria lateriflora skal angives i tekster, opskrifter og på produktetiketter.

• Dansk: amerikansk skjolddrager, skullcap.
• Engelsk: American skullcap, blue skullcap, hoodwort, mad dog skullcap, scullcap, side-flowering skullcap.
• Fransk: scutellaire latériflore.
• Italiensk: scutellaria, scutellaria lateriflora.
• Portugisisk: escutelária, escutelária-americana, skullcap, solidéu.
• Spansk: escutelaria, escutelaria de Virginia, tercianaria.
• Tysk: Helmkraut, Virginisches Helmkraut.

Botaniske synonymer#

Den botaniske litteratur angiver Cassida lateriflora (L.) som synonym for Scutellaria lateriflora L. Navnet stammer fra en ældre klassifikation, hvor arten blev flyttet til en anden slægt, og det bruges ikke længere af de taksonomiske referencedatabaser.

Botanisk familie: Lamiaceae#

Scutellaria lateriflora tilhører familien Lamiaceae, på dansk læbeblomstfamilien. Den er en af de største og mest varierede familier af blomsterplanter med omkring 7.200 arter fordelt over hele verden. Læbeblomstfamilien kendetegnes ved firkantede stængler, modsatte blade og tolæbede blomster, der ofte sidder samlet i kransstillede blomsterstande. Mange arter i familien er værdsat for deres aromatiske, kulinariske og medicinske egenskaber, som basilikum, lavendel, mynte og rosmarin. Indholdet af æteriske olier og fenolforbindelser, et markant træk ved gruppen, forklarer en stor del af deres brede medicinske og etnobotaniske anvendelser.

Anvendte dele til te og tilberedninger#

I urtetraditionen bruges de overjordiske dele af amerikansk skjolddrager, det vil sige blade, blomster og stængler, som danner grundlaget for de infusioner, tinkturer og ekstrakter, der beskrives længere nede. Det adskiller den fra kinesisk skjolddrager, en anden art, hvor det er roden, der bruges.

• Blade
• Blomster
• Stængler

Etnobotanisk og traditionel brug#

De etnobotaniske optegnelser om amerikansk skjolddrager omfatter oprindelig og folkelig brug fra Nordamerika samt plantens faste plads i vestlig fytoterapi. De skal læses som historisk og kulturel dokumentation, ikke som anvisning på behandling af nogen sygdom.

• Emmenagog brug, det vil sige stimulering af menstruationen, registreret blandt kvinder fra Cherokee-folket.
• Hydrofobi (rabies) og hysteri, folkelig brug i Nordamerika fra 1773, i dag opgivet.
• Lindring af angst og stress, en anvendelse som udøvere af fytoterapi i vid udstrækning anbefaler.
• Mild sedation og fremme af søvnen i traditionel urtemedicin.

Terapeutiske egenskaber#

Egenskaberne nedenfor opsummerer, hvad traditionen tilskriver planten, og hvad laboratoriestudier, dyreforsøg eller studier med små grupper af frivillige er begyndt at undersøge. Ingen af dem er indtil nu bekræftet af store, velkontrollerede kliniske forsøg.

• Angstdæmpende (traditionelt registreret, undersøgt i små kliniske studier med raske frivillige)
• Antibakteriel (aktivitet observeret i laboratoriestudier)
• Antiinflammatorisk (aktivitet beskrevet i foreløbige studier)
• Antikonvulsiv (virkning observeret i dyremodeller, uden dokumentation hos mennesker)
• Antioxidativ (virkning på frie radikaler observeret i laboratoriet)
• Antiviral (aktivitet observeret i laboratoriestudier)
• Beroligende (traditionelt registreret til afslapning og støtte af søvnen)
• Immunmodulerende (påvirkning af immunresponset observeret i foreløbige studier)
• Kolesterolsænkende (virkning på kolesterol beskrevet i foreløbige studier)
• Krampeløsende (traditionelt registreret til lindring af muskelkramper)
• Neurobeskyttende (beskyttelse af nerveceller observeret i laboratoriestudier)
• Ormedrivende (traditionelt registreret brug mod indvoldsorm)

Fytokemisk profil#

Den kemiske profil hos amerikansk skjolddrager er præget af polyfenoler, især flavonoider, en gruppe der omfatter baicalin, baicalein og wogonin. Planten indeholder desuden en lille fraktion æterisk olie bestående af sesquiterpener. Koncentrationen af disse stoffer varierer betydeligt afhængigt af den ekstraktionsmetode, der bruges ved fremstillingen af produktet.

• Flavonoider: baicalein, baicalin, chrysin, daidzein, genkwanin, hesperetin, lateriflorin, naringenin, oroxylin A, quercetin, rutin, scutellarin, wogonin.
• Æterisk olie: τ-cadinen, calamenen, α-cubeben, β-elemen, α-humulen.
• Øvrige forbindelser: chrysin-6-C-arabinosylglykosid, trans-martynosid, melatonin, serotonin, trans-verbascosid, viscidulin, viscidulin III-2′-O-glykosid, wogonosid.

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)#

Amerikansk skjolddrager fås i forskellige former, fra de mest traditionelle, som infusion af de tørrede overjordiske dele, til industrielle, som kapsler og ekstrakter. Valget mellem dem bør ske i samråd med en sundhedsfaglig person, da koncentrationen af stoffer varierer meget fra form til form.

• Flydende ekstrakter
• Kapsler
• Te (infusioner)
• Tinkturer

I alle former er produktets oprindelse afgørende, fordi forfalskning med andre planter, som omtales under kontraindikationer, er den vigtigste dokumenterede risiko for dem, der bruger amerikansk skjolddrager.

Synergi med andre planter#

Angst og søvnløshed

I urtetraditionen kombineres amerikansk skjolddrager ofte med baldrian (Valeriana officinalis), kamille (Matricaria chamomilla) og passionsblomst (Passiflora incarnata). Sådanne blandinger bruges traditionelt til at forstærke den beroligende virkning og fremme søvnen i perioder med nervøsitet. Tanken bag blandingerne er, at flavonoiderne i amerikansk skjolddrager skulle virke sammen med stofferne fra de andre planter, en hypotese der endnu ikke er bekræftet i kliniske studier. Desuden optræder kombinationen med baldrian i rapporter om leverskader, som beskrives under kontraindikationer, og derfor kræver brugen professionel rådgivning på forhånd.

Stress og nervøs spænding

I perioder med stress og nervøs spænding kan amerikansk skjolddrager kombineres med citronmelisse (Melissa officinalis) og havre (Avena sativa) i en blanding, som traditionen har registreret. Her bidrager citronmelissen med sit ry som beroligende og krampeløsende urt, og havren med den rolle som tonikum for nervesystemet, som vestlig fytoterapi tilskriver den. Ifølge denne tradition skulle helheden give en bredere støtte ved stress og irritabilitet, en virkning der kun beskrives i urtelitteraturen uden bekræftelse fra kontrollerede forsøg.

Støtte til humøret

Amerikansk skjolddrager optræder også sammen med prikbladet perikon (Hypericum perforatum) i blandinger, der traditionelt bruges for det følelsesmæssige velvære. Kombinationen kræver ekstra forsigtighed, fordi perikon interagerer med mange lægemidler, blandt andet antidepressiva, blodfortyndende medicin og p-piller. Derfor bør blandingen kun overvejes under tilsyn af en sundhedsfaglig person, som vurderer den medicin, der tages, og det reelle behov for kombinationen.

Opskrifter og brugsprotokoller#

Kapsler

Kapsler med tørekstrakt af amerikansk skjolddrager bruges traditionelt til at fremme afslapning, men koncentrationen af ekstrakterne varierer meget fra producent til producent. Derfor bør mængde og hyppighed fastlægges efter råd fra en sundhedsfaglig person og ikke kun ud fra anvisningerne på etiketten. Små kliniske forsøg med raske frivillige har testet ekstrakter af planten i korte perioder med foreløbige resultater for humør og angst. Disse data gør det endnu ikke muligt at fastsætte en sikker og effektiv dosis til langvarig brug, så søg råd hos en sundhedsfaglig person, før du begynder.

Te (infusion)

Infusionen er den mest udbredte måde at indtage amerikansk skjolddrager på og bruges traditionelt til at fremme afslapning og søvn sidst på dagen. Læg en lille portion tørrede overjordiske dele, som blade og blomster, i en kop varmt, men ikke kogende vand. Lad det trække i 10 til 15 minutter, si og drik med det samme, og undgå altid kogende vand for at bevare urtens flygtige stoffer. Mængden af urt og antallet af kopper om dagen bør aftales med en sundhedsfaglig person, især ved vedvarende brug.

Tinktur

Tinktur af amerikansk skjolddrager er et koncentreret alkoholisk præparat, der traditionelt bruges til afslapning. Efter urtetraditionen fortyndes den som regel i lidt vand eller saft og tages mellem måltiderne. Ved den hjemmelavede tilberedning, som traditionen beskriver, bruger man forholdet 1:2, altså én del frisk urt til to dele alkohol på 80 procent, eller 1:4, når man går ud fra tørret urt. Blandingen trækker i nogle uger, før den sies. Fordi det er et koncentreret ekstrakt med alkohol, bør den daglige mængde fastsættes af en sundhedsfaglig person. Tinkturen er heller ikke egnet til gravide, ammende, børn eller personer, der skal undgå alkohol.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier#

Blomsterterapi

I blomsterterapien beskriver producenterne essensen af amerikansk skjolddrager som støtte til den følelsesmæssige balance og forbindelsen mellem krop og sjæl. I den sprogbrug anbefales den til personer, der føler sig overvældede, har svært ved at slappe af eller oplever stærkt selvhad og hård selvkritik. De samme producenter tilskriver essensen evnen til at berolige nervesystemet, hjælpe med at håndtere afhængighed, fremme intuitionen og give en følelse af indre ro. De taler også om at lette integrationen af nye elektriske vibrationer, et begreb der hører hjemme i blomsterterapien. Ingen af disse idéer er videnskabeligt dokumenteret, og essensen erstatter ikke lægelig eller psykologisk opfølgning.

Homøopati

I homøopatien fremstilles Scutellaria lateriflora som et middel, der angives ved træthed ledsaget af hovedpine i panden. Det bruges også som nerveberoligende middel, især i tilstande, hvor frygt og uro dominerer. Den homøopatiske materia medica nævner det desuden ved hjerteirritabilitet, chorea, nervøs uro og kramper hos børn, særligt når tænderne bryder frem. Det beskrives som i stand til at berolige nervesystemet uden overdreven sedation gennem fortyndede doser, der ifølge det homøopatiske princip skulle stimulere kroppens evne til at komme sig. Disse anvendelser er ikke dokumenteret i kontrollerede kliniske studier, så hjertesymptomer, neurologiske symptomer og enhver tilstand hos børn kræver lægelig vurdering.

Kontraindikationer og bivirkninger#

Amerikansk skjolddrager anses som regel for sikker, når den bruges korrekt og kommer fra en pålidelig kilde. Alligevel beskriver faglitteraturen klare kontraindikationer og bivirkninger. Blandt de rapporterede virkninger er forvirring, hjertearytmier, krampeanfald, levertoksicitet, muskelfascikulationer og stupor. Derfor bør leverfunktionen overvåges under brugen, og ethvert usædvanligt symptom bør føre til øjeblikkeligt ophør og henvendelse til læge.

På grund af manglende sikkerhedsdata bør amerikansk skjolddrager undgås under graviditet og amning. Den registrerede brug som emmenagog blandt kvinder fra Cherokee-folket understreger denne forsigtighed under graviditeten. Børn, personer med eksisterende leversygdom og personer med krampeanfald i sygehistorien bør heller ikke bruge planten uden individuel lægelig rådgivning.

Forfalskning og leverrisici

Dokumenterede tilfælde af hepatitis, der blev tilskrevet skullcap/skjolddrager-produkter, er blevet sporet tilbage til forfalskning af produktet med Teucrium chamaedrys (germander), en anden art, der er kendt for at være levertoksisk; derfor er det afgørende kun at købe produkter med pålidelig botanisk identifikation fra en seriøs leverandør. Ud over denne art er der også fundet Teucrium canadense blandet i produkter, der blev solgt som skjolddrager. Begge planter, der på engelsk kaldes germander, indeholder potentielt levertoksiske diterpener, som kan skade leveren. Af den grund er der udviklet analyser af den fenoliske profil for at skelne ægte materiale fra forfalsket. Sjældne leverskader er også blevet sat i forbindelse med selve skjolddrageren, især i kombination med andre urter. I nogle rapporter blev kombinationen med baldrian eller med pau d’arco forbundet med alvorlige leverproblemer, hvilket understreger, hvor vigtigt det er at undgå blandinger uden professionel rådgivning.

Forskel fra kinesisk skjolddrager

Scutellaria baicalensis, kendt som huang qin og brugt i traditionel kinesisk medicin, er en anden art end amerikansk skjolddrager. Her er det roden, der bruges, og det mest undersøgte aktive stof er baicalin, som er koncentreret i dette organ. Derfor må man hverken forveksle de to planters anvendelser eller overføre sikkerhedsdata, mængder eller forskningsresultater fra den ene art til den anden. Den forsigtighed gælder også, når man læser etiketter og vælger kosttilskud.

Interaktioner med lægemidler

Amerikansk skjolddrager har en sederende virkning og må derfor ikke kombineres med alkohol, barbiturater eller benzodiazepiner. Det samme gælder andre beroligende midler og lægemidler, der virker på centralnervesystemet, som angstdæmpende medicin og sovemedicin, da de samlede virkninger kan øge døsigheden og sløve refleksene. Den, der tager fast medicin, især antidepressiva eller blodfortyndende medicin, bør tale med en sundhedsfaglig person, før brugen påbegyndes. Anbefalingen gælder også de blandinger med perikon, der nævnes under synergi, fordi den plante interagerer med flere af disse lægemidler. Nogle opslagsværker nævner desuden mulige lungeskader i forbindelse med brug af skjolddrager, en sparsomt dokumenteret virkning, der understreger behovet for professionel opfølgning.

Kuriositeter#

Det engelske navn skullcap, der betegner en lille, tætsiddende kalot, kommer af blomsternes særprægede form, der minder om små hjelme eller huer. Dette morfologiske træk gør Scutellaria lateriflora til en af de arter, der er lettest at genkende i naturen. Historisk fik planten tilnavnet mad dog skullcap, hvilket kan gengives som den gale hunds skjolddrager, på grund af den brug, den havde i Nordamerika fra 1773. Dengang var den et folkemiddel mod hydrofobi forårsaget af rabies og også mod hysteri. Disse anvendelser er i dag opgivet og har intet videnskabeligt grundlag, da rabies er en alvorlig sygdom, der kræver vaccination og øjeblikkelig lægehjælp. Alligevel viser de, hvor længe planten har været en del af den traditionelle medicin, og hvor tidligt man bemærkede dens beroligende og sederende egenskaber. Flere oprindelige kulturer i Nordamerika værdsatte allerede disse egenskaber, hvilket har sikret amerikansk skjolddrager en fast plads i etnobotanikken. Navnet skjolddrager bruges også om andre arter i slægten, som Scutellaria baicalensis fra kinesisk medicin. Det forklarer, hvorfor formen amerikansk skjolddrager foretrækkes som navn for Scutellaria lateriflora.

Ofte stillede spørgsmål#