Hurtigt resumé
Hancornia speciosa Gomes, i Brasilien kendt som mangabeira og på dansk ofte kaldt mangabatræ, er et træ i familien Apocynaceae, der stammer fra Sydamerika og er vidt udbredt i Cerrado-savannen, på de kystnære sandsletter (restinga) og på kystplateauerne i det nordøstlige Brasilien, ligesom det er registreret i Peru…
Vigtigste forsigtighedsregel: Mangabatræets modne frugt er en almindelig og sikker fødevare, og forbeholdene i dette afsnit gælder den medicinske brug af bladene, barken og især latexen. Latexen må ikke indtages, fordi dens traditionelle brug er…
Hancornia speciosa Gomes, i Brasilien kendt som mangabeira og på dansk ofte kaldt mangabatræ, er et træ i familien Apocynaceae, der stammer fra Sydamerika og er vidt udbredt i Cerrado-savannen, på de kystnære sandsletter (restinga) og på kystplateauerne i det nordøstlige Brasilien, ligesom det er registreret i Peru, Bolivia og Paraguay. Frugten, mangaba, har i århundreder været spist som almindelig føde og er grundlaget for hele samfund, der lever af at indsamle den, mens bladene, barken og latexen optræder i optegnelser over folkelig brug med medicinske formål. Det meste af den viden, vi har om disse plantedele, stammer fra laboratorie- og dyreforsøg, og der findes ingen kliniske forsøg på mennesker, som bekræfter en virkning eller fastlægger sikre doser.

- Engelsk: mangaba, mangaba tree
- Fransk: mangaba
- Portugisisk (Brasilien): mangaba, mangabeira, mangabinha-do-norte, mangava, mangaveira
- Spansk: mangaba
- Tupi (navnets oprindelse): mangaba, et ord der traditionelt tolkes som "noget godt at spise"
Må Ikke Forveksles med Mango og Mangava-Brava
Selv om navnene lyder ens, er mangaba ikke i familie med mango (Mangifera indica), en asiatisk frugt fra familien Anacardiaceae. Den forveksles også ofte med mangava-brava eller pacari (Lafoensia pacari), et træ fra Cerrado i familien Lythraceae, som har sine egne folkelige anvendelser og en anden kemisk sammensætning. Denne tekst handler udelukkende om Hancornia speciosa, og sikkerhedsoplysningerne nedenfor må hverken overføres til disse andre arter eller omvendt.
Botaniske Synonymer for Mangabatræet
Det accepterede navn er Hancornia speciosa Gomes, som blev publiceret i begyndelsen af 1800-tallet af lægen og naturforskeren Bernardino Antônio Gomes. Flora do Brasil angiver som synonymer Echites glaucus Roem. & Schult., Hancornia gardneri (A.DC.) Miers, Hancornia pubescens Nees & Mart. og Willughbeia pubescens (Nees & Mart.) Mart. Der er beskrevet flere botaniske varieteter af arten, og Flora do Brasil anerkender officielt to af dem, H. speciosa var. speciosa og H. speciosa var. pubescens (Nees & Mart.) Müll.Arg. Nyere genetiske undersøgelser understøtter, at der findes adskilte grupper inden for arten, knyttet henholdsvis til Cerrado og til kystbæltet, men det præcise antal varieteter er stadig genstand for debat blandt taksonomer.
Botanisk Familie: Apocynaceae
Familien Apocynaceae omfatter træer, buske og slyngplanter, der især er udbredt i troperne, og et af dens mest kendte kendetegn er mælkesaftrør, som udskiller en mælkehvid latex, når vævet beskadiges. Mange arter i familien indeholder alkaloider eller hjerteaktive glykosider med kendt giftighed, eksempelvis nerie (Nerium oleander), og alene det botaniske slægtskab giver derfor grund til forsigtighed med enhver indvortes brug af plantedele, der ikke er fødevarer. Hos mangabatræet udskiller hele planten en hvid eller svagt rosa latex, og blomsterne er rørformede, duftende og hvide, træk der er almindelige i gruppen.
Anvendte Dele af Mangabatræet
Den modne frugt er den mest udnyttede del, og den bruges først og fremmest som føde, i juice, frossen frugtpulp, is, marmelade og desserter. Bladene nævnes i etnobotaniske optegnelser som råvare til te, og også stammens bark og rødderne indgår i folkelige tilberedninger. Latexen, som tidligere blev tappet til gummiproduktion, bruges i dag på håndværksmæssig vis og undersøges som biomateriale til udvortes brug. Hver af disse dele har sin egen sikkerhedsprofil, og skellet mellem den spiselige frugt og de dele, der bruges medicinsk, er afgørende for at forstå resten af artiklen.
Etnobotanisk og Traditionel Brug af Mangabatræet
I det nordøstlige Brasilien og i Cerrado tilberedes mangabatræets blade, rødder og bark traditionelt som te og urteudtræk med medicinske formål, ifølge kortlægninger fra landbrugsforskningsinstitutioner. De folkelige beretninger forbinder te af bladene med plager som forhøjet blodtryk, diabetes og hudproblemer, mens latexen typisk omtales til udvortes og lokal påføring på sår og skrammer. Den gennemgåede videnskabelige litteratur nævner desuden, at lokalsamfund bruger forskellige dele af planten mod en lang række sygdomme, uden at disse anvendelser er blevet standardiseret eller klinisk efterprøvet. Latexen blev også udnyttet kommercielt som gummi fra slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet, en aktivitet der blev opgivet på grund af det lave udbytte sammenlignet med gummitræet (Hevea brasiliensis). I dag bruges den blandt andet til at lave bolde til børns lege og til oprindelige folks spil.
Medicinske Egenskaber ved Mangabatræet
De egenskaber, der nævnes nedenfor, stammer fra celleforsøg, dyremodeller eller optegnelser over traditionel brug, og ingen af dem er påvist i kliniske forsøg på mennesker.
- Antioxidativ virkning (beskrevet for ekstrakter af bladene og for frugtkødet i laboratorieforsøg)
- Blodtrykssænkende virkning (ekstrakter og fraktioner af bladene sænkede blodtrykket hos gnavere, med medvirken af nitrogenoxid og hæmning af det angiotensinkonverterende enzym; ingen data fra mennesker)
- Karudvidende virkning (afslapning af isolerede blodkar fra dyr, primært tilskrevet cyclitolen L-(+)-bornesitol i bladene)
- Lokal antiinflammatorisk virkning (observeret med latexformuleringer på sår hos rotter i prækliniske studier)
- Mulig antimikrobiel virkning (ekstrakter af stammens bark er testet mod bakterier og svampe i laboratoriet, uden etableret klinisk anvendelse)
- Støtte til sårheling (fraktioner af latexen stimulerede dannelsen af blodkar og omdannelsen af væv i forsøgsmodeller; også bladene er undersøgt med foreløbige resultater)
- Virkning på blodsukkeret (observeret med vandigt ekstrakt af bladene hos diabetiske rotter og med latexekstrakt hos zebrafisk; kun præklinisk evidens)
Detaljeret Fytokemisk Profil af Mangabatræet
Den kemiske sammensætning varierer betydeligt alt efter plantedel, botanisk varietet og indsamlingssted. De publicerede oversigtsartikler fremhæver bladene som det bedst undersøgte væv, efterfulgt af frugten og latexen.
- Alfa- og beta-amyrin (triterpener rapporteret i bladene og frugten)
- Askorbinsyre (C-vitamin, i mængder der kan være høje i frugtkødet afhængigt af oprindelsen)
- Betacaroten (carotenoid til stede i frugten og bladene)
- Catechin (flavonoid fundet i bladene, barken, frugten og latexen)
- Kinasyre (identificeret i ekstrakter af bladene)
- Klorogensyre (den vigtigste forbindelse identificeret i latexens serumfraktion, også til stede i frugten)
- L-(+)-bornesitol (cyclitol udpeget som bladenes hovedbestanddel og som kemisk markør forbundet med den blodtrykssænkende virkning hos dyr)
- Lupeol (triterpen beskrevet i bladene)
- Proanthocyanidiner (kondenserede garvestoffer isoleret i fraktioner af bladene og undersøgt i inflammatoriske celler)
- Rutin (flavonoid, der findes rigeligt i bladene og også er påvist i frugten og barken)
Tilberedning og Anvendelsesformer for Mangabatræet
Den modne frugt spises frisk eller forarbejdes til juice, frossen frugtpulp, is, ispinde, marmelade, likør og mange slags desserter, og det er den eneste brug af planten, der har en lang tradition som føde og ingen væsentlige sikkerhedsadvarsler. Høsten kræver opmærksomhed, fordi umoden frugt ikke modner jævnt, og den såkaldte mangaba "de caída", der selv falder af træet, skal spises eller forarbejdes inden for få timer. Bladene bruges traditionelt som hjemmelavet infusion eller afkog, uden nogen dosis, der er standardiseret af en myndighed. Når latexen indgår i folkelig brug, påføres den udvortes og lokalt og indtages aldrig. Der findes ingen registrerede plantelægemidler baseret på mangabatræet i Brasilien, og de latexformuleringer, der er beskrevet i litteraturen, som cremer og biomembraner, er stadig på forsøgsstadiet.
Synergi med Andre Lægeplanter
Lokal Pleje af Huden
I studier af sårheling sammenlignes mangabatræet ofte med andre planter med traditionel udvortes brug, som barbatimão (Stryphnodendron adstringens), der også stammer fra Cerrado, og morgenfrue (Calendula officinalis). Disse kombinationer hører til det folkelige repertoire for pleje af mindre skader og er ikke blevet testet sammen i kontrollerede undersøgelser, så enhver kombination bør begrænses til udvortes og lokal brug.
Madkombinationer med Hjemmehørende Frugter
I det regionale køkken blandes mangabakødet med andre frugter, som cashewæble (Anacardium occidentale) og cagaita (Eugenia dysenterica), i juice, nektar og marmelade, en praksis som landbrugsforskningen selv peger på som lovende for at åbne nye markeder. Det er en kombination af ernæringsmæssig og gastronomisk interesse uden medicinske ambitioner.
Planter Forbundet med Blodsukkeret i Folketraditionen
I nogle egne drikkes te af bladene sammen med planter som pata-de-vaca (Bauhinia forficata), som også søges i folkelig brug af personer med forhøjet blodsukker. Da begge har rapporterede virkninger på blodsukkeret hos dyr, kan den samlede virkning være uforudsigelig, især for personer der allerede tager diabetesmedicin, og en sådan kombination bør kun overvejes under opfølgning af en sundhedsfaglig person.
Opskrifter og Brugsprotokoller for Mangabatræet
Mangabajuice
Til en hjemmelavet juice blendes cirka en kop moden mangabakød uden kerner med to glas iskoldt vand, og der sødes efter smag. Den frosne frugtpulp, der sælges i supermarkeder i det nordøstlige og centrale Brasilien, giver samme resultat og gør det lettere at nyde frugten uden for sæsonen. Det er en ren fødevaretilberedning, og dens interesse ligger i smagen og frugtens indhold af C-vitamin.
Te af Bladene i Folkelig Brug
De etnobotaniske optegnelser beskriver en hjemmelavet infusion, hvor nogle få tørrede mangabablade overhældes med varmt vand og trækker tildækket i nogle minutter. Der er ingen dosis fastlagt ud fra studier på mennesker, og den blodtrykssænkende virkning, der er set hos dyr, gør denne te uegnet for personer, der tager blodtryksmedicin, vanddrivende midler eller diabetesmedicin uden lægelig vejledning. Disse anvendelser bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke faglig rådgivning.
Udvortes Brug af Latex
I folkelig brug påføres dråber af frisk latex lokalt på intakt hud omkring små skrammer, en praksis der har inspireret forskningen i cremer og biomembraner af latex på sår hos dyr. Latexen må ikke indtages, og personer med følsom hud eller tidligere latexallergi bør undgå direkte kontakt.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede Behandlingstraditioner for Mangabatræet
Klinisk Plantemedicin
Mangabatræet indgår hverken i Det Europæiske Lægemiddelagenturs monografier eller på den brasilianske lægemiddelmyndighed Anvisas liste over plantelægemidler med forenklet registrering, og derfor har det ingen anerkendt indikation i klinisk plantemedicin. Interessen i dag er først og fremmest forskningsmæssig. Brasilianske forskergrupper arbejder på kemisk standardisering af bladekstrakter med bornesitol og rutin som markører og på udvikling af sårbandager med latexens serumfraktion, som i laboratorietest ikke viste sig at være allergifremkaldende.
Folkemedicin i Cerrado og det Nordøstlige Brasilien
Der findes ingen konsekvent dokumenteret homøopatisk brug af arten. Den sammenhæng, hvor mangabatræet reelt optræder, er folkemedicinen, der gives mundtligt videre af urtekyndige, folkehelbredere og indsamlerfamilier i Cerrado og på kystplateauerne, hvor træet på én gang er kilde til føde, indkomst og husråd.
Kontraindikationer og Bivirkninger ved Mangabatræet
Mangabatræets modne frugt er en almindelig og sikker fødevare, og forbeholdene i dette afsnit gælder den medicinske brug af bladene, barken og især latexen. Latexen må ikke indtages, fordi dens traditionelle brug er udvortes og lokal, og der findes ingen sikkerhedsdata, der kan begrunde indtagelse gennem munden hos mennesker. I prækliniske dyrestudier viste ekstrakter af bladene en karudvidende og blodtrykssænkende virkning, og der er tegn på en vanddrivende virkning, hvilket betyder, at koncentrerede præparater kan sænke blodtrykket mere end ventet hos følsomme personer eller hos dem, der i forvejen har lavt blodtryk. Under graviditet bør koncentreret brug af blade, bark eller latex undgås, fordi der ikke findes sikkerhedsdata for denne periode, og samme forsigtighed gælder under amning og for børn. Personer med kendt latexallergi bør undgå kontakt med plantens saft. Symptomer som svimmelhed, svaghed eller en fornemmelse af at være ved at besvime efter brug af te af planten er tegn på, at man skal stoppe indtagelsen og søge lægehjælp.
Lægemiddelinteraktioner
På grund af den blodtrykssænkende og muligvis vanddrivende virkning, som dyrestudierne peger på, kræver medicinsk brug af mangabablade eller ekstrakter forsigtighed hos personer, der tager blodtrykssænkende medicin, som ACE-hæmmere, calciumantagonister og betablokkere, eller vanddrivende midler, fordi virkningerne kan lægge sig oven i hinanden og give et for kraftigt blodtryksfald. Virkningerne på blodsukkeret, der er set hos rotter og zebrafisk, giver anledning til samme opmærksomhed hos personer, der bruger insulin eller blodsukkersænkende tabletter. Den, der tager nogen af disse lægemidler, bør tale med sin læge, før vedkommende drikker te eller bruger ekstrakter af planten, hvilket ikke gælder for at spise frugten som almindelig føde.
Kuriositeter og Historiske Fakta
Navnet mangaba kommer fra tupi og oversættes som regel til "noget godt at spise", en beskrivelse der passer godt til frugtens plads i kulturen i det nordøstlige Brasilien. I delstaten Sergipe og i andre kyststater foretages indsamlingen i høj grad af kvinder, der kalder sig catadoras de mangaba, mangabasamlere, og Sergipes delstatslov nr. 7.082 har anerkendt disse samfund som en særskilt kulturel gruppe. Mangabatræet trives i sandet, sur og næringsfattig jord, hvor kun få frugttræer klarer sig, men dets naturlige udbredelsesområder skrumper i takt med byudvikling, sukkerrør og andre monokulturer, hvilket har ført til genbanker og studier i genetisk bevarelse. Avlerne skelner mellem to høsttidspunkter, frugten "de vez", der plukkes fra træet, når den begynder at gulne, og frugten "de caída", der selv falder af og bliver færdigmoden i løbet af 12 til 24 timer.
Ofte Stillede Spørgsmål om Mangabatræet
Er Mangaba Sikker at Spise?
Ja. Den modne frugt har i århundreder været spist som føde, frisk eller i juice, desserter og is, og de videnskabelige oversigtsartikler rapporterer ingen giftige stoffer i frugten. Sikkerhedsforbeholdene gælder den medicinske brug af latexen og bladene, ikke det at spise moden mangaba.
Sænker Te af Mangabablade Blodtrykket?
Studier på gnavere har vist, at ekstrakter og bestanddele fra bladene sænker blodtrykket, men der findes ingen kliniske forsøg på mennesker, som bekræfter denne virkning eller angiver en sikker dosis. Teen bør derfor ikke erstatte den ordinerede behandling, og personer, der allerede tager blodtrykssænkende eller vanddrivende medicin, skal have lægelig vejledning, før de prøver den.
Kan Jeg Indtage Latex fra Mangabatræet?
Nej. Latexen har en traditionel udvortes og lokal brug, og den mest avancerede forskning med den drejer sig om cremer og sårbandager, der påføres huden hos dyr. Der findes ingen sikkerhedsdata, som gør det muligt at anbefale, at latexen indtages gennem munden.
Må Gravide Bruge Mangabatræet?
At spise den modne frugt som en del af kosten giver ikke anledning til særlige advarsler. Koncentreret brug af blade, bark eller latex bør derimod undgås under graviditeten, fordi der mangler sikkerhedsstudier for denne periode.
Hvad Er Forskellen på Mangaba og Mango?
Det er planter fra forskellige familier. Mangaba er den hjemmehørende frugt fra Hancornia speciosa i familien Apocynaceae, lille, gullig og med klæbrigt frugtkød, mens mango kommer fra Mangifera indica, et træ af asiatisk oprindelse i familien Anacardiaceae.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Sådan citerer du denne artikel
NATUGREENS. Mangabatræ (Hancornia speciosa): Egenskaber og Anvendelse. Natugreens, 22 nov. 2026. Disponível em: https://natugreens.com/da/hancornia-speciosa-mangabatrae/. Tilgået den: 22 nov. 2026.
Natugreens. (2026). Mangabatræ (Hancornia speciosa): Egenskaber og Anvendelse. Natugreens. https://natugreens.com/da/hancornia-speciosa-mangabatrae/
Referencer og Videnskabelige Undersøgelser
Se Alle 19 Citerede Kilder
Peer-Reviewed Videnskabelige Studier (18)
- DOI2022 Nunes, V. V., Silva-Mann, R., Souza, J. L., & Calazans, C. C. (2022). Pharmaceutical, food potential, and molecular data of Hancornia speciosa Gomes: a systematic review. Genetic Resources and Crop Evolution, 69, 525-543. ↗
- DOI2022 Reis, V. H. O. T., Rodrigues, B. M., Loubet Filho, P. S., Cazarin, C. B. B., Rafacho, B. P. M., & Dos Santos, E. F. (2022). Biotechnological potential of Hancornia speciosa whole tree: A narrative review from composition to health applicability. Heliyon, 8, e11018. ↗
- DOI2016 Silva, G. C., Braga, F. C., Lemos, V. S., & Cortes, S. F. (2016). Potent antihypertensive effect of Hancornia speciosa leaves extract. Phytomedicine, 23, 214-219. ↗
- DOI2019 Moreira, L. N., Silva, G. C., Câmara, D. V., Pádua, R. M., Lemos, V. S., Braga, F. C., & Cortes, S. F. (2019). The Cyclitol L-(+)-Bornesitol as an Active Marker for the Cardiovascular Activity of the Brazilian Medicinal Plant Hancornia speciosa. Biological and Pharmaceutical Bulletin, 42, 2076-2082. ↗
- DOI2020 Moreira, L. N., Feltrin, C., Gonçalves, J. E., de Castro, W. V., Simões, C. M. O., de Pádua, R. M., Cortes, S. F., & Braga, F. C. (2020). Determination of L-(+)-bornesitol, the hypotensive constituent of Hancornia speciosa, in rat plasma by LC-MS/MS and its application on a pharmacokinetic study. Biomedicine & Pharmacotherapy, 132, 110900. ↗
- DOI2022 Pereira, A. B. D., Gomes, J. H. S., Pereira, A. C., Pádua, R. M., Côrtes, S. F., Sena, M. M., & Braga, F. C. (2022). Definition of chemical markers for Hancornia speciosa Gomes by chemometric analysis based on the chemical composition of extracts, their vasorelaxant effect and alpha-glucosidase inhibition. Journal of Ethnopharmacology, 299, 115692. ↗
- DOI2020 D'Abadia, P. L., Bailão, E. F. L. C., Lino Júnior, R. S., Oliveira, M. G., Silva, V. B., Oliveira, L. A. R., Conceição, E. C., Melo-Reis, P. R., Borges, L. L., Gonçalves, P. J., & Almeida, L. M. (2020). Hancornia speciosa serum fraction latex stimulates the angiogenesis and extracellular matrix remodeling processes. Anais da Academia Brasileira de Ciências, 92, e20190107. ↗
- DOI2022 D'Abadia, P. L., Lemes, S. R., Melo-Reis, P. R., Lino Júnior, R. S., Gonçalves, P. J., Reis, D. D. S., Caixeta, G. A. B., Amaral, V. C. S., & Almeida, L. M. (2022). Tissue healing changes on wounds in rats after treatment with Hancornia speciosa latex in cream-gel formulation. Acta Cirúrgica Brasileira, 37, e371001. ↗
- DOI2023 Martins, K. L. E., Thomaz, M. M., Magno, L. N., Vinaud, M. C., Almeida, L. M., Gonçalves, P. J., & Lino Junior, R. S. (2023). Macroporous latex biomembrane from Hancornia speciosa modulates the inflammatory process and has a debridement effect on wound healing in rats. Acta Cirúrgica Brasileira, 38, e385323. ↗
- DOI2015 Geller, F. C., Teixeira, M. R., Pereira, A. B., Dourado, L. P., Souza, D. G., Braga, F. C., & Simões, C. M. (2015). Evaluation of the Wound Healing Properties of Hancornia speciosa Leaves. Phytotherapy Research, 29, 1887-1893. ↗
- DOI2020 Neto, L. S., Moraes-Souza, R. Q., Soares, T. S., Pinheiro, M. S., Leal-Silva, T., Hoffmann, J. C., Américo, M. F., Campos, K. E., Damasceno, D. C., & Volpato, G. T. (2020). A treatment with a boiled aqueous extract of Hancornia speciosa Gomes leaves improves the metabolic status of streptozotocin-induced diabetic rats. BMC Complementary Medicine and Therapies, 20, 114. ↗
- DOI2021 Tomazi, R., Figueira, A. C., Ferreira, A. M., Ferreira, D. Q., de Souza, G. C., et al. (2021). Hypoglycemic Activity of Aqueous Extract of Latex from Hancornia speciosa Gomes: A Study in Zebrafish and In Silico. Pharmaceuticals, 14, 856. ↗
- DOI2019 Felipetti, F. A., Bereta, R. M., Piedade, S. M. S., & Novaes, P. D. (2019). Oral Administrations of Hancornia speciosa Gomes Latex Do Not Increase Bone Neoformation. Revista Brasileira de Ortopedia, 54, 692-696. ↗
- DOI2021 Costa, A. F., Gonçalves, K. C., Bailão, E. F. L. C., Caramori, S. S., Valadares, M. C., Gonçalves, P. J., & Almeida, L. M. (2021). Hancornia speciosa serum latex fraction: a non-allergenic biomaterial. Brazilian Journal of Biology, 83, e251075. ↗
- DOI2024 Carneiro Junior, W. O., Guimarães, M. L. R., Freitas, K. M., Pereira, R. S., Pádua, R. M., Campana, P. R. V., & Braga, F. C. (2024). Structural characterization of a proanthocyanidin-rich fraction from Hancornia speciosa leaves and its effect on the release of pro-inflammatory cytokines and oxidative stress in THP-1 cells. Journal of Ethnopharmacology, 333, 118471. ↗
- DOI2024 Silva, V. B., Almeida-Bezerra, J. W., Pereira, R. L. S., Alcântara, B. M., Furlan, C. M., Coelho, J. J., Coutinho, H. D. M., Morais-Braga, M. F. B., & Oliveira, A. F. M. (2024). Chemical composition, antibacterial potential, and toxicity of the extracts from the stem bark of Hancornia speciosa Gomes (Apocynaceae). Journal of Ethnopharmacology, 335, 118631. ↗
- DOI2018 Dos Santos, U. P., Tolentino, G. S., Morais, J. S., de Picoli Souza, K., Estevinho, L. M., & Dos Santos, E. L. (2018). Physicochemical Characterization, Microbiological Quality and Safety, and Pharmacological Potential of Hancornia speciosa Gomes. Oxidative Medicine and Cellular Longevity, 2018, 2976985. ↗
- DOI2018 Collevatti, R. G., Rodrigues, E. E., Vitorino, L. C., Lima-Ribeiro, M. S., Chaves, L. J., & Telles, M. P. C. (2018). Unravelling the genetic differentiation among varieties of the Neotropical savanna tree Hancornia speciosa Gomes. Annals of Botany, 122, 973-984. ↗
Supplerende Læsning (1)
- 2018 Silva Junior, J. F., Lédo, A. S., Muniz, A. V. C. S., Ferreira, E. G., Mota, D. M., Alves, R. E., & Lemos, E. E. P. (2018). Hancornia speciosa: Mangaba. In: Plantas para o Futuro, Região Nordeste. Brasília: Ministério do Meio Ambiente / Embrapa. ↗
Du Kunne Også Lide
Tag dig god tid, og skriv alt, hvad du tænker, også detaljerne. Hvert svar bliver læst af en fra vores redaktion og indgår i revisionen af artiklen. Ærlig kritik hjælper os mere end høflig ros.
Tag dig god tid, og skriv alt, hvad du tænker, også detaljerne. Hvert svar bliver læst af en fra vores redaktion og indgår i revisionen af artiklen. Ærlig kritik hjælper os mere end høflig ros.





