Grøn Te (Camellia sinensis): Egenskaber og Fordele

Camellia sinensis (L.) Kuntze / Grøn te, kendt i folkemunde som teplante, tebusk, sort te og hvid te, er en stedsegrøn busk eller et lille træ fra familien Theaceae. Planten stammer oprindeligt fra Sydøstasien og har været dyrket i årtusinder for sine blade, som forarbejdes til en af verdens mest udbredte drikke: te.

Teens historie går omkring 5.000 år tilbage i Kina, hvor legenden tilskriver kejser Shen Nung opdagelsen. Siden da har drikken været en kulturel og økonomisk grundpille i en række civilisationer, værdsat både for sin opkvikkende virkning og for den plads, den fik i traditionel medicin. Camellia sinensis er den eneste art, hvis blade bruges til at producere alle typer ægte te, som udelukkende adskiller sig ved forarbejdningen efter høsten.

Bladene indeholder bioaktive stoffer som catechiner, koffein og L-theanin, og netop disse forbindelser er grunden til, at planten fortsat undersøges intensivt. Teen har for længst bevæget sig ud over rollen som ren nydelsesdrik og har en central plads i ritualer og i traditionelle medicinske systemer i Asien. Den globale udbredelse hviler på en kombination af smag, opkvikkende effekt og en lang tradition for at tillægge planten sundhedsmæssig værdi, et område, hvor forskningen stadig er i gang.

Folkelige og internationale navne

Navnene på planten varierer fra sprog til sprog og henviser enten til busken selv eller til den type te, bladene forarbejdes til. I Brasilien kaldes pu-erh for rød te, som ikke må forveksles med rooibos, der stammer fra en anden art.

• Dansk: grøn te, sort te, hvid te, teplante, tebusk.
• Engelsk: tea plant, tea shrub, tea tree, green tea, black tea.
• Fransk: théier, thé vert, thé noir.
• Italiensk: tè verde, tè nero, pianta del tè.
• Portugisisk: chá-verde, chá-preto, chá-branco, chá-vermelho, chá-amarelo, chá-oolong.
• Spansk: té verde, té negro, té blanco, planta del té, arbusto del té.
• Tysk: Teepflanze, Teestrauch, Grüntee, Schwarztee.

Botaniske synonymer for Camellia sinensis

Nomenklaturen har ændret sig flere gange gennem historien. Camellia sinensis (L.) Kuntze er i dag det almindeligt accepterede videnskabelige navn, mens en række ældre betegnelser blev brugt om arten eller om dens varieteter. Synonymerne afspejler den taksonomiske kompleksitet og den gradvise præcisering af den botaniske viden om teplanten.

• Camellia oleosa (Lour.) Rehder
• Camellia thea Link
• Camellia theifera Griff.
• Thea bohea L.
• Thea sinensis L.
• Thea viridis L.

Botanisk familie: Theaceae

Familien Theaceae omfatter buske og træer, der først og fremmest vokser i tropiske og subtropiske egne af Asien og Amerika. Kendetegnende er spredtstillede, enkle og som regel læderagtige blade samt iøjnefaldende blomster med fem bægerblade og fem kronblade. Mange arter dyrkes som prydplanter, men Camellia sinensis skiller sig ud økonomisk, fordi den er kilden til samtlige typer ægte te.

Blandt de øvrige slægter kan nævnes Stewartia, Schima og Franklinia, mens selve slægten Camellia også rummer prydplanten Camellia japonica og olieplanten Camellia oleifera. Planterne i familien danner en række sekundære stofskifteprodukter, heriblandt tanniner og alkaloider, som præger deres biologiske egenskaber. Fylogenetiske undersøgelser af den genetiske variation inden for Theaceae peger på en indviklet udviklingshistorie og en betydelig evne til at tilpasse sig forskellige økosystemer.

Anvendte dele til te og præparater

• Bladknopper
• Stængler
• Blomster
• Blade
• Unge blade

Etnobotanisk og traditionel anvendelse

• Lindring af psykofysisk asteni (fysisk og mental træthed)
• Lindring af luftvejsproblemer
• Hjælp til fordøjelsen (traditionelt brugt ved diarré og mave-tarmproblemer)
• Støtte ved blæreproblemer (traditionel brug)
• Traditionel brug mod svulster og bylder (i visse kulturer)
• Stimulerende og styrkende
• Fremme af levetid
• Reduktion af træthed
• Reduktion af lokal fedtophobning (lokal brug af ekstrakter)
• Luftvejsstøtte (traditionelt ved bronkitis; astma kræver ordineret inhalationsmedicin, og et astmaanfald er en medicinsk nødsituation, der ikke kan erstattes af te)
• Traditionel anvendelse ved hovedpine
• Traditionel anvendelse ved hyperlipidæmi og arteriosklerose (kardiovaskulær støtte i traditionel brug, ikke en erstatning for ordineret behandling)
• Traditionel anvendelse ved overvægt (hjælpemiddel ved vægttab i traditionel brug)

Terapeutiske egenskaber ved Camellia sinensis

Oversigten samler de egenskaber, planten tilskrives i traditionel brug, og de mekanismer, forskningen aktuelt undersøger. Der er tale om igangværende forskning, ikke om dokumenterede behandlinger.

• Antiinflammatorisk (undersøgt for virkning på inflammation)
• Antimikrobiel (aktivitet mod bakterier og vira i laboratorieforsøg)
• Antimutagen (undersøgt for DNA-beskyttende effekt)
• Antioxiderende (catechinerne er aktive over for frie radikaler)
• Antitumoral (cellestudier af kræftcellers vækst, ikke overført til klinisk behandling)
• Blodsukkerregulerende (undersøgt for virkning på blodsukkeret)
• Hjerte-kar-sundhed (undersøgt for virkning på hjerte og blodkar)
• Hudbeskyttelse (undersøgt for fotobeskyttelse og sårheling)
• Immunmodulerende (undersøgt for virkning på immunforsvaret)
• Kardiobeskyttende (traditionelt tilskrevet en beskyttende rolle for kredsløbet)
• Kolesterolregulerende (undersøgt i forhold til LDL-kolesterol)
• Leverbeskyttende (belyst i studier af leverfunktionen)
• Mundsundhed (undersøgt for huller i tænderne og bakteriel biofilm)
• Neurobeskyttende (undersøgt for virkning på nervesystemet)
• Reproduktiv sundhed (undersøgt i forbindelse med oxidativt stress og infertilitet)
• Termogen (belyst i studier af energiforbruget)
• Vægtkontrol (undersøgt for virkning på kropsvægten)

Fytokemisk profil for Camellia sinensis

Sammensætningen varierer med varietet og forarbejdning, hvilket forklarer forskellene mellem grøn, sort og oolong te.

• Alkaloider (koffein, teofyllin, teobromin)
• Aminosyrer (L-theanin)
• Carotenoider (nedbrydes til flygtige smagsstoffer)
• Catechiner (EGCG, epicatechin, epigallocatechin, epicatechingallat)
• Flavonoider
• Flygtige terpenoider (analyseret enantiomert og kvantitativt i forskellige teer)
• Mineraler (mangan, kalium, aluminium og fluor; te er en af de vigtigste kostkilder til fluor, og meget høj, langvarig indtagelse er blevet forbundet med fluorose)
• Policosanoler (findes i bladene)
• Polyfenoler (flavanoler som EGCG, EGC, EC, ECG og (+)-gallocatechin samt proanthocyanidiner)
• Proteiner
• Saponiner (acylerede triterpensaponiner af oleanantypen)
• Tanniner
• Vitaminer (C, K, B)

Præparater: te, tinkturer, ekstrakter

Camellia sinensis kan tilberedes på flere måder, og hver form trækker forskellige bioaktive stoffer ud af bladene. De mest udbredte er infusionen, tinkturen og det koncentrerede ekstrakt, der hver har sine anvendelsesområder.

• Infusion (te)
• Kapsler
• Omslag (topisk brug)
• Tinktur
• Tørt ekstrakt

Te (infusioner)

Infusionen er den ældste og mest udbredte måde at bruge planten på, og den bygger på blade og unge skud. Afhængigt af behandlingen efter høsten opstår de forskellige typer: grøn, sort, hvid, oolong og pu-erh. Bladene trækker i varmt, men ikke kogende vand, så de varmefølsomme stoffer bevares, og teen ikke bliver unødigt bitter.

Ekstrakter

Ekstrakter af Camellia sinensis fremstilles ved at trække indholdsstofferne ud med vand, alkohol eller en blanding af de to. Resultatet er koncentrerede præparater, som oftest standardiseres til et bestemt indhold af polyfenoler eller catechiner, og de indgår i kosttilskud, kosmetik og farmaceutiske produkter. Udbyttet af polyfenoler og antioxidanter kan øges med teknikker som ultralyd eller mikrobølger.

Tinkturer

Tinkturer er koncentrerede flydende ekstrakter, der fremstilles ved at lade plantemateriale trække i alkohol med høj styrke. Metoden trækker et bredt udsnit af stofferne ud, også dem, der er mindre vandopløselige, og resultatet holder sig længe. Derfor værdsættes tinkturer af grøn te for deres styrke og for, hvor lidt de fylder i hverdagen.

Sådan laver du en tinktur af grøn te

Koncentrerede ekstrakter af grøn te kræver kontrol af den daglige EGCG-dosis. EFSA har knyttet et dagligt indtag af EGCG fra kosttilskud på 800 mg og derover til risiko for leverskade, og indholdet i en hjemmelavet tinktur kan ikke beregnes. Te som almindelig infusion ligger et godt stykke under den mængde, mens koncentrerede ekstrakter kræver forsigtighed; vælg derfor infusionen til regelmæssigt forbrug.

1. Vælg teen: udvalgt løsbladet grøn te.
2. Fyld glasset: en kop løs te i et rent glas.
3. Tilsæt alkohol: vodka eller brandy, nok til at dække teen helt.
4. Lad macerere: 4-6 uger på et køligt, mørkt sted, ryst hver få dage.
5. Si tinkturen: gennem osteklæde eller fint sigte, overfør til dråbeflasker.

Synergi med andre planter

Grøn te kombineres ofte med andre urter, hvis indholdsstoffer supplerer hinanden. Formålet kan være at forbedre optagelsen af bestemte forbindelser, at understøtte den antioxidative virkning, eller ganske enkelt at skabe en drik med en mere sammensat smag. Beroligende urter trækker blandingen i en afslappende retning, mens andre antioxidantrige planter forstærker beskyttelsen mod frie radikaler. Kombinationerne nedenfor hviler på traditionel brug.

Fokus og energi

Grøn te med ginseng (Panax ginseng) er en klassisk kombination, når målet er koncentration. Teens L-theanin og koffein giver tilsammen en rolig årvågenhed, hvor aminosyren dæmper koffeinets skarpe kant, mens ginseng traditionelt bruges til at øge modstandskraften over for stress. Virkningen opleves derfor jævnere end ved koffein alene.

Fordøjelsessundhed

Til fordøjelsen kombineres grøn te med ingefær (Zingiber officinale) og pebermynte (Mentha × piperita). Teens tanniner har traditionelt været brugt ved mild diarré, mens ingefær og pebermynte traditionelt anvendes som krampeløsende og luftafdrivende urter. Blandingen bruges mod kvalme, oppustethed og tung fordøjelse, og de tre planters indholdsstoffer supplerer hinanden.

Immunstøtte

Grøn te med solhat (Echinacea purpurea) og hyld (Sambucus nigra) er en udbredt vinterblanding. Catechinerne i teen er undersøgt for antivirale og antibakterielle egenskaber, mens solhat og hyld har lang tradition som immunstimulerende urter. Kombinationen bruges særligt i perioder med øget modtagelighed for infektioner.

Opskrifter og protokoller

Grøn te med ingefær og citron

Denne variant forener teens antioxidanter med ingefærens skarphed og citronens C-vitamin.

Ingredienser:

• Honning efter smag (valgfrit)
• Saft af 1/4 citron
• 1 teske grønne teblade
• 1 tynd skive frisk ingefær
• 200 ml filtreret vand (70-80°C)

Tilberedning:

1. Lav basisinfusionen.
2. Tilsæt ingefær.
3. Tilsæt citronsaft og honning.
4. Serveres varm.

Omslag mod hævelse og poser under øjnene

Ingredienser: 2 brugte grønne tebreve (eller 2 teskefulde brugte teblade), koldt vand.

Tilberedning: Gem tebrevene, når du har lavet din infusion, og lad dem køle helt af i køleskabet i mindst 30 minutter. Læg dem derefter på lukkede øjne i 10-15 minutter. Catechinerne og tanninerne i grøn te anvendes traditionelt til at dæmpe hævelse omkring øjnene og give området et mere udhvilet udtryk. Omslaget kan gentages efter behov for en kølende og opstrammende effekt.

Basisinfusion af grøn te

Basisinfusionen er den enkleste måde at drikke grøn te på, og den lader bladenes rene smag komme frem.

Ingredienser:

• 1 teske grønne teblade
• 200 ml filtreret vand (70-80°C)

Tilberedning:

1. Opvarm vandet (ikke kogende).
2. Læg bladene i en kop eller kande.
3. Hæld vandet over.
4. Lad trække 2-3 minutter.
5. Si og server, 1-2 kopper om dagen, helst om morgenen.

Antioxidant ansigtsmaske

Ingredienser: 1 spsk grønt tepulver (matcha eller formalede blade), 1 spsk honning, 1 tsk vand eller naturel yoghurt.

Tilberedning: Rør tepulveret sammen med honning og vand eller yoghurt i en lille skål, til blandingen er ensartet. Vask ansigtet, og fordel masken jævnt, men hold afstand til øjenpartiet. Lad den virke i 15-20 minutter, skyl af med lunkent vand, og dup huden tør. Masken trækker på teens antioxidative indholdsstoffer og bruges traditionelt til at give huden et friskere udtryk.

Matcha latte

Matcha latte giver en koncentreret portion af teens antioxidanter, og L-theanin i matchaen modererer koffeinets virkning.

Ingredienser:

• Sødemiddel efter smag (valgfrit)
• 1 teske matcha
• 180 ml opvarmet mælk (ko- eller plantemælk)
• 60 ml varmt vand (70-80°C)

Tilberedning:

1. Si matchaen.
2. Pisk med varmt vand til skum.
3. Opvarm og skum mælken.
4. Hæld mælk over matchaen.
5. Tilsæt sødemiddel, server straks.

Relaterede terapier

Akupunktur

I traditionel kinesisk medicin indgår Camellia sinensis ofte i sundhedsfremmende forløb, der supplerer akupunktur. Grøn te værdsættes her for sin plads i arbejdet med den energetiske balance (Qi) og for den mentale klarhed, drikken forbindes med. Ved siden af behandlingerne bruges et regelmæssigt teindtag traditionelt som understøttelse ved fordøjelsesbesvær, stress og vedvarende træthed. Mens akupunkturen arbejder med meridianerne, bidrager teen med væske og med antioxidative stoffer gennem forløbet.

Aromaterapi

Camellia sinensis hører ikke til de klassiske aromaterapiplanter, men ekstrakter og hydrolater af grøn te bruges alligevel i aromatiske sammenhænge. Duften er frisk og urteagtig og forbindes med ro og fornyet opmærksomhed, og hydrolatet anvendes i diffusere og rumsprays for at skabe en afslappet stemning.

I duftende hudplejeprodukter trækker ekstrakt af grøn te samtidig på sit indhold af antioxidative og antiinflammatoriske stoffer, så den sanselige oplevelse følges af en plejende funktion. Planten kan dermed indgå som et supplement i rutiner rettet mod afspænding og velvære.

Vestlig fytoterapi

I moderne vestlig fytoterapi er Camellia sinensis blandt de mest studerede planter, først og fremmest på grund af catechinerne. Standardiserede ekstrakter anvendes som kosttilskud med sigte på kredsløb, stofskifte og antioxidativ status, og de undersøges som supplement ved dyslipidæmi, vægtkontrol og insulinresistens. Resultaterne er beskedne og indbyrdes inkonsistente, og ekstrakterne erstatter ikke behandlingen af disse tilstande. Systematiske oversigter over kræftforebyggelse er fortsat uden entydig konklusion.

Dosering og indgivelsesform tilpasses indholdet af aktive stoffer, især EGCG, hvilket gør standardiseringen central. Den løbende forskning præciserer, hvilke traditionelle anvendelser der holder, og hvor dokumentationen mangler.

Homøopati

I homøopatien nævnes Thea sinensis, et synonym for Camellia sinensis, ved klager som hovedpine, søvnløshed, nervøsitet og hjertebanken. Der findes ingen kliniske studier, der viser en virkning ud over placebo. Inden for traditionen knyttes midlet særligt til personer, der er følsomme over for koffein eller har tendens til nervøs uro, og valget af fortynding hører under en kvalificeret behandler.

Traditionel Kinesisk Medicin (TKM)

I TKM anvendes grøn te til at fremme den generelle sundhed, modvirke træthed og understøtte fordøjelsen. Den betragtes som et tonikum for nervesystemet og som en vigtig urt i det forebyggende arbejde, hvilket afspejler dens lange historie i kinesisk praksis.

Kontraindikationer og bivirkninger ved Camellia sinensis

Generelle kontraindikationer

Camellia sinensis, især som koncentreret grøn te eller tilskud, frarådes ved øget følsomhed over for koffein, da den kan udløse nervøsitet, søvnløshed, hjertebanken og irritabilitet. Personer med mavesår eller refluks bør indtage teen med måde, da den kan øge surhedsgraden i maven.

Gravide og ammende bør holde det samlede koffeinindtag under 200 mg om dagen, svarende til cirka 2-3 kopper infusion, undgå koncentrerede ekstrakter, kapsler og tinkturer og tage spørgsmålet op ved svangerskabskontrollen; tanninerne nedsætter desuden optagelsen af jern. Personer med jernmangelanæmi bør derfor undgå grøn te til måltiderne og lægge den mellem måltiderne i stedet. Også for mindre børn bør indtaget begrænses, og ved eksisterende sygdom er det klogt at tale med en læge, før teen bliver en fast del af hverdagen.

• Angstlidelser: kan forværre angst og nervøsitet på grund af koffeinindholdet.
• Anæmi: nedsætter optagelsen af jern og frarådes ved jernmangelanæmi.
• Graviditet og amning: højst 200 mg koffein om dagen (2-3 kopper), undgå koncentrerede ekstrakter, kapsler og tinkturer; tag det op ved svangerskabskontrollen.
• Hjerteproblemer: forsigtighed ved takykardi og arytmier.
• Koffeinfølsomhed: undgå eller indtag med måde.
• Leverproblemer: i sjældne tilfælde er meget stort indtag eller koncentrerede ekstrakter forbundet med hepatotoksicitet.
• Maveproblemer: kan irritere maveslimhinden, især på tom mave, med svie og mavesmerter.

Almindelige bivirkninger

Bivirkningerne er normalt milde og hænger først og fremmest sammen med koffeinindholdet. De hyppigste er søvnløshed, nervøsitet, irritabilitet, hovedpine og maveproblemer som kvalme eller diarré, især ved store mængder eller på tom mave. Ved meget højt indtag kan svimmelhed og rysten forekomme, og tanninerne kan give forstoppelse hos følsomme personer. Mådehold er afgørende, og det er værd at holde øje med, hvordan kroppen selv reagerer.

• Forhøjet blodtryk: hos følsomme personer.
• Hjertebanken og takykardi: øget puls hos følsomme personer.
• Hovedpine: hos koffeinfølsomme personer.
• Kvalme og mavesmerter: irritation af mave-tarm-kanalen, især på tom mave.
• Nervøsitet og irritabilitet: ved høje koffeindoser.
• Søvnløshed: især ved indtag sent på dagen.

Lægemiddelinteraktioner

Grøn te kan påvirke virkningen af flere lægemidler og i nogle tilfælde øge risikoen for bivirkninger. Indholdet af K-vitamin kan modvirke blodfortyndende midler som warfarin, mens koffeinet kan forstærke stimulerende midler og svække sedativer. Teen kan desuden hæmme optagelsen af visse lægemidler, blandt andet antibiotika og skjoldbruskkirtelmedicin. Personer i behandling for diabetes bør holde øje med blodsukkeret på grund af en let blodsukkersænkende virkning, og er du i fast medicinsk behandling, bør du tale med en sundhedsprofessionel, før teen eller tilskud bliver en fast vane.

• Antikoagulantia: kan påvirke virkningen af blodfortyndende medicin.
• Onkologisk behandling: EGCG inaktiverer bortezomib kemisk og kan påvirke andre proteasomhæmmere. Patienter i kemoterapi bør undgå ekstrakter og tilskud og informere behandlingsteamet om ethvert indtag, også af infusionen.
• Stimulanser: samtidigt indtag kan forstærke både virkning og bivirkninger.

Kuriositeter og historiske fakta

Historien om Camellia sinensis er lang og tæt sammenvævet med en række civilisationers kultur. Te er verdens næstmest udbredte drik og overgås kun af vand, hvilket siger noget om plantens sociale og kulturelle gennemslagskraft.

Opdagelsen af te

Opdagelsen tilskrives den kinesiske kejser Shen Nung omkring 2737 f.Kr., da nogle blade efter overleveringen faldt ned i hans kogende vand. Siden er teceremonien blevet en kunstart i sig selv, i Japan som Chanoyu og i Kina som Gongfu Cha. Te var så værdifuld, at den blev brugt som byttemiddel, og den drev handelsruter som Te- og Hesteruten mellem Yunnan og Tibet og senere de europæiske søruter.

Sammensætning og andre kuriositeter

Tørrede teblade indeholder mellem 2 og 5 procent koffein målt på tørstof, og alkaloidet står bag en stor del af drikkens opkvikkende virkning. En udbredt misforståelse er, at tetræolie skulle komme fra samme plante; olien, der er kendt for sine antiseptiske egenskaber, udvindes af Melaleuca alternifolia, en helt anden art fra Australien.

Dyrkning og levetid

Teplanten dyrkes i mere end 60 lande og tilpasser sig vidt forskellige klimaforhold. I stor højde vokser den langsommere, men til gengæld udvikler bladene en mere sammensat og eftertragtet smag. Bladene høstes ikke de første 3 år, hvorefter en plante kan give te i op til 50 år, og enkelte eksemplarer lever i hundreder eller endda tusinder af år.

L-theanin

L-theanin er den aminosyre, der kendetegner Camellia sinensis og sjældent findes uden for slægten. Den giver teen dens umamismag og balancerer koffeinets opkvikkende virkning, hvilket forbindes med den afslappede klarhed, drikken er kendt for. De to mest udbredte varieteter er sinensis, den kinesiske te, og assamica, Assam-teen, som adskiller sig i både smag og vækst.

Robert Fortunes smugleri

I 1848 smuglede den skotske botaniker Robert Fortune, som arbejdede for Det Britiske Ostindiske Kompagni, teplanter ud af Kina og tog samtidig erfarne kinesiske dyrkere med til Indien. Handlingen sikrede Det Britiske Imperium kontrol over tehandelen og førte til omfattende plantager i Indien, hvorved centrum for verdens teproduktion flyttede sig, og den globale dynamik i produktion og forbrug blev varigt ændret.

Oprindelse og sorter

Camellia sinensis er hjemmehørende i et område, der strækker sig over det sydvestlige Kina, det nordlige Myanmar og det nordøstlige Indien. Arten har to hovedvarieteter, sinensis fra Kina og assamica fra Assam, og begge er kilde til samtlige tetyper: hvid, grøn, gul, pu-erh, oolong og sort. Selve forarbejdningen beskrives i afsnittet om forarbejdning og høst.

Forarbejdning og høst

Hvilken te der kommer ud af bladene, afgøres af behandlingen efter høsten, hvor oxidationsgraden er det centrale. Sort te er den mest oxiderede, grøn te den mindst. Bladene høstes unge, typisk om foråret, og man går efter spidsen eller skuddet samt de to eller tre øverste blade, som er de sarteste og de mest indholdsrige.

Ofte stillede spørgsmål om Camellia sinensis-te

Hvad er forskellen mellem grøn, sort og hvid te?

Alle tre kommer fra den samme plante, Camellia sinensis, og forskellen ligger udelukkende i forarbejdningen. Hvid te behandles mindst muligt, grøn te varmebehandles for at standse oxidationen, og sort te er fuldt oxideret, hvilket giver hver type sin egen smag og farve. Oolong er delvist oxideret og placerer sig mellem den grønne og den sorte.

Hjælper grøn te med at tabe sig?

Catechiner som EGCG og koffein er undersøgt for en mulig effekt på stofskiftet og fedtforbrændingen, men grøn te er ikke noget mirakelmiddel. Effekten ses tydeligst, når teen indgår i en helhed med afbalanceret kost og regelmæssig motion, og den erstatter ikke de ændringer i levevis, som vægttab hviler på.

Er det sikkert at drikke Camellia sinensis-te under graviditet?

Under graviditet bør det samlede koffeinindtag holdes under 200 mg om dagen, svarende til cirka 2-3 kopper infusion, og koncentrerede ekstrakter og kapsler bør undgås. Høje doser er blevet forbundet med risiko, og følsomheden over for både koffein og tanniner varierer fra person til person. Tag derfor spørgsmålet op med læge eller diætist, så rådet passer til din egen situation.

Kan Camellia sinensis-te forårsage søvnløshed?

Ja, koffeinindholdet kan give søvnløshed hos følsomme personer, især hvis teen drikkes sent på dagen. Mængden af koffein varierer med tetypen og med bryggemetoden. Drik derfor te med koffein i dagens første timer, og vælg koffeinfri urtete om aftenen. L-theanin kan dæmpe koffeinets virkning, men den individuelle følsomhed vejer tungt.

Hvordan skal jeg opbevare Camellia sinensis-te?

Opbevar teen i lufttætte, uigennemsigtige beholdere væk fra lys, varme og fugt, så smag og indholdsstoffer bevares. Undgå steder med kraftige lugte, for teen optager dem let. Luft og lys nedbryder kvaliteten hurtigt, og korrekt opbevaring holder derfor friskheden i længere tid.

Hvad er den bedste måde at brygge grøn te på?

Brug vand på 70-80°C og undgå kogende vand, som brænder bladene og giver en bitter smag, samtidig med at en del af indholdsstofferne nedbrydes. Trækketiden ligger typisk på 2-3 minutter. Si bladene fra bagefter, ellers bliver teen hurtigt for kraftig og bitter.

Hvor mange kopper grøn te kan jeg drikke om dagen?

Den passende mængde varierer fra person til person og afhænger af følsomheden over for koffein og af den enkeltes helbred. Generelt regnes 2-3 kopper om dagen for et rimeligt indtag, som også er nok til at få glæde af teen. Et større forbrug kan give koffeinrelaterede gener, som er beskrevet i afsnittet om kontraindikationer og bivirkninger.

Indeholder grøn te koffein?

Ja, grøn te indeholder koffein, men mindre end kaffe. Koffeinet virker opkvikkende og forbindes med øget årvågenhed og koncentration. Samtidig indeholder teen L-theanin, en aminosyre der giver en roligere form for opmærksomhed og modererer koffeinets virkning.

Hvem bør ikke drikke grøn te?

Grøn te kræver forsigtighed ved jernmangelanæmi, angstlidelser, hjerteproblemer som takykardi og arytmier samt udtalt koffeinfølsomhed. Gravide og ammende behøver ikke opgive infusionen, men bør holde sig inden for den koffeingrænse, der er beskrevet i afsnittet om kontraindikationer og bivirkninger. Har du maveproblemer, så undgå teen på tom mave, og ved risiko for jernmangel bør der gå omkring en time mellem teen og hovedmåltiderne.

Referencer og videnskabelige studier

10 Citerede Kilder

Baseret på 10 citerede kilder (10 Supplerende).

📚Se Alle 10 Citerede Kilder

1. 2010 Chacko, S. M., et al. (2010). Beneficial effects of green tea. Chinese Medicine, 5(1), 13.
2. 2005 Cooper, R., et al. (2005). Medicinal benefits of green tea. J Altern Complement Med, 11(3), 521-528.
3. 2020 Filippini, T., et al. (2020). Green tea for the prevention of cancer. Cochrane Database Syst Rev, 3.
4. 1992 Graham, H. N. (1992). Green tea composition. Preventive Medicine, 21(3), 334-350.
5. 2013 Khan, N., & Mukhtar, H. (2013). Tea polyphenols for health promotion. Nutrients, 5(12), 4935-4951.
6. 2008 Mandel, S., et al. (2008). Green tea polyphenols in neuroprotection. Neuropharmacology, 55(6), 923-932.
7. 2016 Ohishi, T., et al. (2016). Anti-inflammatory Action of Green Tea. Anti-Inflamm Anti-Allergy Agents Med Chem, 15(2), 74-90.
8. 2006 Zaveri, N. T. (2006). Green tea and its polyphenolic catechins. Life Sciences, 78(18), 2073-2080.
9. 2019 Aboulwafa, M. M., et al. (2019). Health Benefits and Phytoconstituents of Camellia sinensis. Antioxidants, 8(10), 455.
10. 2023 Horniman Museum and Gardens. (2023). All about tea: Camellia sinensis.

Seneste Redaktionelle Gennemgang · 03/09/2026