Tinospora cordifolia (Guduchi): egenskaber og fordele

Tinospora cordifolia (Willd.) Miers / Guduchi, også kendt som giloy eller amrita, er en forvedet slyngplante i familien Menispermaceae, hjemmehørende i Syd- og Sydøstasien. Den er en af hjørnestenene i traditionel indisk fytoterapi og værdsættes for sine immunmodulerende, betændelseshæmmende og antioxidante egenskaber.

I ayurvedisk tradition omtales planten ofte som "Amrita", udødelighedens nektar, fordi den traditionelt forbindes med lang levetid og vitalitet. Nyere forskning har undersøgt en stor del af de traditionelle anvendelser og fremhæver den rige fytokemiske sammensætning som forklaring på den brede farmakologiske profil. Studierne har især set på betændelseshæmmende, antioxidante, blodsukkersænkende og leverbeskyttende virkninger, og guduchi hører i dag til de mest undersøgte lægeplanter i global fytoterapi. Samtidig har rapporter om leverskade de senere år gjort planten til genstand for en sikkerhedsdebat, som hører med til billedet.

Folkelige og internationale navne for guduchi

• Dansk: guduchi, giloy.
• Engelsk: guduchi, amrita, giloy, heart-leaved moonseed, Indian tinospora.
• Fransk: guduchi, giloy.
• Hindi: giloy.
• Italiensk: guduchi, giloy.
• Sanskrit (Ayurveda): amrita, guduchi.
• Spansk: guduchi, giloy, semilla de luna con hojas de corazón.
• Tysk: Guduchi, Giloy.

Botaniske synonymer for guduchi

Tinospora cordifolia (Willd.) Miers optræder i litteraturen under flere ældre navne. De hyppigste er Menispermum cordifolium Willd. og Cocculus cordifolius (Willd.) DC., der stammer fra tidligere taksonomiske placeringer af arten; et sjældnere synonym er Tinospora glabra (Burm.f.) Merr. I moderne botanik og farmakologi er Tinospora cordifolia det accepterede navn, mens de øvrige betegnelser nu kun optræder som historiske henvisninger.

Botanisk familie: Menispermaceae

Tinospora cordifolia hører til Menispermaceae, en familie af tokimbladede planter med flere medicinsk anvendte arter. Familien består overvejende af træagtige eller urteagtige slyngplanter med spredtstillede blade og enkønnede blomster og er hovedsageligt udbredt i tropiske og subtropiske egne. Inden for netop denne familie finder man slægten Tinospora.

Menispermaceae er kendt for sin kemiske diversitet, ikke mindst indholdet af alkaloider, og netop den diversitet ligger bag familiens plads i traditionel medicin. Guduchi skiller sig ud selv i det selskab på grund af sit brede udvalg af fytokemiske stoffer, som giver planten et tilsvarende bredt farmakologisk virkningsspektrum. Kendskabet til den botaniske placering er derfor forudsætningen for korrekt identifikation af arten.

Anvendte plantedele af guduchi

• Blade
• Rødder
• Stængel (mest anvendt og undersøgt)

Til medicinsk brug anvendes først og fremmest stænglen, dernæst blade og rødder. Stænglen er den mest værdsatte del, fordi koncentrationen af bioaktive stoffer er højest her.

Etnobotanisk og traditionel brug af guduchi

• Blodmangel
• Diabetes (blodsukkersænkende)
• Feber (febernedsættende)
• Fordøjelsesbesvær og dyspepsi
• Generelt styrkende middel og foryngelsesmiddel (rasayana)
• Gulsot (historisk brug; kræver i dag øjeblikkelig seponering og lægevurdering)
• Hudproblemer
• Kronisk diarré og dysenteri
• Ledsmerter og gigt (etnobotanisk registrering; leddegigt er autoimmun, og guduchi er kontraindiceret her)
• Stress og angst (adaptogen)
• Styrkelse af immunforsvaret (immunmodulerende)
• Urinsyregigt

Listen viser, hvor bredt guduchi er anvendt i den etnobotaniske tradition. Værdsættelsen af planten hviler på de betændelseshæmmende, febernedsættende og antioxidante egenskaber, som traditionen tilskriver den, og kronisk diarré, dysenteri og feber går igen blandt de tilstande, planten knyttes til. Dertil kommer beskrivelserne af den som leverbeskyttende, blodsukkersænkende og immunmodulerende, og brugen som rasayana, det vil sige som almindeligt styrkende og foryngende middel.

To af punkterne på listen skal læses med nutidens øjne. Gulsot optræder i de gamle optegnelser som en indikation, men i dag gælder det modsatte, som beskrevet under kontraindikationer og bivirkninger. Et lignende forbehold gælder ledsmerter og gigt, hvor nutidens kontraindikation vejer tungere end den etnobotaniske optegnelse.

Terapeutiske egenskaber ved Tinospora cordifolia

• Adaptogen (undersøgt for at kroppen med at tilpasse sig stress)
• Antibakteriel (mod bakterier)
• Antidiabetisk (understøtter blodsukkerkontrol)
• Antioxidant (mod frie radikaler)
• Antiviral (mod virus)
• Anti-artritisk (mod gigt)
• Betændelseshæmmende (undersøgt virkning på betændelse)
• Febernedsættende (undersøgt virkning på feber)
• Hjertebeskyttende (undersøgt beskyttende virkning på hjertet)
• Immunmodulerende (undersøgt virkning på immunsystemet)
• Krampestillende (undersøgt virkning ved spasmer)
• Kræfthæmmende (laboratorieundersøgt; ingen påvist effekt hos mennesker)
• Leverbeskyttende (undersøgt beskyttende virkning på leveren)
• Neurobeskyttende (undersøgt beskyttende virkning på nervesystemet)

De egenskaber, der tilskrives Tinospora, dækker et usædvanligt bredt felt, fra antibakterielle og antivirale virkninger over betændelseshæmmende og antioxidante effekter til blodsukkersænkende og febernedsættende egenskaber. Hertil kommer beskrivelser af hjerte-, lever- og nervebeskyttende virkninger samt den immunmodulerende profil, planten er bedst kendt for. Størstedelen af dokumentationen stammer fra laboratorie- og dyreforsøg, mens kliniske studier på mennesker fortsat er begrænsede, og listen skal derfor læses som forskningsspor snarere end som dokumenterede behandlingseffekter.

Detaljeret fytokemisk profil for guduchi

• Alkaloider: berberin, jatrorrhizin, magnoflorin, palmatin, tinosporin.
• Andre forbindelser: alifatiske forbindelser, flavonoider, lignaner, phenolsyrer, polysakkarider, sesquiterpenoider.
• Diterpenoider: cordifoliosider A-E, furanoditerpenoider, tinosporid, tinosporon.
• Glykosider: syringin, tinocordisid.
• Steroider: beta-sitosterol, ecdysteron.

Den fytokemiske profil er både rig og sammensat. Alkaloiderne, med berberin og palmatin som de bedst undersøgte, står sammen med diterpenoiderne tinosporid og tinosporon for en stor del af den beskrevne aktivitet, mens glykosiderne syringin og tinocordisid indgår blandt de øvrige bioaktive stoffer. Polysakkarider og fytosterolet beta-sitosterol bidrager yderligere, og det er samspillet mellem stofgrupperne, der ligger bag plantens brede farmakologiske profil.

Tilberedning og administration af guduchi

• Afkog (te af stænglen)
• Frisk stængelsaft
• Pulver (af tørret stængel)
• Standardiserede ekstrakter (kapsler, tabletter)
• Tinkturer

Valget af tilberedning afhænger af formålet og af, hvad der er tilgængeligt. Afkog af stænglen er den klassiske husholdningsform, mens pulver og tinktur gør planten lettere at dosere over tid, og standardiserede kapsler og tabletter er den form, moderne fytoterapi typisk arbejder med. Hver form giver sin egen koncentration og biotilgængelighed af de aktive stoffer.

Synergi med andre lægeplanter

Immunstøtte

Guduchi kombineres traditionelt med Withania somnifera (ashwagandha) og Ocimum sanctum (tulsi), og kombinationen regnes i ayurveda for at forstærke både den adaptogene og den immunmodulerende virkning. Tanken bag er, at guduchis polysakkarider og alkaloider arbejder sammen med withanoliderne fra ashwagandha og eugenolerne fra tulsi om en mere afbalanceret immunrespons. Kombinationen bruges traditionelt som støtte til kroppens modstandskraft, ikke som erstatning for behandling af infektioner.

Leversundhed

I ayurvedisk praksis kombineres guduchi med Phyllanthus emblica (amla) og Andrographis paniculata (kalmegh), når sigtet er at understøtte leveren. Guduchi bidrager traditionelt med leverbeskyttende og antioxidante egenskaber, mens amla og kalmegh traditionelt beskrives som understøttende for leverfunktionen og galdefremmende. Kombinationen er dog ikke et svar på leversygdom: netop for guduchi er der rapporteret tilfælde af leverskade, og enhver mistanke om leverpåvirkning hører hjemme hos lægen.

Blodsukkerkontrol

Kombinationen af guduchi med Momordica charantia (bittermelon) og Pterocarpus marsupium (indisk kino) er velkendt i ayurvedisk medicin, hvor den bruges til at understøtte blodsukkerreguleringen. Alkaloiderne og glykosiderne i Tinospora cordifolia beskrives her i samspil med charantin fra bittermelon og pterostilben fra indisk kino, og forskningen peger på en mulig virkning på insulinfølsomheden. Kombinationen erstatter ikke antidiabetisk medicin, og samtidig brug kræver løbende kontrol af blodsukkeret.

Opskrifter og brugsanvisninger for guduchi

Afkog af stænglen (traditionel brug til immunforsvaret)

Ingredienser: 10-15 cm frisk guduchi-stængel, 2 kopper vand.

Tilberedning: Vask stænglen grundigt, skær den i små stykker og knus dem let, så saften frigives. Kom stykkerne i en gryde med vandet, bring det i kog, skru ned og lad det simre, til væsken er reduceret til det halve, altså cirka 1 kop. Si afkoget og drik det lunkent, 1 kop dagligt. Afkoget er traditionelt brugt ved feber og som almindeligt styrkende tonikum. Brug det i afgrænsede kure, og følg de rammer for varighed og de advarselstegn, der er beskrevet under kontraindikationer og bivirkninger.

Guduchi-pulver (traditionel brug ved blodsukkerregulering)

Ingredienser: 1 tsk (3-5 g) tørret guduchi-pulver.

Tilberedning: Rør pulveret ud i lunkent vand, aldrig i honning, og tag blandingen én gang dagligt før et måltid. Denne form er traditionelt anvendt som støtte ved type 2-diabetes, men den erstatter ikke ordineret behandling. Mål blodsukkeret regelmæssigt, og tal med lægen om dosis, hvis du i forvejen tager antidiabetisk medicin, da risikoen for lavt blodsukker ellers stiger. Brug pulveret i afgrænsede kure efter de rammer for varighed og de advarselstegn, der er beskrevet under kontraindikationer og bivirkninger.

Guduchi-pulver (traditionel brug som fordøjelsesstøtte)

Ingredienser: 1 tsk guduchi-pulver, 1 kop lunkent vand eller en skefuld honning.

Tilberedning: Rør pulveret ud i det lune vand eller honningen, til blandingen er ensartet, og tag den en til to gange dagligt før måltiderne. Guduchi har en udpræget bitter smag, og det er netop de bitre stoffer, der traditionelt bruges til at stimulere appetit og fordøjelse. Blandingen anvendes traditionelt som støtte ved dårlig fordøjelse og sure opstød. Kør brugen i afgrænsede kure, og hold øje med de advarselstegn, der er beskrevet under kontraindikationer og bivirkninger.

Frisk saft (traditionel brug ved feber)

Ingredienser: 20-30 cm frisk guduchi-stængel, 50 ml vand.

Tilberedning: Vask stænglen grundigt og skær den i små stykker. Blend stykkerne med vandet til en ensartet masse, og si den gennem et fint klæde. Drik 15-20 ml frisk saft én gang dagligt, helst om morgenen. Saften er traditionelt brugt mod feber, men vedvarende eller høj feber hører hjemme hos lægen.

Guduchi-tinktur (traditionel brug i perioder med stress)

Ingredienser: 200 g hakket tørret guduchi-stængel, 1 liter 70% alkohol.

Tilberedning: Kom den hakkede stængel i et mørkt glas og dæk den helt med alkoholen. Luk glasset tæt og lad blandingen macerere to til fire uger på et køligt, mørkt sted, og ryst glasset dagligt. Si derefter gennem et fint klæde eller et kaffefilter og hæld tinkturen på en mørk flaske. Tag 20-30 dråber fortyndet i vand, to til tre gange dagligt, som traditionel adaptogen støtte i perioder med stress. Tinkturen koncentrerer plantens aktive stoffer og er derfor stærkere end afkog og pulver. Brug tinkturen i afgrænsede kure, og følg de advarselstegn, der er beskrevet under kontraindikationer og bivirkninger.

Terapier forbundet med guduchi

Ayurveda

I ayurvedisk medicin regnes guduchi blandt de vigtigste urter overhovedet og klassificeres som "rasayana", altså en plante, der forbindes med lang levetid og forynget vitalitet. Den beskrives som et bittert tonikum, der renser blod og lever, og bruges til at balancere de tre doshaer, Vata, Pitta og Kapha. Traditionen anvender den ved langvarig feber, diabetes og fordøjelsesbesvær, altid som led i en helhedsorienteret tilgang, hvor målet er at genoprette ligevægt frem for at behandle et enkelt symptom. Den klassiske brug ved autoimmune tilstande er derimod ikke forenelig med nutidens forsigtighedsprincip, da plantens immunstimulerende virkning kan forværre den slags sygdomme.

Moderne fytoterapi

I den moderne fytoterapi møder man først og fremmest guduchi som standardiseret ekstrakt i kapsler og tabletter, markedsført til immunstøtte, blodsukkerkontrol og betændelseshæmmende formål. Standardiseringen har til formål at give et ensartet indhold af aktive stoffer, hvor koncentrationen ellers varierer fra tilberedning til tilberedning.

Parallelt arbejder laboratorierne på at isolere og karakterisere de enkelte bioaktive stoffer i Tinospora cordifolia, især alkaloiderne og glykosiderne, med henblik på mere målrettede præparater end helplanteekstrakterne. Den forsigtighed omkring leverfunktionen, der er beskrevet under kontraindikationerne, gælder uændret for de færdige produkter, og standardisering fritager ikke brugeren for at holde øje med symptomer fra leveren.

Kontraindikationer og bivirkninger ved guduchi

Generelle kontraindikationer

Guduchi tolereres af de fleste i de doser, traditionen anbefaler, men "generelt veltolereret" er ikke det samme som risikofri. Den vigtigste undtagelse gælder leveren: et indisk multicenterstudie beskrev leverskade knyttet til selve giloy, herunder forløb, der lignede autoimmun hepatitis. Personer med kendt leversygdom bør derfor holde sig fra planten, og symptomer som gulsot kræver øjeblikkelig seponering og lægevurdering. Det samme gælder mørk urin, vedvarende kvalme eller usædvanlig træthed, og brugen bør i det hele taget holdes i kure på op til fire til seks uger med pause imellem. Planten frarådes desuden ved kendt overfølsomhed over for nogen af dens bestanddele. Gravide og ammende bør tale med en læge først, da der ikke findes tilstrækkelige sikkerhedsdata for disse grupper. Personer med autoimmune sygdomme som lupus eller leddegigt bør undgå guduchi, fordi den immunstimulerende virkning kan forværre tilstanden.

Almindelige bivirkninger

Bivirkninger er sjældne og som regel milde. Det, der oftest beskrives, er gastrointestinale gener som kvalme, opkastning, diarré eller forstoppelse, og af og til et let hududslæt. Generne er typisk forbigående og aftager, når brugen stoppes eller dosis sættes ned. Alvorligere er billedet omkring leveren: nyere studier fra Indien har knyttet brugen af guduchi til tilfælde af leverskade, herunder forløb, der lignede autoimmun hepatitis, og det gjaldt også produkter, hvor plantematerialet var ægte. Personer med eksisterende leversygdom bør derfor undgå planten helt.

Interaktioner med medicin

Guduchis blodsukkersænkende virkning kan lægge sig oven i effekten af antidiabetisk medicin, og resultatet kan blive for lavt blodsukker, altså hypoglykæmi. Er man i immunsuppressiv behandling, trækker planten den modsatte vej og kan modvirke behandlingen.

Særlig opmærksomhed kræver de lægemidler, der i forvejen belaster leveren. Paracetamol i høje doser, statiner, tuberkulosemidler og methotrexat hører til den gruppe, og samtidig brug af guduchi forudsætter lægeligt tilsyn med periodisk kontrol af leverenzymerne. Uanset hvilken medicin der er tale om, bør kombinationen aftales med en læge på forhånd.

Kuriositeter om guduchi

Legenden om Amrita

I hinduistisk mytologi knyttes guduchi til "Amrita", udødelighedens nektar. Legenden fortæller, at guder og dæmoner kærnede mælkehavet, Samudra manthan, for at få fat i nektaren, og at nogle dråber faldt til jorden undervejs og gav ophav til Tinospora cordifolia. Fortællingen forklarer den ærbødighed, planten mødes med i indisk kultur, og dens ry som foryngende og sundhedsfremmende. Guduchi dyrkes den dag i dag i mange indiske haver og opfattes som et symbol på vitalitet og velbefindende.

Vækst på andre træer

Guduchi vokser op ad andre træer, ofte mango eller neem, og netop værtstræet tillægges betydning i traditionen. Planter, der har vokset på neem (Azadirachta indica), menes at optage noget af neemtræets virkning, og den variant kaldes "Nim Giloy". Den regnes i ayurveda for den mest værdifulde form, og forestillingen hører til traditionens egen forklaringsramme.

Adaptogen plante

Guduchi klassificeres som adaptogen, hvilket vil sige, at den beskrives som en urt, der hjælper kroppen med at tilpasse sig fysisk, kemisk og biologisk belastning og finde tilbage til homøostatisk balance. Virkningen betegnes som uspecifik, fordi den ikke retter sig mod ét bestemt organ, men mod organismens generelle modstandskraft. Netop det er baggrunden for plantens plads som almindeligt tonikum i traditionen.

Moderne videnskabelige studier

Guduchi har været genstand for intensiv forskning gennem de seneste årtier, og en stor del af arbejdet har handlet om at efterprøve de traditionelle anvendelser. Fytokemiske analyser har kortlagt et bredt udvalg af bioaktive stoffer, blandt andet alkaloider, diterpenoider og glykosider, som knyttes til plantens virkninger. Undersøgelserne har især kredset om de immunmodulerende, betændelseshæmmende, antioxidante og blodsukkersænkende effekter, og resultaterne har været lovende nok til at skabe global interesse for planten som kosttilskud. Meget af dokumentationen hviler dog fortsat på laboratorie- og dyreforsøg.

Guduchi i ayurvedisk medicin

Guduchi er en af de mest alsidige urter i ayurveda og nævnes i de klassiske tekster Charaka Samhita og Sushruta Samhita. Den er klassificeret som "rasayana", en kategori af urter, der forbindes med sundhed, lang levetid og modstandskraft. Brugen går tusinder af år tilbage, og optegnelserne dækker alt fra langvarig feber til stofskiftelidelser. Det er den bredde, der har givet planten dens plads som en af grundpillerne i indisk fytoterapi.

Ofte stillede spørgsmål om guduchi

Kan guduchi indtages dagligt?

Traditionen bruger guduchi dagligt i moderate doser, oftest som afkog eller pulver, til immunstøtte og almindeligt velvære. Brugen bør holdes i afgrænsede kure med pauser imellem frem for at fortsætte ubegrænset, og både dosis og varighed bør aftales med en sundhedsprofessionel eller en ayurvedapraktiker, især ved kronisk sygdom eller samtidig medicin.

Hjælper guduchi med at regulere blodsukkeret?

Guduchi tilskrives blodsukkersænkende egenskaber og er traditionelt anvendt i ayurveda til at understøtte blodsukkerreguleringen, og forskningen har undersøgt en mulig virkning på insulinfølsomheden. Planten er dog ikke en erstatning for ordineret diabetesmedicin, og kombinationen af de to kræver lægeligt tilsyn og regelmæssig måling, fordi blodsukkeret ellers kan falde for lavt.

Kan børn indtage guduchi?

Brug til børn kræver forsigtighed og bør kun ske under tilsyn af kvalificeret sundhedspersonale. Der findes ingen sikkerhedsdata for børn, og de beskrevne tilfælde af leverskade hos voksne taler for ekstra tilbageholdenhed. Feber hos et barn skal vurderes af en læge, aldrig behandles med planten på egen hånd.

Kan guduchi forårsage leverskade?

Selvom guduchi traditionelt værdsættes for sine leverbeskyttende egenskaber, er der rapporteret leverskade ved brug, selv med autentiske produkter og i sædvanlige doser; forfalskning og overforbrug øger risikoen yderligere. Køb guduchi fra pålidelige kilder, og vær opmærksom på, at anbefalede doser ikke i sig selv udelukker leverpåvirkning. Ved symptomer på leverdysfunktion som gulsot skal brugen straks stoppes og læge kontaktes.

Hvad er den bedste måde at indtage guduchi på?

Det afhænger af formålet og af personlig præference. De almindeligste former er afkog, pulver, tinktur og standardiserede ekstrakter i kapsler. Afkoget passer til daglig brug og almindelig immunstøtte, mens ekstrakterne giver en mere koncentreret og ensartet dosis, når sigtet er mere specifikt. En ayurvedapraktiker eller anden sundhedsprofessionel kan anbefale den form og dosis, der passer til den enkelte.

Hvad er guduchi-te?

Guduchi-te er en infusion eller et afkog lavet på stænglen af Tinospora cordifolia. Den kan laves på frisk eller tørret stængel og har en udpræget bitter smag, som stammer fra plantens indholdsstoffer. I ayurveda drikkes den traditionelt som immunstøtte, ved feber og som led i blodsukkerregulering, og den regnes for en af de enkleste måder at bruge planten på.

Hvad er de vigtigste fordele ved guduchi-te?

Traditionen tilskriver guduchi-te en styrkende virkning på immunforsvaret, en dæmpende effekt på betændelse, beskyttelse af leveren, regulering af blodsukkeret og nedsættelse af feber. Hertil kommer de adaptogene egenskaber, der forbindes med bedre håndtering af stress, samt en vis effekt på fordøjelse og hud. Det er traditionelle anvendelser, ikke dokumenterede behandlingseffekter.

Hvordan tilberedes guduchi-te?

Brug 10-15 cm frisk stængel, skåret i stykker og let knust, eller 1 tsk pulver af tørret stængel. Den friske stængel koges i 500 ml vand, til væsken er reduceret til det halve, hvorefter den sies og drikkes. Bruger du pulver, hældes 250 ml kogende vand over pulveret, og teen trækker i fem til syv minutter. Drik den lunken, en til to gange dagligt, afhængigt af formålet og af, hvad en sundhedsprofessionel anbefaler.

Er der kontraindikationer for guduchi-te?

Ja. Teen frarådes gravide og ammende, personer med autoimmune sygdomme som lupus og leddegigt samt personer med kendt overfølsomhed over for planten. Diabetikere bør være varsomme på grund af den blodsukkersænkende virkning, og det samme gælder personer i immunsuppressiv behandling eller i behandling med lægemidler, der belaster leveren. Tal med en sundhedsprofessionel, før du begynder.

Har guduchi-te bivirkninger?

Bivirkninger er som regel sjældne og milde. Det, der beskrives, er først og fremmest gastrointestinale gener som kvalme, opkastning eller diarré, især ved høje doser, og i sjældnere tilfælde allergiske hudreaktioner. Stop brugen, hvis der opstår uønskede reaktioner, og kontakt en læge. En sundhedsprofessionel kan hjælpe med at finde en passende dosis og dermed mindske risikoen.

Referencer og videnskabelige studier

8 Citerede Kilder

Evidensniveau: 🥇 Højt

Baseret på 8 citerede kilder (7 Peer-Reviewed, 1 Supplerende).

📚Se Alle 8 Citerede Kilder

Peer-Reviewed Videnskabelige Studier (7)

1. PMC2020 Kumar, Pradeep, et al. “Tinospora cordifolia (Giloy): Phytochemistry, ethnopharmacology, clinical application and conservation strategies.” Current Pharmaceutical Biotechnology. 2020. PubMed.
2. PMC2019 Sharma, P., et al. “The chemical constituents and diverse pharmacological importance of Tinospora cordifolia.” Heliyon. 2019. PubMed.
3. PMC2021 Nagral, Aabha, et al. “Herbal Immune Booster-Induced Liver Injury in the COVID-19 Pandemic – A Case Series.” Journal of Clinical and Experimental Hepatology. 2021. PubMed.
4. PMC2022 Kulkarni, Anand V., et al. “Tinospora cordifolia (Giloy)-induced liver injury during the COVID-19 pandemic – Multicenter nationwide study from India.” Hepatology Communications. 2022. PubMed.
5. PMC2012 Saha, Soham, and Shyamasree Ghosh. “Tinospora cordifolia: One plant, many roles.” Ancient Science of Life. 2012. PubMed.
6. PMC2024 Philips, C. A., and A. H. Theruvath. “A comprehensive review on the hepatotoxicity of herbs used in the Indian (Ayush) systems of alternative medicine.” Medicine (Baltimore). 2024. PubMed.
7. PMC2024 Gupta, A., et al. “Tinospora cordifolia (Giloy): An insight on the multifarious therapeutic potential.” Heliyon. 2024. PubMed.

Supplerende Læsning (1)

1. 2004 Sinha, Kirti, et al. “Tinospora cordifolia (Guduchi), a reservoir plant for therapeutic applications: A review.” Indian Journal of Traditional Knowledge. 2004. nopr.niscpr.res.in.

Seneste Redaktionelle Gennemgang · 03/09/2026