Agave americana (Amerikansk agave): egenskaber og fordele

Agave americana L. / Amerikansk agave er en sukkulent i familien Asparagaceae, hjemmehørende i de tørre egne af Mexico og det sydlige USA og kendt for sin robusthed og sine meget alsidige anvendelser. Gennem århundreder var Agave americana en vigtig kilde til føde, fibre, drikke og lægemidler for en række oprindelige kulturer og havde en fremtrædende plads i de etnobotaniske traditioner og den lokale økonomi i store dele af Mesoamerika.

Kælenavnet “århundredeplante” skyldes plantens særlige livscyklus, hvor en lang periode med vegetativ vækst går forud for dannelsen af en enkelt, imponerende blomsterstængel, hvorefter planten dør. Før blomstringen finder det bagte hjerte, fibrene og saften anvendelse i alt fra fremstilling af gærede og destillerede drikke som pulque og mezcal til folkemidler mod forskellige gener. Plantens fytokemiske stoffer, blandt andet saponiner og flavonoider, undersøges for antiinflammatorisk og antibakteriel aktivitet i laboratorie- og dyreforsøg, endnu uden bekræftelse i kliniske forsøg med mennesker. Den friske saft er til gengæld irriterende for hud og slimhinder, og den rå plante må ikke indtages, en forholdsregel der gælder gennem hele artiklen.

Folkelige og internationale navne#

• Dansk: Agave, Amerikansk agave.
• Engelsk: American Agave, American Aloe, American Century Plant, Century Plant, Centuryplant, Flowering Aloe, Maguey, Spiked Aloe.
• Fransk: Agave Américain, Agave d’Amérique, Faux Aloès.
• Italiensk: Agave.
• Portugisisk: Agave, Agave-Americana, Aloé-dos-Cem-Anos, Cacto-da-Praia, Pita, Piteira, Piteira-Brava, Piteira-de-Boi.
• Spansk: Agave, Lechuguilla, Maguey, Mescal, Pita Común.
• Tysk: Agave, Amerikanische Agave, Hundertjährige Agave.

I Brasilien betegner navnet “piteira” som regel Furcraea foetida, en plante af en anden slægt med lignende udseende, så folkenavnet alene er ikke nok til at identificere Agave americana, hvis blade har kraftige torne langs kanterne og i spidsen.

Botaniske synonymer#

Det i dag accepterede navn er Agave americana L., og arten har gennem sin taksonomiske historie samlet adskillige synonymer, blandt andet Agave altissima Zumagl., Agave communis Gaterau, Agave complicata Trel. ex Ochot., Agave cordillerensis, Agave felina, Agave gracilispina, Agave rasconensis Trel., Agave zonata Trel. og Aloe americana (L.) Crantz. Navnene afspejler de omklassificeringer, planten har gennemgået i forskellige perioder og botaniske forskningsmiljøer, og i ældre værker står slægten stadig i familien Agavaceae, der i dag indgår i Asparagaceae.

Agave må heller ikke forveksles med nærtbeslægtede arter, der har deres egne anvendelser og data: Agave sisalana er sisal, der især dyrkes for fiberens skyld; Agave tequilana er den eneste råvare til tequila; og Furcraea foetida er den “piteira”, der er almindelig i Brasilien, og hører til en anden slægt. En stor del af oplysningerne om agaviner, inulin og agavesirup stammer fra Agave tequilana og Agave salmiana og kan ikke uden videre overføres til Agave americana.

Botanisk familie: Asparagaceae#

Agave americana tilhører familien Asparagaceae, underfamilien Agavoideae, en stor og varieret gruppe af blomsterplanter, der spænder fra flerårige urter til buske og træagtige former, hvoraf mange værdsættes for deres pryd-, nærings- eller lægeværdi. Klassifikationen placerer agaven tæt på slægter som Dracaena, Yucca og Hosta, som den deler morfologiske og fytokemiske træk med, herunder et markant indhold af steroide saponiner.

Anvendte dele til te og tilberedninger#

• Aguamiel (saft fra hjertet)
• Blade
• Blomster, spises kun efter opkogning og fuld tilberedning
• Hjerte (piña), spises kun efter langvarig tilberedning
• Plantemasse
• Plantesaft
• Rødder

Rå blade og rå saft egner sig ikke til indvortes brug, fordi de indeholder hæmolytiske saponiner og krystaller af calciumoxalat, og frisk saft kræver handsker ved håndtering på grund af risikoen for dermatitis.

Etnobotanisk og traditionel brug#

• Fødevare (hjerte og blomster, altid efter langvarig tilberedning)
• Kosmetiske ingredienser
• Mezcal (destilleret alkoholisk drik fremstillet af det bagte og gærede hjerte)
• Papir (fibre fra bladene)
• Pulque (alkoholisk drik fremstillet ved gæring af aguamiel, uden medicinsk formål)
• Reb (fibre fra bladene)
• Sirup (aguamiel inddampet ved kogning, til madlavning)
• Sæbe (plantemasse rig på saponiner, der skummer i vand)
• Traditionel medicin (folkelig brug ved betændelse, fordøjelsesbesvær, dysenteri, gulsot, hudproblemer, forstoppelse og syre i maven, uden klinisk forsøg der bekræfter det)

Terapeutiske egenskaber#

• Afførende (folkelig brug uden klinisk forsøg, under undersøgelse)
• Antibakteriel (aktivitet af bladekstrakter mod Staphylococcus aureus og Pseudomonas observeret i laboratoriet)
• Antiproliferativ (aktivitet observeret i laboratorieforsøg, uden klinisk dokumentation)
• Antireumatisk (folkelig brug uden klinisk forsøg, under undersøgelse)
• Betændelsesdæmpende (effekt observeret i dyremodeller med bladekstrakt, tilskrevet flavonoider, geniner og saponiner)
• Blodsukkersænkende (effekt observeret i et dyreforsøg, uden data fra mennesker)
• Leverbeskyttende (effekt observeret hos rotter med methanolekstrakt af bladene, uden data fra mennesker)
• Vanddrivende (folkelig brug uden klinisk forsøg, under undersøgelse)

Fytokemisk profil#

Agave americana indeholder en række bioaktive forbindelser, der er med til at forklare den videnskabelige interesse for planten, først og fremmest en høj andel af kulhydrater, som fungerer som energireserve og som strukturelle bestanddele i vævet. Saponiner, glykosider der skummer i vand og undersøges for antiinflammatorisk aktivitet, er artens mest karakteristiske stofgruppe, ledsaget af de steroide geniner, de dannes ud fra, samt flavonoider, isoflavoner og kumariner, som tilskrives antioxidante effekter i laboratorieforsøg.

Analyser af bladekstrakter viser desuden et betydeligt indhold af samlede fenoler og flavonoider, stoffer der hænger sammen med plantens eget forsvar og undersøges for mulige virkninger på menneskers sundhed. Den friske saft indeholder også rafider, nåleformede krystaller af calciumoxalat, som sammen med saponinerne forklarer irritationen af hud og slimhinder. Fruktaner af agavintypen og inulin, som ofte nævnes i materiale om agave, er især karakteriseret hos Agave tequilana og Agave salmiana, og de data bør ikke uden forbehold overføres til Agave americana.

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)#

• Bladte (folkelig brug til indvortes brug, uden sikkerhedsdata; brug ikke rå blade eller rå saft)
• Ekstrakter (methanol- og vandekstrakter, anvendt i laboratorie- og dyreforsøg)
• Fermentering og destillation (fremstilling af pulque og mezcal, alkoholiske drikke uden medicinsk formål)
• Grødomslag og kompresser (traditionel udvortes brug, i dag frarådet med frisk saft på grund af risikoen for dermatitis)
• Langvarig tilberedning af hjertet (traditionel madlavning, i ovn eller jordhule, i mange timer)
• Sirup (aguamiel kogt i timevis, til den tykner, brugt som sødemiddel i madlavning)

Synergi med andre planter#

Forskning tyder på, at kombinationer af planteekstrakter kan fremme sårheling i forsøgsmodeller, men der findes ingen studier eller etnobotaniske optegnelser, der beskriver en specifik synergi mellem Agave americana og andre planter i traditionelle formuleringer. Undertiden nævnes kombinationen med Aloe vera, hvis gel traditionelt bruges ved hudirritation, men den kombination har intet dokumenteret traditionelt grundlag og berettiger ikke til at påføre frisk agavesaft på huden, da saften er irriterende og ikke må bruges som sårhelende middel.

Opskrifter og brugsprotokoller#

Bagt agave (plantens hjerte)

Traditionel mexicansk madlavning, beskrevet her som kulturel kuriositet og uden noget sundhedsformål. Fuldstændig og langvarig tilberedning er påkrævet, fordi det rå hjerte indeholder saponiner og calciumoxalat og ikke må spises.

Ingredienser: Hjerte af Agave americana (piña).

Tilberedning: Høst agaven, skær bladene af og pak hjertet ind i alufolie, og brug handsker under hele håndteringen. Bag det ved 175 °C (350 °F) i cirka 10 timer, til det er helt mørt og gyldent. Lad det køle af, og udvind derefter saften og plantemassen, som traditionelt bruges som grundlag for gærede drikke eller spises som føde.

Kogte blomster

Traditionel kulinarisk brug af blomsterne, registreret som madlavning og ikke som lægemiddel, altid med fuldstændig opkogning og tilberedning før indtagelse.

Ingredienser: Blomster af Agave americana, hvidløg, kartofler, løg.

Tilberedning: Kog blomsterne, fjern kronbladene og lad dem simre med hvidløg, kartofler og løg ved lav varme, til alle ingredienser er godt kogte, så blomsternes karakteristiske smag kommer frem.

Fremstilling af mezcal

Traditionel mexicansk håndværksproces for en alkoholisk drik, beskrevet her af kulturel interesse og uden noget medicinsk formål. Mezcal kan fremstilles af flere agavearter, mens tequila pr. definition kun kommer fra Agave tequilana.

Ingredienser: Agavehjerte (piña).

Tilberedning: Bag plantens hjerte i underjordiske ovne med varme sten, et trin der giver mezcal den karakteristiske røgede smag. Efter tilberedningen knuses, gæres og destilleres piñaen.

Agavesirup

Traditionel kulinarisk tilberedning, brugt som sødemiddel, der kræver lang kogning af aguamiel og ikke må forveksles med at drikke rå saft. En stor del af de udbredte ernæringsdata om agavesirup gælder Agave tequilana og Agave salmiana.

Ingredienser: Saft af Agave americana (aguamiel).

Tilberedning: Kog agavesaften uden låg i 4 til 5 timer under omrøring en gang imellem, til den får en lys ravfarve og en sirupsagtig konsistens, hvorefter den kan bruges i madlavning.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier#

Homøopati

I homøopatien nævner traditionelle repertorier Agave americana ved fordøjelsesproblemer som fordøjelsesbesvær, oppustethed og luft i maven samt ved gonoré, skørbug, mavepine og smertefulde erektioner, indikationer der tilhører den homøopatiske tradition og ikke er klinisk dokumenteret. Food and Drug Administration (FDA), den amerikanske tilsynsmyndighed, har ikke vurderet sikkerheden eller virkningen af homøopatiske produkter, og al brug bør ske under vejledning af en kvalificeret fagperson.

Traditionel mexicansk medicin

I Mexico og det sydvestlige USA indgår maguey i folkemedicinske praksisser, der er registreret i etnobotaniske undersøgelser, som nævner brugen af planten ved fordøjelsesgener, betændelse og hudproblemer. Beretningerne dokumenterer traditionen, men erstatter ikke kliniske studier, og udvortes brug af frisk saft frarådes i dag på grund af risikoen for dermatitis.

Kontraindikationer og bivirkninger#

Kontaktdermatitis og irritation af slimhinder

Den friske saft fra Agave americana indeholder rafider af calciumoxalat og saponiner og giver irritativ kontaktdermatitis med kliniske rapporter om blærer og purpura hos personer, der håndterer planten, foruden irritation af slimhinderne. Derfor skal agave håndteres med handsker, og den friske saft må aldrig påføres huden som “sårhelende” middel.

Toksicitet ved indvortes brug

Indvortes brug af rå blade eller rå saft er giftigt på grund af de hæmolytiske saponiner og calciumoxalatet. Planten bliver først til føde efter langvarig tilberedning af hjertet, en traditionel mexicansk tilberedning, der her nævnes som kulturel kuriositet og uden sundhedsanprisning. Gæret aguamiel, kendt som pulque, er en alkoholisk drik og ikke et medicinsk præparat. De traditionelle anvendelser som vanddrivende, afførende og antireumatisk middel er folkelig brug uden klinisk forsøg, stadig under undersøgelse, og al indvortes brug kræver vejledning fra en sundhedsfaglig person.

Graviditet og amning

Gravide og ammende bør undgå agave, både på grund af saponinerne og fordi planten er registreret brugt som emmenagogum, det vil sige til at fremme menstruationen. Der findes heller ingen sikkerhedsdata for brug hos børn, og det bør undgås.

Lægemiddelinteraktioner

Da der blev set en blodsukkersænkende effekt i et dyreforsøg, bør personer, der tager antidiabetika eller insulin, være forsigtige, fordi de samlede effekter kunne sænke blodsukkeret for meget. Den vanddrivende virkning, som traditionen tilskriver planten, kræver også forsigtighed hos personer, der tager vanddrivende medicin eller lithium, hvis koncentration i blodet kan ændre sig ved væsketab. Ved enhver længerevarende behandling bør man rådføre sig med en læge eller et apotek, før planten kombineres med medicin.

Kuriositeter#

Århundredeplanten (century plant)

Agave americana har fået kælenavnet “århundredeplante” på grund af sin usædvanlige livscyklus, hvor den vokser vegetativt i 10 til 30 år, før den danner en enkelt, imponerende blomsterstængel. Efter blomstringen dør planten, men den efterlader skud ved basis, som bliver til nye planter.

Maguey: et kulturelt symbol

I Mexico kendes Agave americana som “maguey” og har stor kulturel og økonomisk betydning som grundlag for traditionelle drikke som mezcal og pulque og for mange kulinariske og håndværksmæssige anvendelser, i en sådan grad at den ses som et egentligt symbol på mexicansk identitet.

Brug hos mescalero-apacherne

Mescalero-apacherne, et oprindeligt folk fra det sydvestlige USA og det nordlige Mexico, var i høj grad afhængige af Agave americana for deres livsgrundlag og udnyttede planten som føde, som fiberkilde til reb og tekstiler og endda de skarpe bladspidser, der blev til redskaber og våben. Forholdet til maguey viser tydeligt plantens alsidighed og betydning i tørre egne.

Brug som sæbe

Plantemassen fra Agave americana, især fra visse varieteter, kan fungere som naturlig sæbe, og i nogle egne kaldes planten “Mexican Soap”, fordi saponinerne skummer, når de gnides med vand, hvilket førte til brug i personlig hygiejne og til vask af tøj, altid med beskyttelse af hænderne mod den irriterende saft.

Ofte stillede spørgsmål#