Crocus sativus (Safran): egenskaber og fordele

Crocus sativus L., i daglig tale kendt som safran eller safrankrokus, er en flerårig urteagtig plante i familien Iridaceae. Planten værdsættes for blomsternes støvfang, der efter tørring udgør det røde krydderi, som sælges i tråde. Dens præcise oprindelse i naturen er ukendt, men den menes at være opstået på det græske fastland ved udvælgelse af den vilde Crocus cartwrightianus. Dyrkningen og brugen af safran går mere end 3.500 år tilbage og strækker sig over mange kulturer og kontinenter, fra madlavning til traditionel medicin [1].

I urtetraditionen har safran været brugt i årtusinder, og moderne forskning er begyndt at undersøge en del af disse anvendelser, hvilket har placeret Crocus sativus blandt verdens mest studerede lægeplanter. De mest konsistente resultater angår lette til moderate symptomer på depression og angst, mens de fleste andre anvendelser stadig hviler på foreløbige studier [1][2]. I Brasilien bruges navnet açafrão også om gurkemeje (Curcuma longa), der dér kaldes açafrão-da-terra, men der er tale om to forskellige planter. Alt det, der beskrives nedenfor, gælder udelukkende Crocus sativus.

Folkelige og internationale navne

• Dansk: safran, safrankrokus.
• Engelsk: saffron, saffron crocus.
• Fransk: safran.
• Italiensk: zafferano.
• Portugisisk: açafrão, açafrão-verdadeiro.
• Spansk: azafrán.
• Tysk: Echter Safran, Safran.

Navne, der betyder noget i retning af “efterårssafran”, som det engelske autumn crocus, er bevidst udeladt af listen, fordi de som regel betegner Colchicum autumnale. Denne plante, på dansk høsttidløs, er giftig og må ikke forveksles med safran.

Botaniske synonymer

Crocus sativus L. er det anerkendte botaniske navn for safran, selv om nogle kilder stadig omtaler planten med sjældne eller forældede synonymer. Arten er en steril triploid, hvilket betyder, at den ikke formerer sig kønnet og kun kan dyrkes ved vegetativ formering ud fra stængelknolde. Dens mest sandsynlige stamform er den vilde art Crocus cartwrightianus, der er hjemmehørende i Grækenland.

Botanisk familie: Iridaceae

Crocus sativus tilhører familien Iridaceae (irisfamilien), der består af enkimbladede planter, hvoraf mange er kendt for deres iøjnefaldende og farverige blomster. Familien omfatter slægter som Crocus, Gladiolus og Iris. Hos safran har hver blomst tre støvdragere og en griffel, der deler sig i tre røde støvfang, netop krydderiets tråde. Denne opbygning gør det lettere at skelne safran fra planter, der ligner den, som dem i slægten Colchicum (familien Colchicaceae), der er giftige og har seks støvdragere.

Anvendte dele til te og tilberedninger

• Tørrede støvfang (safrantråde)

Etnobotanisk og traditionel brug

Traditionelle kilder fra forskellige kulturer beskriver brugen af safran i de situationer, der er nævnt nedenfor, hvilket dokumenterer plantens brugshistorie, men ikke er ensbetydende med klinisk dokumentation for virkning.

• Afrodisiakum
• Betændelseshæmmende og antiseptisk
• Fordøjelsesproblemer
• Hudlidelser
• Luftvejsproblemer
• Nedtrykthed og søvnløshed
• Tonikum for nerve- og karsystemet
• Urinvejs- og menstruationsbesvær
• Øjenproblemer

Terapeutiske egenskaber

En stor del af egenskaberne nedenfor stammer fra laboratorie- og dyreforsøg, og de kliniske forsøg på mennesker, som stadig er små, fokuserer især på humør og angst [1][2].

• Antidepressiv (metaanalyser af små kliniske forsøg peger på en effekt på lette til moderate symptomer på depression og angst, uden at erstatte lægelig behandling)
• Antihyperglykæmisk (effekt på blodsukkeret undersøgt i foreløbige studier)
• Antimikrobiel (aktivitet mod bakterier og svampe observeret i laboratoriet)
• Antioxidant (beskyttelse af cellerne mod oxidative skader i eksperimentelle studier)
• Antiproliferativ (aktivitet observeret i laboratoriestudier, uden klinisk dokumentation)
• Beroligende (traditionelt beskrevet som afslappende)
• Betændelseshæmmende (dæmpning af inflammatoriske processer observeret i eksperimentelle studier)
• Hjertebeskyttende (beskyttelse af hjertet undersøgt i eksperimentelle studier)
• Immunstimulerende (stimulering af immunforsvaret observeret i foreløbige studier)
• Lipidsænkende (sænkning af blodets lipider observeret i foreløbige studier)
• Nethindebeskyttende (beskyttelse mod nethindeskader undersøgt i foreløbige studier)
• Neurobeskyttende (beskyttelse af nervesystemet observeret i eksperimentelle studier)
• Slimløsende (traditionelt beskrevet som en hjælp til at få slim op)
• Smertestillende (smertelindring observeret i foreløbige studier)

Fytokemisk profil

Trådenes intense farve skyldes især crociner, den bitre smag picrocrocin og aromaen safranal, plantens vigtigste flygtige bestanddel. Det er disse stoffer, størstedelen af den farmakologiske forskning i safran koncentrerer sig om [1].

• Crocetin
• Crocin
• Flavonoider (kæmpferol, quercetin)
• Flygtige forbindelser (isophoron)
• Picrocrocin
• Safranal

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)

• Brug i madlavning
• Ekstrakter
• Infusion
• Kapsler og tabletter med standardiseret ekstrakt
• Æterisk olie

I kliniske studier undersøges safran som regel som standardiseret ekstrakt i kapsler, i meget små daglige mængder og over afgrænsede perioder. Ved brug i hjemmet, i te og madlavning, anvendes derimod kun nogle få tråde pr. tilberedning. Uden for det kulinariske niveau skal mængde, form og varighed af medicinsk brug fastlægges i hvert enkelt tilfælde. Doser langt over de kulinariske kan give bivirkninger og forgiftning, som beskrevet under kontraindikationerne. Tal med en læge eller anden sundhedsfaglig person, før du bruger ekstrakter, kapsler eller te regelmæssigt, da oplysningerne i denne artikel kun er til information og ikke erstatter en sådan vurdering.

Synergi med andre planter

Kombinationer knyttet til humør og angst

Safrans virkning på humøret tilskrives især safranal og crociner, og derfor kan safran kombineres med planter, der traditionelt bruges til samme formål, som perikon (Hypericum perforatum) og rosenrod (Rhodiola rosea). Tanken bag kombinationen er, at hver plante skulle virke via forskellige neurokemiske baner [1]. Det er en hypotese baseret på de enkelte planters virkningsmekanismer og ikke et dokumenteret resultat af kombinationen. Perikon kræver særlig forsigtighed, fordi den også påvirker serotonin og interagerer med mange lægemidler, så denne kombination bør kun anvendes efter faglig vejledning.

Kombinationer til kognitiv støtte

På grund af den neurobeskyttende aktivitet, der er observeret i eksperimentelle studier, optræder safran også sammen med bacopa (Bacopa monnieri) og ginkgo (Ginkgo biloba), planter der traditionelt bruges til at støtte hukommelsen og hjernens funktion [1]. Den beskyttelse mod kognitiv svækkelse, man forventer af denne kombination, er stadig ikke klinisk dokumenteret. Da både ginkgo og safran har en beskrevet hæmmende effekt på blodpladernes sammenklumpning, kræver kombinationen ekstra forsigtighed hos personer, der tager antikoagulerende eller blodpladehæmmende medicin.

Betændelseshæmmende og antioxidative kombinationer

Safran er rig på antioxidanter som crociner og kombineres i den kulinariske og urtemedicinske tradition med gurkemeje (Curcuma longa) og ingefær (Zingiber officinale). Kombinationen samler den betændelseshæmmende og antioxidative aktivitet, der er beskrevet for hver plante i eksperimentelle studier [1]. Blandingen nævnes traditionelt ved kroniske betændelsestilstande, men en samlet effekt af de tre planter er endnu ikke påvist i kliniske forsøg.

Opskrifter og brugsprotokoller

Safrante til afslapning og humør

En infusion af nogle få safrantråde, i en mængde svarende til den i madlavning, bruges traditionelt i stunder med afslapning og for det følelsesmæssige velvære.

Ingredienser: en lille knivspids safrantråde (kulinarisk mængde), 1 kop (200 ml) varmt vand, der ikke koger, og honning efter smag (valgfrit).

Tilberedning: læg trådene i en kop, varm vandet op til ca. 80 til 90 °C, hæld det over trådene, og lad det trække i 5 til 10 minutter. Hvor ofte teen drikkes, bør aftales med en sundhedsfaglig person, især hvis man tager antidepressiva eller anden fast medicin.

Safrantinktur til kognitiv støtte

Alkoholtinkturen af støvfangene bruges traditionelt til kognitiv støtte og kan holde sig længere, men den mængde, der indtages, kræver faglig vejledning.

Ingredienser: 1 g safranstøvfang og 100 ml kornsprit på 70 %.

Tilberedning: knus støvfangene let, og kom dem sammen med spritten i en flaske af mørkt glas. Lad blandingen trække i 2 til 4 uger, og ryst flasken hver dag. Si derefter væsken, og opbevar tinkturen i en dråbeflaske. Antallet af dråber og hvor ofte tinkturen tages, bør ikke fastlægges på egen hånd, så tal med en sundhedsfaglig person. Fordi tinkturen indeholder alkohol, egner den sig ikke til gravide, børn og personer, der skal undgå alkohol.

Brug i madlavning for det generelle velvære

Brug i madlavning er den mest almindelige og sikre måde at indtage safran på, og de udblødte tråde bruges traditionelt til at give farve, aroma og smag til retter som paella, risotto og supper.

Ingredienser: 3 til 5 safrantråde, en knivspids salt og 1 spiseskefuld varmt vand eller lunken mælk.

Tilberedning: knus trådene med saltet, tilsæt væsken, og lad det trække i 15 til 20 minutter, før blandingen kommes i retten.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier

Klinisk fytoterapi

I klinisk fytoterapi undersøges standardiserede safranekstrakter i kapsler og tabletter som støtte ved let til moderat depression, angst og kognitive gener, også sammenlignet med antidepressiva af typen selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) [1][2][3]. Denne brug forudsætter diagnose, ordination og faglig opfølgning og må aldrig bruges til på egen hånd at erstatte en igangværende behandling.

Traditionel og komplementær medicin

Safran har en fremtrædende plads i systemer som ayurveda og traditionel persisk medicin, der ifølge århundredgamle kilder bruger den som tonikum, til at løfte humøret og som hjælp til fordøjelsen [1].

Aromaterapi

Safranal, safrans vigtigste flygtige bestanddel, har vist angstdæmpende og afslappende aktivitet i eksperimentelle studier, hvilket vækker interesse inden for aromaterapi som et middel til velvære [1]. Denne brug er stadig på et udforskende stadie og erstatter ikke faglig opfølgning ved stress eller angst.

Kontraindikationer og bivirkninger

Generelle kontraindikationer

Kulinariske mængder safran er sikre, men over ca. 1,5 g om dagen opstår der bivirkninger, og 5 g eller mere er en giftig dosis, der kan give opkastning, blødninger og gulsot [4]. Safran er kontraindiceret under graviditet i medicinsk dosis, fordi der findes traditionelle beretninger om brug som abortmiddel i høj dosis, og fordi safran kan stimulere livmodersammentrækninger, så gravide bør holde sig til kulinariske mængder. Under amning og hos børn anbefales samme grænse, fordi der mangler sikkerhedsdata om medicinske doser. Personer med allergi over for planter i familien Iridaceae eller med koagulationsforstyrrelser bør undgå medicinsk brug eller kun bruge safran under lægeligt tilsyn. Personer med bipolar lidelse skal være særligt forsigtige, da der er rapporteret om et manisk skift i forbindelse med safran.

Almindelige bivirkninger

Ved almindelige mængder er bivirkninger sjældne, men de kan omfatte mave-tarm-gener, allergiske reaktioner, svimmelhed og døsighed, især ved høje doser. Usædvanlig blødning, vedvarende opkastning eller gulfarvning af hud og øjne er tegn på, at brugen skal stoppes, og at man straks skal søge læge.

Interaktioner med lægemidler

Safran bør ikke kombineres med serotonerge antidepressiva eller med perikon uden aftale med den, der står for behandlingen. På grund af den hæmmende effekt på blodpladerne kræver safran forsigtighed sammen med antikoagulerende og blodpladehæmmende medicin. Safran kan også interagere med blodtrykssænkende og beroligende midler og i teorien med blodsukkersænkende midler, eftersom foreløbige studier undersøger dens virkning på blodsukkeret. Det er nødvendigt at tale med en sundhedsfaglig person før enhver brug i medicinsk øjemed.

Forfalskning og farlige forvekslinger

Safran forfalskes ofte med Carthamus tinctorius (saflor), gurkemeje og farvede fibre. Derfor anbefales det at købe hele støvfang med sporbar oprindelse frem for pulver [5]. Der er også to farlige forvekslinger, som skal ryddes af vejen. Colchicum autumnale, kendt som høsttidløs, indeholder colchicin, er dødelig og er ikke safran, selv om blomsterne minder om dem hos Crocus sativus. Curcuma longa, der i Brasilien kaldes açafrão-da-terra og sælges som gurkemeje, er en helt anden plante fra familien Zingiberaceae, hvis gule pulver kommer fra jordstænglen og ikke fra støvfangene.

Kuriositeter

Dyrkningen af safran går mere end 3.500 år tilbage, hvilket gør safran til et af historiens ældste krydderier [1]. I al den tid har safran haft en plads i både madlavningen og den traditionelle medicin i mange kulturer og på flere kontinenter. Planten kendes ikke i vild tilstand og menes at være opstået på det græske fastland ved udvælgelse af Crocus cartwrightianus, den vilde art, der anses for at være dens mest sandsynlige stamform.

Som steril triploid formerer safran sig ikke kønnet og kan kun formeres via stængelknolde, underjordiske organer, som avlerne deler og planter igen. De planter, der dyrkes i dag, er altså resultatet af årtusinders vegetative formering. En anden særegenhed findes i selve blomsten, der kun giver tre støvfang, krydderiets røde tråde, og hvis tre støvdragere gør det muligt at skelne safran fra den giftige Colchicum, der har seks.

Ofte stillede spørgsmål

Er safran og gurkemeje den samme plante?

Nej, det er to forskellige planter, selv om begge kaldes açafrão i Brasilien. Ægte safran er Crocus sativus fra familien Iridaceae, og krydderiet består af blomstens tørrede støvfang, mens gurkemeje (Curcuma longa) giver et gult pulver, der kommer fra jordstænglen.

Er høsttidløs det samme som safran?

Nej, og en forveksling kan være livsfarlig, for høsttidløs er Colchicum autumnale, en plante fra familien Colchicaceae, der indeholder colchicin og er dødelig. Blomsterne hos de to arter ligner hinanden, men Colchicum har seks støvdragere, mens ægte safran har tre.

Hvilken del af safran bruges?

Der bruges kun de tørrede støvfang, kendt som safrantråde, som indeholder crociner, picrocrocin og safranal, der giver krydderiet farve, smag og aroma. Da forfalskning med saflor, gurkemeje og farvede fibre er hyppig, er det sikreste at købe hele støvfang med sporbar oprindelse.

Hvor meget safran anses for sikkert?

Kulinariske mængder på nogle få tråde pr. tilberedning anses for sikre for de fleste. Over ca. 1,5 g om dagen opstår der bivirkninger, og 5 g eller mere er en giftig dosis med opkastning, blødninger og gulsot, og derfor bør enhver medicinsk brug ske efter vejledning fra en sundhedsfaglig person.

Må gravide indtage safran?

Under graviditet bør safran begrænses til kulinariske mængder, fordi brug i medicinsk dosis er kontraindiceret. Der findes traditionelle beretninger om brug som abortmiddel i høj dosis, og planten kan stimulere livmodersammentrækninger.

Interagerer safran med lægemidler?

Ja, især med serotonerge antidepressiva, som ikke bør kombineres med safran uden vejledning, og med antikoagulerende og blodpladehæmmende medicin på grund af den hæmmende effekt på blodpladerne. Der bør også udvises forsigtighed med blodtrykssænkende og beroligende midler, og personer med bipolar lidelse bør vide, at der er rapporteret om et manisk skift i forbindelse med brugen.