Centella asiatica (Gotu kola): egenskaber og fordele

25 Min Læsning
92 Kilder
Published on

Centella asiatica (L.) Urban / gotu kola, i daglig tale kendt som gotu kola, asiatisk vandnavle eller brahmi (selvom sidstnævnte betegnelse oftere bruges om Bacopa monnieri), er en flerårig urteagtig plante i skærmplantefamilien (Apiaceae). Arten blev beskrevet af Carl Linnaeus og senere omklassificeret af Ignatz Urban, og den er hjemmehørende i de fugtige egne af Sydøstasien, herunder Indien, Sri Lanka, Kina, Indonesien og Malaysia, samt dele af Sydafrika og Madagaskar. Centella asiatica har i årtusinder været værdsat i den ayurvediske og den traditionelle kinesiske medicin for sine brede terapeutiske egenskaber, især som hjernestyrkende middel og til sårheling.

Gotu kola (Centella asiatica): botanisk illustration af krybende plante med nyreformede blade med bølgede kanter og små hvide til violette blomster, en art kendt som gotu kola.
Krybende plante i skærmplantefamilien (Apiaceae) med rodslående udløbere, nyreformede blade med syv nerver og små hvide, lyserøde eller violette blomster.

Planten vokser krybende med udløbere, der slår rod i jorden, og bladene er grøngule, tynde, skiftevise og langstilkede med nyreformet, rund eller aflangt elliptisk facon og syv nerver. Små hvide, lyserøde eller violette blomster pryder planten. Betydningen af Centella asiatica anerkendes i monografier fra Den Europæiske Farmakopé, det tyske sundhedsministeriums Kommission E og Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som fremhæver dens virkning på sårheling og hukommelsesforbedring. Moderne videnskabelig forskning fortsætter med at bekræfte og udforske plantens store potentiale.

Índice expandir

Folkelige og internationale navne

  • Dansk: gotu kola, tigergræs.
  • Engelsk: asiatic pennywort, gotu kola, indian pennywort, indian water navelwort, tiger herb, wild violet.
  • Spansk: brahmi, centella asiática, gotu kola, hierba de tigre.
  • Fransk: centella asiatica, gotu kola, herbe du tigre.
  • Italiensk: centella asiatica, erba della tigre, gotu kola.
  • Tysk: Gotu Kola, Indischer Wassernabel, Tigergras.

Botaniske synonymer

De botaniske synonymer for Centella asiatica (L.) Urban omfatter Centella coriacea Nannfd., Hydrocotyle asiatica L., Hydrocotyle lunata Lam. og Trisanthus cochinchinensis Lour. Disse betegnelser afspejler den taksonomiske kompleksitet og historien bag klassificeringen af denne plante gennem tiden. Selvom Centella asiatica er det navn, der anerkendes i dag, viser tilstedeværelsen af flere synonymer i forskellig videnskabelig og traditionel litteratur plantens brede udbredelse og globale anerkendelse.

Botanisk familie: Apiaceae

Centella asiatica tilhører skærmplantefamilien Apiaceae, tidligere kendt som Umbelliferae. Familien er stor og kosmopolitisk og omfatter omkring 3.700 arter fordelt på cirka 434 slægter. Den kendetegnes ved overvejende urteagtige planter med hule stængler og skiftevise, ofte sammensatte blade med veludviklede bladskeder. Blomsterne er typisk små og samlet i skærmformede blomsterstande, hvilket ligger bag familiens tidligere navn. Mange arter i Apiaceae er kendt for deres aromatiske og medicinske egenskaber, herunder køkkenurter som persille, koriander og gulerod, samt andre med farmakologisk betydning som skarntyde og fennikel. Bioaktive stoffer som cumariner, flavonoider og æteriske olier er almindelige i familien og bidrager til dens mange anvendelser.

Anvendte dele til te og tilberedninger

  • Blade
  • Overjordiske dele
  • Standardiserede ekstrakter

Etnobotanisk og traditionel brug

  • Feber
  • Forbedring af kognition og hukommelse
  • Fordøjelsesbesvær og diarré
  • Lindring af angst og stress
  • Reumatiske smerter
  • Sårheling og hudlidelser
  • Traditionel brug ved spedalskhed (historisk registrering)
  • Traditionel støtte ved kognitiv svækkelse, med indledende forskning i Alzheimers
  • Urogenitale forstyrrelser
  • Øjenproblemer

Terapeutiske egenskaber

  • Antibakteriel (undersøgt aktivitet mod bakterier)
  • Antidiabetisk (undersøgt effekt på blodsukkeret)
  • Antioxidant (undersøgt aktivitet mod frie radikaler)
  • Antiproliferativ (observeret i laboratorieundersøgelser, uden klinisk dokumentation)
  • Antipsoriatisk (undersøgt effekt i psoriasismodeller)
  • Antiviral (undersøgt aktivitet mod vira)
  • Beroligende (undersøgt effekt på afslapning)
  • Betændelseshæmmende (undersøgt effekt på reduktion af betændelse)
  • Hjertebeskyttende (undersøgt beskyttende effekt på hjertet)
  • Immunstimulerende (undersøgt effekt på immunsystemet)
  • Insektafvisende (holder insekter væk)
  • Krampestillende (undersøgt effekt mod krampeanfald)
  • Leverbeskyttende (undersøgt beskyttende effekt på leveren)
  • Neurobeskyttende (undersøgt beskyttende effekt på nervesystemet)
  • Svampedræbende (undersøgt aktivitet mod svampe)
  • Sårbeskyttende (mod mavesår) (undersøgt beskyttende effekt mod mavesår)

Fytokemisk profil

  • 3,4-di-O-koffeoylkinasyre
  • 3,5-di-O-koffeoylkinasyre
  • 4,5-di-O-koffeoylkinasyre
  • Asiaticin
  • Asiaticosid
  • Asiatinsyre
  • Bayogenin
  • Betulinsyre
  • Brahminsyre
  • Cadinol
  • Castasteron
  • Castillicetin
  • Castilliferol
  • Centellasapogenol A
  • Centellasaponiner A-D
  • Centellicin
  • Centellin
  • Centellose
  • Ettakrinsyre
  • Flavonoider (apigenin, kæmpferol, luteolin, myricetin, patuletin, quercetin, rutin)
  • Isoklorogensyre
  • Isotankunsyre
  • Klorogensyre
  • Madasiatinsyre
  • Madecassinsyre (6-hydroxyasiatinsyre)
  • Madecassosid
  • Monoterpener og sesquiterpener (æterisk olie, herunder α-copaen)
  • o-kumarsyre
  • p-hydroxybenzoesyre
  • p-kumarsyre
  • Polyacetylener (acetoxycentelinol)
  • Pomolsyre
  • Rosmarinsyre
  • Steroler (11-oxoheneicosanylcyclohexan, dotriacont-8-en-1-oisk syre, sitosterol-3-O-β-glucosid, stigmasterol-3-O-β-glucosid)
  • Thankunsyre
  • trans-kanelsyre
  • Triterpener (23-O-acetylasiaticosid B, 23-O-acetylmadecassosid, 3-O-[α-L-arabinofuranosyl] 2α,3β,6β,23-α-tetrahydroxyurs-12-en-28-oisk syre, 3β,6β,23-trihydroxyolean-12-en-28-oisk syre, 3β,6β,23-trihydroxyurs-12-en-28-oisk syre)
  • Ursolsyre

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)

  • Creme
  • Flydende ekstrakt
  • Infusion (te)
  • Kapsler
  • Tabletter
  • Tinktur
  • Tørt ekstrakt
  • Æterisk olie

Synergi med andre planter

Sårheling og hudsundhed

Til udvortes brug udviser Centella asiatica synergi med Aloe vera og morgenfrue (Calendula officinalis). Mens triterpenerne i Centella stimulerer kollagenproduktion og vævsregenerering, bidrager Aloe vera med fugtgivende og betændelseshæmmende egenskaber, og morgenfrue tilfører sårhelende og antiseptiske effekter. Denne kombination anvendes traditionelt til pleje af sår, forbrændinger og hudbetændelse samt til generel understøttelse af hudens sundhed.

Kognitiv funktion og hukommelse

Centella asiatica kan kombineres med Bacopa monnieri (brahmi) og Ginkgo biloba for at forstærke virkninger forbundet med hukommelse og kognitiv funktion. Synergien mellem triterpenerne i Centella og bacosiderne i Bacopa, sammen med flavonoiderne og terpenoiderne i Ginkgo, undersøges for sit potentiale til at optimere neurobeskyttelse og hjernens blodcirkulation. Denne kombination anvendes ofte i kosttilskud rettet mod hjernesundhed, selvom den videnskabelige evidens for kombinationen af de tre planter fortsat er begrænset.

Angst og stressreduktion

Kombinationen af Centella asiatica med baldrian (Valeriana officinalis) og passionsblomst (Passiflora incarnata) anvendes traditionelt til lindring af angst og stress. De angstdæmpende virkninger af Centella, som formidles af dens triterpener, supplerer de beroligende stoffer i baldrian og alkaloiderne i passionsblomst, hvilket giver en mere udtalt beroligende effekt. Denne synergi bruges til at fremme afslapning og understøtte søvnkvaliteten; da kombinationen samler planter med beroligende effekt, bør personer, der bruger sedativer eller benzodiazepiner, udvise ekstra forsigtighed og søge faglig vejledning, før de kombinerer dem.

Opskrifter og brugsprotokoller

Hjemmelavet sårhelende creme

Ingredienser: 10 ml flydende ekstrakt af Centella asiatica, 50 g neutral, parfumefri cremebase.

Tilberedning: Rør det flydende ekstrakt sammen med den neutrale cremebase, til blandingen er ensartet. Opbevares i en ren, mørk beholder. Påfør en lille mængde på ren, berørt hud to gange dagligt som støtte til sårheling, reduktion af betændelse og hudens elasticitet. Velegnet til ar, strækmærker og mindre læsioner. Ophør med brugen, og søg lægehjælp ved irritation eller allergisk reaktion.

Infusion til kognitiv støtte

Ingredienser: 1 teskefuld tørrede blade af Centella asiatica, 200 ml kogende vand.

Tilberedning: Tilsæt de tørrede blade til det kogende vand. Dæk til, og lad trække i 10-15 minutter. Si, og drik. Det anbefales at drikke 1-2 kopper om dagen som traditionel støtte til hjernefunktion og stresshåndtering. Denne infusion er en mild måde at drage fordel af plantens undersøgte neurobeskyttende forbindelser.

Tinktur mod angst og nervøsitet

Ingredienser: 50 g tørrede blade af Centella asiatica, 250 ml kornsprit på 70%.

Tilberedning: Læg bladene i et mørkt glaskrukke, og dæk dem med spritten. Luk godt til, og lad det trække i 2-4 uger på et køligt, mørkt sted, og ryst dagligt. Si, og opbevar tinkturen i en dråbeflaske. Tag 20-30 dråber fortyndet i vand, 2-3 gange dagligt, som traditionel støtte til lindring af angst og nervøsitet. Tinkturen giver en koncentreret form af plantens aktive stoffer; personer, der bruger sedativer, benzodiazepiner eller antikoagulantia, bør rådføre sig med en sundhedsfaglig person, før de bruger den, på grund af risikoen for interaktion.

Ovenstående tilberedninger følger traditionelle optegnelser og erstatter ikke faglig vejledning. Før enhver indvortes brug bør du læse de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier

Aromaterapi

Selvom æterisk olie af Centella asiatica ikke er almindelig, indgår plantens ekstrakter i aromaterapiprodukter til massage og udvortes behandlinger. Man mener, at dens bioaktive stoffer, især triterpenerne, bidrager til celleregenerering og reduktion af betændelse, hvilket giver en følelse af velvære og afslapning, når de påføres huden. Anvendelse sammen med beroligende æteriske olier kan forstærke effekten.

Klinisk fytoterapi

I klinisk fytoterapi bruges Centella asiatica bredt i standardiserede formuleringer som tørre og flydende ekstrakter, kapsler og tabletter. Den anvendes i formuleringer med forskellige formål, herunder støtte ved kronisk venøs insufficiens, sårheling, understøttelse af kognitiv funktion og reduktion af angst, altid under faglig vejledning. Doseringen justeres omhyggeligt ud fra koncentrationen af aktive stoffer, såsom asiaticosider, for at opnå den ønskede terapeutiske effekt og minimere bivirkninger. Moderne fytoterapi værdsætter Centella for dens solide videnskabelige grundlag.

Homøopati

I homøopatien anvendes Hydrocotyle asiatica (et synonym for Centella asiatica) i den homøopatiske praksis ved hudtilstande som psoriasis, eksem og sår, samt ved kredsløbsproblemer og betændelsestilstande. Den homøopatiske tilberedning følger principperne om fortynding og potensering med det formål at stimulere kroppens egen selvhelende evne. Den anbefales ofte til personer med tør, tyk hud med tendens til afskalning, samt til dem, der oplever tyngdefornemmelse i benene på grund af dårligt kredsløb.

Kontraindikationer og bivirkninger

Generelle kontraindikationer

Centella asiatica er kontraindiceret hos personer med kendt overfølsomhed over for nogen af plantens bestanddele eller over for andre planter i skærmplantefamilien (Apiaceae). Gravide og ammende kvinder bør undgå høje terapeutiske doser, da planten ifølge nogle rapporter kan stimulere livmoderkontraktioner og i dyreforsøg er blevet forbundet med infertilitet. Selvom lejlighedsvis indtagelse i små mængder, som i fødevarer, generelt anses for sikker, anbefales det af forsigtighedshensyn at søge lægehjælp, før man anvender den regelmæssigt eller i koncentrerede doser under graviditet og amning. Børn under 6 måneder bør ikke bruge planten uden lægelig overvågning, især ikke kombineret med honning, på grund af den teoretiske risiko for forurening med Clostridium botulinum.

Almindelige bivirkninger

Bivirkningerne ved Centella asiatica er som regel sjældne og milde. De kan omfatte allergiske hudreaktioner som kontaktdermatitis, nældefeber eller irritation, især ved udvortes brug af ufortyndede ekstrakter hos følsomme personer. Ved indtagelse kan nogle opleve kvalme eller mavebesvær. Det er vigtigt at følge sin egen reaktion på planten og stoppe brugen, hvis der opstår vedvarende eller alvorlige bivirkninger.

Lægemiddelinteraktioner

Centella asiatica kan interagere med visse lægemidler. På grund af indholdet af cumariner kan den forstærke virkningen af antikoagulantia som warfarin og øge risikoen for blødninger. Personer i behandling med diabetesmedicin bør overvåge deres blodsukker, da Centella kan have en mild blodsukkersænkende effekt. Desuden kan kombination med sedativer eller benzodiazepiner øge søvnigheden på grund af dens dæmpende virkning på centralnervesystemet. Det anbefales altid at rådføre sig med en sundhedsfaglig person, før man begynder at bruge Centella asiatica, især hvis man tager anden medicin.

Kuriositeter

Legenden om tigeren

Centella asiatica er i flere asiatiske kulturer ofte kendt som tiger herb (tigerurten). Denne folkelige betegnelse stammer fra observationer af vilde tigre, der efter kampe eller skader gned deres sår mod plantens blade for at fremskynde helingen. Legenden fremhæver den gamle folkelige visdom om Centella asiaticas helende egenskaber, især dens evne til vævsregenerering og betændelseshæmning, som i dag udforskes af moderne videnskab.

Langt liv og visdom

I traditionel kinesisk medicin og ayurveda æres Centella asiatica som en urt for langt liv og visdom. Den forbindes ofte med at fremme vitalitet, mental klarhed og et længere liv. Man tror, at regelmæssigt indtag af planten kan understøtte hukommelse, koncentration og generel kognitiv funktion, hvilket bidrager til en sund og aktiv aldring. Dette tusindårige ry placerer den som et traditionelt adaptogen, der kan hjælpe kroppen med at håndtere stress og bevare balancen.

Kulinarisk og kosmetisk brug

Ud over sine medicinske anvendelser er Centella asiatica også værdsat i køkkenet i visse asiatiske regioner, hvor de friske blade bruges i salater, juice og traditionelle retter. Den let bitre og friske smag tilføjer et særligt præg til måltiderne. Inden for kosmetik har planten opnået anerkendelse som en værdsat ingrediens i hudplejeprodukter på grund af dens antioxidante, betændelseshæmmende og kollagenstimulerende egenskaber, og den anvendes i plejen af rynker, cellulite og strækmærker samt til at fremme en fastere og sundere hud.

Ofte stillede spørgsmål

Kan centella asiatica bruges til børn?

Brug af Centella asiatica hos børn bør ske med forsigtighed og under lægelig overvågning, især hos børn under 6 måneder. Selvom planten traditionelt bruges ved visse pædiatriske tilstande, som kolik, er det afgørende at sikre korrekt dosering og fravær af allergi. Kombination med honning i tilberedninger til spædbørn bør undgås på grund af den teoretiske risiko for spædbarnsbotulisme.

Hvad er den bedste måde at indtage centella asiatica på?

Den bedste måde at indtage Centella asiatica på afhænger af formålet med brugen. Til indvortes brug er infusioner (te), flydende ekstrakter eller tørre ekstrakter i kapsler almindelige. Til udvortes brug anbefales cremer og salver. Det ideelle valg bør vejledes af en sundhedsfaglig person under hensyntagen til den tilstand, der skal behandles, og koncentrationen af aktive stoffer.

Interagerer centella asiatica med medicin?

Ja, Centella asiatica kan interagere med visse lægemidler, såsom antikoagulantia (på grund af cumarinerne) og sedativer (ved at forstærke deres virkning). Den kan også påvirke blodsukkerniveauet hos diabetikere. Det er afgørende at informere din læge eller apoteker om al medicin og alle kosttilskud, du bruger, før du begynder at bruge planten.

Findes der alvorlige bivirkninger forbundet med centella asiatica?

Bivirkningerne ved Centella asiatica er generelt milde og sjældne, herunder allergiske hudreaktioner eller mavebesvær. Mere alvorlige virkninger, som infertilitet eller spontan abort, er observeret i undersøgelser med meget høje doser hos dyr eller i specifikke tilfælde, men er usædvanlige ved den anbefalede brug. Følg altid de angivne doser, og søg faglig vejledning.

Relaterede Artikler

Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.

Referencer og videnskabelige studier

92 Citerede Kilder

Baseret på 92 citerede kilder (1 Peer-Reviewed, 91 Supplerende).

Se Alle 92 Citerede Kilder

Peer-Reviewed Videnskabelige Studier (1)

  1. PMC2012 Orhan, I. E. (2012). Centella asiatica (L.) Urban: From Traditional Medicine to Modern Medicine with Neuroprotective Potential. Evidence-Based Complementary and Alternative Medicine, 2012, 946259. Recuperado de PMC NCBI

Supplerende Læsning (91)

  1. 2007 Jamil, S. S., Nizami, Q., & Salam, M. (2007). Centella asiatica (Linn.) Urban: a review. Natural Product Radiance, 6(2), 158-170.
  2. 2001 Meulenbeld, G. J., & Wujastyk, D. (2001). Studies on Indian Medical History. Motilal Banarsidas.
  3. 1986 Chopra, R. N., Nayar, S. L., & Chopra, I. C. (1986). Glossary of Indian Medicinal Plants (Including the Supplement). Council of Scientific and Industrial Research.
  4. 2003 Howes, M. J. R., & Houghton, P. (2003). Plants used in Chinese and Indian traditional medicine for improvement of memory and cognitive function. Pharmacology Biochemistry and Behavior, 75(3), 513-527.
  5. 1988 Tenni, R., Zanaboni, G., De Agostini, M. P., Rossi, A., Bendotti, C., & Cetta, G. (1988). Effect of the triterpenoid fraction of Centella asiatica on macromolecules of the connective matrix in human skin fibroblast cultures. Italian Journal of Biochemistry, 37(2), 69-77.
  6. 1996 Suguna, L., Sivakumar, P., & Chandrakasan, G. (1996). Effects of Centella asiatica extract on dermal wound healing in rats. Indian Journal of Experimental Biology, 34(12), 1208-1211.
  7. 2008 Shetty, B. S., Udupa, S. L., & Udupa, A. L. (2008). Biochemical analysis of granulation tissue in steroid and Centella asiatica (Linn) treated rats. Pharmacologyonline, 2, 624-632.
  8. 2004 Somchit, M. N., Sulaiman, M. R., Zuraini, A., et al. (2004). Antinociceptive and antiinflammatory effects of Centella asiatica. Indian Journal of Pharmacology, 36(6), 377-380.
  9. 2009 George, M., Joseph, L., & Ramaswamy. (2009). Anti-allergic, anti-pruritic, and anti-inflammatory activities of Centella asiatica extracts. African Journal of Traditional, Complementary and Alternative Medicines, 6(4), 554-559.
  10. 2001 Sampson, J. H., Raman, A., Karlsen, G., Navsaria, H., & Leigh, I. (2001). In vitro keratinocyte antiproliferant effect of Centella asiatica extract and triterpenoid saponins. Phytomedicine, 8(3), 230-235.
  11. 2000 Cheng, C. L., & Koo, M. W. L. (2000). Effects of Centella asiatica on ethanol induced gastric mucosal lesions in rats. Life Sciences, 67(21), 2647-2653.
  12. 2004 Cheng, C. L., Guo, J. S., Luk, J., & Koo, M. W. L. (2004). The healing effects of Centella extract and asiaticoside on acetic acid induced gastric ulcers in rats. Life Sciences, 74(18), 2237-2249.
  13. 2008 Pingale, S. S. (2008). Evaluation of effect of Centella asiatica on CCL4 induced rat liver damage. Pharmacologyonline, 3, 537-543.
  14. 2002 Sudha, S., Kumaresan, S., Amit, A., David, J., & Venkataraman, B. V. (2002). Anti-convulsant activity of different extracts of Centella asiatica and Bacopa monnieri in animals. Journal of Natural Remedies, 2(1), 33-41.
  15. 2006 Wijeweera, P., Arnason, J. T., Koszycki, D., & Merali, Z. (2006). Evaluation of anxiolytic properties of Gotukola, (Centella asiatica) extracts and asiaticoside in rat behavioral models. Phytomedicine, 13(9-10), 668-676.
  16. 2003 Wang, X. S., Dong, Q., Zuo, J. P., & Fang, J. N. (2003). Structure and potential immunological activity of a pectin from Centella asiatica (L.) Urban. Carbohydrate Research, 338(22), 2393-2402.
  17. 2004 Gnanapragasam, A., Kumar Ebenezar, K., Sathish, V., Govindaraju, P., & Devaki, T. (2004). Protective effect of Centella asiatica on antioxidant tissue defense system against adriamycin induced cardiomyopathy in rats. Life Sciences, 76(5), 585-597.
  18. 2009 Raghavendra, M., Maiti, R., Kumar, S., Trigunayat, A., Mitra, S., & Acharya, S. (2009). Role of Centella asiatica on cerebral post-ischemic reperfusion and long-term hypoperfusion in rats. International Journal of Green Pharmacy, 3(2), 88-96.
  19. 2007 Venu Gopal Rao, M. L., & Mastan, S. A. (2007). Antidiabetic effects of methanolic extract of Centella asiatica (Linn.) on induced hyperglycemic rats. Biosciences Biotechnology Research Asia, 4(2), 721-724.
  20. 2002 Lee, Y. S., Jin, D. Q., Kwon, E. J., et al. (2002). Asiatic acid, a triterpene, induces apoptosis through intracellular Ca2+ release and enhanced expression of p53 in HepG2 human hepatoma cells. Cancer Letters, 186(1), 83-91.
  21. 2004 Bunpo, P., Kataoka, K., Arimochi, H., et al. (2004). Inhibitory effects of Centella asiatica on azoxymethane-induced aberrant crypt focus formation and carcinogenesis in the intestines of F344 rats. Food and Chemical Toxicology, 42(12), 1987-1997.
  22. 2000 Yoosook, C., Bunyapraphatsara, N., Boonyakiat, Y., & Kantasuk, C. (2000). Anti-herpes simplex virus activities of crude water extracts of Thai medicinal plants. Phytomedicine, 6(6), 411-419.
  23. 2005 Zaidan, M. R., Noor Rain, A., Badrul, A. R., Adlin, A., Norazah, A., & Zakiah, I. (2005). In vitro screening of five local medicinal plants for antibacterial activity using disc diffusion method. Tropical Biomedicine, 22(2), 165-170.
  24. 2009 Senthilkumar, N., Varma, P., & Gurusubramanian, G. (2009). Larvicidal and adulticidal activities of some medicinal plants against the Malarial Vector, Anopheles stephensi (Liston). Parasitology Research, 104(2), 237-244.
  25. 2009 Naz, E., & Ahmad, M. (2009). Evaluation of five indigenous medicinal plants of Sindh, Pakistan for their antifungal potential. Pakistan Journal of Scientific and Industrial Research, 52(6), 328-333.
  26. 2002 Hamid, A. A., Shah, Z., Muse, R., & Mohamed, S. (2002). Characterisation of antioxidative activities of various extracts of Centella asiatica (L) Urban. Food Chemistry, 77(4), 465-469.
  27. 2003 Jayashree, G., Kurup Muraleedhara, G., Sudarslal, S., & Jacob, V. B. (2003). Anti-oxidant activity of Centella asiatica on lymphoma-bearing mice. Fitoterapia, 74(5), 431-434.
  28. 2005 Bajpai, M., Pande, A., Tewari, S. K., & Prakash, D. (2005). Phenolic contents and antioxidant activity of some food and medicinal plants. International Journal of Food Sciences and Nutrition, 56(4), 287-291.
  29. 1978 Chaudhuri, S., Ghosh, S., & Chakraborty, T. (1978). Use of a common Indian herb “Mandukaparni” in the treatment of leprosy. (Preliminary report). Journal of the Indian Medical Association, 70(8), 177-180.
  30. 1987 Pointel, J. P., Boccalon, H., & Cloarec, M. (1987). Titrated extract of Centella asiatica (TECA) in the treatment of venous insufficiency of the lower limbs. Angiology, 38(1), 46-50.
  31. 2001 Cesarone, M. R., Belcaro, G., Rulo, A., et al. (2001). Microcirculatory effects of total triterpenic fraction of Centella asiatica in chronic venous hypertension: measurement by laser Doppler, TcPo2-co2, and leg volumetry. Angiology, 52(10), S45, S48.
  32. 2002 Williamson, E. (2002). Centella asiatica (L.) Urb. In E. Williamson (Ed.), Major Herbs of Ayurveda (pp. 102-110). Elsevier Science.
  33. 2007 Pan, J., Kai, G., Yuan, C., Zhou, B., Jin, R., & Yuan, Y. (2007). Separation and determination of madecassic acid in extracts of Centella asiatica using high performance liquid chromatography with β-cyclodextrin as mobile phase additive. Chinese Journal of Chromatography, 25(3), 316-318.
  34. 1989 Sahu, N. P., Roy, S. K., & Mahato, S. B. (1989). Spectroscopic determination of structures of triterpenoid trisaccharides from Centella asiatica. Phytochemistry, 28(10), 2852-2854.
  35. 2001 Kuroda, M., Mimaki, Y., Harada, H., Sakagami, H., & Sashida, Y. (2001). Five new triterpene glycosides from Centella asiatica. Natural Medicines, 55(3), 134-138.
  36. 2007 Siddiqui, B. S., Aslam, H., Ali, S. T., Khan, S., & Begum, S. (2007). Chemical constituents of Centella asiatica. Journal of Asian Natural Products Research, 9(4), 407-414.
  37. 2000 Shukla, Y. N., Srivastava, R., Tripathi, A. K., & Prajapati, V. (2000). Characterization of an ursane triterpenoid from Centella asiatica with growth inhibitory activity against Spilarctia obliqua. Pharmaceutical Biology, 38(4), 262-267.
  38. 2001 Matsuda, H., Morikawa, T., Ueda, H., & Yoshikawa, M. (2001). Medicinal foodstuffs. XXVI. Inhibitors of aldose reductase and new triterpene and its oligoglycoside, centellasapogenol A and centellasaponin A, from Centella asiatica (Gotu Kola). Heterocycles, 55(8), 1499-1504.
  39. 2001 Matsuda, H., Morikawa, T., Ueda, H., & Yoshikawa, M. (2001). Medicinal foodstuffs. XXVII. Saponin constituents of gotu kola (2): structures of new ursane- and oleanane-type triterpene oligoglycosides, centellasaponins B, C, and D, from Centella asiatica cultivated in Sri Lanka. Chemical and Pharmaceutical Bulletin, 49(10), 1368-1371.
  40. 2005 Yoshida, M., Fuchigami, M., Nagao, T., et al. (2005). Antiproliferative constituents from umbelliferae plants VII. Active triterpenes and rosmarinic acid from Centella asiatica. Biological and Pharmaceutical Bulletin, 28(1), 173-175.
  41. 2010 Rumalla, C. S., Ali, Z., Weerasooriya, A. D., Smillie, T. J., & Khan, I. A. (2010). Two new triterpene glycosides from Centella asiatica. Planta Medica, 76(10), 1018-1021.
  42. 2008 Subban, R., Veerakumar, A., Manimaran, R., Hashim, K. M., & Balachandran, I. (2008). Two new flavonoids from Centella asiatica (Linn.). Journal of Natural Medicines, 62(3), 369-373.
  43. 2004 Wang, X. S., Duan, J. Y., & Fang, J. N. (2004). Structural features of a polysaccharide from Centella asiatica. Chinese Chemical Letters, 15(2), 187-190.
  44. 2007 Govindan, G., Sambandan, T. G., Govindan, M., et al. (2007). A bioactive polyacetylene compound isolated from Centella asiatica. Planta Medica, 73(6), 597-599.
  45. 1996 Srivastava, R., & Shukla, Y. N. (1996). Some chemical constituents from Centella asiatica. Indian Drugs, 33(5), 233-234.
  46. 2010 Sondhi, N., Bhardwaj, R., Kaur, S., Chandel, M., Kumar, N., & Singh, B. (2010). Inhibition of H2O2-induced DNA damage in single cell gel electrophoresis assay (comet assay) by castasterone isolated from leaves of Centella asiatica. Health, 2(6), 595-602.
  47. 2005 Suntornsuk, L., & Anurukvorakun, O. (2005). Precision improvement for the analysis of flavonoids in selected Thai plants by capillary zone electrophoresis. Electrophoresis, 26(3), 648-660.
  48. Erdogan Orhan, I., Atasu, E., Senol, F. S., et al. (n.d.). High-throughput bioactivity screening of the Southeast Asian vegetable Centella asiatica (L.) Urban (gotu kola) and its phytochemical analysis. Food Chemistry. (Under review).
  49. 1982 Asakawa, Y., Matsuda, R., & Takemoto, T. (1982). Mono- and sesquiterpenoids from Hydrocotyle and Centella species. Phytochemistry, 21(10), 2590-2592.
  50. 2005 Oyedeji, O. A., & Afolayan, A. J. (2005). Chemical composition and antibacterial activity of the essential oil of Centella asiatica growing in South Africa. Pharmaceutical Biology, 43(3), 249-252.
  51. 2010 Wongfhun, P., Gordon, M. H., & Apichartsrangkoon, A. (2010). Flavour characterisation of fresh and processed pennywort (Centella asiatica L.) juices. Food Chemistry, 119(1), 69-74.
  52. 2003 Howes, M. J. R., & Houghton, P. J. (2003). Plants used in Chinese and Indian traditional medicine for improvement of memory and cognitive function. Pharmacology Biochemistry and Behavior, 75(3), 513-527.
  53. 2006 Orhan, G., Orhan, I., & Şener, B. (2006). Recent developments in natural and synthetic drug research for Alzheimer’s Disease. Letters in Drug Design and Discovery, 3(4), 268-274.
  54. 2007 Mukherjee, P. K., Kumar, V., & Houghton, P. J. (2007). Screening of Indian medicinal plants for acetylcholinesterase inhibitory activity. Phytotherapy Research, 21(12), 1142-1145.
  55. 2007 Khan, M. T. H. (2007). Molecular design of tyrosinase inhibitors: a critical review of promising novel inhibitors from synthetic origins. Pure and Applied Chemistry, 79(12), 2277-2295.
  56. 2007 Awad, R., Levac, D., Cybulska, P., Merali, Z., Trudeau, V. L., & Arnason, J. T. (2007). Effects of traditionally used anxiolytic botanicals on enzymes of the γ-aminobutyric acid (GABA) system. Canadian Journal of Physiology and Pharmacology, 85(9), 933-942.
  57. 2008 Xu, Y., Cao, Z., Khan, I., & Luo, Y. (2008). Gotu Kola (Centella Asiatica) extract enhances phosphorylation of cyclic AMP response element binding protein in neuroblastoma cells expressing amyloid beta peptide. Journal of Alzheimer’s Disease, 13(3), 341-349.
  58. 2010 Ramesh, B. N., Indi, S. S., & Rao, K. S. J. (2010). Studies to understand the effect of Centella asiatica on Aβ(42) aggregation in vitro. Current Trends in Biotechnology and Pharmacy, 4(2), 716-724.
  59. 2008 Barbosa, N. R., Pittella, F., & Gattaz, W. F. (2008). Centella asiatica water extract inhibits iPLA2 and cPLA2 activities in rat cerebellum. Phytomedicine, 15(10), 896-900.
  60. 2005 Soumyanath, A., Zhong, Y. P., Gold, S. A., et al. (2005). Centella asiatica accelerates nerve regeneration upon oral administration and contains multiple active fractions increasing neurite elongation in-vitro. Journal of Pharmacy and Pharmacology, 57(9), 1221-1229.
  61. 2000 Lee, M. K., Kim, S. R., Sung, S. H., et al. (2000). Asiatic acid derivatives protect cultured cortical neurons from glutamate-induced excitotoxicity. Research Communications in Molecular Pathology and Pharmacology, 108(1-2), 75-86.
  62. 2002 Veerendra Kumar, M. H., & Gupta, Y. K. (2002). Effect of different extracts of Centella asiatica on cognition and markers of oxidative stress in rats. Journal of Ethnopharmacology, 79(2), 253-260.
  63. 2003 Veerendra Kumar, M. H., & Gupta, Y. K. (2003). Effect of Centella asiatica on cognition and oxidative stress in an intracerebroventricular streptozotocin model of Alzheimer’s disease in rats. Clinical and Experimental Pharmacology and Physiology, 30(5-6), 336-342.
  64. 2003 Gupta, Y. K., Kumar, M. H. V., & Srivastava, A. K. (2003). Effect of Centella asiatica on pentylenetetrazole-induced kindling, cognition and oxidative stress in rats. Pharmacology Biochemistry and Behavior, 74(3), 579-585.
  65. 2005 Rao, S. B., Chetana, M., & Uma Devi, P. (2005). Centella asiatica treatment during postnatal period enhances learning and memory in mice. Physiology and Behavior, 86(4), 449-457.
  66. 2008 Gadahad, M. R., Rao, M., & Rao, G. (2008). Enhancement of hippocampal CA3 neuronal dendritic arborization by Centella asiatica (Linn) fresh leaf extract treatment in adult rats. Journal of the Chinese Medical Association, 71(1), 6-13.
  67. 2009 Rao, K. G. M., Muddanna Rao, S., & Gurumadhva Rao, S. (2009). Enhancement of amygdaloid neuronal dendritic arborization by fresh leaf juice of Centella asiatica (Linn) during growth spurt period in rats. Evidence-based Complementary and Alternative Medicine, 6(2), 203-210.
  68. 2009 Dhanasekaran, M., Holcomb, L. A., Hitt, A. R., et al. (2009). Centella asiatica extract selectively decreases amyloid β levels in hippocampus of alzheimer’s disease animal model. Phytotherapy Research, 23(1), 14-19.
  69. 2008 Shinomol, G. K., & Muralidhara, K. (2008). Effect of Centella asiatica leaf powder on oxidative markers in brain regions of prepubertal mice in vivo and its in vitro efficacy to ameliorate 3-NPA-induced oxidative stress in mitochondria. Phytomedicine, 15(11), 971-984.
  70. 2010 Haleagrahara, N., & Ponnusamy, K. (2010). Neuroprotective effect of Centella asiatica extract (CAE) on experimentally induced parkinsonism in aged Sprague-Dawley rats. Journal of Toxicological Sciences, 35(1), 41-47.
  71. 2004 Ganachari, M. S., Veeresh Babu, S. V., & Katare, S. S. (2004). Neuropharmacology of an extract derived from Centella asiatica. Pharmaceutical Biology, 42(3), 246-252.
  72. 2005 Vattanajun, A., Watanabe, H., Tantisira, M. H., & Tantisira, B. (2005). Isobolographically additive anticonvulsant activity between Centella asiatica’s ethyl acetate fraction and some antiepileptic drugs. Journal of the Medical Association of Thailand, 88(supplement 3), S131-140.
  73. 1997 De Lucia, R., Sertie, J. A. A., Camargo, E. A., & Panizza, S. (1997). Pharmacological and toxicological studies on Centella asiatica extract. Fitoterapia, 68(5), 413-416.
  74. 2010 Visweswari, G., Siva Prasad, K., Lokanatha, V., & Rajendra, W. (2010). The antiepileptic effect of Centella asiatica on the activities of Na+ /K+ , Mg2+ and Ca2+ -ATPases in rat brain during pentylenetetrazol-induced epilepsy. Indian Journal of Pharmacology, 42(2), 82-86.
  75. 2005 Bajpai, M., Pande, A., Tewari, S. K., & Prakash, D. (2005). Phenolic contents and antioxidant activity of some food and medicinal plants. International Journal of Food Sciences and Nutrition, 56(4), 287-291.
  76. 2007 Hussin, M., Abdul-Hamid, A., Mohamad, S., Saari, N., Ismail, M., & Bejo, M. H. (2007). Protective effect of Centella asiatica extract and powder on oxidative stress in rats. Food Chemistry, 100(2), 535-541.
  77. 2007 Flora, S. J. S., & Gupta, R. (2007). Beneficial effects of Centella asiatica aqueous extract against arsenic-induced oxidative stress and essential metal status in rats. Phytotherapy Research, 21(10), 980-988.
  78. 2009 Krishnamurthy, R. G., Senut, M. C., Zemke, D., et al. (2009). Asiatic acid, a pentacyclic triterpene from Centella asiatica, is neuroprotective in a mouse model of focal cerebral ischemia. Journal of Neuroscience Research, 87(11), 2541-2550.
  79. 2009 Kumar, A., Dogra, S., & Prakash, A. (2009). Neuroprotective effects of Centella asiatica against Intracerebroventricular colchicine-induced cognitive impairment and oxidative stress. International Journal of Alzheimer’s Disease, 2009, 8 pages. Article ID 972178.
  80. 2012 Xu, C. L., Wang, Q. Z., Sun, L. M., et al. (2012). Asiaticoside: attenuation of neurotoxicity induced by MPTP in a rat model of Parkinsonism via maintaining redox balance and up-regulating the ratio of Bcl-2/Bax. Pharmacology Biochemistry and Behavior, 100, 413-418.
  81. 2005 Chen, Y., Han, T., Rui, Y., Yin, M., Qin, L., & Zheng, H. (2005). Effects of total triterpenes of Centella asiatica on the corticosterone levels in serum and contents of monoamine in depression rat brain. Zhong yao Cai, 28(6), 492-496.
  82. 1977 Appa Rao, M. V. R., Srinivasan, K., & Koteswara Rao, T. (1977). The effect of Centella asiatica on the general mental ability of mentally retarded children. Indian Journal of Psychiatry, 19(4), 54-59.
  83. 2008 Wattanathorn, J., Mator, L., Muchimapura, S., et al. (2008). Positive modulation of cognition and mood in the healthy elderly volunteer following the administration of Centella asiatica. Journal of Ethnopharmacology, 116(2), 325-332.
  84. 2009 Dev, R. D. O., Mohamed, S., Hambali, Z., & Samah, B. A. (2009). Comparison on cognitive effects of Centella asiatica in healthy middle age female and male volunteers. European Journal of Scientific Research, 31(4), 553-565.
  85. 2008 Tiwari, S., Singh, S., Patwardhan, K., Gehlot, S., & Gambhir, I. S. (2008). Effect of Centella asiatica on mild cognitive impairment (MCI) and other common age-related clinical problems. Digest Journal of Nanomaterials and Biostructures, 3, 215-220.
  86. 1995 Bilbao, I., Aguirre, A., Zabala, R., Gonzalez, R., Raton, J., & Perez, J. L. D. (1995). Allergic contact dermatitis from butoxyethyl nicotinic acid and Centella asiatica extract. Contact Dermatitis, 33(6), 435-436.
  87. 1996 Gonzalo-Garijo, M. A., Revenga-Arranz, F., & Bobadilla-Gonzalez, P. (1996). Allergic contact dermatitis due to Centella asiatica: a new case. Allergy and Immunopathology, 24, 132-134.
  88. 2010 Gomes, J., Pereira, T., Vilarinho, C., Duarte, M. D. L., & Brito, C. (2010). Contact dermatitis due to Centella asiatica. Contact Dermatitis, 62(1), 54-55.
  89. 1968 Singh, B., & Rastogi, R. P. (1968). Chemical examination of Centella asiatica linn-III. Constitution of brahmic acid. Phytochemistry, 7(8), 1385-1393.
  90. 1996 Newall, C. A., Anderson, L. A., & Phillipson, J. D. (1996). Herbal Medicines. Pharmaceutical Press.
  91. 1968 Dutta, T., & Basu, U. P. (1968). Crude extract of Centella asiatica and products derived from its glycosides as oral antifertility agents. Indian Journal of Experimental Biology, 6(3), 181-182.

Seneste Redaktionelle Gennemgang ·

Er oversættelseskvaliteten i denne artikel tilfredsstillende?
Hvad synes du om denne artikel?
Gennemsnitlig bedømmelse: -

Bedst bedømte

Sem dados.

Mest populære

Sem dados.

Last updated on

Gotu kola (Centella asiatica): traditionel brug til hudpleje og hukommelse, tilberedningsformer, synergier og kontraindikationer for denne lægeplante.

Botanik | Familie Apiaceae | Planter til huden

Natugreens

Natugreens

Herbs and Medicinal Teas

Natugreens' redaktionelle team samler tværfaglige fagfolk inden for forskning, ernæring og videnskabelig kommunikation. Vores mission er at tilbyde klart, ansvarligt og evidensbaseret indhold. Hver publikation gennemgår redaktionel kuratering og revision. På denne måde sikrer vi konsistens, nøjagtighed og gennemsigtighed i de præsenterede oplysninger.