Portulaca oleracea (Portulak): egenskaber og fordele

Portulaca oleracea L. / Portulak, på dansk også kaldet have-portulak, er en enårig sukkulent, der i tropiske egne kan opføre sig som en flerårig plante. Den hører til familien Portulacaceae, blev beskrevet af Carl von Linné (Carl Linnaeus) og har en meget bred udbredelse, fra Europa og Nordafrika til Mellemøsten, Asien og Amerika. Portulak har i årtusinder været værdsat som både fødevare og lægeplante og nævnes i gamle tekster, blandt andet hos Theofrast og Plinius den Ældre. De kødfulde blade og rødlige stængler er rige på næringsstoffer og bioaktive forbindelser, som vækker interesse både i køkkenet og i forskningen.

Portulak er kendt for sin næringsmæssige sammensætning og skiller sig ud som en af de bladgrøntsager, der indeholder mest omega-3-fedtsyre, især alfa-linolensyre (ALA). Den giver også en god mængde essentielle vitaminer og mineraler. Fordi planten er let at dyrke og kan tilpasse sig vidt forskellige miljøer, har den fået stor udbredelse og bruges i mange kulturer. Moderne forskning undersøger mange af disse traditionelle anvendelser, og en del af dem finder støtte i laboratoriestudier og i kliniske forsøg, der stadig er foreløbige. Samlet set underbygger det plantens ry som en værdifuld fødevare, uden at den dermed bliver en erstatning for lægelig behandling.

Folkelige og internationale navne

• Dansk: have-portulak, portulak.
• Engelsk: common purslane, fatweed, garden purslane, little hogweed, pigweed, pursley, pussley, wild portulaca.
• Fransk: pourpier, pourpier commun, pourpier maraîcher.
• Italiensk: erba grassa, porcellana, portulaca.
• Portugisisk: beldroega, beldroega-comum (Portugal); beldroega, bredo-de-porco, caaponga, porcelana, portulaca, salada-de-negro, verdolaga (Brasilien).
• Spansk: verdolaga, verdolaga común.
• Tysk: Echter Portulak, Gemüse-Portulak, Portulak, Sommerportulak.

Botaniske synonymer

Portulaca oleracea L. har gennem tiden samlet en lang række botaniske synonymer, hvilket afspejler både den brede udbredelse og den morfologiske variation, der fik botanikere fra forskellige perioder til at beskrive former eller varieteter af planten som selvstændige taxa. Blandt de oftest nævnte er Portulaca officinarum Crantz og Portulaca hortensis Rupr. Listen nedenfor samler i alfabetisk rækkefølge de vigtigste navne, der har været anvendt om arten.

• Portulaca granulato-stellulata (Poelln.) Ricceri & Arrigoni
• Portulaca hortensis Rupr.
• Portulaca neglecta Mackenzie & Bush
• Portulaca nitida (Danin & H.G. Baker) Ricceri & Arrigoni
• Portulaca officinarum Crantz
• Portulaca oleracea subsp. sylvestris Čelak.
• Portulaca oleracea var. sylvestris DC.
• Portulaca retusa Engelm.

Botanisk familie: Portulacaceae

Portulaca oleracea hører til familien Portulacaceae, en gruppe tokimbladede planter præget af sukkulente arter. Mange af dem er tilpasset tørre miljøer takket være kødfulde blade og evnen til at lagre vand, som gør dem modstandsdygtige over for tørke. I den traditionelle afgrænsning omfattede familien omkring 20 slægter og over 500 arter, især udbredt i tempererede og tropiske områder. Nyere fylogenetiske klassifikationer har dog indskrænket Portulacaceae til stort set kun slægten Portulaca og flyttet flere tidligere medlemmer til familier som Montiaceae og Talinaceae. Mange arter i gruppen dyrkes som prydplanter, grøntsager eller lægeplanter, for eksempel Portulaca grandiflora, en nær slægtning af portulak, der dyrkes som prydplante og i folkemunde undertiden forveksles med den.

Anvendte dele til te og tilberedninger

• Blade
• Blomster
• Frø
• Stængler

Som fødevare bruges især bladene og de spæde stængler, mens frøene også har været genstand for fytokemiske undersøgelser og kliniske forsøg med fokus på stofskiftet.

Etnobotanisk og traditionel brug

• Ayurvedisk medicin: traditionelt nævnt som vanddrivende og antiinflammatorisk middel og ved hudproblemer.
• Ernæring: spises som bladgrøntsag i salater, supper og gryderetter i mange kulturer, fra Europa og Nordafrika til Mellemøsten, Asien og Mexico.
• Folkemedicin: værdsat i flere traditioner som både føde og lægemiddel på grund af næringsprofilen, uden at denne udbredte brug betyder dokumenteret virkning ved hver enkelt lidelse.
• Traditionel kinesisk medicin: traditionelt brugt ved tarminfektioner, diarré, dysenteri, urinvejsinfektioner og insektstik.
• Udvortes brug: knuste friske blade lægges ifølge traditionen på små sår, insektstik og hudirritationer.

Terapeutiske egenskaber

Egenskaberne nedenfor opsummerer, hvad traditionen og forskningen tilskriver portulak. De fleste er observeret i laboratorie- og dyrestudier, og ingen af dem erstatter lægelig vurdering og behandling.

• Antiinflammatorisk (aktivitet beskrevet i laboratorie- og dyrestudier)
• Antimikrobiel (virkning mod mikroorganismer observeret i laboratoriet)
• Antioxidativ (neutralisering af frie radikaler i laboratorieforsøg)
• Blodsukkersænkende (mulig sænkning af blodsukkeret, virkningen undersøges stadig)
• Hjertebeskyttende (beskyttelse af hjerte og kar antydet af eksperimentelle studier, undersøges stadig)
• Immunmodulerende (påvirkning af immunsystemets respons observeret i laboratoriet)
• Kolesterolsænkende (sænkning af kolesterol undersøgt i foreløbige studier)
• Leverbeskyttende (beskyttelse af leveren observeret i dyremodeller)
• Mavebeskyttende (beskyttelse af maveslimhinden observeret i dyremodeller)
• Muskelafslappende (muskelafslapning beskrevet i eksperimentelle studier)
• Neurobeskyttende (beskyttelse af nerveceller observeret i eksperimentelle studier)
• Smertestillende (mindre smerte observeret i dyremodeller)
• Sårlægende (traditionelt nævnt ved små sår, støttet af dyrestudier)
• Vanddrivende (øget urinmængde ifølge den traditionelle overlevering)

Videnskabelig evidens for portulak

Portulaca oleracea vækker stigende interesse i forskningsmiljøet. Oversigtsartikler beskriver neurobeskyttende, antimikrobiel, antioxidativ og antiinflammatorisk aktivitet, i vid udstrækning observeret i laboratorieforsøg og dyremodeller. Det høje indhold af omega-3-fedtsyre (ALA), vitamin A, C og E samt mineraler er også i forskningens søgelys, især på grund af plantens rolle som fødevare med høj næringstæthed. Den antimikrobielle virkning mod flere sygdomsfremkaldende bakterier er dokumenteret i laboratoriet. Desuden har in vivo-studier på dyr registreret en antiinflammatorisk virkning, der var forbundet med lavere niveauer af enzymer, som indgår i den inflammatoriske proces.

På det metaboliske område vurderer små kliniske forsøg og nyere metaanalyser, hvordan indtag af portulak påvirker blodsukker, insulin og lipidprofil hos personer med type 2-diabetes. Studier med plantens frø registrerede et fald i glukose, triglycerider og totalkolesterol samt en stigning i HDL, hvilket forklarer den kardiometaboliske interesse for arten. Disse fund gør det dog endnu ikke muligt at betragte den mulige blodsukkersænkende eller hjertebeskyttende virkning som en fastslået kendsgerning. Emnet undersøges fortsat og berettiger ikke til at bruge planten i stedet for ordineret medicin.

Fytokemisk profil

Portulaks kemiske profil kombinerer næringsstoffer og sekundære metabolitter, og grupperne nedenfor går ofte igen i oversigtsartikler om arten.

• Alkaloider, herunder de oleraceiner, der er beskrevet i arten.
• Antioxidanter: alfa-tocopherol, ascorbinsyre, carotenoider (betacaroten, lutein, zeaxanthin), flavonoider (apigenin, kaempferol, quercetin), glutathion.
• Fenoliske forbindelser.
• Flerumættede fedtsyrer: alfa-linolensyre (ALA) fra omega-3-gruppen, ledsaget af linolsyre fra omega-6-gruppen.
• Mineraler: calcium, jern, kalium, kobber, magnesium, mangan, zink.
• Organiske syrer: citronsyre, oxalsyre, æblesyre.
• Saponiner.
• Slimstoffer.
• Triterpenoider.
• Vitaminer: A-vitamin (betacaroten), B-vitaminer (folat, niacin, pyridoxin), C-vitamin (ascorbinsyre), E-vitamin (alfa-tocopherol).

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)

• Afkog
• Ekstrakt (flydende, tørt)
• Frisk saft
• Grødomslag
• Infusion (te)
• Kompresser
• Kulinarisk brug (salater, sauterede retter, supper)
• Tinktur

I hjemmet dominerer den kulinariske brug og de udvortes anvendelser, mens ekstrakter og tinkturer kræver professionel vejledning om mængde og varighed.

Synergi med andre planter

Glukosestofskifte

I urtetraditionen kombineres portulak ofte med andre planter, der undersøges for en mulig virkning på blodsukkeret, ud fra tanken om at forskellige bioaktive stoffer virker på hver deres stofskiftevej og supplerer hinanden. Denne blodsukkersænkende virkning undersøges stadig og kan lægge sig oven i virkningen af diabetesmedicin. Derfor skal kombinationen udelukkende forstås som traditionel overlevering, der hverken erstatter den konventionelle behandling eller gør faglig opfølgning og kontrol af blodsukkeret overflødig.

Hjerte-kar-sundhed

Sammen med planter, som traditionen forbinder med omsorg for hjertet og lipidprofilen, bruges portulak traditionelt som en del af en kost rettet mod hjerte-kar-sundheden. Indholdet af omega-3 og antioxidanter undersøges i studier af kolesterol, beskyttelse af blodkarrene og hjertefunktion, men virkningerne er stadig genstand for forskning og giver kun mening inden for en bred sundhedsplan med faglig opfølgning.

Inflammatoriske processer

Side om side med planter, der traditionelt bruges som antiinflammatoriske, indgår portulak i kombinationer, som traditionen anvender ved inflammatoriske gener. Praksis bygger på indholdet af omega-3-fedtsyrer og flavonoider, der har vist antiinflammatorisk aktivitet i laboratoriestudier. En samlet virkning er dog ikke påvist konsekvent hos mennesker, og derfor bør sådanne kombinationer ses som traditionel overlevering og ikke som et løfte om lindring.

Opskrifter og brugsprotokoller

Grødomslag ved hudinflammation

Ingredienser: friske portulakblade.

Tilberedning: Knus de friske blade til en pasta, læg den direkte på små sår, insektstik eller irriteret hud, og dæk med et rent klæde, så den kan virke i 20 til 30 minutter. Omslaget kan gentages efter behov og bruges traditionelt til at lindre irritationer og ledsage helingen af overfladiske skader. Brugen bygger på plantens traditionelt beskrevne antiinflammatoriske og sårlægende virkning. Dybe eller inficerede sår og sår, der ikke vil hele, skal vurderes af sundhedspersonale, og man skal holde op med at bruge pastaen ved første tegn på rødme eller kløe.

Grøn juice med portulak

Ingredienser: en håndfuld frisk portulak, æble, agurk, ingefær og kokosvand.

Tilberedning: Blend portulakken med æblet, agurken, ingefæren og kokosvandet, si eventuelt juicen, og drik den med det samme. Drikken giver et koncentreret tilskud af vitaminer, mineraler og antioxidanter. Juicen er en praktisk måde at øge det daglige indtag af grønne grøntsager på, men da drikken også koncentrerer plantens oxalater, bør personer med nyresten i sygehistorien kun drikke den en gang imellem og efter faglig vejledning.

Infusion til fordøjelse og almen velvære

Ingredienser: en lille mængde friske eller tørrede portulakblade og en kop kogende vand.

Tilberedning: Hæld det kogende vand over bladene, lad dem trække i 5 til 10 minutter, og si infusionen, før den drikkes. Ifølge traditionen drikkes infusionen efter måltiderne som støtte til fordøjelsen eller på andre tidspunkter af dagen for næringsindholdets skyld, altid lejlighedsvis og med måde. Mængden af blade og hyppigheden bør fastlægges med faglig vejledning, især for personer med nyresten i sygehistorien, gravide og personer, der tager medicin mod diabetes; søg råd hos sundhedspersonale.

Salat med frisk portulak

Ingredienser: blade og spæde stængler af portulak, tomat, agurk, løg, olivenolie og citron.

Tilberedning: Kom portulakkens blade og spæde stængler i en grøn salat med tomat, agurk og løg, og vend det hele med en let dressing af olivenolie og citron. Portulak giver en let syrlig og salt smag, en sprød konsistens og et betydeligt tilskud af næringsstoffer, hvilket gør salaten til et forfriskende valg i hverdagen.

Sauteret portulak

Ingredienser: blade og spæde stængler af portulak, hakket hvidløg og olivenolie.

Tilberedning: Svits bladene og de spæde stængler med hakket hvidløg i olivenolie i nogle minutter, til de er møre, og server dem som tilbehør til hovedretter, eller kom dem i omeletter, supper og gryderetter. Det er en velsmagende måde at få portulak ind i kosten på, og den korte tilberedning bevarer en stor del af næringsstofferne, selvom indholdet af de mest varmefølsomme, som C-vitamin, falder en smule.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier

Funktionel ernæring

Inden for funktionel ernæring indgår portulak i kostplaner, der skal variere indtaget af plantebaseret omega-3, vitaminer og mineraler. Derfor er den særlig relevant i vegetarisk og vegansk kost, hvor kilderne til omega-3 ofte er begrænsede. Målet er at understøtte hjertets og hjernens sundhed og balancen i de inflammatoriske processer som led i en varieret kost. Kroppen omdanner dog kun en lille del af ALA til de langkædede former (EPA og DHA), og ingen enkelt fødevare beskytter i sig selv mod kroniske sygdomme.

Klinisk fytoterapi

I klinisk fytoterapi samler interessen for portulak sig om ekstrakter, der er undersøgt i forskning i metaboliske, inflammatoriske og hjerte-kar-relaterede lidelser. Studierne fremhæver den antiinflammatoriske og antioxidative aktivitet og den mulige blodsukkersænkende virkning, som stadig undersøges. Al anvendelse ud over almindelig kost bør ordineres og følges af sundhedspersonale, der vurderer dosis, behandlingens varighed og interaktioner med den medicin, man i forvejen tager.

Traditionel kinesisk medicin (TKM)

I TKM, hvor portulak kaldes ma chi xian, anvendes planten traditionelt ved tarminfektioner, diarré, dysenteri, urinvejsinfektioner og insektstik. Traditionen klassificerer den som en urt med kold natur og sur smag, hvis funktion er at “fjerne varme og afgifte”. Disse begreber hører til dette system og styrer brugen af planten til at skabe balance i kroppen og støtte fordøjelsen og urinvejene, uden direkte modstykke i den vestlige medicins diagnoser.

Kontraindikationer og bivirkninger

Generelle kontraindikationer

Portulak er kontraindiceret for personer med kendt allergi over for planten eller andre arter i familien Portulacaceae. Portulak indeholder oxalater, og personer med calciumoxalat-nyresten i sygehistorien bør derfor udvise mådehold. Et for stort indtag kan bidrage til stendannelse hos modtagelige personer. Den medicinske litteratur beskriver desuden tilfælde af oxalatnefropati i forbindelse med indtag af store mængder af planten. Derfor bør personer med nyresygdom eller tendens til nyreproblemer spise den med måde og under lægelig vejledning.

Graviditet og amning

For portulak er der registreret traditionel brug som livmoderstimulerende middel, og planten har også ry for at være menstruationsfremmende (emmenagog). Derfor bør koncentrerede medicinske mængder undgås under graviditet, for eksempel ekstrakter, tinkturer, koncentrerede safter eller hyppige infusioner. Brug af bladene i en salat en gang imellem er ikke målet for dette forbehold, da lejlighedsvis indtag som fødevare normalt anses for sikkert. Under amning mangler der sikkerhedsstudier, der dokumenterer, at medicinske mængder er uskadelige, og af forsigtighed bør man søge råd hos sundhedspersonale før regelmæssig brug eller større portioner, både under graviditet og amning.

Lægemiddelinteraktioner

Der er registreret en mulig blodsukkersænkende virkning, som kan lægge sig oven i virkningen af diabetesmedicin; fundet stammer fra studier, undersøges stadig og bør ikke betragtes som en fastslået kendsgerning. Alligevel bør personer, der tager medicin mod diabetes, holde øje med blodsukkeret og tale med lægen, før de indtager planten i medicinske mængder. På grund af sine vanddrivende egenskaber kan portulak i teorien forstærke virkningen af vanddrivende lægemidler og fremme en forstyrret elektrolytbalance. Personer, der tager blodfortyndende medicin som warfarin, bør også søge råd, før de tager ekstrakter eller kosttilskud af planten, fordi denne mulige interaktion er dårligt undersøgt og indebærer en risiko for ændret blodstørkning. Søg råd hos sundhedspersonale, før du kombinerer portulak med nogen form for medicin.

Almindelige bivirkninger

Bivirkninger ved portulak er som regel sjældne og milde, men hos følsomme personer kan indtag give kvalme, opkastning eller allergiske hudreaktioner. Udvortes brug kan af og til give kontakteksem. Høje doser ekstrakt er i dyremodeller forbundet med lever- og nyreskader. Ved moderat indtag er disse virkninger ikke almindelige hos mennesker, men de understreger, at langvarig brug af koncentrerede præparater bør undgås. Ved enhver bivirkning skal brugen stoppes, og man bør søge råd hos sundhedspersonale.

Kuriositeter

Portulak nævnes ofte blandt de mest nærende bladgrøntsager på grund af det høje indhold af omega-3-fedtsyre, vitamin A, C og E og essentielle mineraler. Brugen som føde og lægemiddel går tusinder af år tilbage, med omtaler i tekster af Theofrast i det 4. århundrede f.Kr. og af Plinius den Ældre i hans Naturalis historia. I Indien, hvor planten kaldes kulfa, bruges den bredt i madlavningen og i den traditionelle medicin. Den bemærkelsesværdige hårdførhed gør, at den kan vokse i næringsfattig jord og under barske forhold, så den i nogle sammenhænge regnes for “ukrudt” og samtidig er en værdifuld fødekilde.

Portulaks let syrlige og salte smag skyldes indholdet af oxalsyre og æblesyre, der giver planten dens karakteristiske smagsprofil. Arten tiltrækker også botanikeres opmærksomhed, fordi den i tørkeperioder kan skifte mellem C4-fotosyntese og crassulacé-syremetabolisme (CAM), en mekanisme der er med til at forklare dens tolerance over for varme og tørre miljøer.

Ofte stillede spørgsmål

Hjælper portulak med vægttab?

Selv om portulak er nærende og kaloriefattig, findes der ikke solid videnskabelig evidens for, at planten i sig selv fører til vægttab. Den kan være et sundt supplement i en afbalanceret kost kombineret med en aktiv livsstil, hvor den bidrager til mæthed og til indtaget af næringsstoffer uden at tilføre mange kalorier. At tage den med på menuen understøtter altså det generelle helbred og kan kun indirekte hjælpe med vægtkontrol.

Er portulak sikker for alle?

Nej, portulak er ikke sikker for alle, og personer med allergi over for planten eller med nyresten i sygehistorien bør være forsigtige på grund af det høje indhold af oxalater. Gravide bør undgå koncentrerede medicinske mængder, da der er registreret traditionel brug som livmoderstimulerende middel, og ammende bør søge råd hos sundhedspersonale før regelmæssig brug. Personer, der tager blodfortyndende, vanddrivende eller diabetesmedicin, har også brug for vejledning, fordi plantens mulige blodsukkersænkende virkning, som stadig undersøges, kan lægge sig oven i virkningen af diabetesmedicinen.

Kan personer med nyresten spise portulak?

Portulak indeholder oxalater, så personer med calciumoxalat-nyresten i sygehistorien bør spise den med måde. Den medicinske litteratur beskriver tilfælde af oxalatnefropati i forbindelse med indtag af store mængder af planten, og derfor frarådes daglig brug i juice, ekstrakter eller store portioner for dem, der tidligere har haft nyresten. I de tilfælde er det klogest at fastlægge passende hyppighed og mængde sammen med en nefrolog eller en klinisk diætist.

Kan portulak spises rå?

Ja, portulakkens blade og spæde stængler kan spises rå i salater, en af de mest populære måder at bruge planten på, med dens let syrlige og salte smag og sprøde konsistens. Rå portulak bevarer bedre de varmefølsomme næringsstoffer, som C-vitamin og visse antioxidanter. Før servering bør blade og stængler skylles grundigt for at fjerne jord og andre rester.

Hvordan genkender man portulak?

Portulak (Portulaca oleracea) er let at kende på de rødlige, saftige stængler, der vokser liggende eller halvt opret og danner lave tæpper tæt på jorden. Bladene er kødfulde, omvendt ægformede til spatelformede og blankt grønne. De små gule blomster med fem kronblade åbner sig kun i nogle få timer på solrige morgener. Det sukkulente udseende og den krybende vækst er de mest brugbare kendetegn, og da andre krybende planter kan forveksles med den, bør man kun plukke den til spisebrug, når bestemmelsen er sikker.

Hvordan spiser man bedst portulak for at få omega-3?

Friske blade og stængler i salater eller juice er en god måde at udnytte portulakkens næringsstoffer på, herunder omega-3. Da varme kan nedbryde en del af de mest følsomme fedtsyrer, er rå portulak at foretrække, hvis man vil få mest muligt omega-3, enten i friske salater eller i grønne juicer. Personer med nyresten i sygehistorien bør dog holde portionerne moderate på grund af oxalaterne.