Carica papaya L. / Papaya, på dansk kendt som papaya eller melontræ, er en flerårig, træagtig plante i familien Caricaceae. Den stammer fra Mesoamerika, nærmere bestemt det sydlige Mexico og Mellemamerika, og dyrkes i dag i stort set alle tropiske egne af verden på grund af sine nærende frugter. Ud over sin fremtrædende rolle som fødevare har papaya en vigtig plads i mange folkeslags traditionelle medicin, hvor blade, frugter, frø og latex bruges til vidt forskellige formål, og viden herom er næsten altid gået i arv fra generation til generation.
Papayatræet vækker opmærksomhed med sin hurtige vækst og en frugtproduktion, der fortsætter næsten hele året. De store, håndformede blade indeholder ligesom frugten bioaktive stoffer som enzymet papain, vitaminer, mineraler og antioxidanter. Moderne forskning har undersøgt mange af disse traditionelle anvendelser og har allerede bekræftet frugtens næringsværdi. Hovedparten af de medicinske virkninger, der tilskrives planten, bygger dog stadig på laboratorie- og dyreforsøg, og det kræver forsigtighed, når tradition skal omsættes til sundhedsråd.
Fordi papaya dyrkes på flere kontinenter, har den fået egne navne på hvert sprog. Nogle af dem skelner mellem træet og frugten, som mamoeiro og mamão på portugisisk eller papayer og papaye på fransk. På nordamerikansk engelsk betegner pawpaw også en anden plante, Asimina triloba, hvilket kræver opmærksomhed, når man læser udenlandske tekster.
- Dansk: melontræ, papaya.
- Engelsk: papaw, papaya, pawpaw.
- Fransk: papaye, papayer.
- Italiensk: carica, papaia.
- Portugisisk: mamão, mamoeiro, papaia; papaeira (Portugal).
- Spansk: fruta bomba (Cuba), lechosa, papaya, papayón.
- Tysk: Melonenbaum, Papaya.
Botaniske synonymer
Det accepterede videnskabelige navn for papaya er Carica papaya L., udgivet af Linné, men gennem botanikkens historie har arten fået en række andre navne, som i dag betragtes som synonymer. Navnene afspejler de klassifikationer og iagttagelser, som botanikere fra forskellige tider og egne har gjort, og kendskab til dem er afgørende for at kunne identificere arten præcist i videnskabelige studier, herbarier og ældre værker. Selve slægten Papaya Mill., som indgår i en del af navnene, regnes i dag som synonym for Carica.
- Carica bourgeaei Solms
- Carica citriformis J.Jacq. ex Spreng.
- Carica cubensis Solms
- Carica hermaphrodita Blanco
- Papaya carica Gaertn.
- Papaya cimarrona Sint. ex Kuntze
- Papaya citriformis (Jacq.) A. DC.
- Papaya communis Noronha
- Papaya edulis var. pyriformis Bojer
Botanisk familie: Caricaceae
Carica papaya hører til familien Caricaceae, der omfatter seks slægter og omkring 34 arter af træer og buske. Planterne findes især i de tropiske egne af Mellem- og Sydamerika, mens nogle få arter er hjemmehørende i Afrika. De kendetegnes ved latex i vævet og ved oftest store, kødfulde frugter, og blandt dem er papaya den bedst kendte art, både på grund af sin økonomiske betydning og sin traditionelle medicinske anvendelse.
Anvendte dele til te og tilberedninger
Traditionel medicin udnytter forskellige dele af papayatræet, hver med sine egne anvendelser og forholdsregler. Den modne frugt er en almindelig fødevare, mens den umodne frugt, frøene og latexen kræver særlig opmærksomhed, især under graviditet.
- Blade (friske og tørrede)
- Frugter (modne og umodne)
- Frø
- Latex (fra den umodne frugt)
Etnobotanisk og traditionel brug
Anvendelserne nedenfor stammer fra folkemedicinen i forskellige tropiske egne og er ikke ensbetydende med dokumenterede indikationer, så ingen af dem erstatter en lægefaglig vurdering eller konventionel behandling.
- Antiseptisk
- Astma (rygning af bladene, en traditionel praksis der frarådes, fordi røgen irriterer luftvejene)
- Bakterielle infektioner
- Betændelseshæmmende
- Denguefeber (te eller saft af bladene ved feber; erstatter ikke lægehjælp)
- Diabetes (traditionelt nævnt; erstatter ikke medicin)
- Feber (især med te eller saft af bladene)
- Fordøjelsesproblemer (dyspepsi, flatulens, fordøjelsesbesvær)
- Forhøjet blodtryk
- Forstoppelse
- Generelt styrkende middel (svækkelse)
- Hudlidelser (hård hud og vorter)
- Lindring af menstruationssmerter
- Malaria (traditionelt nævnt; erstatter ikke malariabehandling)
- Mavesmerter
- Ormemiddel (traditionelt nævnt til uddrivelse af indvoldsorm, især med frøene)
- Problemer i mave-tarm-kanalen (mavesår, ormeangreb)
- Stimulerende for forplantningen (traditionelt nævnt)
- Svangerskabsforebyggende og abortfremkaldende (traditionelt knyttet til den umodne frugt og frøene; farlig brug, se Kontraindikationer)
- Sårheling (traditionel udvortes brug)
Terapeutiske egenskaber
Egenskaberne nedenfor er primært beskrevet i laboratorie- og dyreforsøg, næsten altid med ekstrakter af blade, frugter eller frø i koncentrationer, der adskiller sig markant fra dem, man får ved at spise frugten. Kliniske forsøg med mennesker er til gengæld stadig få.
- Antibakteriel (aktivitet observeret i laboratorieforsøg)
- Antioxidant (virkning på frie radikaler i laboratorie- og dyreforsøg)
- Antiproliferativ (aktivitet observeret i laboratorieforsøg, uden klinisk dokumentation)
- Antiviral (aktivitet undersøgt i indledende studier)
- Betændelseshæmmende (virkning beskrevet i prækliniske studier med bladekstrakter)
- Blodsukkersænkende (fald i blodsukkeret observeret i dyremodeller; erstatter ikke medicin)
- Fordøjelsesfremmende (papain er et enzym, der nedbryder proteiner)
- Hjertebeskyttende (virkning antydet i dyreforsøg)
- Immunmodulerende (påvirkning af immunforsvaret undersøgt i indledende studier)
- Kolesterolsænkende (fald i kolesterol observeret i indledende studier)
- Neurobeskyttende (virkning undersøgt i eksperimentelle modeller)
- Sårhelende (traditionel udvortes brug, undersøgt i indledende studier)
Fytokemisk profil
Papayatræets kemiske sammensætning varierer betydeligt mellem plantens dele og efter frugtens modningsgrad. Latexen fra den umodne frugt er rig på de proteinspaltende enzymer papain og chymopapain. Det modne frugtkød indeholder derimod carotenoider som betacaroten og lycopen, hvis indbyrdes forhold varierer mellem skal og frugtkød og mellem sorter med gult eller rødt frugtkød. Forskere har desuden fulgt benzylglucosinolat og det afledte stof benzylisothiocyanat gennem frugtens udvikling og modning og har påvist cyanogene glykosider som prunasin i plantens væv.
- Alkaloider (carpain, i bladene)
- Benzylglucosinolat
- Benzylisothiocyanat
- Betacaroten
- Carotenoider
- Cyanoglykosider (prunasin)
- Enzymer (chymopapain, papain)
- Fenolforbindelser
- Flavonoider
- Garvestoffer
- Lutein
- Lycopen
- Mineraler (calcium, jern, kalium, magnesium, mangan, zink)
- Saponiner
- Vitaminer (A, C, E)
Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)
Den modne frugt spises som fødevare, frisk eller i juice og desserter, mens de traditionelle medicinske tilberedninger især bruger bladene, indvortes eller udvortes. Ekstrakter, tinkturer og andre koncentrerede former bør kun bruges efter aftale med en sundhedsfaglig person, som kan vurdere den rette koncentration og brugsperiode for den enkelte.
- Creme (med ekstrakter)
- Flydende ekstrakt
- Grødomslag (blade, umoden frugt)
- Kompresser (med infusionen)
- Moden frugt (som fødevare)
- Saft (blade)
- Te eller infusion (friske eller tørrede blade)
- Tinktur (blade)
- Tørekstrakt
Synergi med andre planter
Sund fordøjelse
Kombinationen af papaya (Carica papaya) med ingefær (Zingiber officinale) og pebermynte (Mentha × piperita) bruges traditionelt ved fordøjelsesgener som fordøjelsesbesvær, luft i maven og kvalme. I denne blanding medvirker frugtens papain til nedbrydningen af proteiner, mens ingefær og pebermynte i traditionen er kendt for deres luftdrivende og krampeløsnende egenskaber, hvilket forklarer den fælles brug i folkelige kilder om velbefindende i mave og tarm.
Støtte til immunforsvaret
I perioder med influenza og forkølelse forbinder traditionen papaya med purpursolhat (Echinacea purpurea) og almindelig hyld (Sambucus nigra). Kombinationen samler frugtens vitaminer og antioxidanter med stofferne fra disse to planter, som undersøges for en mulig virkning på immunforsvaret. Kombinationen erstatter hverken vacciner eller lægebehandling, og personer med autoimmune sygdomme eller som tager immunsupprimerende medicin, bør tale med en sundhedsfaglig person, før de bruger echinacea.
Betændelseshæmmende virkning
Kombinationen af papaya og gurkemeje (Curcuma longa) eller ingefær (Zingiber officinale) optræder i traditionelle kilder om led- og muskelsmerter og kroniske betændelsestilstande. Her lægges papayaens papain og antioxidanter sammen med curcumin fra gurkemeje og gingeroler fra ingefær, stoffer der undersøges for deres betændelseshæmmende virkning i eksperimentelle studier. Da ingefær og gurkemeje også kan påvirke blodets koagulation, bør personer, der tager blodfortyndende medicin, undgå kombinationen uden faglig rådgivning.
Opskrifter og brugsprotokoller
Opskrifterne nedenfor beskriver traditionelle tilberedninger og bør undgås af gravide, og mængderne skal fastlægges sammen med en sundhedsfaglig person, da der ikke findes doser for papayatræets blade og frø, som er fastsat i kliniske studier.
Te af papayablade (infusion)
Ingredienser: en lille mængde hakket frisk papayablad eller tørret blad samt vand.
Tilberedning: skyl det friske blad grundigt, eller brug tørret blad, kog vandet op, sluk for varmen og tilsæt bladet. Lad det trække under låg i 10 til 15 minutter, hvis bladet er frisk, eller i 5 til 10 minutter, hvis det er tørret, si derefter teen og drik den lunken. Teen kan eventuelt sødes med honning eller tilsættes et par dråber citron. Mængden af blad, hyppigheden og varigheden af brugen bør fastlægges sammen med en sundhedsfaglig person, fordi papayablade varierer meget i størrelse, hvilket gør husholdningsmål upålidelige.
Traditionel brug: teen bruges traditionelt ved fordøjelsesgener og ved feber.
Saft af papayablade
Ingredienser: frisk papayablad i en mængde, som en sundhedsfaglig person anbefaler, og lidt vand.
Tilberedning: skyl og hak det friske blad, blend det med vandet til en jævn masse, si blandingen og drik den med det samme. I nogle kulturer bruges saften traditionelt ved feber, også ved denguefeber, en situation hvor lægelig opfølgning er uundværlig, fordi sygdommen kan udvikle sig med alarmsignaler, der kræver akut lægehjælp.
Papayafrø (kulinarisk og traditionel brug)
Ingredienser: friske eller tørrede papayafrø.
Tilberedning: frøene kan tygges friske eller tørres og males til at krydre salater, smoothies og andre retter, altid i små mængder, da de smager skarpt og i store mængder kan virke afførende eller give mave-tarm-gener. Traditionen bruger dem som ormemiddel og fordøjelseshjælp, men medicinsk brug bør ske efter aftale med en sundhedsfaglig person, og frøene er kontraindiceret under graviditet.
Grødomslag af umoden papaya
Ingredienser: revet frugtkød af umoden papaya.
Tilberedning: riv frugtkødet af en umoden papaya og læg det på insektstik, små overfladiske sår eller betændte hudområder, dæk med ren gaze og lad det virke i 20 til 30 minutter. Traditionen tilskriver papainen i den umodne frugt en rolle i rensning af sår og lindring af lokal betændelse, men latexen kan irritere huden og udløse allergiske reaktioner, så test først på et lille område, og undgå brug på dybe eller inficerede sår og hos personer med latexallergi.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede terapier
Homøopati
I homøopatien findes Carica papaya som modertinktur og i potenserede fortyndinger som 30 CH, der i den homøopatiske tradition bruges ved fordøjelsesgener som fordøjelsesbesvær og dyspepsi samt ved leverrelaterede lidelser. Ifølge producenter af homøopatiske midler fremstilles tinkturen af den mælkeagtige saft fra den umodne frugt, der er rig på papain. Der er ingen klinisk dokumentation for virkning ved disse anvendelser, og vedvarende symptomer som uforklaret vægttab kræver lægelig udredning før enhver komplementær tilgang. Valg af potens og dosering bør overlades til en kvalificeret homøopat.
Ernæring og fordøjelsesenzymer
Papain udvundet af latexen fra den umodne frugt bruges i fødevareindustrien som kødmørner og findes i kosttilskud med fordøjelsesenzymer, som bør tages efter faglig vejledning, især af personer med allergi over for latex, papaya eller selve papainen. I ernæringen værdsættes den modne frugt som kilde til carotenoider, C-vitamin og kostfibre i en varieret kost.
Kontraindikationer og bivirkninger
Graviditet, umoden frugt, frø og latex
Papayatræets modne frugt er en almindelig og sikker fødevare, men den grønne (umodne) frugt, frøene og latexen indeholder stoffer med en uterotonisk virkning, der traditionelt forbindes med risiko for abort og for tidlig fødsel. Derfor er grøn papaya, frø og latex kontraindiceret under graviditet på grund af den traditionelle brug som abortfremkaldende middel og indholdet af papain i en koncentration, der kan fremkalde livmodersammentrækninger, mens den modne frugt i almindelige spisemængder ikke indebærer denne risiko. En undersøgelse i en rottemodel konkluderede, at latexen, der findes i høj koncentration i den umodne og halvmodne frugt, fremkalder markante livmodersammentrækninger, mens indtag af den modne frugt ikke viste nogen væsentlig risiko. Te, saft og ekstrakter af bladene bør ligeledes undgås under graviditet og amning, ligesom medicinsk brug hos børn, da der mangler sikkerhedsdata.
Allergier og generelle kontraindikationer
Papaya (Carica papaya) er kontraindiceret for personer med kendt allergi over for planten eller nogen af dens bestanddele, som papain. Reaktionerne kan omfatte kontakteksem, nældefeber og i sjældne tilfælde anafylaksi. Latexen kan også give allergisk kontaktreaktion hos personer, der er følsomme over for naturlatex (krydsallergi), så personer med allergi over for handsker eller andre produkter af naturgummi bør være ekstra forsigtige med frugten og især med latexen.
Personer med koagulationsforstyrrelser eller som tager blodfortyndende medicin, bør være forsigtige, da medicinske papayapræparater kan forstærke virkningen af disse lægemidler. Personer med leversygdom eller diabetes bør kun bruge medicinske papayaprodukter under lægeligt tilsyn, da planten kan interagere med lægemidler og ændre blodsukkerniveauet.
Almindelige bivirkninger
Bivirkningerne ved papaya er som regel milde og sjældne og kan omfatte mave-tarm-gener som kvalme, opkastning, diarré eller irritation af maven, især ved indtag af blade eller ekstrakter i høje doser. Frø i store mængder kan virke afførende eller give mave-tarm-gener, og udvortes brug af latex eller ekstrakter kan give hudirritation eller allergiske reaktioner hos følsomme personer.
Interaktioner med lægemidler
Papaya kan interagere med blodfortyndende medicin som warfarin og øge risikoen for blødning. Eksperimentelle studier tyder desuden på, at ekstrakter af planten påvirker omsætningen af andre lægemidler via cytokrom P450-systemet. Personer, der tager blodsukkersænkende medicin mod diabetes, bør følge deres blodsukker nøje på grund af den mulige virkning af medicinske præparater på blodsukkeret. Tal med en sundhedsfaglig person, før du bruger papaya til medicinske formål, især sammen med anden medicin.
Kuriositeter
Columbus’ englefrugt
Det fortælles, at Christoffer Columbus skulle have kaldt papayaen “englenes frugt”, da han smagte den første gang, på grund af den søde smag og den bløde konsistens, selv om udtrykkets præcise oprindelse er usikker. Sand eller ej har historien bidraget til at udbrede det positive indtryk, som frugten gjorde på de europæiske opdagelsesrejsende.
Første transgene frugttræ med sekventeret genom
Carica papaya var det første transgene frugttræ, der fik sit genom sekventeret, i et arbejde udgivet i 2008 med sorten ‘SunUp’. Den genetiske modifikation blev udviklet som svar på de ødelæggelser, som papaya-ringpletvirus (PRSV) forårsagede på Hawaii i 1990’erne, hvor resistente sorter som ‘SunUp’ og ‘Rainbow’ blev godkendt til dyrkning og var med til at redde regionens papayaproduktion.
Gammel brug i køkken og medicin
Mesoamerikas oprindelige folk har brugt papaya i århundreder, både som føde og i traditionel medicin. Den umodne frugt og dens latex, der er rige på papain, blev brugt til at mørne kød og i husråd mod forskellige lidelser, en praksis der lever videre i mange kulturer i dag.
Forskellige køn hos papayatræet
Papayaplanter kan have tre køn: hanplanter, der kun producerer pollen; hunplanter, der normalt sætter frugt, når de bestøves; og tvekønnede planter, hvis blomster forener han- og hunorganer og kan bestøve sig selv. De fleste kommercielle plantager bruger tvekønnede planter netop for at sikre frugtproduktionen uden at være afhængige af hanplanter.
Ofte stillede spørgsmål
Er te af papayablade sikker for alle?
De tilgængelige data beskriver primært milde virkninger hos voksne, som mave-tarm-gener. Alligevel er teen ikke for alle: gravide, ammende, børn, personer med allergi over for papaya, papain eller latex og personer, der tager blodfortyndende eller blodsukkersænkende medicin, bør undgå teen eller tale med en læge før brug. Lægelig opfølgning anbefales også ved leversygdom.
Hvad er de traditionelle anvendelser af papayate?
Te af papayablade bruges traditionelt ved fordøjelsesgener og ved feber. Laboratoriestudier undersøger dens mulige betændelseshæmmende, antioxidative og immunmodulerende virkninger. I nogle kulturer bruges den også ved denguefeber med henblik på at øge antallet af blodplader, en anvendelse der kræver mere forskning og aldrig kan erstatte lægelig opfølgning.
Hvordan laver man te af papayablade?
Ved den traditionelle tilberedning lægges det grundigt skyllede og hakkede friske blad, eller det tørrede blad, i nykogt vand og trækker under låg i 10 til 15 minutter, hvis bladet er frisk, eller 5 til 10 minutter, hvis det er tørret, hvorefter teen sies og drikkes lunken. Da bladene varierer meget i størrelse, og der ikke findes nogen fastlagt dosis, bør mængden og hyppigheden fastlægges sammen med en sundhedsfaglig person.
Kan te af papayablade hjælpe ved denguefeber?
Te og saft af papayablade bruges traditionelt i nogle egne til at lindre symptomer på denguefeber. Et klinisk forsøg offentliggjort i 2013 observerede en hurtigere stigning i antallet af blodplader hos patienter, der fik saft af bladene. Der er dog ingen entydig dokumentation for virkningen som behandling, og denguefeber kræver altid lægelig vurdering, da sygdommen kan udvikle sig til alvorlige former.
Må gravide spise papaya?
Den modne frugt i almindelige spisemængder er en del af en normal kost og indebærer ikke den risiko, der forbindes med papaya under graviditet. Grøn papaya, frøene og latexen er derimod kontraindiceret under graviditet på grund af den traditionelle brug som abortfremkaldende middel og indholdet af papain i en koncentration, der kan fremkalde livmodersammentrækninger, og te og saft af bladene bør også undgås i denne periode.
Må personer med latexallergi spise papaya?
Personer, der er følsomme over for naturlatex, bør være forsigtige, fordi latexen fra papayatræet kan give allergisk kontaktreaktion via krydsallergi, og nogle reagerer også på selve frugten. Personer med tidligere allergi over for latex, papaya eller papain bør tale med en allergolog, før de spiser frugten eller bruger noget præparat af planten.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Referencer og videnskabelige studier
Se Alle 16 Citerede Kilder
Peer-Reviewed Videnskabelige Studier (10)
- PMC2002 Adebiyi A, et al. Papaya (Carica papaya) consumption is unsafe in pregnancy: fact or fable? Scientific evaluation of a common belief in some parts of Asia using a rat model. Br J Nutr. 2002.
- PMC2021 Kong YR, et al. Beneficial Role of Carica papaya Extracts and Phytochemicals on Oxidative Stress and Related Diseases: A Mini Review. Biology (Basel). 2021.
- PMC2021 Lim XY, et al. Carica papaya L. Leaf: A Systematic Scoping Review on Biological Safety and Herb-Drug Interactions. Evid Based Complement Alternat Med. 2021.
- PMC2008 Ming R, et al. The draft genome of the transgenic tropical fruit tree papaya (Carica papaya Linnaeus). Nature. 2008.
- PMC2010 Rivera-Pastrana DM, et al. Phenolic and carotenoid profiles of papaya fruit (Carica papaya L.) and their contents under low temperature storage. J Sci Food Agric. 2010.
- PMC2008 Rossetto MR, et al. Benzylglucosinolate, benzylisothiocyanate, and myrosinase activity in papaya fruit during development and ripening. J Agric Food Chem. 2008.
- PMC2022 Roy JR, et al. Carica papaya Reduces Muscle Insulin Resistance via IR/GLUT4 Mediated Signaling Mechanisms in High Fat Diet and Streptozotocin-Induced Type-2 Diabetic Rats. Antioxidants (Basel). 2022.
- PMC2002 Seigler DS, et al. Cyanogenic allosides and glucosides from Passiflora edulis and Carica papaya. Phytochemistry. 2002.
- PMC2019 Shen YH, et al. Exploring the differential mechanisms of carotenoid biosynthesis in the yellow peel and red flesh of papaya. BMC Genomics. 2019.
- PMC2013 Subenthiran S, et al. Carica papaya Leaves Juice Significantly Accelerates the Rate of Increase in Platelet Count among Patients with Dengue Fever and Dengue Haemorrhagic Fever. Evid Based Complement Alternat Med. 2013.
Supplerende Læsning (6)
- 2017 Chávez-Pesqueira M, Núñez-Farfán J. Domestication and Genetics of Papaya: A Review. Frontiers in Ecology and Evolution. 2017.
- 2007 Heywood VH, et al. Flowering Plant Families of the World. Firefly Books. 2007.
- 2016 Mishra R, Gaur RK, Patil BL. Current Knowledge of Viruses Infecting Papaya and Their Transgenic Management. I: Plant Viruses: Evolution and Management. Springer. 2016.
- 1987 Morton JF. Papaya. I: Fruits of Warm Climates. Purdue University, Center for New Crops and Plant Products. 1987.
- 2010 Ronse De Craene L. Floral Diagrams: An Aid to Understanding Flower Morphology and Evolution. Cambridge University Press. 2010.
- 2011 Siar SV, et al. Papaya ringspot virus resistance in Carica papaya via introgression from Vasconcellea quercifolia. Euphytica. 2011.
