Pilosella officinarum Vaill. / Håret høgeurt, i ældre litteratur beskrevet som Hieracium pilosella, er en flerårig urteagtig plante i kurvblomstfamilien (Asteraceae), hjemmehørende i Europa og det nordlige Asien. Den er let at kende på de gule blomster og de hårede blade, der giver den en fløjlsagtig overflade. Gennem historien har europæisk folkemedicin især værdsat håret høgeurt som vanddrivende og mildt sammensnerpende middel og har også tilskrevet den en betændelseshæmmende virkning. Planten indgår stadig i en række urtepræparater.
Planten er tilpasset tør og solrig jord og har været genstand for fytokemiske undersøgelser, der har påvist bioaktive stoffer som umbelliferon og flere triterpenoider. Brugen går tilbage til middelalderen, hvor den blev anvendt til at understøtte kroppens udskillelsesfunktioner, især nyrernes. Håret høgeurt er robust og spreder sig let, men det er især dens medicinske brugsprofil, der gør den til en interessant art for forskningen.
- Dansk: håret høgeurt.
- Engelsk: hawkweed, mouse ear hawkweed, mouse-ear hawkweed, mouseear hawkweed.
- Fransk: épervière piloselle, herbe à l’épervier, oreille de rat, oreille de souris, piloselle, veluette.
- Italiensk: orecchio di topo, pelosella, pilosella, sparviere pelosetto.
- Portugisisk: orelha-de-lebre, orelha-de-rato, pilosela, pilosela-das-boticas.
- Spansk: árnica, cepillo, hierba de la salud, oreja de ratón, pilosela, vellosilla, velosilla.
- Tysk: Gewöhnliches Habichtskraut, Kleines Habichtskraut, Langhaariges Habichtskraut, Mausohrhabichtskraut.
Botaniske synonymer
Pilosella officinarum Vaill. har en lang liste af botaniske synonymer, hvilket afspejler gruppens taksonomiske kompleksitet og de omklassificeringer, arten har gennemgået gennem tiden. Det mest almindelige og kendte synonym er Hieracium pilosella L., som stadig ses hyppigt i både videnskabelig og populær litteratur. Hieracium velutinum Hegetschweiler og Pilosella officinarum subsp. velutina (Hegetschweiler) Fuchs betegner derimod varieteter eller underarter. Kendskab til disse navne er vigtigt for at kunne identificere planten præcist i forskellige botaniske og farmakologiske sammenhænge, ikke mindst fordi en stor del af de kemiske undersøgelser af planten er udgivet under navnet Hieracium pilosella.
Den fulde liste omfatter en række historiske og regionale navne, såsom Hieracium albofloccosum (Nägeli & Peter) Prain, Hieracium kemulariae Üksip, Hieracium leucopsilon Arv.-Touv., Hieracium melanops (Peter) J.Weiss, Hieracium obscurisquamum (Nägeli & Peter) Prain, Hieracium paradoxum Kem.-Nath., Hieracium tricholepium (Nägeli & Peter) Prain, Hieracium trichosoma (Peter) J.Weiss, Pilosella angustella Norrl., Pilosella melanops (Peter) Dostál, Pilosella micradenophora Dostál, Pilosella tricholepia (Nägeli & Peter) Dostál og Pilosella urnigera Norrl. Selvom navnene sjældent bruges i dag, er de fortsat vigtige for historisk forskning og for alle, der følger artens taksonomiske udvikling.
Botanisk familie: Asteraceae
Pilosella officinarum tilhører kurvblomstfamilien (Asteraceae), tidligere kaldet Compositae, en af de største og mest mangfoldige familier af blomsterplanter. Gruppen kendetegnes ved blomsterstande i form af en kurv, hvor små blomster samles i en struktur, der minder om én enkelt blomst. Inden for familien hører håret høgeurt til tribus Cichorieae, den samme som mælkebøtten. Kurvblomstfamilien er som helhed vidt udbredt i hele verden og rummer mange arter af stor økonomisk, kulinarisk og medicinsk betydning, som salat, kamille og solsikke.
Familien udmærker sig også ved en rig fytokemisk sammensætning med et bredt udvalg af bioaktive stoffer som flavonoider, seskviterpenlaktoner og æteriske olier. Disse stoffer forklarer, hvorfor mange af familiens arter har medicinsk interesse inden for fytoterapien. Den kemiske og morfologiske mangfoldighed er også med til at forklare gruppens tilpasningsevne og økologiske succes i vidt forskellige levesteder verden over.
Anvendte dele til te og tilberedninger
- Blade
- Blomstrende overjordiske dele
- Rødder
De traditionelle opskrifter i denne artikel bruger plantens tørrede overjordiske dele, som også danner grundlag for tinkturer og for de fleste præparater i handlen.
Etnobotanisk og traditionel brug
Pilosella officinarum har en lang historie i europæisk folkemedicin, hvor den blev brugt mod en række forskellige plager, fra luftvejsproblemer til mave-tarm-forstyrrelser. Mest værdsat var brugen som vanddrivende middel, med det traditionelle formål at fremme udskillelsen af væske og støtte nyrernes og urinvejenes funktion.
Blandt de hyppigst nævnte etnobotaniske anvendelser er brugen ved hudlidelser som betændelse og sår, ved mave- og tarmgener som diarré og ved ubehag i urinvejene, for eksempel ved blærebetændelse. Traditionen brugte også planten som slimløsende og hostedæmpende middel ved astma, bronkitis, kighoste og almindelig hoste. Der findes desuden beretninger om brug mod kraftige menstruationsblødninger og blodigt opspyt. Disse optegnelser viser, hvor bredt planten historisk blev brugt, men de erstatter ikke lægelig omsorg, for astma, kighoste, blærebetændelse, kraftige menstruationsblødninger og blodigt opspyt kræver i dag diagnose og faglig opfølgning.
Terapeutiske egenskaber
- Antioxidativ (aktivitet målt i ekstrakter af planten i laboratorieforsøg)
- Antiseptisk (antimikrobiel aktivitet observeret i laboratorieforsøg, uden klinisk dokumentation)
- Betændelseshæmmende (traditionel angivelse, med en virkning der kun er undersøgt i foreløbige studier)
- Hostedæmpende (traditionelt nævnt for at lindre hoste)
- Krampeløsende (traditionelt nævnt for at lindre kolik og kramper)
- Sammensnerpende (trækker overfladisk væv sammen, grundlaget for den traditionelle brug ved let diarré og små sår)
- Slimløsende (traditionelt nævnt som hjælp til at få slim op)
- Sårhelende (traditionel brug ved små sår, uden klinisk dokumentation)
- Vanddrivende (øget urinmængde, beskrevet i traditionen og vurderet i et dyreforsøg)
Fytokemisk profil
Den fytokemiske profil af Pilosella officinarum er kompleks og varieret, og en del af den gør det lettere at forstå de traditionelle anvendelser, der tilskrives planten. Blandt de mest undersøgte stoffer er umbelliferon (7-hydroxykumarin), en kumarin, som tilskrives en rolle i den vanddrivende og betændelseshæmmende virkning, selv om sammenhængen endnu ikke er bekræftet. Allerede i 1950’erne testede franske forskere ekstrakt af håret høgeurt og selve 7-hydroxykumarinen på kulturer af bakterier af slægten Brucella i laboratorieforsøg, der undersøgte deres antibakterielle potentiale. Kumariner udgør en stor gruppe, der omfatter stoffer med betændelseshæmmende og i nogle tilfælde blodfortyndende virkning. Det kan forklare en del af de traditionelle anvendelser og giver grund til forsigtighed hos personer, der tager blodfortyndende medicin.
Ud over umbelliferon er planten rig på triterpenoider, og taraxasterol er blandt de vigtigste bestanddele, der er identificeret med kromatografiske metoder. Andre 4,4-dimethylerede fytosteroler, såsom alfa- og beta-amyrin, taraxerol og fern-7-en-3beta-ol, er også til stede og undersøges for mulige betændelseshæmmende og leverbeskyttende virkninger, som endnu ikke er bekræftet hos mennesker.
Planten indeholder desuden flavonoider og fenolsyrer, hvis samlede indhold er bestemt i analytiske undersøgelser. En anden undersøgelse udviklede en særlig metode til at måle plantens kaffeoylkininsyrederivater. Ekstrakternes antioxidative aktivitet er bekræftet i laboratorieforsøg, et lovende resultat, der dog ikke er ensbetydende med en dokumenteret beskyttende virkning i menneskekroppen.
Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)
- Flydende ekstrakt
- Kapsler
- Te (udtræk)
- Tinktur
- Tørekstrakt
Plantens tinkturer og modertinkturer er allerede blevet analyseret for indhold og stabilitet af deres bestanddele. Det er relevant, fordi koncentrationen af aktive stoffer kan variere meget mellem produkter, partier og tilberedningsformer.
Synergi med andre planter
Urinvejene
På grund af den traditionelle brug som vanddrivende middel kombineres Pilosella officinarum i folkelig fytoterapi ofte med andre planter, der forbindes med urinvejene. Den hyppigst nævnte kombination består af melbærris (Arctostaphylos uva-ursi), kendt for sin antiseptiske virkning i urinvejene, og ager-padderok (Equisetum arvense), der traditionelt bruges som vanddrivende og remineraliserende urt. Traditionen bruger sådanne blandinger som støtte ved lette urinvejsgener og til udskillelse af væske. Blærebetændelse, urinrørsbetændelse og nyresten kræver dog lægelig diagnose og behandling. Desuden har hver plante i blandingen sine egne kontraindikationer, som melbærris, der ikke er beregnet til langvarig brug.
Luftvejene
Ved luftvejsgener indgår håret høgeurt i blandinger med slimløsende planter og planter med en betændelseshæmmende tradition. Vedbend (Hedera helix), hvis saponiner forbindes med at gøre slimen mere tyndtflydende, og timian (Thymus vulgaris), med en lang tradition som antiseptisk og krampeløsende urt, skulle supplere den hostedæmpende rolle, der tilskrives håret høgeurt, i præparater, der bruges som støtte ved let hoste og bronkitis. Astma, åndenød og vedvarende hoste kræver lægelig vurdering. Vedbend bør desuden kun bruges i produkter, der er formuleret til indvortes brug, da den friske plante kan være giftig.
Opskrifter og brugsprotokoller
Traditionel vanddrivende te
Ingredienser: 1 spiseskefuld tørrede overjordiske dele af Pilosella officinarum og 250 ml kogende vand.
Tilberedning: Kom urten i en kop, hæld det kogende vand over, læg låg på, og lad det trække i 10 til 15 minutter. Si derefter teen, og drik den lun, helst mellem måltiderne. Tal med en sundhedsfaglig person før brug om den daglige mængde og varigheden af brugen, da der mangler solide studier af sikkerheden på lang sigt. Traditionen bruger denne te ved væskeophobning, men vedvarende hævelse af ben eller ansigt kan være tegn på et hjerte- eller nyreproblem og kræver lægelig vurdering.
Traditionel tinktur til urinvejene
Ingredienser: 50 g tørrede overjordiske dele af Pilosella officinarum og 250 ml kornsprit på 70 %.
Tilberedning: Kom urten i en flaske af mørkt glas, dæk den med spritten, luk tæt, og lad den trække i 14 dage på et køligt, mørkt sted, mens flasken rystes dagligt. Når udtrækningen er færdig, filtreres tinkturen gennem et tyndt klæde eller et kaffefilter og opbevares i en mørk flaske. Dosis og hyppighed bør ikke fastsættes på egen hånd: Tal med en sundhedsfaglig person, som også vurderer, om alkoholindholdet er egnet til den enkelte. I europæisk tradition bruges tinkturen som støtte ved lette urinvejsgener, men blærebetændelse og urinrørsbetændelse er infektioner, der kræver lægelig diagnose og behandling, og vedvarende urinvejssymptomer kræver lægelig vurdering, ikke kun fytoterapi.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede terapier
Fytoterapi
I europæisk fytoterapi indgår Pilosella officinarum i formuleringer rettet mod urinvejene og udskillelsen af væske, og nogle produkter bruger standardiserede ekstrakter, der søger at ensrette indholdet af stoffer som umbelliferon. Planten findes også i kosttilskud, der markedsføres som udrensende og som støtte til urinvejene. Nyresten og urinvejsinfektioner kræver dog lægelig diagnose og behandling, og fytoterapien kan, når den er relevant, kun spille en supplerende og vejledt rolle. Selvom håret høgeurt har ry for at være mild, mangler der solide studier af sikkerheden på lang sigt, og derfor bør langvarig indvortes brug undgås uden faglig vejledning.
Homøopati
Selvom den er mindre almindelig end andre planter i homøopatien, kan Pilosella officinarum bruges i homøopatiske præparater, der fremstilles af modertinkturen af den friske plante efter homøopatiens principper om fortynding og dynamisering. I den sammenhæng kunne den komme på tale ved gener som væskeophobning, lette urinvejsgener eller betændelsestilstande, altid ud fra patientens samlede symptombillede og under vejledning af en homøopat. Modertinkturer af Hieracium pilosella er blevet analyseret i laboratoriet for indhold og stabilitet af deres bestanddele, men der findes ingen kliniske studier, der understøtter plantens homøopatiske anvendelse.
Kontraindikationer og bivirkninger
Generelle kontraindikationer
Selvom traditionen betragter den som en mild plante, er sikkerheden ved Pilosella officinarum ikke dokumenteret i solide studier, hvilket kræver forsigtighed ved enhver indvortes brug. Da planten tilhører kurvblomstfamilien (Asteraceae), bør den undgås af personer med kendt overfølsomhed over for planter i denne gruppe, som ambrosie, krysantemum og marguerit, eftersom der kan opstå allergiske reaktioner. Personer med alvorlig hjerte- eller nyresygdom bør kun bruge den under lægeligt tilsyn, fordi den vanddrivende virkning kan forstyrre elektrolytbalancen. Brug til børn bør ligeledes ske efter vejledning fra en sundhedsfaglig person.
Forsigtighedsregler
Forholdsreglerne nedenfor gælder for enhver form for indvortes brug af håret høgeurt, hvad enten det er te, tinktur, kapsler eller ekstrakt:
- Forsigtighed hos personer, der bruger ordinerede vanddrivende lægemidler, på grund af mulig additiv effekt.
- Må ikke bruges under graviditet og amning uden lægelig vejledning.
- Undgå langvarig indvortes brug uden faglig vejledning, da der mangler solide studier af sikkerheden på lang sigt.
- Vedvarende urinvejssymptomer kræver lægelig vurdering, ikke kun fytoterapi.
Mulige bivirkninger
Bivirkninger ved håret høgeurt er sjældent rapporteret og som regel milde, for eksempel kvalme eller ubehag i maven, samt allergiske hudreaktioner som udslæt og kløe hos følsomme personer. Ved langvarig brug eller høje doser kan den vanddrivende virkning i teorien føre til forstyrrelser i elektrolytbalancen. Følg derfor faglig vejledning om dosis, og stop brugen og søg læge ved enhver bivirkning.
Interaktioner med lægemidler
På grund af den vanddrivende virkning kan plantens effekt lægge sig oven i effekten af almindelige vanddrivende lægemidler, hvilket øger risikoen for dehydrering og forstyrrelser i elektrolytbalancen. Personer, der tager medicin mod forhøjet blodtryk eller hjertesygdomme, bør være forsigtige, da planten kan påvirke udskillelsen af elektrolytter som kalium. Da planten indeholder kumariner, bør personer, der tager blodfortyndende medicin, også for en sikkerheds skyld tale med lægen før brug. Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet om alle naturlægemidler og kosttilskud, du bruger, så uønskede interaktioner undgås.
Kuriositeter
Slægtsnavnet Hieracium, som Pilosella officinarum tidligere blev henført til, kommer af det græske hierax, der betyder høg. Navnet knytter sig til en gammel forestilling om, at disse fugle spiste planten for at skærpe synet, og samme oprindelse har det engelske folkenavn hawkweed og det danske slægtsnavn høgeurt. Legenden understreger plantens historiske ry som tonikum for øjnene og som symbol på skarpt syn, et ry, der i dag ikke har videnskabelig opbakning.
Pudsige omtaler og anden anvendelse
I visse sammenhænge er Pilosella officinarum blevet nævnt som rekreativt alternativ til cannabis, selvom planten ikke har de samme psykoaktive virkninger, og der ikke findes sikkerhedsdata for den slags brug. Omtalen afspejler blot søgningen efter planter med ry for at være afslappende eller stemningsændrende. Joseph Pitton de Tournefort, fransk botaniker i 1600-tallet, nedskrev desuden den folkelige tro, at knivblade smurt med plantens saft ville skære i sten lige så let som i træ, et billede på de sammensnerpende og endda ætsende egenskaber, man dengang tilskrev planten.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er håret høgeurt?
Håret høgeurt, med det videnskabelige navn Pilosella officinarum Vaill., er en flerårig urteagtig plante i kurvblomstfamilien (Asteraceae), hjemmehørende i Europa og det nordlige Asien og brugt i traditionel medicin i århundreder. Traditionen bruger den især som vanddrivende og mildt sammensnerpende middel og tilskriver den også en betændelseshæmmende virkning, der stadig er sparsomt undersøgt hos mennesker.
Hvad bruges te af håret høgeurt til?
Te af håret høgeurt bruges traditionelt som vanddrivende middel for at fremme udskillelsen af væske. I folkelige optegnelser optræder den også som støtte ved lette urinvejsgener samt ved hoste og bronkitis. Traditionen bruger den desuden ved let diarré og betændelsestilstande, men disse anvendelser er ikke klinisk dokumenteret, og vedvarende urinvejssymptomer kræver lægelig vurdering, ikke kun fytoterapi.
Er der kontraindikationer for håret høgeurt?
Ja, planten er kontraindiceret ved allergi over for planter i kurvblomstfamilien (Asteraceae). Gravide, ammende og personer med alvorlig hjerte- eller nyresygdom bør kun bruge den efter aftale med lægen. Personer, der tager ordinerede vanddrivende lægemidler, bør være forsigtige på grund af mulig additiv effekt, og personer, der tager blodfortyndende medicin eller blodtryksmedicin, bør tale med lægen, før de begynder.
Hvordan laver man te af håret høgeurt?
Brug 1 spiseskefuld tørrede overjordiske dele af Pilosella officinarum til 250 ml kogende vand. Lad teen trække under låg i 10 til 15 minutter, si den, og drik den lun, helst mellem måltiderne. Den daglige mængde og varigheden af brugen bør aftales med en sundhedsfaglig person, da der mangler solide studier af sikkerheden på lang sigt.
Hvad er de vigtigste aktive stoffer i håret høgeurt?
Blandt de vigtigste bestanddele i håret høgeurt er umbelliferon, en kumarin, der tilskrives en rolle i den vanddrivende og betændelseshæmmende virkning. Desuden skiller flere triterpenoider sig ud, såsom taraxasterol, alfa- og beta-amyrin, taraxerol og fern-7-en-3beta-ol. Planten indeholder også flavonoider og kaffeoylkininsyrederivater, hvis antioxidative aktivitet er observeret i laboratorieforsøg.
Kan håret høgeurt bruges i længere tid?
Det frarådes at bruge håret høgeurt i længere perioder uden faglig vejledning, fordi der mangler solide studier af sikkerheden på lang sigt, og fordi en langvarig vanddrivende virkning kan forstyrre kroppens elektrolytbalance. Hvis urinvejssymptomerne varer ved, bør man søge lægelig vurdering frem for blot at forlænge fytoterapien på egen hånd.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Referencer og videnskabelige studier
Se Alle 10 Citerede Kilder
Peer-Reviewed Videnskabelige Studier (7)
- PMC1999 Beaux D, et al. Effect of extracts of Orthosiphon stamineus Benth, Hieracium pilosella L., Sambucus nigra L. and Arctostaphylos uva-ursi (L.) Spreng. in rats. Phytother Res. 1999.
- PMC2007 Bilia AR, et al. Evaluation of the content and stability of the constituents of mother tinctures and tinctures: the case of Crataegus oxyacantha L. and Hieracium pilosella L.. J Pharm Biomed Anal. 2007.
- PMC2017 Borisova-Jan L, et al. Liquid Chromatographic Method for the Determination of Caffeoylquinic Acid Derivates in Hieracium pilosella L.. Phytochem Anal. 2017.
- PMC2007 Gawrońska-Grzywacz M, Krzaczek T. Identification and determination of triterpenoids in Hieracium pilosella L.. J Sep Sci. 2007.
- PMC1954 Greib E, Duquenois P. Antibiotic action of pilosella extract, 7-hydroxicoumarin and related compounds on cultures of Brucella abortus and of Brucella melitensis. Bull Acad Natl Med. 1954.
- PMC2009 Stanojević L, et al. Antioxidant Activity and Total Phenolic and Flavonoid Contents of Hieracium pilosella L. Extracts. Sensors (Basel). 2009.
- PMC2021 Willer J, et al. Ethnopharmacology, phytochemistry, and bioactivities of Hieracium L. and Pilosella Hill (Cichorieae, Asteraceae) species. J Ethnopharmacol. 2021.
Supplerende Læsning (3)
- CABI. Pilosella officinarum (mouse-ear hawkweed). CABI Compendium.
- EPPO. Pilosella officinarum (HIEPI). EPPO Global Database.
- Flora-On. Pilosella officinarum. Flora-On.
