Bidens pilosa (Håret brøndsel): egenskaber og fordele

Bidens pilosa L. / Håret brøndsel er en enårig urteagtig plante i familien Asteraceae, der er vidt udbredt i verdens tropiske og subtropiske egne. I både Brasilien og Portugal kendes arten i folkemunde som picão-preto, mens den på dansk kaldes håret brøndsel. Den traditionelle medicin værdsætter planten for dens mange folkelige anvendelser, og den er let at kende på de aflange frugter, der i folkemunde kaldes frø. Frugterne hager sig fast i tøj og dyrepels og bidrager på den måde til artens spredning.

I generationer er Bidens pilosa blevet brugt i forskellige kulturer ved en lang række sundhedsgener. Etnobotaniske undersøgelser og laboratoriestudier kortlægger mange af disse traditionelle anvendelser og peger på planten som en lovende kilde til bioaktive stoffer. Blandt dem er flavonoider og polyacetylener, der forbindes med antiinflammatorisk, antioxidativ og antimikrobiel aktivitet, primært observeret i prækliniske studier.

Folkelige og internationale navne

Håret brøndsel har snesevis af folkelige navne i Brasilien, hvilket afspejler plantens brede udbredelse i landet. Listen nedenfor samler det danske navn og de mest etablerede portugisiske navne sammen med de betegnelser, der bruges på spansk og engelsk.

• Dansk: håret brøndsel.
• Engelsk: beggar ticks, black-jack, cobbler’s pegs, hairy beggarticks.
• Portugisisk: amor-seco, carrapicho-de-agulha, cuambu, erva-picão, fura-capa, picão, picão-do-campo, picão-preto, pico-pico, piolho-de-padre.
• Spansk: aceitilla, amor seco, cadillo, masquia.

Botaniske synonymer

Taksonomien for Bidens pilosa L. rummer en række botaniske synonymer, der afspejler, hvor kompleks artens klassifikation har været gennem tiden. Navnene optræder stadig ofte i den videnskabelige litteratur og i botaniske databaser, og kendskab til dem gør det lettere at identificere arten præcist i forskellige sammenhænge.

• Bidens adhaerescens Vell.
• Bidens alausensis Kunth
• Bidens chilensis DC.
• Bidens hirsuta Nutt.
• Bidens leucantha (L.) Willd.
• Bidens montaubani Phil.
• Bidens reflexa Link
• Bidens scandicina Kunth
• Bidens sundaica var. minor Blume
• Coreopsis leucantha L.
• Kerneria pilosa Lowe

Botanisk familie: Asteraceae

Bidens pilosa tilhører familien Asteraceae, en af de største og mest mangfoldige blandt de blomstrende planter. Familien, der tidligere hed Compositae, er kendetegnet ved blomsterstande i kurve, hvor mange små blomster sidder så tæt, at de ligner én enkelt blomst. Gruppen omfatter talrige arter af stor økonomisk, kulinarisk og medicinsk betydning.

Kurvblomstfamilien er kendt for at danne et bredt udvalg af bioaktive stoffer, såsom sesquiterpenlaktoner, flavonoider og æteriske olier, som står bag de medicinske egenskaber hos mange af familiens arter. Denne kemiske mangfoldighed har været genstand for intensiv farmakologisk forskning og har allerede bidraget til udviklingen af flere plantebaserede lægemidler.

Anvendte dele til te og tilberedninger

Folkemedicinen bruger primært de overjordiske dele af håret brøndsel, især blade og stængler, og enkelte kilder nævner brug af hele planten. Under alle omstændigheder skal materialet komme fra rene steder uden forurening, som det forklares under kontraindikationerne.

• Blade
• Hele planten
• Overjordiske dele
• Stængler

Etnobotanisk og traditionel brug

Anvendelserne nedenfor samler optegnelser fra folkemedicinen i forskellige lande og er ikke ensbetydende med dokumenteret virkning. Alvorlige eller infektiøse tilstande kræver diagnose og lægelig opfølgning, og planten må aldrig træde i stedet for den behandling, som en sundhedsfaglig person har anbefalet.

• Aftøse sår
• Allergier (lindring af symptomer)
• Angina
• Appetitløshed
• Betændelse i mund og svælg
• Bindehindebetændelse
• Bugspytkirtellidelser
• Bylder
• Diabetes (folkemedicinsk brug som supplement, aldrig som erstatning for behandlingen)
• Dysenteri
• Feber
• Fordøjelsesbesvær
• Forhøjet blodtryk
• Forkølelse
• Gastroenteritis
• Gonoré
• Gulsot
• Hepatitis (folkemedicinsk brug, altid sammen med lægelig opfølgning)
• Herpes
• Hovedpine
• Hudlidelser og hudirritation
• Hæmorider
• Indre irritation
• Indvoldsorm
• Infektioner i mave og nyrer
• Knogle- og ledsmerter
• Kolesterol
• Kolik
• Leversygdomme
• Madforgiftning
• Malaria (traditionel optegnelse, som ikke erstatter malariabehandling)
• Mandelbetændelse
• Mave- og tolvfingertarmsår
• Maveproblemer
• Menstruationsforstyrrelser
• Menstruationssmerter
• Reumatisme
• Skørbug
• Strubebetændelse
• Svampeinfektioner
• Svælgbetændelse
• Sårheling
• Tandpine
• Træthed
• Udflåd
• Urinvejs- og skedeinfektioner
• Vægttab (folkemedicinsk brug som hjælp ved slankekure)
• Ødemer
• Øjensmerter
• Øre-, næse- og halssmerter

Terapeutiske egenskaber

De nævnte egenskaber kombinerer optegnelser fra folkemedicinen med aktivitet, der er observeret i laboratorie- og dyreforsøg. Kun få af disse virkninger er bekræftet i kliniske forsøg med mennesker, hvilket kræver forsigtighed, når hvert punkt skal tolkes.

• Afførende (afførende virkning beskrevet i traditionen)
• Antiartritisk (traditionel optegnelse ved artritis, med en virkning undersøgt i dyremodeller)
• Antibakteriel (aktivitet observeret i laboratorieundersøgelser)
• Antiblennoragisk (traditionel optegnelse ved gonoré, uden at erstatte lægebehandling)
• Antidysenterisk (traditionel brug ved dysenteri)
• Antihæmoroidal (traditionel brug ved hæmorider)
• Antiinflammatorisk (aktivitet observeret i prækliniske studier)
• Antileukoréisk (traditionel optegnelse ved udflåd)
• Antimalarisk (aktivitet undersøgt i laboratoriet, som ikke erstatter behandlingen af malaria)
• Antimikrobiel (aktivitet observeret i laboratorieundersøgelser)
• Antioxidativ (aktivitet observeret i laboratorieundersøgelser)
• Antireumatisk (traditionel optegnelse ved reumatiske smerter)
• Antiseptisk (traditionel udvortes brug ved rensning af sår)
• Antiskorbutisk (traditionel optegnelse ved skørbug)
• Appetitvækkende (traditionel optegnelse som appetitstimulerende middel)
• Bitter (bitter smag, som traditionen forbinder med stimulering af fordøjelsen)
• Blodstillende (traditionel udvortes brug ved mindre blødninger)
• Blodsukkersænkende (virkning observeret i dyreforsøg, som kræver forsigtighed med antidiabetika)
• Blodtrykssænkende (traditionel optegnelse af sænket blodtryk)
• Blødgørende (udvortes brug til at blødgøre og glatte huden)
• Cercariedræbende (virkning på cercarier, larver af blodikten Schistosoma, observeret i laboratoriet)
• Febernedsættende (traditionel brug ved febertilstande)
• Immunmodulerende (aktivitet undersøgt i prækliniske studier)
• Krampeløsende (traditionel brug til lindring af kramper)
• Kvalmestillende (traditionel brug ved kvalme og opkastning)
• Leverbeskyttende (virkning observeret i prækliniske studier)
• Leverrensende (traditionel optegnelse ved leverlidelser)
• Menstruationsfremmende (traditionel optegnelse som middel, der fremmer menstruationen, og grund til at undgå planten under graviditet)
• Mælkedrivende (folkelig optegnelse om øget mælkeproduktion, men brug i ammeperioden bør undgås)
• Ormedrivende (traditionel brug ved indvoldsorm)
• Rensende (traditionel optegnelse som middel, der skulle rense kroppen)
• Sammensnerpende (trækker vævet sammen og mindsker sekreter)
• Sedativ (traditionel optegnelse som beroligende middel)
• Slimholdig (indeholder slimstoffer)
• Slimløsende (traditionel brug til at lette udskillelsen af slim)
• Spytfremmende (stimulerer spytdannelsen)
• Stimulerende (traditionel optegnelse som almindeligt tonikum)
• Stoppende (traditionel brug ved diarré)
• Styrkende for blodet (folkelig optegnelse)
• Sårhelende (traditionel brug som støtte til sårheling)
• Sårplejende (traditionel brug i pleje af sår)
• Tandpinelindrende (folkelig brug til lindring af tandpine)
• Vanddrivende (traditionel optegnelse af øget urinmængde)
• Vinddrivende (traditionel brug til lindring af luft i maven)
• Ødemdæmpende (traditionel optegnelse ved reduktion af ødemer)

Fytokemisk profil

Håret brøndsel har en usædvanlig rig kemisk profil, hvor flavonoider, polyacetylener, triterpener og phytosteroler træder frem som de grupper, en stor del af forskningen i arten koncentrerer sig om. Polyacetylenerne, såsom phenylheptatriyn, er også årsag til den fototoksicitet, der er beskrevet ved udvortes brug af planten.

• Acetylener
• Alfa-phellandren
• Alfa-pinen
• Aminer
• Apigenin
• Auronglykosider
• Beta-amyrin
• Beta-D-glucopyranosyloxy-3-hydroxy-6(E)-tetradecen-8,10,12-triyn
• Beta-sitosterol
• Bioflavonoider
• Cadinen
• Calcium
• Chalconer
• Esculetin
• Flavonoider
• Fosfor
• Friedelan-3-beta-ol
• Friedelin
• Garvesyre
• Glykosider (methoxyleret flavon, quercetin-3,3′-dimethoxy-7-O-α-L-rhamnopyranosyl-(1→6)-β-D-glucopyranose, quercetin-3,3′-dimethoxy-7-O-β-D-glucopyranose)
• Kaliumsalte
• Kulbrinter
• Kumariner
• Limonen
• Linolsyre
• Lupeol
• Luteolin
• Nikotinsyre
• Okanin-3-glykosid
• Organiske syrer
• Para-kumarsyre
• Phenylacetylen (1-phenyl-1,3-diyn-5-en-7-ol-acetat)
• Phenylheptatriyn
• Phytosterin-B
• Phytosteroler
• Polyacetylener
• Quercetin
• Salicylsyre
• Silica
• Slimstoffer
• Steroler
• Tanniner
• Thymol
• Trideca-2,12-dien-4,6,8,10-tetrayn-1-ol
• Trideca-3,11-dien-5,7,9-triyn-1,2-diol
• Trideca-5-en-7,9,11-trien-3-ol
• Tridecapentyn-1-en
• Triterpener
• Xanthophyller
• Æterisk olie

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)

I folketraditionen er infusion og afkog af de tørrede overjordiske dele de mest almindelige former til indvortes brug, mens bade, grødomslag og kompresser står for den udvortes brug på hud og led.

• Afkog
• Bad
• Grødomslag
• Infusion (te)
• Kompresser
• Saft af friske blade

Saft af friske blade nævnes også i de folkelige optegnelser, men kræver plantemateriale af sikker oprindelse, da arten ophober tungmetaller og nitrater fra jorden. Der findes ingen standardiseret dosis af håret brøndsel, som er valideret i kliniske studier, så mængden af plante, hyppigheden og varigheden af brugen skal fastlægges i hvert enkelt tilfælde. Rådfør dig med en sundhedsfaglig person, før du begynder, især hvis du tager medicin fast.

Ved udvortes brug gælder det om at holde det område, hvor planten er påført, væk fra solen i timerne efter, fordi plantens polyacetylener er fototoksiske og kan give dermatitis.

Synergi med andre planter

Kombinationer fra den antiinflammatoriske tradition

Fordi Bidens pilosa indeholder flavonoider og polyacetylener med antiinflammatorisk aktivitet observeret i laboratoriet, indgår planten i folkelige kombinationer med andre planter med lignende anvendelse, såsom gurkemeje (Curcuma longa) og ingefær (Zingiber officinale). Tanken bag disse kombinationer er, at stofferne fra hver art skulle virke på forskellige inflammatoriske signalveje, men denne supplerende virkning er endnu ikke afprøvet i kliniske forsøg. Der er altså tale om en traditionel optegnelse, og personer, der tager blodfortyndende medicin, bør tale med en sundhedsfaglig person, før de kombinerer disse planter.

Kombinationer til støtte for fordøjelsen

Ved fordøjelsesgener kombinerer den urtemedicinske tradition Bidens pilosa med planter, der traditionelt beskrives som vinddrivende og krampeløsende, såsom pebermynte (Mentha × piperita) og citronmelisse (Melissa officinalis). I folkemedicinen bruges disse tilberedninger traditionelt ved kolik, luft i maven og fordøjelsesbesvær. Man formoder, at den samlede virkning af ekstrakterne påvirker tarmens motilitet og mindsker ubehaget, selv om denne vekselvirkning stadig skal bekræftes i kontrollerede studier.

Kombinationer knyttet til blodsukkerkontrol

I forbindelse med blodsukkeret nævnes Bidens pilosa sammen med Bauhinia forficata (i Brasilien kaldet pata-de-vaca) og gymnema (Gymnema sylvestre), arter der også undersøges for deres indflydelse på insulinfølsomheden og optagelsen af glukose. Da den blodsukkersænkende virkning af håret brøndsel primært er observeret hos dyr, kan en kombination af tre planter med denne egenskab sænke glukosen mere end ventet, især hos personer, der allerede tager antidiabetika. Derfor bør denne kombination kun overvejes under lægelig opfølgning og med kontrol af blodsukkeret.

Opskrifter og brugsprotokoller

Te af håret brøndsel ved fordøjelsesgener

Dette afkog bruges traditionelt ved gener fra mave og fordøjelse, og folkemedicinen nævner det også ved tilstande som hepatitis og diabetes, hvor brugen kun bør ske under lægelig opfølgning og aldrig i stedet for den anbefalede behandling.

Ingredienser: Tørrede overjordiske dele af håret brøndsel af kendt oprindelse, indsamlet langt fra veje, industriområder og marker sprøjtet med pesticider, samt vand.

Tilberedning: Læg en lille portion af den tørrede plante i en gryde med vand, sæt den over varmen og lad det koge i 10 til 15 minutter. Si derefter teen for at fjerne de faste rester, og vent, til den er blevet lunken, før den drikkes. Mængden af plante, antallet af kopper om dagen og varigheden af brugen har ingen valideret standard, så rådfør dig med en sundhedsfaglig person om disse punkter, især hvis du tager antidiabetika, blodfortyndende eller beroligende medicin.

Lune kompresser ved muskelsmerter og reumatisme

Disse kompresser bruges traditionelt til lindring af muskel- og ledsmerter af reumatisk oprindelse, altid udvortes og på hel hud.

Ingredienser: Tørrede eller friske dele af håret brøndsel af kendt oprindelse samt vand.

Tilberedning: Lav en koncentreret infusion med mere plante end til teen i samme mængde vand, og lad den køle af til en lun temperatur, der føles behagelig at røre ved. Dyp rene kompresser eller sterile gazestykker i infusionen, og læg dem på de ømme led eller muskler i 15 til 20 minutter, en fremgangsmåde der ifølge den traditionelle optegnelse kan gentages nogle gange om dagen.

Bemærk: polyacetylenerne i håret brøndsel, såsom phenylheptatriyn, er fototoksiske, og soleksponering af området efter påføringen kan give dermatitis. Påfør helst om aftenen, eller hold huden tildækket og beskyttet mod sollys i timerne efter.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier

Fytoterapi

I fytoterapien er Bidens pilosa først og fremmest kendt for sin fytokemiske rigdom. Traditionen bruger planten ved betændelsestilstande, infektioner og stofskifteforstyrrelser, som regel i form af te, tinkturer, ekstrakter og blandinger af flere urter. Den antioxidative, antiinflammatoriske og antimikrobielle aktivitet, der er beskrevet i laboratoriestudier, forklarer en del af den videnskabelige interesse for planten. Moderne forskning forsøger nu med kontrollerede metoder at afklare, hvilke af disse traditionelle anvendelser der holder hos mennesker.

Homøopati

I homøopatien er brugen af Bidens pilosa sjælden og dårligt dokumenteret. Eventuelle præparater ville følge principperne i denne praksis, der arbejder med ultrafortyndede doser valgt ud fra patientens samlede symptombillede og ligheden med plantens lægemiddelbillede. Ifølge den homøopatiske lære skulle disse fortyndinger stimulere kroppens evne til selvhelbredelse, en idé der hører til praksissens egen teoretiske referenceramme.

Traditionel kinesisk medicin (TKM)

Selv om Bidens pilosa ikke hører til det klassiske repertoire i traditionel kinesisk medicin, bruges planter med en lignende profil i dette system til at fjerne varme og toksiner, opløse blodstase og mindske hævelser. På grund af de antiinflammatoriske og rensende virkninger, som traditionen beskriver, ville arten i teorien passe ind i formler rettet mod infektioner, betændelser og hudproblemer, altid i overensstemmelse med de diagnostiske principper i TKM.

Kontraindikationer og bivirkninger

Håret brøndsel beskrives som regel som veltolereret ved traditionel brug, men manglen på langvarige kliniske studier hos mennesker gør det nødvendigt at være opmærksom på kontraindikationer og mulige bivirkninger. Det anbefales altid at søge råd hos en sundhedsfaglig person, før man begynder at bruge en lægeplante.

Fototoksicitet ved udvortes brug

Plantens polyacetylener, især phenylheptatriyn, er fototoksiske, hvilket betyder, at udvortes brug efterfulgt af soleksponering kan give dermatitis på kontaktstedet. Derfor skal ethvert bad, kompres eller grødomslag med håret brøndsel anvendes på et område, der forbliver beskyttet mod sollys i timerne efter, og advarslen gælder for alle opskrifter til udvortes brug.

Oprindelse, tungmetaller og nitrater

Planten ophober tungmetaller som cadmium samt nitrater fra jorden, hvilket gør materialets oprindelse lige så vigtig som tilberedningsmåden. Anbefalingen er kun at indsamle på rene steder, langt fra veje, sprøjtede marker og industriområder, og aldrig at købe håret brøndsel uden dokumenteret oprindelse. Forsigtigheden gælder især saft af friske blade og spisning af bladene som grøntsag.

Allergier og overfølsomhed

Personer med kendt allergi over for planter i familien Asteraceae, såsom margueritter, krysantemum eller ambrosie, kan også reagere på Bidens pilosa. Reaktionerne spænder fra kontaktdermatitis til kraftigere symptomer som nældefeber og angioødem og kan i sjældne tilfælde føre til anafylaksi. I sådanne situationer er det klogest at undgå brugen eller kun anvende planten efter faglig vejledning.

Graviditet, amning og børn

Brug af Bidens pilosa bør undgås under graviditet og amning. Planten er i visse egne traditionelt beskrevet som menstruationsfremmende, og der mangler afgørende studier af dens sikkerhed i disse perioder. Nogle studier tyder på en mulig uterotonisk virkning ved meget høje doser, og selv om der ikke er klare beviser hos mennesker, er forsigtighed den bedste måde at beskytte mor og barn på. Hos børn frarådes brugen ligeledes uden vurdering fra en sundhedsfaglig person, da der mangler sikkerhedsdata for denne aldersgruppe.

Interaktioner med lægemidler

Bidens pilosa kan interagere med flere lægemidler og kan, fordi den indeholder kumariner, forstærke virkningen af blodfortyndende midler som warfarin og dermed øge risikoen for blødninger. Den kan også forstærke virkningen af beroligende og angstdæmpende midler med risiko for udtalt døsighed. Den blodsukkersænkende virkning, der er observeret hos dyr, kræver forsigtighed med antidiabetika, hvis virkning kan lægges oven i plantens, og den traditionelle optegnelse som blodtrykssænkende tilsiger lignende opmærksomhed hos personer, der tager blodtryksmedicin. Alle, der tager medicin fast, bør rådføre sig med en sundhedsfaglig person, før de bruger håret brøndsel.

Hypoglykæmi og hjerteproblemer

Personer med diagnosticeret hypoglykæmi eller med hjerteproblemer bør undgå at indtage Bidens pilosa. Plantens blodsukkersænkende egenskaber kan give et for kraftigt fald i blodsukkeret hos personer, der allerede er disponeret for det. Manglen på grundige studier af virkningen ved hjertesygdomme kræver ligeledes forsigtighed, og enhver brug i disse tilfælde bør ske under nøje lægeligt tilsyn.

Forskel fra andre arter i slægten Bidens

Oplysningerne i denne artikel gælder kun Bidens pilosa og må ikke overføres til nærtbeslægtede arter i samme slægt, såsom Bidens alba og Bidens tripartita, der har deres egen kemiske sammensætning og egne optegnelser om brug. Bidens alba, der ofte betragtes som en varietet af Bidens pilosa, adskiller sig ved sine hvide, veludviklede tungekroner, mens Bidens tripartita er en art fra fugtige områder i Europa og Asien. En korrekt botanisk bestemmelse før indsamlingen hjælper med at undgå forvekslinger og sammenblandinger mellem arterne.

Kuriositeter

• Arten blev beskrevet af Linné i 1700-tallet, hvilket forklarer forkortelsen L., der følger det videnskabelige navn Bidens pilosa.
• Bidens pilosa regnes mange steder for ukrudt, men i andre egne dyrkes den netop på grund af sin medicinske og kulinariske værdi.
• Frugterne, der botanisk er nødder (akæner) og i folkemunde kaldes frø, har krogformede strukturer, der let hager sig fast i tøj og dyrepels, en mekanisme der fremmer artens vide udbredelse.
• Portugisiske folkenavne som fura-capa, carrapicho-de-agulha og piolho-de-padre hentyder netop til disse frugter, der klæber til tøjet på dem, der passerer planten.
• Håret brøndsel står på det brasilianske sundhedsministeriums liste over lægeplanter af interesse, som samler arter med potentiale for udvikling af plantebaserede lægemidler.
• Der er tale om en kosmopolitisk plante, tilpasset en bred vifte af miljøer i tropiske og subtropiske egne verden over.
• De overjordiske dele er rige på flavonoider, polyacetylener og andre fenoliske forbindelser, som anses for at stå bag en stor del af plantens biologiske aktivitet.
• I nogle kulturer spises de unge blade som grøntsag eller i salater, en skik der understreger, hvor vigtigt det er kun at indsamle planten på steder uden forurening.

Ofte stillede spørgsmål

Kan te af håret brøndsel hjælpe med at kontrollere diabetes?

Det blodsukkersænkende potentiale i håret brøndsel er primært undersøgt hos dyr og i laboratoriet, hvor stoffer fra planten har vist indflydelse på blodsukkerniveauet og insulinfølsomheden. Der mangler stadig kliniske forsøg, der bekræfter virkningen hos mennesker. Derfor kan teen ikke erstatte den lægelige behandling af diabetes og bør kun bruges som supplement efter faglig vejledning, da dens virkning kan lægges oven i antidiabetikas virkning og give hypoglykæmi.

Hvad er de vigtigste traditionelle anvendelser af håret brøndsel?

Folkemedicinen bruger håret brøndsel ved urinvejsinfektioner, fordøjelsesproblemer, reumatisme og forhøjet blodtryk. I visse egne forbinder den også planten med tilstande som malaria og herpes, der kræver diagnose og lægebehandling. I laboratoriet og hos dyr har planten vist antiinflammatorisk, antioxidativ, antimikrobiel og leverbeskyttende aktivitet, som tilskrives indholdet af flavonoider og polyacetylener, men resultaterne er stadig foreløbige.

Er der kontraindikationer ved brug af håret brøndsel?

Ja, og de er vigtige: håret brøndsel bør undgås under graviditet og amning, frarådes til børn og kræver forsigtighed hos personer med hypoglykæmi, hjerteproblemer eller allergi over for planter i familien Asteraceae. Planten kan også interagere med blodfortyndende, beroligende og antidiabetisk medicin. Da den ophober tungmetaller og nitrater fra jorden, bør den kun bruges, når oprindelsen er kendt, og en sundhedsfaglig person bør konsulteres før brug.

Hvordan tilbereder man te af håret brøndsel korrekt?

Ved den traditionelle tilberedning koges de tørrede overjordiske dele i vand i 10 til 15 minutter, hvorefter væsken sies og drikkes lunken, helst med plantemateriale af kendt oprindelse. Da der ikke findes nogen dosis valideret i kliniske studier, skal mængden af plante, antallet af kopper om dagen og varigheden af brugen fastlægges sammen med en sundhedsfaglig person, som også vurderer mulige interaktioner med den medicin, man tager.

Kan håret brøndsel bruges ved hudproblemer?

Traditionen anvender håret brøndsel på huden i kompresser, bade og grødomslag ved sår, hudirritation og bylder. Laboratoriestudier beskriver antiinflammatorisk og antimikrobiel aktivitet, der er med til at forklare denne brug. Man skal dog undgå sol på området efter påføringen, fordi plantens polyacetylener er fototoksiske og kan give dermatitis. Omfattende, dybe eller inficerede læsioner bør vurderes af en specialist.

Hvor kan man trygt indsamle håret brøndsel?

Håret brøndsel ophober tungmetaller som cadmium samt nitrater fra jorden og bør derfor kun indsamles på rene steder, langt fra veje, sprøjtede marker og industriområder. Når du køber den tørrede plante, så vælg leverandører, der oplyser oprindelsen, og undgå materiale uden kendt herkomst, en forsigtighed der også hjælper med ikke at forveksle arten med nære slægtninge som Bidens alba og Bidens tripartita.