Cetraria islandica (L.) Ach. / islandsk lav er en arktisk-alpin lav, hvis oprette, bladagtige form minder om et mos, og det er sandsynligvis den lighed, der har givet den det folkelige navn islandsk mos. Den komplekse organisme har i århundreder været værdsat i traditionel europæisk medicin og bruges især ved irritation i mund og svælg, ved hoste og ved fordøjelsesbesvær. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) anerkender disse anvendelser som traditionelle i sin monografi om lavens thallus. Islandsk lav udmærker sig ved sit indhold af slimstoffer og bitterstoffer, egenskaber der forklarer dens plads blandt de traditionelle midler. Anvendelserne spænder fra lindring af luftvejssymptomer til støtte af fordøjelsen, altid med de sikkerhedshensyn, der beskrives længere nede, især dem, der vedrører usninsyre.
- Dansk: islandsk lav, islandsk mos.
- Engelsk: Iceland lichen, Iceland moss, true Iceland lichen.
- Fransk: lichen d’Islande, mousse d’Islande.
- Italiensk: lichene islandico, muschio islandico.
- Portugisisk: líquen-da-Islândia, musgo-da-Islândia, musgo-islandês.
- Spansk: liquen de Islandia, musgo de Islandia.
- Tysk: Echtes Isländisches Moos, Isländisches Moos.
Botaniske synonymer
Lichen islandicus L. (1753) er artens basionym, altså det oprindelige navn, som Carl von Linné offentliggjorde på et tidspunkt, hvor laverne endnu blev samlet i én slægt, Lichen. Overførslen til slægten Cetraria blev foretaget af Erik Acharius, og derfra stammer forkortelsen (L.) Ach., der følger det nuværende navn og afspejler dens klassificering som lav. I den europæiske farmaceutiske litteratur optræder også formen Cetraria islandica (L.) Acharius s.l., hvor forfatternavnet er skrevet fuldt ud, og forkortelsen s.l. (sensu lato) angiver, at arten opfattes i bred forstand. Der er altså ikke tale om et selvstændigt synonym, men om den samme art med en anden skrivemåde af autorangivelsen. Selv om lavernes nomenklatur er blevet revideret flere gange gennem tiden, er Cetraria islandica fortsat det mest anerkendte navn og det, der bruges i nutidig videnskabelig litteratur.
Botanisk familie: Parmeliaceae
Cetraria islandica hører til Parmeliaceae, en stor familie af laver, det vil sige symbiotiske organismer, der opstår ved samliv mellem en svamp og en alge eller en cyanobakterie. Familien er kendt for sin morfologiske mangfoldighed og omfatter både bladlaver og busklaver, hvoraf mange findes i tempererede og arktiske egne. I disse miljøer spiller de en vigtig økologisk rolle ved at bidrage til jorddannelsen og tjene som føde for dyrelivet. Inden for gruppen er Cetraria islandica et bemærkelsesværdigt eksempel på disse organismers kompleksitet og modstandskraft, idet de kan klare sig i kolde, udsatte miljøer med næringsfattig jord.
Anvendte dele til te og tilberedninger
- Thallus (selve laven)
- Tørret hel eller findelt thallus
- Tørret thallus i pulverform
Da laver ikke har egentlige rødder, stængler eller blade, udgør hele organismen thallus, som indsamles, tørres og bruges hel, findelt eller som pulver, alt efter den valgte tilberedning.
Etnobotanisk og traditionel brug
- Ernæringsmæssig støtte (i tider med knaphed)
- Fordøjelsesproblemer
- Influenza og lette luftvejsinfektioner
- Katar og bronkitis
- Lindring af hoste og halsirritation
- Øget appetit
Disse anvendelser hører til den traditionelle overlevering og er især videreført gennem folkemedicinen i Nordeuropa, og derfor erstatter de hverken diagnose eller opfølgning ved luftvejs- eller fordøjelsesgener, der varer ved eller forværres.
Terapeutiske egenskaber
- Adstringerende (traditionelt beskrevet virkning på væv og slimhinder)
- Antibakteriel (aktivitet observeret i laboratorieundersøgelser, uden klinisk dokumentation)
- Antioxidant (aktivitet observeret i laboratorieforsøg)
- Antiviral (aktivitet mod influenzavirus observeret in vitro, uden klinisk dokumentation)
- Betændelseshæmmende (traditionel overlevering og foreløbige eksperimentelle studier)
- Bittert tonikum (traditionelt beskrevet stimulering af fordøjelse og appetit)
- Immunmodulerende (virkninger på immunceller observeret i eksperimentelle studier)
- Slimhindebeskyttende (danner en beskyttende hinde på slimhinderne, traditionel anvendelse anerkendt af EMA)
- Slimløsende (traditionelt brugt til at lette udskillelsen af slim)
Fytokemisk profil
- Cetrarsyre
- Fumarprotocetrarsyre
- Galaktomannaner
- Gummistoffer
- Lavsyrer (herunder usninsyre)
- Lichesterinsyre
- Polymere kulhydrater (lichenin, isolichenin)
- Polysakkarider
- Protolichesterinsyre
- Slimstoffer
Slimstofferne, der for en stor del består af polysakkarider som lichenin og isolichenin, står for den slimhindebeskyttende virkning, som traditionelt tilskrives laven, mens lavsyrer som fumarprotocetrarsyre og protolichesterinsyre giver den karakteristiske bitre smag. Usninsyre, som findes blandt disse stoffer, er grunden til de forholdsregler for leveren, der gennemgås i afsnittet om kontraindikationer, især når det drejer sig om koncentrerede ekstrakter.
Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)
- Afkog
- Flydende ekstrakt
- Grødomslag
- Infusion
- Pastiller
- Sirup
- Tinktur
- Tørekstrakt
Afkoget er den hyppigst nævnte traditionelle form, fordi kogningen trækker slimstofferne godt ud af thallus, mens koncentrerede ekstrakter og tinkturer kræver ekstra forsigtighed og faglig vejledning, da de samler lavens stoffer i en stærkere form end den hjemmelavede te.
Synergi med andre planter
Luftvejsgener
I den europæiske urtetradition kombineres islandsk lav ofte med timian (Thymus vulgaris) og glat vejbred (Plantago major) i præparater, der traditionelt bruges til at lindre hoste, bronkitis og katar. I denne kombination bidrager laven med den slimhindebeskyttende virkning, der skåner slimhinderne, mens timian og vejbred tilfører de antiseptiske og slimopløsende egenskaber, som folkebrugen tillægger dem. Helheden udgør en traditionelt overleveret blanding med fokus på komfort i luftvejene og ikke et løfte om virkning.
Stimulering af appetitten
Når det traditionelle formål er at stimulere appetitten, ses islandsk lav sammen med andre bitre planter som gul ensian (Gentiana lutea) og mælkebøtte (Taraxacum officinale). Ifølge overleveringen sætter disse planters bitre smag gang i produktionen af fordøjelsessafter og forbereder fordøjelsessystemet på måltidet. I den logik supplerer ensian og mælkebøtte lavens virkning i bestræbelsen på et afbalanceret fordøjelsesmiljø, hvilket også ville fremme optagelsen af næringsstoffer.
Opskrifter og brugsprotokoller
Afkog ved hoste og irriteret hals
Ingredienser: 1 spiseskefuld tørret islandsk lav, 500 ml vand.
Tilberedning: Kom laven og vandet i en gryde, sæt den på varmen og lad det koge i 10 til 15 minutter, si derefter og lad drikken blive lunken, før den drikkes. Den daglige mængde og brugsperioden bør ikke fastlægges på egen hånd, så rådfør dig med en sundhedsfaglig person og foretræk korte perioder frem for vedvarende brug. Dette afkog bruges traditionelt til at dæmpe hoste og lindre irritation i halsen. Lavens slimstoffer danner et beskyttende lag på slimhinderne, hvilket forklarer dens plads blandt de traditionelle midler mod luftvejsgener.
Infusion til at stimulere appetitten
Ingredienser: 1 teskefuld tørret islandsk lav, 250 ml kogende vand.
Tilberedning: Kom laven i en kop, hæld det kogende vand over og lad den trække i 10 minutter, før du sier den fra. Traditionelt drikkes teen lunken cirka 30 minutter før hovedmåltiderne, men hyppighed og varighed afhænger af individuel vejledning, så rådfør dig med en sundhedsfaglig person. Den traditionelle overlevering forbinder lavens bitre smag med stimulering af smagsløgene og dannelsen af fordøjelsessekreter, hvilket gør denne infusion til en mild måde at forberede kroppen på måltidet.
Grødomslag til små sår og hudirritationer
Ingredienser: Islandsk lav i pulverform, lunkent vand.
Tilberedning: Bland pulveret med lunkent vand til en tyk pasta, læg den på det berørte område, dæk med et rent klæde og lad den virke i 30 minutter, før du fjerner den og vasker huden. I folketraditionen blev dette grødomslag brugt til små sår og hudirritationer, og laboratorieundersøgelser har observeret antibakteriel og betændelseshæmmende aktivitet i ekstrakter af laven, uden at det er bekræftet ved klinisk brug. Læg det ikke på dybe, store eller inficerede sår eller på sår med tegn på forværring, da disse situationer kræver faglig vurdering.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede terapier
Klinisk fytoterapi
I klinisk fytoterapi værdsættes islandsk lav for sin slimhindebeskyttende virkning og for de immunmodulerende egenskaber, der er observeret i eksperimentelle studier, og den indgår ofte i standardiserede ekstrakter, pastiller og sirupper. Disse præparater anvendes til symptomlindring ved luftvejsgener som bronkitis og vedvarende hoste, som også kræver lægelig udredning. Ifølge traditionen bruges de desuden ved manglende appetit under rekonvalescens. Anvendelsen som slimhindebeskyttende middel ved irritation i mund og svælg og ved tør hoste fremgår af Det Europæiske Lægemiddelagenturs monografi om traditionel anvendelse, hvilket er med til at forklare lavens tilstedeværelse i moderne plantebaserede formuleringer. Dosis fastlægges dog individuelt af fagpersonen, som tager hensyn til den enkeltes tilstand, symptomernes sværhedsgrad og forholdsreglerne vedrørende usninsyre.
Homøopati
I homøopatien anvendes Cetraria islandica ved specifikke symptomer som tør, irriterende hoste og en fornemmelse af tørhed i hals og mund. Det homøopatiske middel fremstilles af laven efter homøopatiens principper om fortynding og dynamisering og bruges som regel i lave potenser med det formål at lindre irritation i luftvejene og give patienten øget komfort. Valget af potens og hyppighed afhænger af det samlede symptombillede, som homøopaten vurderer, og effekten af disse præparater er ikke underbygget af solid klinisk dokumentation.
Kontraindikationer og bivirkninger
Generelle kontraindikationer
Selv om islandsk lav normalt tåles godt i den traditionelle tilberedning, er der kontraindikationer, som skal respekteres. Personer med kendt overfølsomhed over for laver bør undgå brugen. Personer med autoimmune sygdomme skal rådføre sig med en læge, før de begynder, på grund af de immunmodulerende egenskaber, der er observeret i eksperimentelle studier. Brug den ikke under graviditet og amning uden lægelig vejledning, da der mangler tilstrækkelige studier i disse perioder, og husk, at børn kun må få laven under tilsyn af en børnelæge. Der tilrådes forsigtighed ved sygdomme i skjoldbruskkirtlen på grund af indholdet af jod, som laver optager fra det marine/klippefyldte miljø. Personer med eksisterende leversygdom bør undgå indvortes brug uden lægelig opfølgning. Langvarig brug af høje doser kan også give maveirritation, en virkning der tilskrives lavsyrerne i thallus.
Usninsyre og hensyn til leveren
Islandsk lav (Cetraria islandica) bruges traditionelt som te eller sirup mod hoste og irritation i halsen og indeholder usninsyre, et stof, der i koncentrerede og isolerede ekstrakter (som i visse slankekosttilskud, der ikke har noget med den traditionelle brug af denne lav at gøre) er blevet forbundet med tilfælde af alvorlig levertoksicitet, herunder rapporter om fulminant leversvigt. Undgå derfor langvarig indvortes brug eller koncentrerede ekstrakter, og foretræk den traditionelle tilberedning som te eller afkog. Stop brugen og søg lægelig vurdering ved symptomer på leverproblemer som gulsot (gul hud og gule øjne), mørk urin eller mavesmerter.
Fordi laver vokser udsat for luft og jord, ophober de også sporstoffer fra omgivelserne, og studier af prøver og kommercielle produkter af Cetraria islandica har vurderet denne risiko for forurening, hvilket understreger, hvor vigtigt det er at købe materialet hos pålidelige leverandører med kendt oprindelse og kvalitetskontrol.
Almindelige bivirkninger
Bivirkninger er som regel sjældne og milde, men kan omfatte ubehag i mave og tarm, kvalme eller diarré hos følsomme personer, især ved meget høje doser, som også fremmer irritation af mavens slimhinde. Allergiske hudreaktioner er meget usædvanlige, men kan opstå hos disponerede personer. Det er en god idé at begynde med små mængder, holde øje med kroppens reaktion og stoppe brugen ved enhver uønsket reaktion og derefter søge råd hos en sundhedsfaglig person.
Interaktioner med lægemidler
Der er ikke dokumenteret betydende interaktioner med lægemidler, men slimstofferne kan i teorien nedsætte optagelsen af andre lægemidler, og derfor anbefales et interval på mindst to timer mellem islandsk lav og anden medicin. Personer, der bruger blodsukkersænkende midler eller insulin, bør overvåge blodsukkeret, da eksperimentelle studier tyder på en let blodsukkersænkende effekt. Personer i behandling med immunsuppressiva skal også være forsigtige, fordi lavens immunmodulerende egenskaber kan tænkes at påvirke behandlingen. Samtidig brug af lægemidler, der kan belaste leveren, fortjener ligeledes opmærksomhed i betragtning af indholdet af usninsyre. Rådfør dig under alle omstændigheder med en læge eller på apoteket, før du kombinerer laven med andre lægemidler.
Kuriositeter
Islandsk lav har en rig historie som fødekilde i knappe tider, især i de nordiske og arktiske egne, også i selve Island, hvor den kaldes fjallagrös. Malet blev den tilsat brød eller brugt i supper for at øge næringsværdien i en fattig kost. Der findes beretninger om, at den under Anden Verdenskrig blev brugt som kaffeerstatning, og laven fungerede også som fortykningsmiddel i budding og gelé takket være sin evne til at optage vand, en egenskab der blev meget værdsat i køkkenet. I folkemedicinen blev den ligefrem betragtet som et middel mod næsten alt og brugt ved klager, der spændte fra luftvejsproblemer til sår. Dens modstandskraft i ekstreme miljøer er også bemærkelsesværdig, for den vokser på næringsfattig jord og på klipper, hvilket viser stor tilpasningsevne og økologisk betydning. Dens historie er et vidnesbyrd om den nedarvede viden, der tyede til denne lav både for at overleve og for menneskers helbred.
Ofte stillede spørgsmål
Er islandsk lav virkelig et mos?
Nej, for selv om den også kaldes islandsk mos, er islandsk lav en lav, det vil sige en symbiotisk organisme, der opstår ved samliv mellem en svamp og en alge eller en cyanobakterie. Mosser er derimod simple planter fra gruppen af mosplanter (bryofytter). Forvekslingen skyldes udseendet og det forhold, at begge vokser i lignende miljøer, selv om de er biologisk forskellige. Derfor er islandsk lav et godt eksempel på mangfoldigheden blandt plante- og svampeorganismer.
Hvordan bruges islandsk lav mod hoste?
Den traditionelle brug ved hoste skyldes slimstofferne, der danner et beskyttende lag på slimhinderne i halsen og luftvejene og dermed hjælper med at dæmpe irritationen, en virkning der kaldes slimhindebeskyttende. Traditionen tillægger den også en slimløsende virkning, som skulle gøre slimen tyndere og lette udskillelsen af den. Derfor bruges den både ved tør og løs hoste, selv om den europæiske monografi om traditionel anvendelse især henviser til tør hoste. Hoste, der varer mere end en uge eller ledsages af høj feber eller åndenød, kræver lægelig vurdering.
Kan børn bruge islandsk lav?
Brug hos børn bør kun ske under lægeligt tilsyn og med en dosis, som en børnelæge eller en fytoterapeut har tilpasset alder og vægt. Laven findes i sirupper og pastiller, der traditionelt bruges til at lindre hoste og ondt i halsen, men de specifikke sikkerhedsdata for børn er begrænsede, og derfor er faglig vejledning uundværlig, før den gives til et barn.
Hvad er den bedste måde at tilberede islandsk lav på?
Den mest anbefalede traditionelle tilberedning er afkog, det vil sige at koge laven i vand i 10 til 15 minutter, hvilket trækker slimstofferne og de øvrige stoffer godt ud. For at mildne den bitre smag kan man lægge laven i blød først og skifte vandet nogle gange. Afkoget egner sig både til den traditionelle brug ved luftvejsgener og til at stimulere appetitten og er, i tråd med sikkerhedshensynene vedrørende usninsyre, at foretrække frem for koncentrerede ekstrakter.
Er islandsk lav skadelig for leveren?
Som te eller traditionelt afkog tåles laven normalt godt, men den indeholder usninsyre, et stof, der i koncentrerede og isolerede ekstrakter, som i visse slankekosttilskud uden relation til den traditionelle brug, er blevet forbundet med tilfælde af alvorlig levertoksicitet. Undgå derfor langvarig indvortes brug og koncentrerede ekstrakter, og stop brugen og søg lægelig vurdering ved gulsot, mørk urin eller mavesmerter.
Hvem bør ikke bruge islandsk lav?
Gravide og ammende bør ikke bruge laven uden lægelig vejledning, og personer med sygdomme i skjoldbruskkirtlen skal være forsigtige på grund af det jod, laver kan optage fra omgivelserne. Personer med leversygdom, autoimmun sygdom eller allergi over for laver samt personer, der tager immunsuppressiva, blodsukkersænkende midler eller anden fast medicin, bør først tale med en læge eller et apotek.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Referencer og videnskabelige studier
Se Alle 10 Citerede Kilder
Peer-Reviewed Videnskabelige Studier (9)
- PMC2015 Bakır TÖ, et al. The effects of Cetraria islandica and Pseudevernia furfuracea extracts in normal and diabetic rats. Toxicol Ind Health. 2015.
- PMC2004 Durazo FA, et al. Fulminant liver failure due to usnic acid for weight loss. Am J Gastroenterol. 2004.
- PMC2017 Giordani P, et al. Is there a risk of trace element contamination in herbal preparations? A test study on the lichen Cetraria islandica. Chemosphere. 2017.
- PMC2014 Grujičić D, et al. Evaluation of in vitro antioxidant, antimicrobial, genotoxic and anticancer activities of lichen Cetraria islandica. Cytotechnology. 2014.
- PMC2020 Kwong SP, et al. Review: Usnic acid-induced hepatotoxicity and cell death. Environ Toxicol Pharmacol. 2020.
- PMC2023 Makarevich EV, et al. Anti-Influenza Activity of Cetraria islandica Lichen Extracts in In Vitro Experiments. Bull Exp Biol Med. 2023.
- PMC2006 Sanchez W, et al. Severe hepatotoxicity associated with use of a dietary supplement containing usnic acid. Mayo Clin Proc. 2006.
- PMC2018 Xu M, et al. Authentication of Iceland Moss (Cetraria islandica) by UPLC-QToF-MS chemical profiling and DNA barcoding. Food Chem. 2018.
- PMC2018 Zacharski DM, et al. β-1,3/1,4-Glucan Lichenan from Cetraria islandica (L.) ACH. induces cellular differentiation of human keratinocytes. Fitoterapia. 2018.
Supplerende Læsning (1)
- 2014 European Medicines Agency. European Union herbal monograph on Cetraria islandica (L.) Acharius s.l., thallus. Committee on Herbal Medicinal Products (HMPC). 2014.
