Alpinia galanga (Stor galanga): egenskaber og fordele

Stor galanga, også bare kaldet galanga eller thailandsk ingefær, er en lægeplante, der værdsættes for sin traditionelle anvendelse i mange kulturer. Den stammer fra Sydøstasien og danner et aromatisk rhizom, som bruges både i madlavning og i folkemedicinen, især som te og infusioner. Rhizomet, den mest anvendte del af planten, udmærker sig ved sin skarpe smag og karakteristiske duft, der gør det til en skattet ingrediens i køkkenet og et gammelt hjælpemiddel i traditionel velværepraksis.

Folkelige og internationale navne

• Dansk: galanga, galangarod, siamesisk ingefær, stor galanga, thailandsk ingefær.
• Engelsk: blue ginger, greater galangal, lengkuas, Siamese ginger, Thai ginger, wild galangal.
• Fransk: galanga, galanga de l’Inde, gingembre siamois, grand galanga.
• Italiensk: galanga, galanga maggiore, galangal, zenzero siamese.
• Portugisisk: galanga, galanga-maior, gengibre-da-China, gengibre-de-Laos, gengibre-selvagem, gengibre-siamês, gengibre-tailandês.
• Spansk: galanga, galanga mayor, galangal, galangal de Java, jengibre azul, jengibre siamés, jengibre tailandés, laos.
• Tysk: Galgant, großer Galgant, Siam-Ingwer.

Botaniske synonymer

Botaniske synonymer er andre videnskabelige navne, som Alpinia galanga gennem tiden er blevet beskrevet eller klassificeret under. Selv om Alpinia galanga (L.) Willd. i dag er det accepterede navn, gør kendskab til synonymerne det lettere at finde arten i taksonomiske studier, herbarier og ældre værker. Forkortelsen (L.) angiver, at Linné oprindeligt beskrev planten i en anden slægt, og at det var Willdenow, der senere flyttede den til Alpinia, en slægt med flere andre aromatiske arter fra ingefærfamilien.

• Amomum galanga (L.) Lour.
• Languas galanga (L.) Stuntz
• Maranta galanga L. (basionym, det oprindelige navn, som Linné gav planten)

Botanisk familie: Zingiberaceae

Alpinia galanga tilhører plantefamilien Zingiberaceae (ingefærfamilien), der er kendt for at rumme mange aromatiske og medicinske arter, som ingefær (Zingiber officinale) og gurkemeje (Curcuma longa). Dette slægtskab forklarer de morfologiske og kemiske ligheder mellem planterne. Ingefærfamilien er kendetegnet ved underjordiske rhizomer, der ofte bruges i madlavning og traditionel medicin, fordi en stor del af plantens bioaktive stoffer er samlet i dem.

Anvendte dele til te og tilberedninger

• Blade (aromatiske, bruges i infusioner)
• Frugt (anvendt i traditionel kinesisk medicin)
• Rhizom (den mest almindelige del i medicinsk og kulinarisk brug)

Etnobotanisk og traditionel brug

Galanga har en lang historie i mange medicinske traditioner rundt om i Asien. I Unani-medicinen, hvor den kaldes Khulanjan, værdsættes den som tonikum for hjerte og mave. I dele af den ayurvediske tradition kendes den som rasna og hører til de midler, der beroliger Vata-doshaen (Vata Shamana), og som traditionelt bruges ved inflammatoriske tilstande. Siddha-medicinen kombinerer på sin side galanga, der her kaldes perarathai, med lakridsrod i tilberedninger, der traditionelt bruges ved forkølelse og ondt i halsen. Plantens frugt har desuden flere registrerede anvendelser i traditionel kinesisk medicin.

Terapeutiske egenskaber

Egenskaberne nedenfor samler optegnelser fra traditionel medicin og fund fra foreløbige studier, for størstedelens vedkommende udført i laboratoriet eller med få deltagere, og de svarer derfor ikke til dokumenterede kliniske indikationer.

• Afrodisiakisk (traditionelt beskrevet i Unani-medicinen; den mandlige seksuelle funktion er undersøgt i et lille klinisk forsøg med foreløbige resultater)
• Antioxidativ (aktivitet mod skader fra frie radikaler, observeret i laboratoriestudier)
• Antiproliferativ (aktivitet observeret i laboratoriestudier, uden klinisk dokumentation)
• Betændelsesdæmpende (traditionelt beskrevet ved inflammatoriske tilstande, med en virkning der er undersøgt i foreløbige studier)
• Immunmodulerende (virkning på immunforsvarets reaktion undersøgt i foreløbige studier)
• Kognitiv støtte (virkning på årvågenhed vurderet i et lille klinisk forsøg med et standardiseret ekstrakt, med foreløbige resultater)
• Luftafdrivende (traditionelt beskrevet som middel til at mindske luft i tarmen)
• Muskelafslappende (traditionelt beskrevet ved muskelspændinger og kramper)
• Slimløsende (traditionelt beskrevet i Unani- og Siddha-medicinen som middel til at lette udskillelsen af slim)
• Smertestillende (traditionelt brugt til at lindre smerter, undersøgt i foreløbige studier)
• Stimulerende (traditionelt beskrevet som generelt tonikum for kroppen)
• Svampehæmmende (aktivitet observeret i laboratoriet og udnyttet i hårprodukter mod skæl)
• Vanddrivende (traditionelt beskrevet som middel til øget udskillelse af urin)

Fytokemisk profil

Rhizomet af Alpinia galanga indeholder en række fytokemiske stoffer, der forbindes med plantens traditionelle egenskaber. Blandt dem skiller galangin sig ud, en flavonol med antioxidativ virkning observeret i laboratoriet, og det samme gør galangol, der hænger sammen med den æteriske olie, som giver planten dens karakteristiske duft. Andre vigtige bestanddele er cineol, pinen og eugenol, som laboratoriestudier tillægger betændelsesdæmpende og antimikrobiel aktivitet. Også 1′-acetoxychavicolacetat, rhizomets hovedbestanddel, fortjener omtale, og dets farmakologiske virkninger undersøges især i eksperimentelle modeller. Den kemiske profil suppleres af gallussyre, alkaloider og flavonoider, herunder kaempferol, samt kinoner, saponiner og tanniner, en sammensætning der forklarer forskningens voksende interesse for arten.

• 1′-acetoxychavicolacetat (rhizomets vigtigste fenylpropanoid, undersøgt i eksperimentelle modeller)
• Alkaloider (kvælstofholdige forbindelser påvist i rhizomet)
• Cineol (monoterpen fra den æteriske olie med kamferagtig duft)
• Eugenol (aromatisk fenylpropanoid fra den æteriske olie)
• Flavonoider (gruppe af plantepigmenter med antioxidativ aktivitet)
• Galangin (flavonol med antioxidativ virkning observeret i laboratoriet)
• Galangol (bestanddel forbundet med den æteriske olies duft)
• Gallussyre (fenolsyre med antioxidativ aktivitet)
• Kaempferol (flavonol, der også findes i mange frugter og grøntsager)
• Kinoner (oxiderede forbindelser af fenolisk oprindelse)
• Pinen (monoterpen fra den æteriske olie med harpiksagtig duft)
• Saponiner (glykosider, der danner skum i vandig opløsning)
• Tanniner (polyfenoler med snerpende smag)

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)

Galanga kan bruges på mange måder, fra enkle hjemmelavede tilberedninger til de standardiserede ekstrakter, der anvendes i forskningen, og den valgte form har direkte betydning for koncentrationen af de stoffer, der når kroppen.

• Afkog (rhizom skåret i skiver eller hakket og kogt i vand)
• Ekstrakter (koncentrerede opløsninger, som ethanolekstrakt, der kræver faglig vejledning)
• Frisk (rhizom i stykker eller skiver til madlavning)
• Infusion (te lavet på rhizomet eller på de aromatiske blade)
• Pulver (tørret og malet rhizom, der tilsættes mad eller drikke)
• Sirup (sødet flydende tilberedning, traditionelt brugt ved hoste)
• Æterisk olie (udvundet ved destillation, til aromatisk eller udvortes brug, altid fortyndet)

Synergi med andre planter

Galanga optræder i kombination med andre planter både i traditionelle kilder og i laboratorieforskning, men disse kombinationer beskriver anvendelser og eksperimentelle fund, ikke løfter om resultater. I et studie, der blev offentliggjort i 2011 i et tidsskrift om fødevarevidenskab, viste ekstrakter af rosmarin (Rosmarinus officinalis) og eukalyptus (Eucalyptus staigerana) synergistisk antimikrobiel aktivitet, når de blev testet sammen med galangaekstrakt. I folketraditionen blandes galanga også med honning og andre urter i tilberedninger, der bruges ved lette astmaanfald, en traditionel anvendelse, som ikke erstatter lægelig opfølgning af sygdommen. Endelig nævnes gurkemeje (Curcuma longa) og æterisk olie fra citrongræs (Cymbopogon citratus) sammen med galanga som mulige naturlige konserveringsmidler i visse fødevarer.

Opskrifter og brugsprotokoller

Te af galanga ved fordøjelsesgener

Denne infusion bruges traditionelt til at støtte fordøjelsen og lindre ubehag i maven. Kom 3 til 4 små stykker frisk eller tørret galanga i 500 ml kogt vand, læg låg på og lad det trække i 5 til 10 minutter, før teen sies og drikkes lun.

Da opskriften bruger mængder tæt på dem i madlavning, holder den sig inden for plantens sædvanlige brug som fødevare, mens koncentrerede ekstrakter og kapsler kræver vejledning fra sundhedsfagligt personale.

Galanga i det thailandske køkken

I køkkenet er galanga en uundværlig ingrediens i thailandske retter som karryretter og supper, blandt andet den berømte tom kha kai. Den kan bruges frisk, skåret i tynde skiver eller stykker, eller revet over fisk og fjerkræ for at give en skarp og aromatisk smag. Rhizomet er også et fremragende supplement til gryderetter med kylling, fisk, skaldyr og grøntsager, altid i de mængder, der er typiske for et krydderi.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier

Ayurveda

I ayurvedisk medicin kendes galanga under navnet rasna og klassificeres som et Vata Shamana-middel, det vil sige et middel, der beroliger Vata-doshaen. Den bruges traditionelt ved forskellige inflammatoriske tilstande og ved reumatisme, med det formål at bringe doshaerne i balance og fremme kroppens generelle velvære.

Homøopati

I homøopatien anvendes galanga som fordøjelsesstimulerende middel, og denne tradition værdsætter planten som støtte for fordøjelsessystemet og til lindring af symptomer forbundet med mave-tarm-forstyrrelser, ud fra et syn på kroppens balance.

Siddha-medicin

Siddha-medicinen, et traditionelt system fra Sydindien, bruger galanga (perarathai) sammen med lakridsrod i en blanding, der i folkemedicinen anvendes til at lindre symptomer på forkølelse og ondt i halsen, en kombination der viser plantens alsidighed på tværs af forskellige traditionelle tilgange.

Unani-medicin

I Unani-medicinen, hvor den er kendt som Khulanjan, regnes galanga for et hjertetonikum (muqawwi qalb), et opmuntrende middel (mufarreh), et slimløsende middel (munaffise balgam), et mavetonikum (muqawwi meda) og et afrodisiakum (muqawwi bah). Den bruges traditionelt ved astma, hoste og ondt i halsen, hvilket afspejler det brede spektrum af anvendelser, som denne tradition tillægger den.

Kontraindikationer og bivirkninger

Stor galanga (Alpinia galanga) er et traditionelt asiatisk krydderi og en traditionel lægeplante med en veletableret fødevaresikkerhedsprofil i kulinariske doser, og de sædvanlige doser i kost og madlavning udgør ingen relevant risiko. Alligevel findes der kontraindikationer og mulige bivirkninger, som kræver opmærksomhed, når planten bruges i medicinske doser eller som koncentrerede ekstrakter.

Personer med allergi over for planter fra ingefærfamilien (Zingiberaceae), som ingefær eller gurkemeje, bør undgå at indtage galanga. Brug ikke koncentrerede ekstrakter under graviditet og amning uden lægelig vejledning. Da folkelige kilder tillægger planten en abortfremkaldende virkning i høje medicinske doser, bør gravide og ammende undgå medicinsk brug og holde sig til de sædvanlige mængder i madlavning. Børn og personer med forhøjet blodtryk eller for meget mavesyre bør bruge galanga med forsigtighed og under lægelig vejledning.

Interaktioner med lægemidler

Der bør udvises forsigtighed ved brug af antikoagulerende eller trombocythæmmende lægemidler på grund af en mulig additiv effekt på blodets koagulation, og i de tilfælde bør enhver medicinsk anvendelse aftales med lægen, især før operationer. Personer, der tager antidepressiva, bør også tale med lægen, før de tager koncentrerede ekstrakter, da data om denne kombination stadig er sparsomme og stammer fra små studier.

Almindelige bivirkninger

Koncentrerede doser (ekstrakter og kapsler) kan give mave-tarm-gener, og der er også rapporteret lette gastrointestinale bivirkninger. I nogle tilfælde kan indtagelse af galanga give hovedpine, hjertebanken, svimmelhed og et pludseligt energifald, mens meget høje doser, især i dyreforsøg, har givet alvorlige virkninger som et markant fald i blodtrykket. Derfor bør man holde sig til de mængder, der bruges i kosten, undgå overforbrug og søge sundhedsfaglig rådgivning ved tvivl eller bivirkninger.

Kuriositeter

Galanga har i århundreder været en kulinarisk og medicinsk ingrediens i Sydøstasien, og både omtalen i gamle tekster og pladsen i mange traditionelle køkkener vidner om plantens kulturelle og historiske betydning. Navnet galangal stammer sandsynligvis fra persisk qulanjan eller arabisk khalanjan, der igen kan være en tilpasning af kinesisk gao liang jiang. Den samme rod genlyder i Khulanjan, det navn planten har i Unani-medicinen. I Thailand er rhizomet helt centralt i ikoniske retter som tom kha kai, og dets popularitet strækker sig over hele Asien, hvor det værdsættes for sin særlige smag og for den plads, det har i traditionerne for sundhedspleje.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er galanga?

Galanga er en plante fra ingefærfamilien med det videnskabelige navn Alpinia galanga, hvis rhizom er meget udbredt i madlavning og traditionel medicin i Sydøstasien på grund af den markante duft og den skarpe smag. I det thailandske køkken er den en uundværlig ingrediens i supper og karryretter som tom kha kai.

Hvad bruges te af galanga til?

Traditionelt bruges te af galanga ved fordøjelsesgener, hoste og forkølelse, og planten undersøges for betændelsesdæmpende og antioxidativ aktivitet, der primært er observeret i laboratoriet. Virkninger på årvågenhed og den mandlige seksuelle funktion er vurderet i små kliniske forsøg med stadig foreløbige resultater, og ingen af disse anvendelser erstatter lægelig opfølgning.

Hvordan laver man te af galanga?

Kom 3 til 4 små stykker frisk eller tørret galanga i 500 ml kogt vand, lad det trække i 5 til 10 minutter, si teen og drik den lun. Plantens aromatiske blade kan også bruges til infusioner, altid i mængder tæt på dem i madlavning.

Har galanga kontraindikationer?

Ja, personer med allergi over for planter fra ingefærfamilien (Zingiberaceae) bør undgå galanga, og børn samt personer med forhøjet blodtryk eller for meget mavesyre bør bruge den med forsigtighed og under lægelig vejledning. Koncentrerede doser som ekstrakter og kapsler kan give mave-tarm-gener, og ved høje doser er der også rapporteret hovedpine og hjertebanken.

Må gravide og personer, der tager blodfortyndende medicin, indtage galanga?

De mængder, der bruges i madlavning, udgør ingen relevant risiko, men koncentrerede ekstrakter bør ikke bruges under graviditet og amning uden lægelig vejledning, og gravide bør holde sig til kulinarisk brug. Personer, der tager antikoagulerende eller trombocythæmmende lægemidler, bør være forsigtige på grund af en mulig additiv effekt på blodets koagulation og aftale enhver medicinsk anvendelse med lægen.

Er galanga og ingefær den samme plante?

Nej, selv om de tilhører samme plantefamilie (Zingiberaceae) og ligner hinanden, har galanga og ingefær forskellig smag og duft. Galanga smager mere skarpt, citrusagtigt og harpiksagtigt, mens ingefær er friskere og mere stærk, og begge bruges i madlavning og traditionel medicin med lidt forskellige smagsprofiler og fytokemiske profiler.