Lawsonia inermis (Henna): egenskaber og fordele

Lawsonia inermis L., i daglig tale kendt som henna, er en busk i familien Lythraceae, beskrevet af Carl von Linné. Arten stammer fra det nordøstlige tropiske Afrika, Den Arabiske Halvø og det sydlige Pakistan og dyrkes i dag i stor udstrækning i varme egne på flere kontinenter. Henna har i årtusinder været værdsat som naturligt farvestof til hår, negle og hud og har også en fremtrædende plads i de traditionelle lægekunster, der tillægger den mange forskellige anvendelser. Den moderne forskning undersøger til gengæld de bioaktive stoffer i bladene, især lawson, men resultaterne stammer stadig for en stor del fra laboratorie- og dyreforsøg.

Folkelige og internationale navne

• Dansk: henna, hennabusk.
• Engelsk: Egyptian privet, henna, henna tree, mignonette tree.
• Fransk: henné.
• Italiensk: hennè.
• Portugisisk: hena, henna.
• Spansk: alheña, arjeña, henna.
• Tysk: Henna, Henna-Strauch.

Botaniske synonymer

Blandt de botaniske synonymer for Lawsonia inermis L. finder man Alcanna spinosa (L.) Gaertn., Casearia multiflora Spreng., Lawsonia alba Lam. nom. illeg., Lawsonia speciosa L., Lawsonia spinosa L. og Rotantha combretoides Baker. Disse navne afspejler artens taksonomiske kompleksitet og de forskellige klassifikationer, der er blevet anvendt gennem botanikkens historie. Trods denne navnerigdom er Lawsonia inermis L. i dag det navn, som de fleste videnskabelige autoriteter accepterer, og det eneste, der bør bruges til at identificere planten på etiketter og i publikationer.

Botanisk familie: Lythraceae

Lawsonia inermis tilhører kattehale-familien (Lythraceae), der omfatter omkring 30 slægter og 600 arter, primært udbredt i tropiske og subtropiske områder. Familien er kendt for planter med iøjnefaldende blomster og kapselfrugter. Mange arter i familien har økonomisk og medicinsk betydning i forskellige kulturer verden over, og henna skiller sig ud blandt dem ved sin brug som farvestof og den plads, den indtager i mange folkeslags folkemedicin.

Anvendte dele til te og tilberedninger

• Bark
• Blade
• Blomster
• Frø
• Rødder

De tørrede og malede blade udgør det hennapulver, der bruges som farvestof og i præparater til udvortes brug. Bark, blomster, rødder og frø optræder især i kilder fra traditionel medicin, ofte i forbindelse med indvortes brug, som i dag ikke anbefales.

Etnobotanisk og traditionel brug

Etnobotaniske kilder tillægger henna de folkelige anvendelser, der er nævnt nedenfor, og som afspejler traditionen uden at erstatte lægelig diagnose eller behandling. En del af dem omfatter indvortes brug, en praksis der i dag ikke anbefales på grund af manglende sikkerhedsdata.

• Antiseptisk og svampedræbende ved udvortes brug
• Bronkitis
• Fnat
• Gulsot
• Hårtab
• Leukoderma
• Lindring af hovedpine (hemikrani)
• Lindring af lændesmerter (lumbago)
• Sår
• Øjenlidelser

Terapeutiske egenskaber

Nedenstående virkninger stammer fra traditionelle kilder og fra laboratorie- eller dyreforsøg uden bekræftelse i solide kliniske forsøg og peger derfor på forskningsspor, ikke på garanterede effekter.

• Antibakteriel (virkning mod bakterier observeret i laboratorieundersøgelser)
• Antiinflammatorisk (reduktion af inflammatoriske processer observeret i eksperimentelle undersøgelser)
• Antioxidant (neutralisering af frie radikaler i laboratorieforsøg)
• Antiparasitær (virkning mod parasitter beskrevet i foreløbige undersøgelser)
• Antiproliferativ (virkning observeret i laboratorieundersøgelser, uden klinisk dokumentation)
• Blodsukkersænkende (sænkning af glukose observeret i dyreforsøg, uden klinisk dokumentation)
• Leverbeskyttende (effekt observeret i dyreforsøg, uden klinisk dokumentation)
• Smertestillende (smertelindring beskrevet i traditionel brug og i eksperimentelle modeller)
• Svampedræbende (virkning mod svampe observeret i laboratorieundersøgelser)
• Sårhelende (traditionelle kilder og foreløbige undersøgelser i dyremodeller)

Fytokemisk profil

• Alkaloider
• Epicatechin
• Flavonoider
• Glykosider
• Kinoner
• Kulhydrater
• Kumariner
• Lawson (lawsone, hennotanninsyre)
• Leucocyanidin
• Polyfenoler
• Proteiner
• Quercetin
• Saponiner
• Tanniner
• Triterpenoider
• Xanthoner

Lawson, en naftokinon der er koncentreret i bladene, er det pigment, der giver den orange farve, som henna efterlader på hud og hår, fordi det binder sig til keratin. Det er også det mest undersøgte stof i planten, blandt andet på grund af den rolle, det spiller i den hæmolyse, der er beskrevet hos personer med G6PD-mangel.

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)

• Afkog
• Ekstrakt
• Grødomslag
• Infusion
• Olie
• Pulver
• Tinktur

Pulver, grødomslag og olie er de udvortes anvendelsesformer, de mest udbredte og de eneste med en sikker brugstradition. Også her bør man bruge ren henna og først lave en følsomhedstest på et lille hudområde. Afkog, infusion, ekstrakt og tinktur optræder i traditionelle kilder om indvortes brug, som i dag ikke anbefales, fordi der mangler sikkerhedsdata, og der findes rapporter om toksicitet. Enhver interesse for disse former bør først drøftes med en sundhedsprofessionel.

Synergi med andre planter

Hårpleje med amla og shikakai

Sammen med Phyllanthus emblica (amla, syn. Emblica officinalis) og Acacia concinna (shikakai) indgår henna i en kombination, der traditionelt bruges til hårpleje, også ved hårtab. Amla, der er rig på C-vitamin og antioxidanter, værdsættes i traditionen for at nære hovedbunden, og shikakai fungerer som et mildt rensemiddel, mens henna giver håret farve og glans. Der findes dog ingen kliniske undersøgelser af kombinationens virkning.

Antiinflammatorisk kombination med boswellia og gurkemeje

Kombinationen af henna med Boswellia serrata (indisk røgelse) og Curcuma longa (gurkemeje) optræder i traditionelle formler rettet mod inflammatoriske gener og vedvarende smerter. Boswellia er kendt for boswelliasyrerne, der undersøges som hæmmere af inflammatoriske mediatorer, og gurkemeje for curcumin, der ligeledes undersøges for sin antiinflammatoriske virkning. I teorien skulle de tre planter virke via forskellige mekanismer, en hypotese der endnu ikke er bekræftet i undersøgelser af kombinationen. Da indvortes brug af henna ikke anbefales, giver kombinationen kun mening i præparater til udvortes brug og under vejledning af en sundhedsprofessionel.

Sund hud med aloe vera og neem

Til huden bruges henna traditionelt sammen med Aloe vera og Azadirachta indica (neem) i præparater til lokal anvendelse. Aloe vera er kendt for de fugtgivende, beroligende og regenererende egenskaber, der tillægges gelen, og neem for den antiseptiske og antibakterielle virkning, som supplerer den svampedræbende og sårhelende virkning, der er beskrevet for henna. Kombinationen optræder i traditionelle kilder om pleje af små forbrændinger, snitsår og hudirritationer, uden at den erstatter lægehjælp ved store, dybe eller inficerede sår.

Opskrifter og brugsprotokoller

Traditionelt grødomslag til hudirritationer

Ingredienser: 2 spiseskefulde rent hennapulver og tilstrækkeligt lunkent vand til at danne en pasta.

Tilberedning: Bland hennapulveret med det lunkne vand til en jævn pasta, og påfør den direkte på huden. Lad den virke i 30 minutter til 1 time, før den skylles af med vand. Grødomslaget bruges traditionelt ved hudbetændelse, lette forbrændinger og små sår på grund af den antiseptiske og sårhelende virkning, der tillægges henna. Det må ikke anvendes på babyer eller på personer med G6PD-mangel, og det er en god idé først at teste det på et lille hudområde.

Afkog og infusion i traditionelle kilder

Ingredienser: tørret hennabark til afkoget eller tørrede hennablade til infusionen samt vand i mængdeforhold, der varierer efter tradition.

Tilberedning: Ifølge traditionelle kilder blev barken kogt ved lav varme og derefter siet, og drikken blev forbundet med gulsot og andre leverbesvær. Bladene blev derimod overhældt med kogende vand under låg for at lave en infusion, der blev brugt ved hovedpine og lændesmerter. Disse tilberedninger til indvortes brug anbefales ikke i dag, fordi der mangler sikkerhedsdata, og der findes rapporter om toksicitet. Derfor angiver denne artikel hverken mængder eller hyppighed, og man bør rådføre sig med en sundhedsprofessionel, før man overvejer nogen form for indvortes brug af planten.

Hårolie med henna og kokosolie eller olivenolie

Ingredienser: 50 g rent hennapulver og 250 ml kokosolie eller olivenolie.

Tilberedning: Bland hennapulveret med olien i en glasbeholder, og opvarm blandingen forsigtigt i vandbad i 30 minutter uden at lade den koge. Lad olien køle af, si den, kassér det faste restprodukt, og opbevar den infunderede olie i en mørk flaske. Påfør olien i håret og hovedbunden med en blid massage en eller to gange om ugen, en brug der traditionelt er rettet mod hårpleje og skæl. Olien kan give en diskret rødlig tone, og det anbefales altid at lave en test på en hårlok og en følsomhedstest før første anvendelse.

Hennapasta til hårfarvning og kropskunst

Ingredienser: rent hennapulver, lunkent vand og eventuelt citronsaft og æteriske olier.

Tilberedning: Bland pulveret med lunkent vand til en fast pasta. For at gøre farven kraftigere og mere holdbar tilsætter traditionen lidt citronsaft og nogle dråber æterisk olie som lavendel eller tetræ (tea tree). Lad pastaen hvile i 6 til 12 timer, så pigmentet frigives, og påfør den på rent hår for at farve det eller på huden for at lave midlertidige mønstre. Lad pastaen sidde i 2 til 4 timer i håret eller 1 til 6 timer på huden, alt efter den ønskede farveintensitet, og skyl grundigt til sidst. Metoden er meget udbredt til naturlig hårfarvning og i traditionel kropskunst, forudsat at der bruges rent hennapulver, aldrig sort henna, og at den ikke påføres babyer eller personer med G6PD-mangel.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier

Ayurveda

I ayurvedisk medicin er henna kendt som mehendi og bruges meget på grund af de kølende og rensende egenskaber, som traditionen tillægger den, og den påføres lokalt ved betændelser, forbrændinger og hudproblemer. De ayurvediske tekster nævner også indvortes brug ved leversygdomme og feber samt brug som tonikum til håret, selvom indtagelse af planten i dag ikke anbefales på grund af manglende sikkerhedsdata. Henna anses for at afbalancere doshaerne Pitta og Kapha, da den ifølge denne logik mindsker overskud af varme og fugt i kroppen, og den indgår ofte i formler med andre urter rettet mod harmoni og generelt velvære.

Klinisk fytoterapi

I moderne klinisk fytoterapi undersøges standardiserede ekstrakter af Lawsonia inermis for deres antioxidante, antiinflammatoriske og leverbeskyttende virkning. Lawson, det vigtigste aktive stof, undersøges for sin antimikrobielle virkning og for den antiproliferative aktivitet, der er observeret i laboratoriet, uden klinisk dokumentation. Den praktiske anvendelse koncentrerer sig om udvortes brug, som supplement i hudpleje og ved lette hudinfektioner, altid under professionel vejledning, mens leverstøtte og andre indvortes anvendelser fortsat hører til forskningens område. Den fytokemiske forskning fortsætter med at udforske mulige anvendelser og udviklingen af fytofarmaka baseret på planten, men det meste af den tilgængelige evidens stammer stadig fra prækliniske undersøgelser.

Unani-medicin

I unani-medicin klassificeres henna som en urt af kold og tør natur og bruges til at afbalancere blodets og galdens humorer, med traditionelle optegnelser om brug ved feber, gulsot, hudsygdomme og betændelser. Udvortes påføres den som pasta ved hovedpine og betændelse. Indvortes indgik den i afkog og infusioner, der skulle rense blodet og støtte leverfunktionen, en indvortes brug der ikke anbefales i dag. Unani-medicinen værdsætter først og fremmest henna for den kølende virkning på kroppen, som denne tradition tillægger den.

Kontraindikationer og bivirkninger

G6PD-mangel og babyer

Lawson kan fremkalde hæmolyse hos personer med G6PD-mangel (glukose-6-fosfat-dehydrogenase), også hos nyfødte, der udsættes for stoffet via huden, og derfor er henna kontraindiceret ved G6PD-mangel og til babyer. Kasuistikker beskriver svær hæmolyse og udtalt gulsot hos babyer og børn med denne mangel efter blot at have fået pastaen påført huden, en tilstand der kan kræve indlæggelse.

Sort henna er ikke henna

Såkaldt sort henna er ikke henna: den indeholder parafenylendiamin (PPD), som forårsager svær dermatitis, permanent sensibilisering og ar. En person, der er blevet sensibiliseret over for PPD, kan senere reagere på hårfarve og andre produkter med samme stof. Derfor bør sorte midlertidige tatoveringer og pulvere, der lover en mørk farve, afvises, især til børn.

Generelle kontraindikationer

Indvortes brug af henna anbefales ikke, fordi der mangler sikkerhedsdata, og der findes rapporter om toksicitet, så den accepterede anvendelse er begrænset til udvortes brug af ren henna. Under graviditet er lokal brug traditionel i mange kulturer, men der findes ingen data for indvortes brug, som bør undgås. Gravide og ammende bør søge råd hos en sundhedsprofessionel før enhver anvendelse. Personer med kendt allergi over for henna, andre planter i familien Lythraceae eller en hvilken som helst bestanddel af produktet bør også undgå planten. Større børn bør kun få henna lokalt, med dokumenteret ren henna og kun hvis de ikke har G6PD-mangel.

De mest almindelige bivirkninger

I ren form og ved udvortes brug er hennas bivirkninger som regel sjældne og milde, for eksempel hudirritation, rødme eller kløe hos følsomme personer. En kontakttest på et lille hudområde før den fulde påføring hjælper med at afklare den individuelle følsomhed. I kilder om indvortes brug er høje doser blevet forbundet med mave-tarm-gener som kvalme og diarré. Alvorlige reaktioner hænger som regel sammen med forurening med kemiske tilsætningsstoffer, især PPD, eller med hæmolyse hos personer med G6PD-mangel.

Lægemiddelinteraktioner

Der er ingen veldokumenterede lægemiddelinteraktioner for ren henna påført huden. Da dyreforsøg tyder på en blodsukkersænkende virkning, bør personer, der tager diabetesmedicin, ikke bruge henna indvortes. Indholdet af kumariner rejser også en teoretisk mulighed for interaktion med blodfortyndende medicin, selvom den kliniske betydning er usikker. Under alle omstændigheder bør personer, der tager anden medicin, rådføre sig med en sundhedsprofessionel, før de bruger planten, for at undgå interaktioner eller bivirkninger.

Kuriositeter

Gammel oprindelse og ritualer

Henna har en flere tusind år gammel historie med spor af brug, der går mere end 5.000 år tilbage i varme egne af Nordafrika, Mellemøsten og Sydasien. De gamle egyptere brugte den til at farve hår og negle og ved balsamering af mumier, fordi de troede på dens beskyttende og foryngende egenskaber. I Indien, Pakistan og mange arabiske kulturer er påføring af henna (mehndi) en del af fester, bryllupper og festivaler som symbol på held, frugtbarhed og skønhed. De indviklede mønstre, der ved disse lejligheder tegnes på hænder og fødder, er ægte, flygtige kunstværker, der gradvist falmer i ugerne efter.

Henna i traditionel medicin

Ud over den kosmetiske brug har henna været udbredt i traditionel medicin, og ayurvedisk medicin og unani-medicin tillægger den antiinflammatoriske, antiseptiske og febernedsættende virkninger. Bladene blev brugt ved hovedpine, muskelsmerter, sår, forbrændinger og hudsygdomme. Afkog og infusioner blev tilberedt ved leverproblemer, gulsot og som generelt tonikum, en indvortes brug der i dag ikke anbefales. Forskningen peger på lawson, det vigtigste aktive stof, som ansvarlig for en stor del af de beskrevne virkninger, blandt andet den antimikrobielle og antioxidante virkning, der er observeret i laboratoriet.

Henna i populærkulturen

Henna har bevæget sig ud over sin geografiske og kulturelle oprindelse og er blevet et globalt fænomen med kunstnere, der rejser verden rundt for at dele denne årtusindgamle kunst. I den vestlige kultur er henna blevet populær som et naturligt og midlertidigt alternativ til permanente tatoveringer og indgår i mange naturlige hårprodukter på grund af den farve og glans, den giver håret. På den måde holder den liv i en ældgammel tradition, der fortsat fascinerer mennesker over hele verden.

Forveksling med andre folkelige navne

I Brasilien betegner navnene resedá og rosedá, som nogle tekster tillægger henna, i virkeligheden Lagerstroemia indica, en prydbusk fra samme familie, Lythraceae. Navnet bogari svarer derimod til Jasminum sambac, en jasmin fra familien Oleaceae. Ingen af disse navne kan derfor bruges til at identificere Lawsonia inermis, og den, der leder efter hennapulver eller hennablade, bør altid kontrollere det videnskabelige navn på etiketten.

Ofte stillede spørgsmål

Er ren henna sikker til håret?

For de fleste tåles ren henna (Lawsonia inermis) godt i håret, og den bruges traditionelt til at give håret glans og i plejen ved skæl. Pulveret skal være 100 % rent, uden kemiske tilsætningsstoffer som PPD, der kan give alvorlige allergiske reaktioner, og brugen er kontraindiceret hos personer med G6PD-mangel. Lav altid en test på en hårlok og en følsomhedstest på huden før den fulde påføring.

Hvad er forskellen på ren henna og sort henna?

Ren henna (Lawsonia inermis) giver nuancer fra orange til rødbrun og farver ikke huden sort. Såkaldt sort henna er ikke henna: den indeholder parafenylendiamin (PPD), som forårsager svær dermatitis, permanent sensibilisering og ar. Tjek derfor ingredienslisten, og afvis ethvert produkt eller enhver midlertidig tatovering, der indeholder PPD.

Kan henna bruges til babyer og børn?

Til babyer er henna kontraindiceret, fordi lawson kan fremkalde hæmolyse hos personer med G6PD-mangel, også hos nyfødte, der kun udsættes via huden. Hos større børn påføres henna i mange kulturer ved fester og ritualer, men kun med 100 % naturlig henna, uden kendt allergi og uden G6PD-mangel, og aldrig med sort henna på grund af risiciene ved PPD. Spørg altid en børnelæge til råds før enhver anvendelse.

Dækker henna gråt hår?

Ja, ren henna kan dække gråt hår, men resultatet er en rødlig eller kobberfarvet tone, der afhænger af hårets naturlige farve og af, hvor længe pastaen sidder i. For mørkere nuancer kombineres henna som regel med andre planter, for eksempel indigo. Da henna ikke lysner håret, men kun afsætter farve på det, skaber den en effekt af naturlige refleksioner.

Hvor længe holder hennafarven i håret?

Hennafarven i håret regnes for permanent, fordi pigmentet binder sig til hårets keratin, selvom intensiteten kan falme lidt ved hårvask og sol. I gennemsnit forbliver nuancen klar i 4 til 6 uger, afhængigt af hvor ofte håret vaskes, og hvilke produkter der bruges, og nyt hår, der vokser ud, kræver efterfarvning ved hårrødderne.

Kan henna bruges under graviditet?

Under graviditet er lokal brug af ren henna traditionel i mange kulturer, men der findes ingen data for indvortes brug, som bør undgås. Som med ethvert plantebaseret produkt bør gravide og ammende rådføre sig med en læge eller anden sundhedsprofessionel før brug. Efter fødslen må pastaen aldrig påføres babyen på grund af risikoen for hæmolyse ved G6PD-mangel.