Rosa canina (Hunderose): egenskaber og fordele

Hunderose (Rosa canina L.), også kaldet vild rose og ofte forbundet med handelsnavnet rosa mosqueta, er en vildtvoksende rose med klatrende vækst og stor variation, hjemmehørende i Europa, Nordvestafrika og Vestasien. Planten blev beskrevet af Carl Linnaeus i 1753 og har siden bredt sig til flere kontinenter, hvor den dyrkes eller vokser forvildet, i høj grad på grund af dens anvendelse i køkkenet og som lægeplante. Hunderosen har i årtusinder haft en plads i den traditionelle medicin og blev allerede nævnt i oldtidens tekster, længe før den moderne videnskab så den som en rig kilde til C-vitamin og antioxidanter. Dens skinfrugter, kendt som hyben, høstes, når de er fuldmodne, og bruges til te, ekstrakter og andre fytoterapeutiske produkter.

I den europæiske urtetradition har hunderosen en fremtrædende plads som nærende plante og lægeplante og er blevet brugt ved mave-tarm-problemer, betændelsestilstande og ledsmerter. Planten skiller sig ud ved sin rige fytokemiske sammensætning, især C-vitamin, carotenoider og polyfenoler, stoffer der forbindes med den antioxidante og betændelseshæmmende virkning, som er beskrevet i eksperimentelle studier. Den moderne forskning har undersøgt mange af disse traditionelle anvendelser, og hunderosen er i dag blandt de mest undersøgte lægeplanter, selv om en stor del af evidensen stadig stammer fra laboratoriestudier og fra et lille antal kliniske forsøg.

Folkelige og internationale navne

• Dansk: hunderose, hyben, vild rose.
• Engelsk: briar rose, dog rose, rose hip, wild rose.
• Fransk: églantier, rose sauvage, rosier des chiens.
• Italiensk: rosa canina, rosa di macchia, rosa selvatica.
• Portugisisk: rosa-brava, rosa-canina, rosa-mosqueta (tilknyttet handelsnavn, der især bruges om olien fra Rosa rubiginosa), rosa-silvestre, roseira-brava.
• Spansk: escaramujo, rosa mosqueta, rosa perruna, rosa silvestre.
• Tysk: Hagebutte, Heckenrose, Hundsrose.

På tysk og engelsk betegner Hagebutte og rose hip egentlig frugten, ligesom det danske hyben, men i daglig tale bruges ordene også om selve planten.

Botaniske synonymer

Rosa canina L. er det mest almindeligt accepterede botaniske navn i den videnskabelige litteratur og bruges af de fleste botaniske autoriteter, herunder World Flora Online, der afløste den tidligere database The Plant List. Gennem historien har artens store genetiske og morfologiske variation dog ført til en lang række andre navne, brugt om den eller om meget nærtstående taxa, og en del af disse navne behandles i dag som selvstændige arter af nogle autoriteter.

Rosa caesia Sm., Rosa corymbifera Borkh., Rosa dumalis Bechst., Rosa × irregularis Déségl. & Guillon, Rosa montana Chaix, Rosa stylosa Desv., Rosa subcanina (Christ) Vuk., Rosa subcollina (Christ) Vuk.

Botanisk familie: Rosaceae

Rosaceae (rosenfamilien) er en af de største og vigtigste familier blandt blomsterplanterne og omfatter tusindvis af arter fordelt på omkring 90 slægter, med tal der varierer efter den anvendte klassifikation. Familien rummer mange planter af stor betydning for økonomien, ernæringen og havebruget, blandt andet dem, der giver jordbær, kirsebær, mandler, pærer og æbler, og naturligvis roserne, og den kendetegnes ved blomster, der som regel er femtallige, med talrige støvdragere og et frugtanlæg, der kan være oversædigt eller undersædigt.

Rosa canina deler familiens typiske morfologiske træk, som blomster med fem kronblade og talrige støvdragere. Rosaceae er kendt for at danne en bred vifte af bioaktive forbindelser, blandt andet flavonoider, organiske syrer og polyfenoler, som står bag en stor del af den medicinske interesse for mange af familiens arter, og denne kemiske mangfoldighed er genstand for intens farmakologisk forskning med betydning for udviklingen af plantelægemidler og kosttilskud.

Anvendte dele til te og tilberedninger

• Blade
• Blomster
• Frø
• Hyben (skinfrugter)

Hybenene er den mest anvendte del, og før enhver tilberedning skal frøene og de hår, der omgiver dem, fjernes, fordi de irriterer huden, munden og tarmen; frøene udnyttes til gengæld for sig til udvinding af olie.

Etnobotanisk og traditionel brug

Anvendelserne nedenfor hører til artens traditionelle og folkelige brug, især i den europæiske urtetradition, og ikke alle er bekræftet af kliniske studier.

• Lindring af influenzalignende symptomer
• Lindring af ledsmerter
• Lindring af mave-tarm-problemer
• Lindring af ondt i halsen
• Luftvejsproblemer som bronkitis og hoste
• Nyreproblemer
• Støtte til immunforsvaret
• Vanddrivende virkning

Terapeutiske egenskaber

De virkninger, der er nævnt nedenfor, er primært beskrevet i laboratoriestudier og dyremodeller, og der er indtil videre kun få kliniske forsøg på mennesker.

• Antioxidant (neutralisering af frie radikaler i laboratorieforsøg)
• Antiproliferativ (virkning set i laboratoriestudier, uden klinisk dokumentation)
• Betændelseshæmmende (dæmpning af betændelsesprocesser set i eksperimentelle studier)
• Hjertebeskyttende (virkninger på hjerte-kar-parametre under foreløbig undersøgelse)
• Immunmodulerende (modulering af immunresponset beskrevet i foreløbige studier)
• Leverbeskyttende (beskyttelse af leveren set i eksperimentelle modeller)
• Nervebeskyttende (beskyttelse af nervesystemet set i laboratoriestudier)
• Nyrebeskyttende (beskyttelse af nyrerne set i eksperimentelle modeller)
• Smertelindrende (mindre smerter ved slidgigt set i et lille antal kliniske forsøg med hybenpulver)

Fytokemisk profil

• Apigenin
• Ascorbinsyre (C-vitamin)
• β-caroten
• Catechin
• Chlorogensyre
• Citronsyre
• Ellagsyre
• Flavonoider (kæmpferol, quercetin, rutin)
• Galaktolipider (GOPO)
• Gallussyre
• Homovanillinsyrehexosid
• Kaffesyre
• Kinasyre
• Kumariner
• α-linolensyre
• Linolsyre
• Lutein
• Lycopen
• Naringenin
• Palmitinsyre
• Polyfenoler
• Proanthocyanidiner
• Protocatechusyre
• Syringasyre
• Tocopheroler (E-vitamin)
• Triterpener (betulinsyre, oleanolsyre, ursolsyre)

Sammensætningen varierer med plantedelen: C-vitamin, carotenoider og galaktolipider er koncentreret i hybenets frugtkød, mens fedtsyrer som linolsyre og α-linolensyre samt tocopheroler dominerer i den olie, der udvindes af frøene.

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)

• Flydende ekstrakt
• Frøolie
• Hybenpulver
• Kapsler
• Te eller infusion
• Tinktur
• Tørekstrakt

Ved enhver tilberedning af frugten skal frøene og de indvendige hår fjernes, og væsken skal sies meget omhyggeligt, helst gennem et fint klæde, fordi hårene irriterer huden, munden og tarmen. For kapsler, ekstrakter og tinkturer bør mængde og varighed følge anvisningerne fra en læge eller anden sundhedsperson eller fra producenten, da indholdet af C-vitamin og andre stoffer varierer meget fra produkt til produkt. C-vitamin er følsomt over for varme, og derfor laves te som regel med varmt vand, der ikke har nået kogepunktet.

Synergi med andre planter

Lindring af ledgener

Kombinationen af hunderose med Harpagophytum procumbens (djævleklo) og Salix alba (hvid pil) bruges traditionelt ved ledgener som slidgigt ud fra den tanke, at de tre planter skulle supplere hinandens betændelseshæmmende og smertelindrende virkning. Hunderosen bidrager med galaktolipider og polyfenoler, djævlekloen med harpagosider og den hvide pil med salicylsyrederivater, og derfor frarådes kombinationen uden faglig vejledning til personer, der tager blodfortyndende medicin eller er allergiske over for acetylsalicylsyre.

Støtte til immunforsvaret

Kombinationen af hunderose med Echinacea purpurea (rød solhat) og Sambucus nigra (almindelig hyld) bruges traditionelt som støtte til immunforsvaret ved luftvejsinfektioner. Ifølge denne tradition skulle hunderosens C-vitamin virke sammen med solhattens polysaccharider og hyldens flavonoider, og kombinationen anvendes ofte ved influenzalignende tilstande; af hylden bruges kun blomsterne eller de modne, kogte bær, aldrig de rå bær.

Sund fordøjelse

Af hensyn til fordøjelsen kombineres hunderose med Mentha piperita (pebermynte) og Foeniculum vulgare (fennikel), en kombination der traditionelt bruges ved dyspepsi, luft i maven og tarmkramper. I denne tradition skulle hunderosens organiske syrer og flavonoider supplere pebermyntens menthol og fennikelens anethol, stoffer der tilskrives en betændelseshæmmende, krampeløsnende og luftdrivende virkning på mave-tarm-kanalen.

Opskrifter og brugsprotokoller

Traditionel te af hyben

Hvis de tørrede hyben stadig indeholder frø, så åbn dem og fjern frøene og hårene indeni, før frugtkødet knuses; kom derefter cirka en spiseskefuld af det knuste hyben i 250 ml varmt vand uden at lade det koge. Læg låg på, lad teen trække i 10 til 15 minutter, og si den meget omhyggeligt, helst gennem et fint klæde, så ingen hår kommer med i drikken, der kan sødes med honning.

Denne te, der er rig på C-vitamin og antioxidanter, bruges traditionelt som støtte til immunforsvaret i moderate mængder fordelt over dagen; ved regelmæssig brug med et medicinsk formål bør du tale med en læge eller anden sundhedsperson.

Frøolie til hudpleje

Påfør et par dråber frøolie af hunderose på ren hud morgen og aften, og massér let, til olien er helt optaget; lav først en test på et lille hudområde, især hvis du er allergisk over for planter i rosenfamilien (Rosaceae).

Olien bruges traditionelt i kosmetik for sine blødgørende og fugtgivende egenskaber og indgår også i pleje af ar, pigmentpletter og strækmærker, anvendelser hvor dokumentationen stadig er begrænset. En stor del af den olie, der sælges som rosa mosqueta, udvindes af Rosa rubiginosa og ikke af Rosa canina, så det er en god idé at tjekke etiketten før køb.

Hjemmelavet hybensirup

Kog 500 g friske hyben i 1 liter vand, til de er møre, og hæld det hele gennem et fint bomuldsklæde; pres godt for at få saften ud, og gentag filtreringen om nødvendigt, så ingen hår fra frøene kommer med i siruppen. Tilsæt 500 g sukker (eller honning) til væsken, varm den op igen, til den har konsistens som sirup, og opbevar den på en steriliseret flaske i køleskabet.

Siruppen bruges traditionelt ved influenzalignende tilstande og hoste, altid i små mængder; dosis og hyppighed bør aftales med en læge eller anden sundhedsperson, især for børn, gravide og personer med diabetes, på grund af det høje sukkerindhold.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier

Kosmetologi

Roseolier er meget anvendte ingredienser i kosmetiske produkter som cremer, lotioner og serummer takket være de fugtgivende og antioxidante egenskaber, der tilskrives dem. På dette marked betegner navnet rosa mosqueta især olien fra Rosa rubiginosa og Rosa moschata, selv om frøolie fra Rosa canina også anvendes, og i alle tilfælde hører brugen på ar, pigmentpletter, rynker og strækmærker og til hudens tekstur mere til den kosmetiske tradition end til veldokumenterede kliniske resultater.

Fytoterapi

I fytoterapien anvendes hunderosen i te, tinkturer samt tørre og flydende ekstrakter og værdsættes for den antioxidante, betændelseshæmmende, immunmodulerende og smertelindrende virkning, der er beskrevet i litteraturen, for en stor del på baggrund af eksperimentelle studier. I traditionel praksis anbefales den ofte ved ledgener, som støtte til immunforsvaret, ved fordøjelsesproblemer og til hudpleje, og den gode tolerance, man ser, når hyben spises som fødevare, er med til at forklare dens popularitet, uden at det fritager for de forholdsregler, der er beskrevet under kontraindikationer.

Homøopati

Inden for homøopatien er der beskrevet præparater af Rosa canina, som anvendes ved betændelse i de øvre luftveje, irritabilitet og urinvejsproblemer, med omtale af symptomer som blærebetændelse, ondt i halsen og tilstoppet næse. Valget af det homøopatiske middel bygger ifølge denne praksis’ principper på personens samlede symptombillede, og indikationerne er ikke bekræftet af kontrollerede kliniske studier.

Kontraindikationer og bivirkninger

Kontraindikationer

• Allergi over for Rosaceae: personer med kendt allergi over for planter i rosenfamilien (Rosaceae), som fersken, mandel og æble, bør undgå hunderose på grund af risikoen for allergiske krydsreaktioner.
• Børn: medicinsk brug til børn bør ske efter aftale med en børnelæge, og tilberedninger sødet med honning må ikke gives til børn under 1 år.
• Graviditet og amning: medicinske doser bør undgås under graviditet og amning på grund af manglende sikkerhedsdata; det skal ikke forveksles med lejlighedsvis indtagelse i almindelige fødevaremængder, som alligevel bør drøftes med lægen.
• Hæmokromatose: C-vitamin øger optagelsen af jern, og derfor bør personer med hæmokromatose eller andre tilstande med jernophobning være forsigtige og søge lægelig rådgivning før brug.
• Hår i hybenet: hårene inde i hybenet irriterer huden, munden og tarmen, og derfor skal frø og hår fjernes, og enhver tilberedning med frugten skal sies meget omhyggeligt.
• Identifikation af arten: rosa mosqueta er et handelsnavn, der især bruges om olien fra Rosa rubiginosa (og fra Rosa moschata), og ikke et præcist synonym for hunderose; når du køber olie eller tørrede frugter, så tjek det videnskabelige navn på etiketten, da oplysningerne i denne artikel gælder Rosa canina.
• Nyresten: det høje indhold af C-vitamin kræver forsigtighed hos personer med nyresten, fordi en del af vitaminet omdannes til oxalat i kroppen, og personer med nyresten i sygehistorien bør kun indtage planten i moderate mængder og under lægeligt tilsyn.

Interaktioner med lægemidler

• Antikoagulantia: der er en teoretisk interaktion med warfarin og andre blodfortyndende lægemidler ved indtagelse af høje doser C-vitamin, hvilket kræver lægelig opfølgning hos personer, der tager denne medicin, især i kombinationer med hvid pil, der er rig på salicylsyrederivater.
• Blodsukkersænkende medicin: i store mængder kan hunderose påvirke blodsukkerniveauet, og personer med diabetes, der tager blodsukkersænkende medicin, bør overvåge deres blodsukker og informere lægen, hvilket også gælder for siruppen, der indeholder meget sukker.

Bivirkninger

• Allergiske reaktioner: hos følsomme personer kan planten give kontakteksem, kløe, nældefeber eller i sjældne tilfælde anafylaksi.
• Irriterende hår: dårligt siede tilberedninger kan give kløe og irritation i mund, svælg og tarm, og direkte kontakt mellem hårene og huden giver også kløe.
• Mave-tarm-gener: overdrevent indtag af meget stærk te eller af hyben kan lejlighedsvis give kvalme, opkastning, diarré eller forstoppelse.

Kuriositeter

Navnets oprindelse

Artsnavnet canina kommer af det latinske caninus, der betyder “hørende til hunden”, og den hyppigst nævnte forklaring knytter navnet til den gamle tro på, at plantens rod kunne hjælpe mod bid fra gale hunde, en forestilling uden noget medicinsk grundlag, da rabies kræver øjeblikkelig lægehjælp. Forbindelsen går tilbage til oldtiden og nævnes af Plinius den Ældre, men en anden teori forbinder navnet med de krumme pigge på grenene, som skulle minde om en hunds hjørnetænder.

Brug under Anden Verdenskrig

Under Anden Verdenskrig blev hyben i stor stil brugt i Storbritannien og USA som kilde til C-vitamin i en tid med mangel på citrusfrugter. Myndighederne opfordrede til at indsamle frugterne til fremstilling af sirupper, der blev uddelt til børn for at undgå skørbug, en praksis der viste plantens ernæringsmæssige betydning i krisetider.

Symbolik og folklore

Hunderosen, på engelsk dog rose, har i mange kulturer været et symbol på kærlighed og poesi, og i europæisk folklore blev den ofte forbundet med feer og naturvæsener. Dens enkle skønhed og evne til at klare barske forhold gjorde den til en fast bestanddel af sagn og folketraditioner, hvor den symboliserede håb og modstandskraft, og den blev desuden brugt i ritualer for beskyttelse og spådom.

Handelsnavnet rosa mosqueta

I Brasilien og Portugal kaldes hunderosen ofte rosa-mosqueta, men navnet har bidt sig fast i handlen med kosmetiske olier, der især udvindes af Rosa rubiginosa og Rosa moschata, som er nærtstående, men andre arter end Rosa canina. Derfor bør rosa mosqueta forstås som et navn, der forbindes med planten, og ikke som dens primære folkelige navn; den rolle har på portugisisk rosa-canina og i anden række roseira-brava.

Ofte stillede spørgsmål

Hjælper hybente med vægttab?

Hybente er ikke et direkte slankemiddel. Traditionen tillægger planten en vanddrivende virkning, som kan fremme udskillelsen af væske uden at mindske kropsfedtet, og vægtkontrol afhænger fortsat af en afbalanceret kost og regelmæssig fysisk aktivitet.

Hvordan laver man bedst hybente?

Brug cirka en spiseskefuld tørrede, knuste hyben uden frø og hår til hver 250 ml varmt vand, der ikke har nået kogepunktet, og lad det trække i 10 til 15 minutter, før du sier teen meget omhyggeligt, helst gennem et fint klæde. Undgå at koge hybenene direkte, fordi for meget varme nedbryder C-vitaminet. Vil du have en kraftigere smag, kan de ligge i blød i koldt vand i nogle timer, før de varmes op.

Har hybente bivirkninger?

I moderate mængder tåles teen som regel godt, men et for stort indtag kan give lette mave-tarm-gener som kvalme, diarré eller forstoppelse, og dårligt siede tilberedninger irriterer munden og tarmen på grund af frugtens hår. Personer med allergi over for planter i rosenfamilien (Rosaceae), nyresten i sygehistorien eller hæmokromatose samt personer, der tager warfarin, bør være forsigtige og tale med en læge eller anden sundhedsperson før brug.

Må gravide og ammende bruge hunderose?

Medicinske doser af hunderose bør undgås under graviditet og amning, fordi der mangler sikkerhedsdata for disse perioder. Lejlighedsvis indtagelse i almindelige fødevaremængder er en anden situation, men bør også drøftes med den sundhedsperson, der følger graviditeten eller amningen.

Hvorfor skal frø og hår fjernes fra frugten?

Indersiden af hybenet rummer frø omgivet af fine hår, der irriterer huden, munden og tarmen. Derfor bør enhver tilberedning med frugten begynde med, at frø og hår fjernes, og slutte med en omhyggelig filtrering, helst gennem et fint klæde.

Er hunderose og rosa mosqueta den samme plante?

Ikke helt, for rosa mosqueta er et handelsnavn, der især bruges om olien fra Rosa rubiginosa og Rosa moschata, selv om navnet i Brasilien og Portugal også bruges om hunderosen. Når du køber olie eller tørrede frugter, er det en god idé at tjekke det videnskabelige navn på etiketten for at se, hvilken art produktet stammer fra.