Prunus spinosa (Slåen): egenskaber, brug og fordele

Slåen (Prunus spinosa L.), også kaldet slåentorn, er en tornet busk i rosenfamilien (Rosaceae), som Carl von Linné beskrev i 1753. Arten er hjemmehørende i Europa, Vestasien og dele af Nordafrika og er forvildet andre steder i verden, men forekommer ikke i Brasilien. Planten danner tætte, tornede grene, springer ud med hvide blomster om foråret, før bladene kommer frem, og bærer små, kuglerunde frugter i mørkeblå til sorte nuancer, kendt som slåenbær.

Slåen har en lang historie i det europæiske køkken og i folkemedicinen, hvor man har værdsat frugternes sammensnerpende virkning og nævnt blomsterne som et mildt afføringsmiddel og vanddrivende middel, anvendelser der aldrig er blevet undersøgt i kliniske forsøg. De modne frugter bruges til likør, syltetøj og konserves, mens blomster og blade indgår i hjemmemidler fra folketraditionen. Nyere forskning undersøger den fytokemiske sammensætning af Prunus spinosa, der er rig på antocyaniner, flavonoider og fenolsyrer, og beskriver antioxidante og antiinflammatoriske aktiviteter, som hovedsageligt er observeret i laboratorieforsøg. Denne artikel samler plantens taksonomi, historiske anvendelser, forskningsdata og sikkerhedshensyn med særlig opmærksomhed på frugtstenene, som indeholder amygdalin.

Folkelige og internationale navne#

Listen nedenfor samler artens folkelige navne på flere sprog. De portugisiske navne stammer fra sprogbrugen i Portugal, fordi arten ikke indgår i Brasiliens flora, og den bogstavelige oversættelse af blackthorn til espinheiro-preto er ikke et indarbejdet folkeligt navn og er derfor ikke medtaget.

• Dansk: slåen, slåentorn; frugten kaldes slåenbær.
• Engelsk: blackthorn, sloe.
• Fransk: épine noire, prunellier.
• Italiensk: prugnolo, pruno selvatico.
• Portugisisk: abrunheiro, abrunheiro-bravo, ameixeira-brava, ameixieira-brava, brunheiro, cagoeiceiro-bravo; frugten kaldes abrunho.
• Spansk: ciruelo silvestre, endrino.
• Tysk: Schlehdorn, Schwarzdorn.

Botaniske synonymer#

Prunus spinosa har en lang liste af botaniske synonymer, hvilket afspejler artens store udbredelse og den morfologiske variation, der gennem tiden har ført til forskellige klassifikationer. Det nu accepterede navn er Prunus spinosa L., som fastlagt af Carl von Linné og bekræftet af World Flora Online, men andre betegnelser optræder stadig i faglitteraturen og er samlet i listen nedenfor.

• Druparia spinosa Clairv.
• Prunus acacia Crantz
• Prunus acacia Crantz ex Poir.
• Prunus acacia-germanica Crantz
• Prunus amygdaliformis Pau
• Prunus communis Bab.
• Prunus communis prol. depressa Clavaud
• Prunus communis prol. erythrocalyx Clavaud
• Prunus communis prol. latiflora Clavaud
• Prunus communis prol. oxypyrena Clavaud
• Prunus communis prol. pubescens Clavaud
• Prunus communis prol. subinermis Clavaud
• Prunus communis subsp. spinosa (L.) Syme
• Prunus communis subvar. cinerea Clavaud
• Prunus communis subvar. ellipsoides Clavaud
• Prunus communis subvar. stenopetala (Ducommun) Clavaud
• Prunus communis unranked coronata Clavaud
• Prunus communis unranked depressa Clavaud
• Prunus communis unranked erythrocalyx Clavaud
• Prunus communis unranked foecundissima Clavaud
• Prunus communis unranked latiflora Clavaud
• Prunus communis unranked lucida Clavaud
• Prunus communis unranked oxypyrena Clavaud
• Prunus communis unranked pubescens Clavaud
• Prunus communis unranked rubella Clavaud
• Prunus communis unranked subinermis Clavaud
• Prunus communis var. spinosa (L.) Hook. & Arn.
• Prunus curdica Fenzl ex Fritsch
• Prunus densa Martrin-Donos
• Prunus densiflora Jord. & Fourr.
• Prunus domestica var. spinosa (L.) Kuntze
• Prunus ericiflora A.Sav.
• Prunus erythrocalyx var. rubella Clavaud
• Prunus glomerata A.Sav.
• Prunus insititia var. brachypoda Borbás
• Prunus insititia var. spinosa (L.) Weston
• Prunus kurdica Fenzl ex Fritsch
• Prunus moldavica Kotov
• Prunus ovata (Ser.) A.W.Hill
• Prunus podolica Andrz.
• Prunus polymorpha unranked spinosa (L.) Griess.
• Prunus pubescens unranked acuminata Clavaud
• Prunus spinosa f. acuminata (Clavaud) Domin
• Prunus spinosa f. arborescens (Dierb.) Domin
• Prunus spinosa f. brachypoda (Borbás) Soó
• Prunus spinosa f. cinerea (Clavaud) Domin
• Prunus spinosa f. coaetanea (Wimm. & Grab.) P.D.Sell
• Prunus spinosa f. densiflora P.D.Sell
• Prunus spinosa f. erythrocalyx (Clavaud) Domin
• Prunus spinosa f. genuina (Ducommun) Domin
• Prunus spinosa f. genuina Posp.
• Prunus spinosa f. globosodrupacea Bregadze
• Prunus spinosa f. kefaliana Pacz.
• Prunus spinosa f. major Posp.
• Prunus spinosa f. marginata Wiefel
• Prunus spinosa f. maritima Corill., Figureau & Godeau
• Prunus spinosa f. microcarpa (Wallr.) Buia
• Prunus spinosa f. microsphaera Domin
• Prunus spinosa f. ovalidrupacea Bregadze
• Prunus spinosa f. ovata Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa f. oxypyrena (Clavaud) Domin
• Prunus spinosa f. parvifolia Novák
• Prunus spinosa f. plano-subgloboso-drupacea Bregadze
• Prunus spinosa f. plena (Weston) C.K.Schneid.
• Prunus spinosa f. prorepens Domin
• Prunus spinosa f. puberula Medw.
• Prunus spinosa f. purpurea (André) C.K.Schneid.
• Prunus spinosa f. rosea Kawecki
• Prunus spinosa f. rubella (Clavaud) Domin
• Prunus spinosa f. rupestris Wiefel
• Prunus spinosa f. semiglabra Domin
• Prunus spinosa f. serotina Wiefel
• Prunus spinosa f. sessiliflora Beck
• Prunus spinosa f. stenopetala (Ducommun) Domin
• Prunus spinosa f. subdasyphylla Nyár.
• Prunus spinosa f. subepruinosa Domin
• Prunus spinosa f. tardeflorens (Bertsch) H.Scholz & I.Scholz
• Prunus spinosa f. varbossania K.Malý
• Prunus spinosa f. variegata Zabel ex C.K.Schneid.
• Prunus spinosa f. vulgaris Wiefel
• Prunus spinosa lus. purpurea (André) Asch. & Graebn.
• Prunus spinosa prol. amelanchierflora (Paill.) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa prol. dasyphylla (Schur) Asch. & Graebn.
• Prunus spinosa prol. densa (Martrin-Donos) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa prol. depressa (Clavaud) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa prol. ericiflora (A.Sav.) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa prol. fastigiata (Paill.) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa prol. foecundissima (Clavaud) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa prol. lamottei (A.Sav.) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa prol. latiflora (Clavaud) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa prol. lucens (A.Sav.) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa prol. lucida (Clavaud) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa prol. microstigma (Paill.) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa prol. ovata (Ser.) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa prol. parviflora (Paill.) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa prol. pubescens (Clavaud) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa prol. subcylindrica (A.Sav.) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa prol. subinermis (Clavaud) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa prol. typica Asch. & Graebn.
• Prunus spinosa prol. vulgatus Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa subf. macrocarpa Petković
• Prunus spinosa subsp. cerasina Hrabětová
• Prunus spinosa subsp. coaetanea (Wimm. & Grab.) R.Knapp
• Prunus spinosa subsp. cyclopetala (Borbás) Jáv.
• Prunus spinosa subsp. dasyphylla (Schur) Domin
• Prunus spinosa subsp. euspinosa Domin
• Prunus spinosa subsp. fechtneri Domin
• Prunus spinosa subsp. insititioides (Ficalho & Cout.) Franco
• Prunus spinosa subsp. megalocarpa Domin
• Prunus spinosa subsp. moravica Domin
• Prunus spinosa subsp. ovoideoglobosa Domin
• Prunus spinosa subsp. rapaicsii Pénzes
• Prunus spinosa subsp. szabadosii Pénzes
• Prunus spinosa subvar. alba Domin
• Prunus spinosa subvar. coronata (Clavaud) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa subvar. euvirgata Domin
• Prunus spinosa subvar. genuina (Ducommun) Asch. & Graebn.
• Prunus spinosa subvar. lucens (A.Sav.) Domin
• Prunus spinosa subvar. major (Posp.) Asch. & Graebn.
• Prunus spinosa subvar. moldavica (Kotov) Vitk.
• Prunus spinosa subvar. platypetala Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa subvar. platyphylla (Gand.) Asch. & Graebn.
• Prunus spinosa subvar. sessiliflora (Beck) Asch. & Graebn.
• Prunus spinosa subvar. stenopetala (Ducommun) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa subvar. stepposa (Kotov) Vitk.
• Prunus spinosa subvar. wallrothii Domin
• Prunus spinosa unranked arborescens Dierb.
• Prunus spinosa unranked chlorocarpa K.Koch
• Prunus spinosa unranked florepleno K.Koch
• Prunus spinosa unranked florerubro M.Vilm. & Bois
• Prunus spinosa unranked frutescens Dierb.
• Prunus spinosa unranked genuina Ducommun
• Prunus spinosa var. acropyrena Domin
• Prunus spinosa var. amphitricha Domin
• Prunus spinosa var. amygdaliformis (Pau) Willk.
• Prunus spinosa var. angustifolia Wimm. & Grab.
• Prunus spinosa var. atricha Domin
• Prunus spinosa var. balearica Willk.
• Prunus spinosa var. brachypetala Domin
• Prunus spinosa var. brachypoda (Borbás) Borbás
• Prunus spinosa var. chlorocarpa (K.Koch) Domin
• Prunus spinosa var. cinerea (Clavaud) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa var. cinereo-ovata Pénzes
• Prunus spinosa var. clavaudii Domin
• Prunus spinosa var. coaetanea Wimm. & Grab.
• Prunus spinosa var. coronata (Clavaud) Browicz & Ziel.
• Prunus spinosa var. dasyphylla Schur
• Prunus spinosa var. densa (Martrin-Donos) Domin
• Prunus spinosa var. depressa (Clavaud) Domin
• Prunus spinosa var. dostalii Domin
• Prunus spinosa var. dulcescens Domin
• Prunus spinosa var. dulcescens H.L.Werneck
• Prunus spinosa var. ellipsocarpa Domin
• Prunus spinosa var. ellipsoides (Clavaud) Domin
• Prunus spinosa var. ericiflora (A.Sav.) Domin
• Prunus spinosa var. eriophora Hausskn.
• Prunus spinosa var. erythrocalyx (Clavaud) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa var. florepleno G.Kirchn.
• Prunus spinosa var. foecundissima (Clavaud) Domin
• Prunus spinosa var. genuina Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa var. heterochroa Domin
• Prunus spinosa var. hypotricha Domin
• Prunus spinosa var. inermis Godr. ex Hegi
• Prunus spinosa var. inermis Tinant
• Prunus spinosa var. insititioides Ficalho & Cout.
• Prunus spinosa var. kefaliana (Pacz.) Domin
• Prunus spinosa var. lamottei (A.Sav.) Domin
• Prunus spinosa var. latiflora (Clavaud) Domin
• Prunus spinosa var. leucocarpa Bechst. ex Domin
• Prunus spinosa var. lombensis Nyár.
• Prunus spinosa var. longifolia D.Gut.
• Prunus spinosa var. major (Posp.) Domin
• Prunus spinosa var. microcarpa Wallr.
• Prunus spinosa var. nitidula Domin
• Prunus spinosa var. ovaliputaminata Bregadze
• Prunus spinosa var. ovata Ser.
• Prunus spinosa var. oxypirena (Clavaud) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa var. oxypyrena (Clavaud) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa var. parviflora (Paill.) Domin
• Prunus spinosa var. parvifolia (Novák) Domin
• Prunus spinosa var. plena Weston
• Prunus spinosa var. praecox Wimm. & Grab.
• Prunus spinosa var. pubescens (A.Sav.) Domin
• Prunus spinosa var. pubescens Ficalho & Cout.
• Prunus spinosa var. purpurea André
• Prunus spinosa var. rhamnoides Buchenau
• Prunus spinosa var. rhamnoides Murr
• Prunus spinosa var. rosea (Kawecki) Browicz & Ziel.
• Prunus spinosa var. rubella (Clavaud) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa var. rugosa Domin
• Prunus spinosa var. serotina Weihe ex Lej. & Courtois
• Prunus spinosa var. sessiliflora (Beck) Domin
• Prunus spinosa var. simulans H.L.Werneck
• Prunus spinosa var. simulans Murr
• Prunus spinosa var. stenopetala Ducommun
• Prunus spinosa var. sterilis Lavallée
• Prunus spinosa var. subcinera Cout.
• Prunus spinosa var. subcinerea Cout.
• Prunus spinosa var. subcylindrica (A.Sav.) Domin
• Prunus spinosa var. subglobosoputaminata Bregadze
• Prunus spinosa var. subinermis Moris
• Prunus spinosa var. thessala Hausskn.
• Prunus spinosa var. typica C.K.Schneid.
• Prunus spinosa var. variegata (Zabel ex C.K.Schneid.) Domin
• Prunus spinosa var. variegata Zabel
• Prunus spinosa var. virgata (Martrin-Donos) Rouy & E.G.Camus
• Prunus spinosa var. vulgaris Ser.
• Prunus spinosa var. xanthocarpa Domin
• Prunus stenopetala (Ducommun) Manceau
• Prunus stepposa Kotov
• Prunus subvillosa Debeaux
• Prunus vinariensis Hausskn. ex C.K.Schneid.
• Prunus virgata Martrin-Donos
• Prunus vulgatior var. stenopetala Clavaud

Blandt synonymerne findes historiske kombinationer som Prunus domestica var. spinosa og Prunus insititia var. spinosa, der betragtede slåen som en varietet af dyrkede blommer. I dag er den anerkendt som en selvstændig art og må ikke forveksles med blomme (Prunus domestica), fersken (Prunus persica), afrikansk blomme (Prunus africana) eller glansbladet hæg (Prunus serotina), planter i samme slægt, der adskiller sig fra slåen i art, anvendt plantedel og forskningsdata.

Botanisk familie: Rosaceae#

Rosenfamilien (Rosaceae) er en af de største og vigtigste familier af blomsterplanter med omkring 100 slægter og over 4.800 arter fordelt over hele verden. Den udmærker sig ved stor morfologisk variation og ved et højt antal planter af økonomisk, ernæringsmæssig og dekorativ værdi, som roser, æbler, pærer, jordbær, kirsebær og blommer. Slåen deler typiske træk med familien, såsom blomster med fem kronblade og talrige støvdragere samt frugter af typen stenfrugt.

Rosenfamilien producerer en bred vifte af bioaktive stoffer, blandt andet polyfenoler, flavonoider, garvestoffer og organiske syrer, som undersøges som grundlag for de antioxidante, antiinflammatoriske og antimikrobielle aktiviteter, der er beskrevet hos flere arter i familien. Derfor vækker familien vedvarende interesse i farmakologisk forskning og i udviklingen af plantebaserede lægemidler, selv om resultaterne varierer meget fra art til art.

Anvendte dele til te og tilberedninger#

I europæisk tradition er blomsterne, der i farmakognosien kendes som Pruni spinosae flos, og frugterne de dele, der har den mest etablerede anvendelse, mens bladene kun optræder i folkemidler.

• Blade: bruges i folkemedicinen i te og mundskyllevand, med forsigtighed på grund af indholdet af cyanogene glykosider.
• Blomster: bruges tørrede i te, der traditionelt nævnes som et mildt afføringsmiddel og vanddrivende middel.
• Frugter (slåenbær): spises modne i syltetøj, konserves og likør og er kendt for deres stærkt sammensnerpende smag, når de er rå.

Frøene, der sidder beskyttet inde i frugtstenen, er ikke med på listen og må ikke bruges på nogen måde, fordi de har et højt indhold af amygdalin, et cyanogent glykosid.

Etnobotanisk og traditionel brug#

Slåen rummer praktiske, kulinariske og medicinske anvendelser, der er samlet gennem århundreder på landet i Europa. De medicinske anvendelser nedenfor stammer fra folketraditionen og er ikke bekræftet af kliniske forsøg, så de tjener som historisk dokumentation og ikke som anbefaling af behandling.

• Brænde til husholdningen
• Folkelig brug knyttet til regulering af blodet, uden videnskabelig dokumentation
• Folkelig brug ved betændelsestilstande, problemer med skjoldbruskkirtlen og tilstande, der tidligere blev kaldt hysteri
• Folkelig brug ved diabetes og fedme, uden videnskabelig dokumentation
• Folkelig brug ved hudlidelser
• Folkelig brug ved symptomer i overgangsalderen
• Folkelig lindring af blære-, nyre- og maveproblemer
• Hjemmelavede konserves og likører af frugterne
• Kreatursikre levende hegn af de tætte, tornede grene
• Mildt afføringsmiddel, traditionelt nævnt for blomsterne og i folkebrug også for bladene
• Mundskyllevand af væsken fra kogte blade
• Slimløsende middel og hårtonic, en anvendelse der tilskrives det gamle Persien
• Vandrestave og redskaber af træet

Terapeutiske egenskaber#

De egenskaber, der tillægges Prunus spinosa, kommer fra to forskellige kilder: den traditionelle europæiske brug, som ikke er undersøgt i kliniske forsøg, og laboratorieforsøg med ekstrakter af frugter og blomster, hvis resultater endnu ikke er bekræftet hos mennesker. Plantens varierede fytokemiske sammensætning forklarer forskernes interesse, men ingen af de aktiviteter, der beskrives nedenfor, erstatter lægefaglig rådgivning eller konventionel behandling.

• Andre registreringer fra folkemedicinen (traditionel brug uden videnskabelig dokumentation): blomsterne indgår i folkemidler ved forkølelse, luftvejsproblemer, hoste, væskeophobning, udmattelse og lidelser i mave, nyrer og blære, mens te af bladene nævnes ved halsinfektioner som angina og laryngitis.
• Antiinflammatorisk (effekt observeret i laboratoriet og i humane immunceller ex vivo): polyfenolberigede frugtekstrakter sænkede inflammationsmarkører i isolerede humane immunceller, og blomsterekstrakter hæmmede proinflammatoriske enzymer i in vitro-test.
• Antikoagulerende (aktivitet observeret in vitro, uden kliniske data): en undersøgelse fra 2023 viste, at blomsterekstrakter rige på flavonoler og procyanidiner af A-typen direkte hæmmer thrombin i laboratoriet uden at påvirke blodpladernes aggregation, et resultat der ikke tillader nogen konklusion om kardiovaskulær brug hos mennesker.
• Antimikrobiel (aktivitet observeret in vitro): ekstrakter af vilde frugter indsamlet i Italien viste aktivitet mod grampositive og gramnegative bakterier i laboratoriet, et foreløbigt fund, der endnu ikke har klinisk anvendelse.
• Antioxidant (observeret i laboratorieforsøg og eksperimentelle studier): flavonoider, antocyaniner og fenolsyrer fra frugter og blomster neutraliserer frie radikaler i in vitro-test, og en undersøgelse af frugten registrerede også beskyttelse mod oxidativt stress i en in vivo-model.
• Sammensnerpende (traditionel registrering knyttet til frugtens garvestoffer): det høje indhold af garvestoffer i slåenbærrene forklarer den traditionelle brug ved diarré og ved betændelse i mund og svælg.
• Vanddrivende og afførende (traditionel registrering for blomsterne, uden kliniske forsøg): den europæiske tradition bruger blomsterne til at fremme afføringen og øge urinproduktionen, en rolle der aldrig er vurderet i kontrollerede studier.

Fytokemisk profil#

Den fytokemiske sammensætning af Prunus spinosa er varieret og fordeler sig ujævnt mellem frugter, blomster, blade og frø, hvilket hjælper med at forstå, hvorfor nogle dele bruges som fødevare, mens andre kræver forsigtighed.

• Antocyaniner: især cyanidin-3-rutinosid, peonidin-3-rutinosid og cyanidin-3-glukosid, farvestoffer der giver frugterne deres mørke farve og viser antioxidant aktivitet i laboratorietest.
• Cyanogene glykosider: findes i frøene, bladene og blomsterne, især amygdalin, som kan frigive cyanid i kroppen og er årsag til giftigheden af visse dele af planten.
• Fenolsyrer: især hydroxykanelsyrer, som bidrager til den antioxidante kapacitet, der er målt i ekstrakterne.
• Flavan-3-oler: en undergruppe af flavonoider, der undersøges for deres antioxidante aktivitet.
• Flavonoider: blandt andet quercetin og kæmpferol, der undersøges for deres antioxidante og antiinflammatoriske aktivitet.
• Garvestoffer: giver de rå frugter deres markante sammensnerpende smag og ligger bag den traditionelle brug ved diarré og betændelse i munden.
• Kumariner: stoffer med varierede biologiske aktiviteter beskrevet i eksperimentelle studier, herunder virkninger på blodets koagulation og på inflammation.
• Organiske syrer: bidrager til frugternes syrlige smag og til den gode holdbarhed af syltetøj og kompot.
• Pektin: opløselig kostfiber i frugterne, som giver syltetøj konsistens og undersøges for sin rolle i fordøjelsen.
• Proantocyanidiner: polymerer af flavonoider, herunder procyanidiner af A-typen i blomsterne, med antioxidant aktivitet observeret in vitro.
• Vitaminer: især C-vitamin i frugterne.

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)#

Hver del af Prunus spinosa kræver sin egen tilberedning afhængigt af den tilsigtede brug. Da frø, blade og friske blomster indeholder cyanogene glykosider, skal tilberedningen ske med ekstra forsigtighed: frugtstenene må aldrig knuses, tygges eller tilsættes likører og hjemmelavede opskrifter, og doser til indvortes brug skal fastlægges sammen med en sundhedsfaglig person.

• Afkog: bruges til at udtrække stoffer af hårdere dele som bark og grene, i te eller bade fra folkebrugen.
• Ekstrakter: flydende eller tørre, fremstillet af frugter, blomster eller blade, koncentrerer de aktive stoffer og indgår i plantebaserede præparater og i laboratorieforsøg.
• Grødomslag og kompresser: fremstillet af blade eller blomster til lokal brug, med traditionel registrering ved hudbetændelse og smerter.
• Infusioner: tilberedt med tørrede blomster eller, i folkebrug, med tørrede blade, til indvortes brug, der traditionelt nævnes som afførende, vanddrivende og ved forkølelse, eller til udvortes brug som mundskyllevand og kompres.
• Syltetøj og likører: de modne frugter bruges i syltetøj, kompot og likører som sloe gin, og af sikkerhedshensyn må kun frugtkødet bruges, mens stenene fjernes hele og kasseres uden at blive knust.
• Tinkturer: alkoholiske udtræk af plantens dele, hvor dosis skal fastlægges af en sundhedsfaglig person.

Synergi med andre planter#

Der findes ingen kliniske studier, der har vurderet kombinationer af slåen med andre planter, og kombinationerne nedenfor stammer fra kulinarisk brug og fra forskning i vilde frugter, ikke fra behandlingsprotokoller. Hver nævnt plante har sine egne kontraindikationer, som skal gennemgås med en sundhedsfaglig person før enhver samtidig brug.

• Almindelig ene (Juniperus communis): enebærrene giver smag til den gin, som slåenbærrene trækker i ved fremstilling af sloe gin, en traditionel kulinarisk kombination, hvor man ved hjemmelavning kun bør bruge frugtkødet uden sten.
• Engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna): undersøges sammen med slåen i nyere oversigtsartikler om spiselige vilde frugter som ingredienser i funktionelle fødevarer, uden forskning i kombinationen af de to planter til medicinske formål.

Opskrifter og brugsprotokoller#

Opskrifterne nedenfor gengiver traditionelle og kulinariske tilberedninger uden løfte om resultat. Da slåen har giftige dele, angiver tilberedningerne til indvortes brug ingen talmæssig dosis: mængde og varighed skal aftales med en sundhedsfaglig person, og frugtstenene må aldrig komme med i tilberedningen.

Traditionel te af slåenblomster

Denne te bruges traditionelt i Europa som et mildt afføringsmiddel og vanddrivende middel, en anvendelse der aldrig er vurderet i kliniske forsøg og ikke gælder for gravide, ammende eller børn.

• Brug kun tørrede blomster fra planter, der er sikkert identificeret og fri for sprøjtemidler.
• Kom en lille portion blomster i en kop, og hæld nykogt vand over.
• Læg låg på, lad teen trække i nogle minutter, og si den, før den drikkes.
• Tal med en sundhedsfaglig person om mængden af blomster, hyppigheden og varigheden af brugen.

Hjemmelavet syltetøj af udstenede slåenbær

Slåensyltetøj er en traditionel kulinarisk tilberedning, der udnytter de modne frugters syrlighed og naturlige pektin uden noget medicinsk formål.

• Skyl de modne frugter, skær dem over, og fjern stenene hele uden at knuse, male eller tygge dem.
• Kog frugtkødet i lidt vand ved svag varme, til det er mørt, og pres det gennem en sigte for at sikre, at der ikke er nogen stenfragmenter tilbage.
• Sæt frugtkødet tilbage på varmen med sukker efter smag, og rør, til syltetøjet har den rette konsistens.
• Opbevar syltetøjet i steriliserede glas, og stil åbnede glas i køleskabet.

Sammensnerpende gurglevand af tørrede slåenbær

Dette gurglevand bruges traditionelt til at udnytte frugtens garvestoffer og deres sammensnerpende virkning ved lette betændelser i mund og svælg, og det er kun til udvortes brug og må ikke synkes.

• Brug tørrede slåenbær, der allerede er udstenede, uden nogen stenfragmenter.
• Kog en lille portion frugter i vand i nogle minutter, sluk for varmen, og lad væsken køle af til lunken.
• Si væsken, og brug den til at gurgle eller skylle munden, og spyt den ud bagefter.
• Søg råd hos en sundhedsfaglig person, hvis ondt i halsen varer mere end nogle dage eller ledsages af feber.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier#

Slåen indgår i nogle sundheds- og ernæringspraksisser, som det er værd at kende sammen med deres begrænsninger, da ingen af dem bygger på kliniske forsøg med planten.

• Funktionel ernæring: de modne frugter, rige på antocyaniner, polyfenoler og pektin, undersøges af fødevarevidenskaben som råvare til fødevarer og nutraceutika, uden at det udgør en påstand om medicinsk virkning.
• Traditionel europæisk fytoterapi: blomsterne, beskrevet som Pruni spinosae flos, indgår i te, der traditionelt nævnes som et mildt afføringsmiddel og vanddrivende middel, altid som supplerende brug og under vejledning af en fagperson.
• Traditionel mundhygiejne: skyllevand af blade og sammensnerpende tilberedninger af frugterne hører til folkerepertoiret for mund og svælg, udelukkende til udvortes brug.

Kontraindikationer og bivirkninger#

Trods den lange brugshistorie kræver Prunus spinosa forsigtighed, fordi nogle af plantens dele indeholder potentielt giftige stoffer, især cyanogene glykosider, der kan frigive blåsyre (HCN) i kroppen. Blomster (Pruni spinosae flos) og frugter er de dele, der har traditionel europæisk anvendelse, idet blomsterne nævnes som et mildt afføringsmiddel og vanddrivende middel og frugten som sammensnerpende, men disse anvendelser er ikke undersøgt i kliniske forsøg og er fortsat klassificeret som traditionel registrering.

Giftighed i frø og andre dele

Frøene (frugtstenen) indeholder amygdalin, et cyanogent glykosid: knus, tyg eller brug aldrig frugtsten i likører og hjemmelavede opskrifter.

• Friske blade og blomster: ifølge kilder om plantetoksikologi indeholder de også cyanogene glykosider, og indtag i store mængder eller over længere tid anses for usikkert.
• Frø (frugtsten): har et højt indhold af amygdalin og er den farligste del af planten, og de skal derfor kasseres hele og holdes væk fra børn og kæledyr.
• Modne frugter: frugtkødet er den eneste del, der almindeligvis bruges som fødevare, men den rå frugt er meget sammensnerpende på grund af garvestofferne.
• Torne: stik kan efterlade fragmenter under huden og give vedvarende lokal betændelse, infektion og, i tilfælde beskrevet i den medicinske litteratur, plantetornsartritis, situationer der kræver lægehjælp.

Kontraindikationer

• Børn: opbevar frugtsten, blade og hjemmelavede tilberedninger utilgængeligt for børn, som er mere sårbare over for de cyanogene stoffer, og giv ikke medicinske tilberedninger uden råd fra en børnelæge.
• Graviditet og amning: undgå medicinsk brug af slåen under graviditet og amning på grund af manglende sikkerhedsdata og indholdet af giftige stoffer i dele af planten.
• Mave-tarm-problemer: personer med gastritis eller følsom slimhinde i fordøjelseskanalen bør undgå tilberedninger med et højt indhold af garvestoffer, som den rå frugt og koncentrerede afkog.

Interaktioner med lægemidler

• Antikoagulantia: blomsterekstrakter hæmmede thrombin i in vitro-studier, og selv om der ikke findes kliniske data, bør personer, der tager warfarin eller anden blodfortyndende medicin, tale med lægen før enhver medicinsk tilberedning af planten.
• Blodsukkersænkende medicin: den folkelige brug ved diabetes er ikke dokumenteret, og personer, der tager medicin for blodsukkeret, bør tale med lægen, før de bruger planten, for at undgå uventede udsving.
• Diuretika og afføringsmidler: blomsternes traditionelle registrering som vanddrivende og afførende taler for ikke at kombinere planten med disse lægemidler på grund af den teoretiske risiko for for stort tab af væske og elektrolytter.
• Jerntilskud: den rå frugt er meget sammensnerpende på grund af garvestofferne, som kan nedsætte optagelsen af jern, og derfor bør tilberedninger af slåenbær holdes adskilt fra jerntilskud.

Bivirkninger

• Fordøjelsesgener: garvestofferne kan irritere slimhinden i mave og tarm og give smerter og forværring af tilstande som gastritis.
• Overforbrug: tilberedninger af blomsterne i store mængder kan give flere afføringer og større urinmængde end ventet med risiko for forstyrret elektrolytbalance.
• Skader fra torne: kontakt med grenene kan give sår, som i nogle tilfælde udvikler sig til komplikationer som plantetornsartritis.

Enhver medicinsk brug af Prunus spinosa bør være moderat og helst ske under vejledning af en sundhedsfaglig person, som kan vurdere individuelle risici, aktuel medicin og det reelle behov for tilberedningen.

Kuriositeter#

Carl von Linné beskrev Prunus spinosa i 1753, og den lange liste af synonymer, der er kommet til siden, viser, hvordan artens skiftende former fik botanikere gennem flere generationer til at foreslå snesevis af forskellige klassifikationer. Nogle af dem betragtede slåen som en varietet af den dyrkede blomme, hvilket er med til at forklare portugisiske folkenavne som ameixeira-brava (ordret vildt blommetræ), selv om de to planter i dag anerkendes som selvstændige arter.

Et af slåenens kendetegn er den tidlige blomstring, hvor de hvide blomster springer ud på bladløse grene i det tidlige forår, og løvet først kommer bagefter. På landet i Europa gjorde de tætte, tornede grene planten til et klassisk valg til levende hegn, der kunne holde kreaturer inde, mens træet blev brugt til vandrestave, redskaber og brænde.

Slåenbær er så sammensnerpende i rå tilstand, at traditionen især har brugt dem i likører, syltetøj og konserves, blandt andet i sloe gin, en drik hvor frugterne trækker i gin. Kilder, der tilskrives det gamle Persien, nævner også slåen som slimløsende middel og hårtonic, et tegn på at interessen for planten for længe siden rakte ud over Europa.

Ofte stillede spørgsmål#