Artemisia abrotanum (Ambra): egenskaber og fordele

Artemisia abrotanum L. / Ambra, i folkemunde kendt som ambra, er en flerårig, urteagtig plante i kurvblomstfamilien (Asteraceae), der stammer fra Eurasien og Afrika, har bredt sig til mange egne og til sidst er blevet naturaliseret i Nordamerika. Ambra har været værdsat siden oldtiden for sin intense duft og sine medicinske anvendelser, optræder i historiske tekster og er blevet brugt af meget forskellige kulturer, både til sundhedspleje og til praktiske formål i hverdagen. De fint fligede, gråliggrønne blade og duften, der minder om kamfer og citron, gør den til en plante, man let genkender i haven.

Folkelige og internationale navne#

• Dansk: ambra.
• Engelsk: appleringie, boy’s love, European sage, garden sagebrush, garderobe, lad’s love, lemon plant, lover’s plant, maid’s ruin, old man, oldman wormwood, Our Lord’s wood, sitherwood, southern wormwood, southernwood.
• Fransk: aurone, citronnelle, garde-robe.
• Italiensk: abrotano, artemisia odorosa, erba di San Giovanni.
• Portugisisk: abrótano, artemísia-dos-jardins, erva-cidreira-do-campo, erva-de-são-joão, guarda-roupa.
• Spansk: abrótano macho, escobilla, hierba lombriguera.
• Tysk: Eberraute, Kampferkraut, Zitronenkraut.

Nogle af disse navne bruges også om andre planter, hvilket kræver opmærksomhed, når man køber eller indsamler: i Brasilien betegner erva-de-são-joão normalt perikon (Hypericum perforatum), og erva-cidreira er det mest almindelige navn for citronmelisse (Melissa officinalis) og andre aromatiske arter, der intet har med ambra at gøre. Derfor afhænger en sikker identifikation altid af det videnskabelige navn.

Botaniske synonymer#

Taksonomien for Artemisia abrotanum L. omfatter nogle botaniske synonymer, der er blevet brugt gennem historien eller i forskellige videnskabelige sammenhænge, blandt andre Abrotanum alpestre Jord., Abrotanum ambiguum Jord. & Fourr., Abrotanum brachylobium Jord. & Fourr., Artemisia altissima Ehrh. ex DC., Artemisia anethifolia Fisch. ex DC., Artemisia elatior Klokov, Artemisia elegans Fisch. ex Ledeb., Artemisia foeniculacea Steven ex DC., Artemisia herbacea Ehrh. ex Willd., Artemisia paniculata Lam., Artemisia procera Willd., Artemisia proceriformis Krasch. og Artemisia tenuissima Spreng. ex Besser. Kendskab til disse synonymer er afgørende for at finde arten præcist i ældre værker, databaser og herbariesamlinger, hvor den kan være registreret under hvilket som helst af navnene.

Man bør også undgå at forveksle ambra med andre arter i samme slægt, som forhandles i urtehandlen. Malurt (Artemisia absinthium) er rig på thujon og har en langt mere bekymrende toksicitetsprofil, grå bynke (Artemisia vulgaris) er en anden plante med sin egen traditionelle brug, og estragon (Artemisia dracunculus) er krydderurten, der er kendt fra det franske køkken. Ambra indeholder meget mindre thujon end malurt, men er ikke fri for stoffet, og derfor gælder de samme grundlæggende forsigtighedsregler ved brug.

Botanisk familie: Asteraceae#

Artemisia abrotanum hører til den store kurvblomstfamilie, Asteraceae, tidligere kaldet Compositae, en af de største familier af blomsterplanter med omkring 1.900 slægter og mere end 32.000 arter fordelt over hele verden. Gruppens mest karakteristiske træk er blomsterstanden i form af en kurv, hvor snesevis af bittesmå blomster sidder så tæt, at det hele ligner én enkelt blomst. Mange planter af stor økonomisk, ernæringsmæssig og medicinsk betydning hører til familien, for eksempel salat, solsikke og kamille.

Ambra deler familiens typiske morfologiske træk, med kurve af rørformede blomster i midten og tungeformede blomster i randen. Kurvblomstfamilien er kendt for at danne bioaktive stoffer som sesquiterpenlactoner, flavonoider og æteriske olier, der står bag mange arters medicinske egenskaber og også bag de kontaktallergier, som nogle af dem fremkalder. Denne kemiske mangfoldighed er genstand for intens farmakologisk forskning og har allerede bidraget til udviklingen af plantelægemidler og kosttilskud.

Anvendte dele til te og tilberedninger#

• Blade
• Blomster
• Overjordiske dele
• Stængler
• Æterisk olie

Etnobotanisk og traditionel brug#

• Appetit (traditionel optegnelse som stimulerende middel)
• Beskyttelse mod smitsomme sygdomme (historisk folketro)
• Duftmiddel til rum
• Gulsot (historisk optegnelse)
• Holde møl væk fra klædeskabe
• Hudsygdomme (traditionel optegnelse)
• Hudsår (traditionel optegnelse af udvortes brug)
• Hårvækst (traditionel optegnelse)
• Insektafvisende middel
• Menstruationsfremmende middel, emmenagogum (historisk optegnelse, i dag grund til kontraindikation under graviditet)
• Ormemiddel (historisk optegnelse)
• Søvngængeri (historisk optegnelse)

Terapeutiske egenskaber#

• Antiallergisk (næsespray undersøgt i et lille åbent studie ved allergisk rhinitis, stadig under undersøgelse)
• Antibakteriel (aktivitet mod bakterier observeret i laboratoriet)
• Antimalaria (aktivitet mod malariaparasitten, kun observeret i laboratoriet)
• Antimykotisk (aktivitet mod svampe observeret i laboratoriet)
• Antioxidant (neutralisering af frie radikaler i laboratorieforsøg)
• Antiparasitær (traditionel optegnelse som ormemiddel og foreløbige dyreforsøg)
• Fugtgivende (kosmetisk udvortes brug under undersøgelse)
• Hudbeskyttende (kosmetisk udvortes brug under undersøgelse)
• Insektafvisende (effekt på insekter og flåter observeret i eksperimentelle studier)
• Sårhelende (traditionel optegnelse af udvortes brug på sår og bylder)

Fytokemisk profil#

• Alkaloider (abrotin)
• Apigenin
• Aromadendren
• Artemisinin
• Borneol
• Casticin
• Cymen
• Davanon
• Ferulasyre
• Flavonoider (hyperosid, kaempferol, luteolin, myricetin, quercetin, quercitrin, rutosid)
• Garvestoffer
• Gentisinsyre
• Harpikser
• Isogermacren D
• Isoklorogensyre
• Kaffesyre
• Kamfer
• Klorogensyre
• Kumariner (esculetin, herniarin, isofraxidin, scopoletin, umbelliferon)
• Linalool
• Methyl-cis-jasmonat
• Monoterpenoider
• Organiske syrer
• Piperiton
• Rosmarinsyre
• Santonin
• Sesquiterpenoider
• Thujon (i langt lavere indhold end i malurt)
• Æterisk olie (1,4-cineol, 1,8-cineol, piperiton, terpineol)

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)#

• Bade
• Ekstrakter
• Infusioner (kort og lejlighedsvis brug)
• Omslag
• Tinkturer
• Æterisk olie (kun udvortes, altid fortyndet)

Synergi med andre planter#

Ved fordøjelsesbesvær

I urtetraditionen kombineres ambra ofte med andre fordøjelsesurter, som pebermynte (Mentha × piperita) eller ingefær (Zingiber officinale), i tilberedninger, der traditionelt bruges til at lindre fordøjelsesbesvær, luft i maven og lette kramper. Tanken bag blandingen er, at planternes flygtige stoffer virker komplementært på fordøjelseskanalen, selv om netop denne kombination ikke er blevet vurderet i kliniske studier.

Ved allergiske symptomer

I formuleringer rettet mod allergisk rhinitis optræder ambra sammen med planter med lignende traditionel brug, som stor nælde (Urtica dioica) eller øjentrøst (Euphrasia officinalis), med det formål at mildne tilstoppet næse og nysen. Ambras virkning på rhinitis er stadig under undersøgelse og bygger især på et lille åbent studie med næsespray, og kombinationen med andre urter erstatter ikke lægelig opfølgning ved allergiske tilstande.

Til hudpleje

Ved udvortes anvendelse kan ambra bruges sammen med morgenfrue (Calendula officinalis) eller aloe vera (Aloe barbadensis Mill.). Morgenfrue bruges traditionelt for sin beroligende og sårhelende virkning på huden, mens aloe vera-gel er kendt for sin fugtgivende effekt, og kombinationen har traditionel brug i plejen af lette irritationer og små overfladiske sår, altid efter en følsomhedstest på et lille hudområde.

Opskrifter og brugsprotokoller#

Traditionel fordøjelsesinfusion

Tilberedning, der traditionelt bruges ved ubehag i fordøjelsen efter måltider, kun beregnet til kort og lejlighedsvis brug hos voksne.

Ingredienser: en lille portion tørrede ambrablade og en kop kogende vand.

Tilberedning: hæld det kogende vand over bladene, læg låg på og lad det trække i nogle minutter, før du sier det. På grund af thujon og kumariner i planten må infusionen ikke blive en daglig vane eller bruges i længere perioder; mængde og varighed bør fastlægges sammen med en sundhedsfaglig person.

Omslag ved hudirritationer

Tilberedning til udvortes brug, der traditionelt anvendes ved små irritationer, insektstik og lette betændelsestilstande i huden.

Ingredienser: tørrede ambrablade og vand.

Tilberedning: kog bladene i vandet i nogle minutter, si og lad væsken køle af, til den er lunken. Dyp en ren klud i væsken og læg den på det berørte område i kort tid. Stop brugen, hvis der opstår rødme, kløe eller svie, mulige tegn på allergi over for kurvblomster, og kontakt en sundhedsfaglig person, hvis irritationen varer ved.

Insektafvisende olie til udvortes brug

Tilberedning, der traditionelt bruges til at holde insekter på afstand, og som kun påføres intakt hud hos voksne.

Ingredienser: få dråber æterisk ambraolie og en vegetabilsk bæreolie, for eksempel sød mandelolie eller jojobaolie.

Tilberedning: bland den æteriske olie med den vegetabilske olie i en flaske af mørkt glas, hold fortyndingen lav, og påfør en lille mængde på den udsatte hud. Lav først en følsomhedstest på et lille hudområde, og undgå direkte sollys efter påføringen, da nogle æteriske olier gør huden lysfølsom. Den æteriske olie må aldrig indtages, og tilberedningen må ikke bruges til børn, gravide eller ammende; spørg en sundhedsfaglig person om den rette fortynding.

Traditionel tinktur til indvortes brug

Tilberedning, der traditionelt bruges som fordøjelsesbitter og generel tonic, og hvis brug kræver faglig vejledning på grund af plantens kemiske sammensætning.

Ingredienser: friske eller tørrede ambrablade og kornsprit på 70%.

Tilberedning: hak bladene, kom dem i en glasbeholder af mørkt glas, og dæk dem med kornspritten. Luk tæt, og lad det trække i nogle uger på et køligt, mørkt sted, mens du ryster beholderen en gang imellem, si derefter, og opbevar tinkturen i en dråbeflaske. Tinkturen koncentrerer den æteriske olies bestanddele, blandt andet thujon, og må derfor ikke bruges uden vejledning: spørg en sundhedsfaglig person, om brugen er egnet i dit tilfælde, og hvilken mængde der er sikker.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier#

Aromaterapi

I aromaterapien værdsættes ambras æteriske olie for sin friske, urteagtige duft med noter af kamfer og citron, og indånding via diffusere eller fordampere forbindes traditionelt med en følelse af mental klarhed og fornyet energi. Den samme olie bruges til at dufte rum op for at holde insekter væk, og fortyndet i vegetabilsk olie indgår den i massager, der traditionelt bruges til at lindre spændinger og muskelsmerter. Da den indeholder thujon og 1,8-cineol, må den kun bruges udvortes eller ved kortvarig inhalation, uden for rækkevidde af børn, gravide og personer med epilepsi.

Klinisk fytoterapi

Inden for fytoterapien undersøges ambra for sin rige kemiske sammensætning, og ekstrakter af planten er tidligere brugt i formuleringer, der traditionelt anvendes ved lever- og galdeklager, fordøjelsesproblemer og som antimikrobielt middel. Forskningen, der for størstedelens vedkommende foregår i laboratoriet, undersøger antimikrobiel, antiparasitær og antimalaria-aktivitet, men der findes endnu ingen solide kliniske studier, der bekræfter disse anvendelser hos mennesker. Enhver anbefaling på dette område bør tilpasses individuelt af en autoriseret fagperson, som vurderer den enkelte patients tilstand og mulige interaktioner med den medicin, der tages.

Homøopati

I homøopatien er Abrotanum et middel, der i materia medica beskrives ved tilstande af svaghed og afmagring, med hyppig omtale af børn, af marasme (svær underernæring), kronisk diarré og gigtagtige klager, der veksler med andre symptomer. Den Franske Farmakopé opfører ambra blandt råvarerne til homøopatiske præparater beregnet til betændelse i tyktarmen, rosacea, frostknuder forårsaget af kulde og betændelse i lymfeknuder og slimhinder, og den homøopatiske tradition forbinder den også med nedtrykthed og angst. Disse optegnelser afspejler homøopatiens egen tilgang og svarer ikke til klinisk dokumentation, så ingen af disse tilstande, særligt underernæring hos børn og depression, bør håndteres uden lægelig opfølgning.

Kontraindikationer og bivirkninger#

Generelle kontraindikationer

Ambras æteriske olie indeholder thujon, 1,8-cineol og kumariner, og derfor må den æteriske olie ikke indtages, og te af bladene må kun bruges kortvarigt og lejlighedsvis. Under graviditet er ambra kontraindiceret, både på grund af den traditionelle brug som menstruationsfremmende middel og på grund af indholdet af thujon, og ammende og børn bør ikke bruge planten. Personer med allergi over for kurvblomster, den familie der omfatter margueritter, krysantemum, kamille og ambrosie, bør undgå ambra, fordi sesquiterpenlactonerne kan give kontakteksem, nældefeber og i sjældne tilfælde mere alvorlige reaktioner. Personer med epilepsi bør også undgå planten, da thujon kan fremme krampeanfald.

Alle overjordiske dele indeholder stoffer, der kan være giftige, hvis de indtages i store mængder, og det forhold, at ambra har langt mindre thujon end malurt (Artemisia absinthium), gør den ikke risikofri. Den traditionelle brug som ormemiddel og menstruationsfremmende middel nævnes i denne artikel kun som historisk optegnelse og ikke som opskrift, og virkningen på allergisk rhinitis er stadig under undersøgelse, så man kan ikke sige, at planten virker mod denne tilstand.

Almindelige bivirkninger

De bivirkninger, der er rapporteret ved moderat brug, er som regel lette, for eksempel kvalme eller ubehag i mave og tarm efter infusioner samt hudirritation eller kontakteksem efter udvortes brug, især hos følsomme personer. Påført uden tilstrækkelig fortynding kan den æteriske olie irritere og sensibilisere huden. I det kliniske studie med næsespray ved allergisk rhinitis rapporterede en lille andel af deltagerne mavesmerter og allergiske reaktioner uden alvorlige virkninger, men antallet af undersøgte personer var for lille til at drage brede konklusioner om sikkerheden.

Lægemiddelinteraktioner

Forskningen i specifikke interaktioner mellem Artemisia abrotanum og lægemidler er begrænset, men indholdet af kumariner begrunder teoretisk forsigtighed med blodfortyndende medicin på grund af en mulig øget blødningsrisiko, og det samme gælder lægemidler, der omsættes af cytokrom P450-enzymerne (CYP). Personer, der tager blodsukkersænkende medicin mod diabetes, bør holde øje med blodsukkeret, fordi en mulig virkning af planten på blodsukkerniveauet er under diskussion, og den, der tager antiepileptika, beroligende midler eller antidepressiva, bør også tale med lægen før enhver brug. Kontakt i alle tilfælde en sundhedsfaglig person, før du bruger ambra, især hvis du tager anden medicin.

Kuriositeter#

Gammel brug som insektmiddel og duftmiddel

Ambra har en lang historie som naturligt insektafvisende middel og duftmiddel. I Frankrig blev planten kendt som “garde-robe” (garderobe), fordi de tørrede blade blev lagt mellem tøjet for at holde møl og andre insekter væk med den kraftige kamferduft, en husholdningsbrug, der viser, hvor opfindsomt fortidens samfund udnyttede naturens ressourcer. Planten blev også strøet på gulvene i husene for at friske luften op og skjule ubehagelige lugte, en udbredt praksis længe før moderne luftfriskere.

Symbol på kærlighed og minde

I nogle kulturer blev ambra forbundet med kærlighed og minde, og engelske folkenavne som “lad’s love” (drengens kærlighed) og “maid’s ruin” (pigens fordærv) afspejler folketro om formodede afrodisiske kræfter eller om plantens evne til at vække erindringer. Det var almindeligt, at unge mænd bar små kviste af planten for at vinde pigernes hengivenhed, eller at den blev udvekslet som tegn på ømhed og minde. I Sverige indgik ambra i de buketter, man tog med i kirke, og man mener, at duften hjalp kirkegængerne med at holde sig vågne under de lange prædikener, en tradition, der den dag i dag gør den til en kulturarvsplante i landet.

Omtalt i gamle tekster

Ambras betydning fremgår af omtalen i gamle tekster, da Dioskorides og Plinius den Ældre beskrev planten i deres værker, hvilket viser den anerkendelse, den nød i oldtidens medicin. I den arabiske verden optegnede også Avicenna, en af de mest indflydelsesrige læger og filosoffer i islams guldalder, dens anvendelser. Disse historiske henvisninger er med til at forklare, hvorfor ambra har overlevet gennem århundreder som en medicinsk og kulturelt betydningsfuld plante, længe før den moderne videnskab begyndte at undersøge dens kemiske sammensætning.

Ofte stillede spørgsmål#