Humulus lupulus (Humle): egenskaber og fordele

Humle (Humulus lupulus L.) er en flerårig slyngplante i familien Cannabaceae, hjemmehørende i Europa, Vestasien og Nordamerika, som i århundreder er blevet værdsat både for sin traditionelle medicinske anvendelse og for sin centrale rolle i ølbrygning. De hunlige blomster, samlet i kogler, er den mest anvendte del af planten, fordi de indeholder de stoffer, der giver den karakteristiske bitterhed og aroma, samt de forbindelser, der vækker den farmakologiske forsknings interesse.

I europæisk traditionel medicin blev humle især brugt ved søvnproblemer, uro og nervøsitet og desuden som bittermiddel til fordøjelsen. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) anerkender registreringen af traditionel anvendelse af koglerne til lindring af lette symptomer på mental stress og som hjælp til at falde i søvn hos voksne, mens moderne videnskabelig forskning beskæftiger sig med plantens kemi, der er rig på bittersyrer, prenylerede flavonoider og æteriske olier. Fordi den forener en lang tradition, en særegen fytokemi og særlige sikkerhedshensyn, er Humulus lupulus fortsat genstand for løbende undersøgelser.

Folkelige og internationale navne#

• Dansk: humle.
• Engelsk: beer hops, common hops, European hops, hops.
• Fransk: houblon.
• Italiensk: luppolo.
• Japansk: ホップ, セイヨウカラハナソウ.
• Nederlandsk: hop.
• Norsk: humle.
• Polsk: chmiel.
• Portugisisk: lúpulo.
• Spansk: lúpulo.
• Svensk: humle.
• Tysk: Echter Hopfen, Hopfen.

Botaniske synonymer#

Humulus lupulus L., udgivet af Linné i Species Plantarum (1753), er det accepterede botaniske navn. De anerkendte synonymer for arten er følgende:

• Humulus volubilis Salisb.
• Humulus vulgaris Gilib.
• Lupulus amarus Gilib.
• Lupulus communis Gaertn.
• Lupulus humulus Mill.
• Lupulus scandens Lam.
• Waldensia lupulina Lavy

Ud over disse synonymer omfatter arten geografiske varieteter, som ikke må forveksles med ligestillede navne: den japanske varietet Humulus lupulus var. cordifolius (Miq.) Maxim. ex Franch. & Sav., oprindeligt beskrevet som Humulus cordifolius Miq., og de amerikanske varieteter var. lupuloides E.Small (som navnet Humulus americanus Nutt. svarer til), var. neomexicanus A.Nelson & Cockerell og var. pubescens E.Small.

Botanisk familie: Cannabaceae#

Familien Cannabaceae omfatter i den nuværende afgrænsning i APG IV-systemet blomsterplanter med forskellige vækstformer, fra urter og slyngplanter til buske og træer, og rummer slægter som Cannabis, Celtis, Trema og Humulus. Mange af arterne har håndformede eller lappede blade, og humle deler vindbestøvningen med sine nære slægtninge, samtidig med at den skiller sig ud som en kraftig slyngplante, der kan danne relevante bioaktive stoffer.

Familien er kendt for at producere sekundære metabolitter som terpener og flavonoider, der giver flere af arterne aroma og farmakologisk interesse, og denne kemiske mangfoldighed har i de seneste årtier været genstand for intensiv videnskabelig forskning.

Anvendte dele til te og tilberedninger#

• Hunlige humlekogler (strobili eller hunlige blomsterstande)
• Lupulin (gulligt, harpiksagtigt pulver, der findes i koglerne)
• Unge blade (i visse madlavningsretter)
• Æterisk olie

Etnobotanisk og traditionel brug#

• Diarré og hoste af nervøs oprindelse, i europæisk folkemedicin
• Hovedpine, tandpine og mavesmerter, i folkemedicinen
• Nervøs spænding og let mental stress, efter traditionel overlevering
• Overgangsaldersymptomer og menstruationssmerter, i folkemedicinen og stadig under undersøgelse, med små forsøg og inkonsistente resultater
• Stimulering af appetit og fordøjelse, som traditionelt bittermiddel
• Søvnbesvær, traditionel anvendelse anerkendt af EMA hos voksne
• Traditionel udvortes anvendelse ved hudirritationer og hudbetændelser
• Uro og nervøsitet, som mildt beroligende middel efter traditionel overlevering

Terapeutiske egenskaber#

• Antibakteriel (bittersyrernes aktivitet observeret i laboratorieforsøg)
• Antioxidant (flavonoidernes aktivitet observeret i laboratorieforsøg)
• Antiproliferativ (aktivitet observeret i laboratorieforsøg, uden klinisk dokumentation)
• Beroligende (mild beroligende virkning efter traditionel overlevering)
• Betændelseshæmmende (aktivitet observeret i eksperimentelle studier)
• Bittermiddel (stimulerer appetit og fordøjelse ifølge traditionen)
• Blodsukkersænkende (under undersøgelse, uden klinisk dokumentation)
• Febernedsættende (traditionelt brugt ved feber)
• Hjertebeskyttende (under undersøgelse, uden klinisk dokumentation)
• Krampeløsende (traditionelt brugt til at lindre kramper)
• Muskelafslappende (traditionel overlevering)
• Smertestillende (traditionelt brugt til at lindre lette smerter)
• Søvnfremmende (traditionel anvendelse som hjælp til at falde i søvn, anerkendt af EMA hos voksne)
• Vanddrivende (traditionelt brugt til at øge urinproduktionen)

Fytokemisk profil#

• Bittersyrer (adhumulon, cohumulon, colupulon, humulon, lupulon)
• Flavonoider (8-prenylnaringenin, catechin, epicatechin, isoxanthohumol, morin, quercetin, rutin, xanthohumol)
• Fytoøstrogener (prenylflavanoner, især 8-prenylnaringenin)
• Garvestoffer
• Harpikser
• Æteriske olier (caryophyllen, farnesen, geraniol, humulen, linalool, myrcen)

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)#

• Grødomslag (til udvortes brug)
• Humlepude med tørrede kogler (indånding af duften)
• Kapsler (tørekstrakt)
• Macerat
• Te (infusion)
• Tinktur
• Æterisk olie (til aromaterapi og fortyndet udvortes brug)

Synergi med andre planter#

Ved nervøs spænding og søvnbesvær

I den europæiske urtetradition kombineres humle ofte med baldrian (Valeriana officinalis) og passionsblomst (Passiflora incarnata) i tilberedninger til nervøsitet og søvnbesvær. Blandt disse kombinationer er duoen humle og baldrian den eneste, der er undersøgt i et kontrolleret klinisk forsøg (Koetter og kolleger, 2007), og den mest konsistente kliniske dokumentation stammer fra denne kombination, ikke fra humle alene. Da plantenes beroligende virkninger lægges sammen, bør kombinationen bruges under professionel vejledning, især af personer, der allerede tager lægemidler, som giver døsighed.

Ved fordøjelsesbesvær

Kombinationen af humle med pebermynte (Mentha × piperita) og citronmelisse (Melissa officinalis) bruges traditionelt ved dyspepsi, luft i maven og tarmkramper, fordi humlens bitterstoffer forbindes med stimulering af fordøjelsen, mens de æteriske olier i pebermynte og citronmelisse traditionelt er kendt som luftdrivende og krampeløsende.

Til afslapning sidst på dagen

Kamille (Matricaria chamomilla) indgår i traditionelle blandinger med humle til let nervøs spænding og afslapning før sengetid, i infusioner hvor kamilleblomsternes milde smag også hjælper med at afbalancere koglernes intense bitterhed. Der er tale om traditionel overlevering uden kliniske forsøg, der specifikt har undersøgt denne kombination.

Opskrifter og brugsprotokoller#

Humlete til sengetid

Ingredienser: 1 teskefuld tørrede humlekogler og 200 ml kogende vand.

Tilberedning: Kom koglerne i en kop, hæld det kogende vand over, læg låg på og lad det trække i 5 til 10 minutter. Si teen, og drik den lun, helst cirka 30 minutter før sengetid, efter den traditionelle brug som hjælp til at falde i søvn, eller i løbet af dagen i perioder med nervøs spænding. Traditionen anbefaler ikke at søde teen for at bevare drikkens bitre karakter. På grund af den beroligende virkning bør du ikke køre bil eller betjene maskiner efter at have drukket teen.

Humletinktur

Ingredienser: 20 g tørrede humlekogler og 100 ml kornsprit på 70%.

Tilberedning: Kom koglerne i en mørk glasflaske, dæk dem med spritten, luk godt til og lad det trække i 2 uger på et køligt, mørkt sted, mens flasken rystes dagligt. Si derefter, og opbevar tinkturen i en dråbeflaske. Tinkturen bruges traditionelt til afslapning og nervøs spænding, men der findes ingen dokumenteret dosis i dråber til denne brug, så mængden skal fastlægges sammen med en sundhedsfaglig person. Fordi tinkturen indeholder alkohol, må den ikke kombineres med beroligende midler og ikke bruges under graviditet og amning, af børn eller af personer, der skal undgå alkohol.

Humlepude

Ingredienser: tørrede humlekogler og en lille pose eller et lille pudebetræk af bomuld.

Tilberedning: Fyld den lille pude med de tørrede kogler, og læg den tæt ved hovedet ved sengetid. Ifølge traditionen hjælper duften fra koglernes flygtige olier med at falde til ro og falde i søvn, og det er en af de ældste måder at bruge planten på. Personer, der tidligere har haft allergi over for humle, må ikke bruge puden, og den skal opbevares utilgængeligt for hunde og andre kæledyr.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier#

Aromaterapi

Æterisk humleolie bruges i aromaterapi på grund af de afslappende egenskaber, som traditionen tillægger den, enten ved inhalation i diffusere eller ved udvortes påføring, altid fortyndet i vegetabilsk olie, med det formål at fremme ro og en mere rolig søvn. Aromatiske bestanddele som myrcen og humulen undersøges for deres virkning på centralnervesystemet, og olien bruges også i massage til lindring af muskelspændinger og for det generelle velvære. Fordi æterisk olie er koncentreret, må den ikke indtages og ikke påføres ufortyndet på huden.

Klinisk fytoterapi

I klinisk fytoterapi indgår humle i formuleringer som standardiserede ekstrakter og kapsler, som regel indstillet på bittersyrer og flavonoider, og den bruges som mildt beroligende og angstdæmpende middel ved lette søvnproblemer og nervøs spænding, med en registrering af traditionel anvendelse, som EMA anerkender for voksne. Brugen ved overgangsaldersymptomer er stadig under undersøgelse, med små forsøg og inkonsistente resultater, og plantens østrogene aktivitet kræver en individuel vurdering. Dosering og administrationsform bør fastlægges af en sundhedsfaglig person, der tager hensyn til den enkeltes behov og mulige lægemiddelinteraktioner.

Homøopati

I homøopatien optræder Humulus lupulus i materia medica som et middel, der forbindes med søvnløshed, nervøsitet og uro, især når de ledsages af seksuel ophidselse, samt med besvær med at falde i søvn, urolige drømme og irritabilitet. Det homøopatiske præparat fremstilles af den friske plante efter principperne om fortynding og dynamisering, og valget af potens og hyppighed afhænger af en vurdering af det samlede symptombillede foretaget af en autoriseret behandler. Disse indikationer tilhører den homøopatiske tradition og er ikke dokumenteret i kliniske forsøg.

Kontraindikationer og bivirkninger#

Humle har en registrering af traditionel anvendelse anerkendt af EMA (monografi over traditionel anvendelse af Lupuli flos) til lindring af lette symptomer på mental stress og som hjælp til at falde i søvn, hos voksne, og den mest konsistente kliniske dokumentation gælder kombinationen med baldrian, ikke humle alene. Trods denne baggrund har planten en relevant beroligende virkning og en relevant østrogen aktivitet, hvilket kræver de forholdsregler, der beskrives nedenfor.

Kontraindikationer

• Allergi over for planten: personer, der tidligere har reageret på humle med dermatitis, nældefeber eller luftvejssymptomer, må ikke bruge nogen tilberedning, heller ikke humlepuden.
• Børn under 12 år: frarådes på grund af manglende sikkerhedsdata, i overensstemmelse med EMA's holdning.
• Depression: der findes en traditionel overlevering om forsigtighed ved depressive tilstande på grund af den beroligende virkning, så det anbefales at tale med den behandler, der følger forløbet, før brug, selv om der ikke er tale om en absolut kontraindikation.
• Graviditet og amning: brug bør undgås på grund af plantens hormonelle aktivitet og manglen på sikkerhedsdata.
• Operation: brugen skal stoppes mindst 2 uger før enhver operation på grund af den mulige sammenlagte virkning med bedøvelsen.
• Østrogenfølsomme tilstande: 8-prenylnaringenin er et af de mest potente kendte fytoøstrogener, og derfor bør humle undgås ved kræft i bryst, livmoder eller æggestok, endometriose og fibromer samt af personer, der bruger tamoxifen, hormonbehandling eller hormonel prævention.

Bivirkninger

• Allergiske reaktioner: kontaktdermatitis og nældefeber er beskrevet hos personer, der håndterer friske kogler, en tilstand kendt som humleplukkersyge, og pollen kan give luftvejsallergi.
• Døsighed og svimmelhed: det er de mest almindelige virkninger, især ved høje doser, og de skyldes den beroligende virkning; efter brug bør man ikke køre bil eller betjene maskiner.

Lægemiddelinteraktioner

• Alkohol og midler, der dæmper centralnervesystemet: må ikke kombineres med alkohol, benzodiazepiner, barbiturater, opioider eller sederende antihistaminer uden professionel vejledning, fordi virkningerne lægges sammen.
• Andre beroligende plantelægemidler: baldrian, passionsblomst og kava bør ikke kombineres med humle uden professionel vejledning, fordi de beroligende virkninger lægges sammen.
• Antidiabetika: den blodsukkersænkende virkning er kun under undersøgelse, og personer, der tager medicin mod diabetes, bør overvåge blodsukkeret og ikke selv ændre medicineringen.
• Hormoner og hormonmodulerende midler: tamoxifen, hormonbehandling og hormonel prævention kan påvirkes af plantens østrogene aktivitet.
• Lægemidler med snævert terapeutisk vindue: xanthohumol og humulonerne modulerer CYP-enzymer i in vitro-data, med usikker klinisk relevans, hvilket taler for forsigtighed.

Øl er ikke en medicinsk anvendelsesform for humle: at drikke øl giver ikke de virkninger, der er beskrevet i denne artikel, og tilfører desuden alkohol. Der er også en vigtig forholdsregel i hjemmet, da humle er giftig for hunde og kan fremkalde malign hypertermi, der kan være dødelig, også ved kontakt med rester fra hjemmebrygning af øl, og derfor skal kogler, puder og bryggerester holdes væk fra dyr. Før enhver brug, især ved graviditet, amning, eksisterende sygdom eller brug af medicin, bør du rådføre dig med en sundhedsfaglig person.

Kuriositeter#

Oprindelse og tidlig brug

Humle, der er hjemmehørende i Europa, Vestasien og Nordamerika, har været brugt siden oldtiden, og arkæologiske fund tyder på, at germanske og slaviske folk dyrkede og udnyttede planten længe før den blev udbredt i ølbrygningen, dengang den især blev værdsat for sin medicinske anvendelse og som konserveringsmiddel til fødevarer.

Humle i øl

Humlens mest kendte forbindelse er til øl, og selv om den i århundreder sporadisk blev brugt i gærede drikke, begyndte den udbredte anvendelse i ølbrygningen i middelalderen, omkring det 11. århundrede, i Tyskland. Benediktinermunke var blandt pionererne og opdagede, at planten ikke alene tilførte en behagelig bitterhed og aroma, men også virkede som et naturligt konserveringsmiddel, der hæmmede uønskede bakterier og forlængede drikkens holdbarhed. Denne nyskabelse forandrede ølproduktionen og er en af grundene til, at humle blev en så vigtig landbrugsafgrøde.

Humle og søvn

En af de mest bemærkelsesværdige traditioner knyttet til planten er humlepuden, fyldt med tørrede kogler og lagt tæt ved hovedet ved sengetid. Man mener, at de flygtige olier, som koglerne afgiver, især methylbutenol, har en mild beroligende virkning, og skikken afspejler en erfaringsbaseret viden om humlens afslappende karakter, der opstod længe før nogen laboratorieforskning.

Humle og fytoøstrogener

Humle er blandt naturens rigeste kilder til fytoøstrogener, især 8-prenylnaringenin (8-PN), der har været anset for et af de mest potente kendte fytoøstrogener, siden det blev identificeret i humle og øl i 1999. Denne egenskab vakte interesse i forskningen i overgangsaldersymptomer, et emne der stadig undersøges med små forsøg og inkonsistente resultater, og det er den samme egenskab, der kræver forsigtighed ved brug, som beskrevet under kontraindikationerne. En gammel traditionel overlevering tilskriver også humle en nedsat seksuel lyst, en idé der cirkulerer i populære tekster og materia medica, men som ikke er fastslået som bivirkning.

Humle, japansk humle og cannabis

Japansk humle (Humulus japonicus Siebold & Zucc.) er en anden art, enårig og invasiv, uden brugbart lupulin og med allergifremkaldende pollen, som hverken egner sig til te eller øl og skal skelnes fra Humulus lupulus. Selv om humle tilhører samme familie som Cannabis sativa, indeholder den hverken THC eller cannabinoider og har ingen psykoaktiv virkning.

Ofte stillede spørgsmål#