Citrus × sinensis (Appelsin): egenskaber og fordele

Citrus × sinensis (L.) Osbeck, på dansk blot kaldet appelsin og til forskel fra pomeransen også sødappelsin, er et stedsegrønt frugttræ i familien Rutaceae, der er opstået ved en krydsning mellem pomelo (Citrus maxima) og mandarin (Citrus reticulata) og har været domesticeret og dyrket i årtusinder. Arten stammer fra Asien, nærmere bestemt fra det sydlige Kina, det nordøstlige Indien og Myanmar, og er blevet en af de mest dyrkede frugter på kloden, værdsat både for selve frugten og for den traditionelle brug af plantens andre dele.

I folkemedicinen indgår skallen, bladene, blomsterne og selve frugten fra appelsintræet i hjemmelavede tilberedninger, der forbindes med fordøjelsesvelvære og afslapning, og den nuværende videnskabelige forskning interesserer sig især for frugtens flavonoider, carotenoider og den æteriske olie fra skallen. Mange af disse anvendelser hviler stadig kun på tradition eller på foreløbige studier, og derfor skelner denne profil omhyggeligt mellem det, der stammer fra traditionen, det, der stammer fra laboratoriet, og det, der allerede er afprøvet på mennesker.

Folkelige og internationale navne#

• Dansk: appelsin, appelsintræ, sødappelsin.
• Engelsk: navel orange, orange, sweet orange.
• Fransk: orange douce, oranger.
• Italiensk: arancia, arancia dolce, arancio.
• Portugisisk: laranja, laranja-doce, laranjeira; i Brasilien betegner navne som laranja-baía, laranja-lima, laranja-moro og laranja-pera sorter af samme art og ikke forskellige arter.
• Spansk: naranja, naranja dulce, naranjo.
• Tysk: Apfelsine, Orangenbaum, Süßorange.

Botaniske synonymer#

• Citrus aurantium var. sinensis L. (basionym, Linnés oprindelige navn)
• Citrus × aurantium L., gruppen af søde appelsiner (afgrænsning brugt af databaser som WFO og GBIF)
• Citrus sinensis (L.) Osbeck (stavemåde uden hybridtegnet)

Appelsinens taksonomi er kompliceret på grund af dens hybride oprindelse og det enorme antal sorter, og navnet Citrus × sinensis (L.) Osbeck er fortsat det mest brugte i den landbrugsfaglige og farmakologiske litteratur. Derfor bruger vi det her som hovednavn, med hybridtegnet, ligesom for de øvrige Citrus-arter på dette site. Aktuelle taksonomiske databaser som World Flora Online og GBIF opfører navnet som et synonym inden for Citrus × aurantium L. og samler de søde appelsiner i en kulturgruppe under denne samleart.

Denne formelle afgrænsning udvisker ikke de praktiske forskelle mellem appelsinen og pomeransen eller den bitre appelsin (Citrus × aurantium i snæver forstand), som også er en hybrid af pomelo og mandarin, men opstået ved en anden krydsning. Den medicinske appelsinblomst, neroliolie, appelsinblomstvand og den bitre skal, der beskrives i farmakopéerne, som drogen Aurantii flos fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), kommer fra pomeransen, og data fra disse monografier må ikke overføres til den søde appelsin.

Botanisk familie: Rutaceae#

Appelsinen hører til familien Rutaceae, en varieret gruppe af blomsterplanter med mange aromatiske og frugtbærende arter, kendetegnet ved oliekirtler i bladene og i frugternes skal, som giver de velkendte citrusdufte. Familien er vidt udbredt i tropiske og subtropiske egne, med en markant koncentration af arter i Asien og Australien.

Inden for familien er slægten Citrus langt den mest kendte, for ud over appelsinerne omfatter den citroner, limefrugter, grapefrugter og mandariner. Dens økonomiske og kulturelle betydning er enorm, da den næsten overalt i verden leverer fødevarer, æteriske olier og råvarer til traditionel medicin. Plantegruppens kemiske mangfoldighed forklarer de mange anvendelser, den har fået gennem historien.

Anvendte dele til te og tilberedninger#

• Blade
• Blomster
• Frugt (frugtkød og saft)
• Frugtskal

Etnobotanisk og traditionel brug#

• Brug som fødevare (frisk frugt, saft, kompot, slik og likør).
• Folkelig brug ved angst og nervøsitet.
• Folkelig brug ved forstoppelse, kolik, diarré, bronkitis, hoste og forkølelse.
• Husbrug som mildt beroligende middel før sengetid (blomster og blade).
• Nyere kliniske studier med ekstrakt af Moro-appelsin ved vægtkontrol, uden etableret traditionel brug til dette formål.
• Traditionel lindring af fordøjelsesgener, såsom luft i maven og en tung fornemmelse i maven (skal).

Terapeutiske egenskaber#

• Angstdæmpende (traditionel brug og foreløbige studier med duften af den æteriske olie)
• Antibakteriel (aktivitet observeret i laboratoriestudier med ekstrakter og olie fra skallen)
• Antioxidant (tilskrevet frugtens C-vitamin, flavonoider og carotenoider)
• Betændelsesdæmpende (effekt observeret i eksperimentelle studier med flavonoider som hesperidin)
• Eupeptisk (traditionel brug som hjælp til fordøjelsen)
• Fordøjelsesfremmende (traditionel brug af te af skallen efter måltider)
• Hjertebeskyttende (hypotese undersøgt i foreløbige studier med citrusflavonoider)
• Krampeløsende (traditionel brug ved lette kramper)
• Let beroligende (traditionel brug af blomster og blade)
• Luftdrivende (traditionel brug ved luft i tarmen)
• Modulerende for fedtstofskiftet (effekt undersøgt i studier med ekstrakt af Moro-appelsin, med beskedne resultater)
• Ormedrivende (traditionel brug mod indvoldsorm, uden klinisk dokumentation)
• Slimløsende (folkelig brug ved hoste og bronkitis)
• Svampehæmmende (aktivitet observeret i laboratoriestudier)
• Venetonisk (tilskrevet hesperidin, en bestanddel af visse præparater til det venøse kredsløb)

Fytokemisk profil#

• Anthocyaniner (især i blodappelsiner som Moro, hvor de giver frugtkødet dets røde farve)
• Carotenoider (carotener og xanthofyller, som giver frugten farve og virker antioxidativt)
• D-limonen (hovedbestanddel i den æteriske olie fra skallen)
• Flavonoider (hesperidin og andre, undersøgt for deres antioxidative og betændelsesdæmpende aktivitet)
• Flygtige aromastoffer (alkoholer, estere, ketoner, kulbrinter og laktoner, som tilsammen danner den karakteristiske aroma)
• Organiske syrer (citronsyre, isocitronsyre og æblesyre)
• Polyfenoler (derivater af hydroxykanelsyre, med antioxidativ virkning)
• Vitaminer (A, B1, B3, B6 og C)

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)#

• Afkog (primært af skallen)
• Flydende ekstrakter
• Kapsler (standardiserede tørekstrakter, som ekstrakt af Moro-appelsin)
• Saft og kulinariske tilberedninger
• Te og infusioner (af blomster, blade eller skal)
• Tinkturer
• Æterisk olie (udvundet ved presning af skallen, kun til aromatisk brug eller fortyndet udvortes brug, aldrig til indtagelse)

Til te og afkog af skallen anbefales det kun at bruge økologiske eller meget grundigt vaskede frugter, fordi skallen på frugt fra handlen kan indeholde rester af sprøjtemidler og den voks, der påføres for at give frugten glans. Det er også værd at huske, at den appelsinblomst, der sælges som lægeplante, samt neroli og appelsinblomstvand stammer fra pomeransen (Citrus × aurantium), så te lavet derhjemme af blomster fra det søde appelsintræ er en traditionel husbrug uden de officielle monografier, der understøtter den bitre art.

Synergi med andre planter#

Angst og søvnløshed

I urtetraditionen kombineres appelsinens blomster og blade ofte med baldrian (Valeriana officinalis) og passionsblomst (Passiflora incarnata) i aftenteer, der traditionelt bruges til at fremme afslapning og indsovning. Appelsinen indgår i disse blandinger primært for duftens og den milde smags skyld, mens de to andre planter står for det meste af forskningen i angst, og kombinationen bør ikke erstatte opfølgning ved vedvarende stress eller søvnløshed.

Fordøjelsesgener

Appelsinskal, der er rig på d-limonen, optræder i traditionelle kilder sammen med pebermynte (Mentha × piperita) og ingefær (Zingiber officinale) i te, der drikkes efter måltider og traditionelt bruges til at lindre fordøjelsesbesvær, luft i maven og let kvalme. Den luftdrivende virkning, som tilskrives skallen, lægges i denne folkelige brug sammen med de to andre planters fordøjelsesfremmende egenskaber, uden at netop denne kombination er afprøvet i kliniske forsøg.

Opskrifter og brugsprotokoller#

Hjemmelavet infusion af appelsinblomster

En hjemmelavet tilberedning, der traditionelt drikkes om aftenen som en afslappende drik, lavet af blomster fra dit eget søde appelsintræ og ikke af den appelsinblomst fra apoteket, som kommer fra pomeransen.

Ingredienser: 1 teskefuld friske eller tørrede blomster fra et sødt appelsintræ, plukket fra et usprøjtet træ, og 200 ml kogende vand.

Tilberedning: læg blomsterne i en kop, hæld det kogende vand over, dæk til og lad det trække i 5 til 7 minutter, før du sier. I hjemmets tradition drikkes teen lun, før sengetid eller i anspændte øjeblikke, som en del af en rolig aftenrutine.

Fordøjelseste af appelsinskal

Et hjemmelavet afkog, der traditionelt drikkes efter store måltider, og som udnytter den skal, der normalt ender i skraldespanden, forudsat at den kommer fra en økologisk eller godt vasket frugt.

Ingredienser: 1 spiseskefuld tørret, finthakket appelsinskal, kun den orange del og fra økologisk eller godt vasket frugt, og 250 ml vand.

Tilberedning: sæt vandet over med skallen, og når det koger, skru ned for varmen og lad det simre i 10 minutter, før du sier. I folketraditionen drikkes teen efter måltider for at lindre luft i maven og en tung fornemmelse i maven, en virkning der tilskrives skallens aromatiske olier.

Ekstrakt af Moro-appelsin i studier af vægt

Det standardiserede tørekstrakt af Moro-appelsin, en blodappelsin af Citrus × sinensis, sælges i kapsler og er blevet vurderet i nogle få små kliniske forsøg som supplement ved vægtkontrol, med beskedne resultater, der stadig afhænger af større og uafhængige studier.

Ingredienser: standardiseret tørekstrakt af Moro-appelsin i kapsler fra en pålidelig kilde.

Anvendelse: dosis varierer efter produkt og standardisering af anthocyaninindholdet, så tal med en sundhedsfaglig person før brug og for at fastlægge mængde og varighed. Ekstraktet erstatter ikke en varieret kost og fysisk aktivitet, og interessen for det bygger på hypotesen om, at anthocyaninerne påvirker fedtstofskiftet.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier#

Aromaterapi

Den æteriske olie, der udvindes ved presning af appelsinskal, er en af de mest populære i aromaterapien, hvor den forbindes med en følelse af lethed og velvære og bruges i diffusere for at gøre rummet mere hyggeligt i stunder med stress og angst. Til brug på huden skal den altid fortyndes i en vegetabilsk olie, for eksempel til massage, og den må aldrig indtages, da olien indeholder limonen, som især i oxideret form efter lang tid og kontakt med luft kan virke sensibiliserende på huden.

Fytoterapi

I fytoterapien indgår appelsinen i formuleringer, der traditionelt bruges ved dyspepsi, let søvnløshed og nervøsitet, og standardiserede ekstrakter skal sikre stabile koncentrationer af flavonoider og andre relevante stoffer. Den moderne praksis søger at forbinde denne traditionelle viden med den tilgængelige evidens, som for appelsinens vedkommende stadig i høj grad er foreløbig og stammer fra laboratoriestudier.

Homøopati

Selv om den er mindre almindelig end andre planter på dette område, kan appelsinen indgå i homøopatiske præparater, som homøopater anbefaler ved fordøjelses- og nervøse symptomer. Homøopatien bygger på princippet om at bruge minimale doser af stoffer, der i større mængder ville give symptomer svarende til klagen, og valget af middel tilpasses altid individuelt af den homøopat, der følger personen.

Kontraindikationer og bivirkninger#

Som fødevare er appelsinen sikker for langt de fleste, og forsigtigheden gælder især et højt forbrug af saft, koncentrerede tilberedninger af skallen og frem for alt den æteriske olie. Gravide, ammende og børn kan sagtens spise frugten som almindelig mad, men koncentrerede ekstrakter, kapsler og æterisk olie kræver i disse livsfaser rådgivning fra en sundhedsfaglig person.

Interaktioner med lægemidler

Den kraftige interaktion med cytokrom CYP3A4 er karakteristisk for grapefrugt (Citrus × paradisi) og pomerans (Citrus × aurantium), ikke for den søde appelsin, hvis saft ikke indeholder furanokumariner i relevant mængde. Alligevel nedsatte appelsinjuice i studier optagelsen af visse lægemidler, som atenolol, fexofenadin og alendronat, ved at påvirke transportproteiner af typen OATP i tarmen eller ved chelering, og derfor er rådet at tage medicin med vand og ikke med juice.

Personer i fast behandling med blodfortyndende midler, immundæmpende medicin eller hjertemedicin bør tale med lægen eller apoteket, før de bruger koncentrerede ekstrakter af planten. Personer, der tager sovemedicin, angstdæmpende eller antidepressiv medicin, bør også søge rådgivning, før appelsin kombineres med baldrian eller passionsblomst i beroligende blandinger, og personer, der bruger blodsukkersænkende medicin, skal tage højde for sukkeret i juicen i reguleringen af blodsukkeret.

Æterisk olie og skal

Limonen i skallen og i den pressede æteriske olie er sensibiliserende, især når det er oxideret, og derfor må olien kun bruges udvortes og fortyndet og aldrig indtages, mens direkte og gentagen kontakt med skallen kan give kontakteksem hos følsomme personer. I modsætning til bergamot og lime er appelsinens æteriske olie ikke fototoksisk i nævneværdig grad, hvilket ikke gør fortynding og en forudgående test på et lille hudområde overflødig. Skallen på frugt fra handlen kan indeholde rester af sprøjtemidler og voks, og kun skal fra økologisk eller godt vasket frugt bør bruges i te og andre tilberedninger.

Syre, refluks og tænder

På grund af syreindholdet kan hyppigt indtag af appelsinjuice eller koncentrerede tilberedninger fremme erosion af tandemaljen og forværre halsbrand og gastroøsofageal refluks hos personer, der er disponeret for det. I de tilfælde er det klogt at begrænse forbruget, undgå at børste tænder lige efter juicen og vælge mindre syrlige tilberedninger, som infusioner af blomster eller blade.

Nyresygdom, diabetes og allergier

Appelsinjuice er rig på kalium, hvilket kræver opmærksomhed hos personer med fremskreden nyresygdom og kaliumbegrænsning i kosten. I store mængder indeholder juicen også meget sukker, et vigtigt punkt for personer med diabetes, der som regel rådes til at vælge hele frugten. Allergi over for citrusfrugter er sjælden, men kan give udslæt, kløe eller mave-tarm-gener, og derfor er det en god idé at begynde med små mængder, når man prøver en ny tilberedning.

Kuriositeter#

Oprindelse og udbredelse

Appelsinen er ikke en vild frugt, men en hybrid opstået ved krydsning af pomelo og mandarin og fastholdt gennem domesticering i egnene i det sydlige Kina, det nordøstlige Indien og Myanmar, hvor den blev dyrket første gang for årtusinder siden. Den første dokumenterede omtale af frugten i kinesisk litteratur stammer fra 314 f.Kr., hvilket viser, hvor lang en dyrkningshistorie og hvor stor kulturel betydning den allerede havde i oldtiden.

Appelsinen i verden

I 1987 blev appelsintræer udpeget som de mest dyrkede frugttræer i verden, hvilket afspejler deres tilpasningsevne og økonomiske værdi. Frugtens globale udbredelse fulgte handelsruterne og koloniseringen, som gjorde den til basisføde og en vigtig kilde til C-vitamin i mange kulturer, og i dag er Brasilien verdens største producent af appelsiner.

Sorter og inddeling

Søde appelsiner inddeles som regel i fire grupper med hver deres kendetegn: almindelige appelsiner, blodappelsiner eller pigmenterede appelsiner som Moro, navleappelsiner som den brasilianske baía og syrefattige appelsiner, den gruppe som den brasilianske laranja-lima hører til. Hver gruppe har sin egen profil af smag, farve og anvendelse, hvilket forklarer den store mangfoldighed af produkter fra frugten.

Ofte stillede spørgsmål#