Chimaphila umbellata (L.) W.P.C.Barton / Skærm-vintergrøn, også kendt under navnene pipsissewa og prince’s pine, er en lille, flerårig urt i lyngfamilien (Ericaceae). Den hører naturligt hjemme i tørre skove og på sandet jord i hele den tempererede del af den nordlige halvkugle og har længe været værdsat for sine traditionelle anvendelser. Planten bliver op til 35 cm høj og danner en enkelt stængel med stedsegrønne, blanke og tandede blade, der sidder parvis modsat eller i kranse. Blomsterne, der spænder fra hvide til lyserøde, sidder samlet i en lille skærm med 4 til 8 blomster.
Gennem historien er skærm-vintergrøn blevet brugt af forskellige kulturer, blandt andet af oprindelige folk på Columbia-plateauet i det nordvestlige Nordamerika, som ifølge etnografiske kilder lavede afkog af planten ved tuberkulose. Planten har desuden fundet anvendelse som smagsstof i slik og drikke, for eksempel root beer, og som ingrediens i te. Moderne forskning kortlægger artens fytokemiske profil og har i laboratorieforsøg fundet stoffer med biologisk aktivitet, men der mangler stadig kliniske studier, der kan bekræfte disse anvendelser hos mennesker. Indholdet af arbutin, som frigiver hydroquinon i kroppen, kræver desuden forsigtighed med, hvor længe planten bruges.
Flere af plantens navne på andre sprog henviser til vinteren, fordi bladene holder sig grønne hele året, som det ses i de tyske former med Winterlieb og Wintergrün, i det engelske umbellate wintergreen og i det danske navn skærm-vintergrøn, der alle er samlet i listen nedenfor.
- Dansk: skærm-vintergrøn.
- Engelsk: pipsissewa, prince’s pine, umbellate wintergreen.
- Fransk: chimaphile à ombelles, herbe à peigne.
- Italiensk: chimafila, piroletta.
- Portugisisk: erva-de-inverno, pinheiro-do-príncipe, pipsissewa, quimafila.
- Spansk: pírola umbelada, quimafila.
- Tysk: Dolden-Winterlieb, Doldiges Wintergrün, Doldiges Winterlieb.
Botaniske synonymer
Chimaphila umbellata har gennem plantetaksonomiens historie samlet nogle botaniske synonymer. Selv om Chimaphila umbellata (L.) W.P.C.Barton i dag er det accepterede videnskabelige navn, optræder andre betegnelser stadig i ældre litteratur eller i andre klassifikationssystemer. Synonymerne afspejler de taksonomiske revisioner, der er foretaget, efterhånden som ny viden er kommet til, begyndende med selve basionymet, Pyrola umbellata, det navn, Linné beskrev arten under i slægten Pyrola.
- Chimaphila corymbosa Pursh
- Chimaphila cymosa W.P.C.Barton
- Pyrola umbellata L.
Botanisk familie: Ericaceae
Chimaphila umbellata tilhører lyngfamilien (Ericaceae), en mangfoldig gruppe af buske, træer og urter, hvoraf mange er kendt for deres dekorative blomster og spiselige frugter. Familien er kosmopolitisk, med arter tilpasset en lang række levesteder fra tempererede skove til arktiske og alpine egne. Den forbindes ofte med sur og næringsfattig jord, hvor samspillet med mykorrhizasvampe hjælper rødderne med at optage det, jorden kun giver sparsomt af.
Inden for Ericaceae hører skærm-vintergrøn til tribus Pyroleae, en gruppe som ældre klassifikationer behandlede som en selvstændig familie, Pyrolaceae. Arten skiller sig ud ved sin flerårige, stedsegrønne natur og ved mixotrofi, altså evnen til at hente en del af sit kulstof og sine næringsstoffer fra svampe i jorden ud over det, den selv danner ved fotosyntese, et fænomen der er dokumenteret i studier med stabile isotoper. Familien er også rig på sekundære stoffer som flavonoider og tanniner, der står bag en stor del af den farmakologiske interesse for mange af dens arter, heriblandt skærm-vintergrøn.
Anvendte dele til te og tilberedninger
Bladene udgør grundlaget for de fleste af de tilberedninger, der beskrives i denne artikel, som infusioner og tinkturer, og rødderne hører også til de plantedele, traditionen gør brug af.
- Blade
- Rødder
Etnobotanisk og traditionel brug
Punkterne nedenfor samler historiske og folkelige beretninger om brugen af planten og er ikke ensbetydende med dokumenterede indikationer, især ikke ved alvorlige sygdomme, som altid kræver diagnose og lægelig opfølgning.
- Afkog brugt ved tuberkulose af oprindelige folk på Columbia-plateauet (historisk beretning).
- Angst og epilepsi (folkelig brug, uden videnskabelig dokumentation).
- Blære- og nyreproblemer (traditionel brug; planten er kontraindiceret ved nyresygdom).
- Hjerteproblemer (folkelig brug, uden videnskabelig dokumentation).
- Kramper (folkelig brug).
- Kronisk reumatisme (traditionel brug).
- Smagsstof i slik og drikke som root beer.
- Urinvejsinfektioner (traditionel brug, som ikke erstatter en lægelig vurdering).
- Vanddrivende og svedfremkaldende (traditionel brug).
- Væskeophobning (traditionel brug).
Terapeutiske egenskaber
De nævnte virkninger kombinerer traditionel brug med resultater fra overvejende prækliniske studier, udført på celler og mikroorganismer, og bør derfor ikke læses som dokumenterede indikationer for brug hos mennesker.
- Antibakteriel (aktivitet observeret in vitro, uden klinisk bekræftelse)
- Antiinflammatorisk (traditionel brug og foreløbige studier)
- Antioxidativ (aktivitet målt i laboratorieforsøg)
- Antiproliferativ (aktivitet observeret i laboratoriestudier, uden klinisk dokumentation)
- Sammensnerpende (får vævet til at trække sig sammen, en virkning der tilskrives tanninerne)
- Svampehæmmende (aktivitet observeret i laboratorieforsøg)
- Svedfremkaldende (traditionel beretning om øget svedproduktion)
- Vanddrivende (traditionel beretning om øget urinproduktion)
Den antiproliferative virkning er beskrevet i cellelinjer fra menneskelig brystkræft dyrket i laboratoriet, via en form for celledød kaldet nekroptose. Fundet berettiger dog ikke til brug af planten til forebyggelse eller behandling af kræft.
Fytokemisk profil
Den kemiske profil for skærm-vintergrøn omfatter fenoliske glykosider, naftokinoner, flavonoider og triterpener. Arbutin fortjener særlig opmærksomhed, fordi det ved omsætningen i kroppen frigiver hydroquinon, et stof der både hænger sammen med plantens traditionelle brug ved urinvejene og med de sikkerhedsbegrænsninger, der er beskrevet under kontraindikationer.
- Arbutin (fenolisk glykosid, der frigiver hydroquinon i kroppen)
- Avicularin
- Benzohydroquinoner
- Chimaphilin (naftokinon, der er karakteristisk for slægten)
- Flavonoider (quercetin, kaempferol)
- Hyperosid
- Isohomoarbutin
- Kinoner
- Methylsalicylat
- Polyfenoler
- Renifolin
- Sitosterol
- Tanniner
- Taraxerol
- Toluhydroquinon
- Triterpener
- Ursolsyre
I 2015 isolerede forskere et nyt naftalenglykosid fra planten, som i dyrkede celler hæmmede den differentiering af osteoklaster, som proteinet RANKL stimulerer, et resultat der øger interessen for artens kemi, men som fortsat er begrænset til laboratoriet.
Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)
Traditionen kender flere tilberedningsformer, altid til kortvarig brug, og enhver indvortes brug bør aftales med en sundhedsfaglig person på grund af det hydroquinon, der frigives fra arbutinen i bladene.
- Afkog (planten koges i vand)
- Ekstrakt (koncentreret form, som regel kommercielt fremstillet)
- Infusion (te af tørrede blade)
- Sirup
- Tinktur (udtræk i alkohol)
Synergi med andre planter
Traditionel kombination til urinvejene
I traditionel urtemedicin kombineres skærm-vintergrøn ofte med andre urter, der forbindes med urinvejene, som melbærris (Arctostaphylos uva-ursi), almindelig ene (Juniperus communis) og buchu (Agathosma betulina). Ifølge den traditionelle beretning er tanken bag kombinationen at lægge vanddrivende og antiseptiske virkninger sammen ved urinvejsgener, blæresten og væskeophobning, så de enkelte planters egenskaber supplerer hinanden. Ingen kliniske studier har dog undersøgt sikkerheden eller virkningen af disse blandinger hos mennesker.
Kombinationerne kræver ekstra forsigtighed, fordi melbærris også indeholder arbutin, og de to planter tilsammen øger eksponeringen for hydroquinon, mens ene har sine egne begrænsninger ved nyresygdom og under graviditet. Enhver blanding med skærm-vintergrøn bør holde sig inden for den korte brugsperiode, der er beskrevet under kontraindikationer, og ske under vejledning af en sundhedsfaglig person.
Opskrifter og brugsprotokoller
Traditionel infusion af blade fra skærm-vintergrøn
Ingredienser: tørrede blade af skærm-vintergrøn i en mængde, der er aftalt med en sundhedsfaglig person, og 250 ml varmt vand.
Tilberedning: Hæld det varme vand over de tørrede blade i en kop, læg låg på og lad det trække i 10 til 15 minutter, før det sies. Traditionelt forbindes denne infusion med en mild vanddrivende virkning og med støtte ved lette urinvejsgener. Spørg en sundhedsfaglig person til råds om mængden af blade, antallet af kopper om dagen og varigheden af brugen, som ikke bør overstige 1 til 2 ugers sammenhængende brug uden vejledning. Smagen er let sammensnerpende og kan efter ønske mildnes med lidt honning eller citron.
Tinktur af skærm-vintergrøn til traditionel brug
Ingredienser: tinktur af skærm-vintergrøn, købt eller fremstillet af en fytoterapeut, og lidt vand til fortynding.
Tilberedning: Tinkturen er en koncentreret form af plantens stoffer og fortyndes ved traditionel brug som regel i lidt vand, før den indtages. Spørg en sundhedsfaglig person til råds om dosis og hyppighed, da koncentrationen varierer fra producent til producent, og eksponeringen for hydroquinon stiger med mængden og varigheden af brugen, hvilket gør vedvarende brug ved kroniske lidelser uden opfølgning uhensigtsmæssig.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede terapier
Homøopati
I homøopatien optræder Chimaphila umbellata som middel ved urinvejsgener, fremstillet af den friske plante. Den homøopatiske materia medica forbinder midlet med symptomer som smertefuld vandladning, hæmmet urinstråle, en følelse af tyngde i blæren og uklar urin og nævner det ved prostataforstørrelse og kronisk blærebetændelse. Homøopatiens virkning understøttes ikke af solid videnskabelig evidens, og vedvarende urinvejs- eller prostatasymptomer kræver en lægelig diagnose, før nogen form for supplerende tilgang tages i brug.
Fytoterapi
I Japan indgår ekstrakt af skærm-vintergrøn i Eviprostat, et plantebaseret præparat sammensat af flere planteekstrakter, som er undersøgt i studier af godartet prostataforstørrelse. De publicerede resultater gælder blandingen som helhed, med antioxidativ og antiinflammatorisk aktivitet beskrevet for dens bestanddele i laboratoriet, og tillader ingen konklusioner om brugen af planten alene i hjemmelavet te eller tinktur.
Kontraindikationer og bivirkninger
Kontraindikationer og risikogrupper
Pipsissewa (Chimaphila umbellata) bruges traditionelt som vanddrivende middel og urinvejstonikum, fordi den indeholder arbutin/hydroquinon, og derfor har brugen klare grænser, som er opsummeret i listen nedenfor.
- Kontraindiceret ved nyre- eller leversygdom på grund af den potentielle toksicitet af hydroquinon ved langvarig brug.
- Må ikke bruges i mere end 1-2 uger i træk uden professionel vejledning.
- Må ikke bruges til børn.
- Må ikke bruges under graviditet og amning.
- Vedvarende urinvejssymptomer (smerter, blod i urinen, feber) kræver lægelig vurdering, ikke kun fytoterapi.
Personer med kendt overfølsomhed over for planter i lyngfamilien (Ericaceae) bør også undgå skærm-vintergrøn, og manglen på sikkerhedsstudier hos gravide, ammende og børn understreger anbefalingen om ikke at bruge planten i disse livsfaser.
Interaktioner med lægemidler
Der er kun få veldokumenterede interaktioner for skærm-vintergrøn, men den vanddrivende virkning, der tilskrives planten, giver grund til forsigtighed hos personer, der tager vanddrivende medicin eller blodtryksmedicin. De samlede virkninger kan ændre kroppens balance af væske og salte. Personer, der regelmæssigt tager medicin, bør tale med en sundhedsfaglig person, før de begynder, og være opmærksomme på, at kombinationen med andre arbutinrige planter som melbærris øger eksponeringen for hydroquinon.
Bivirkninger
Ved indvortes brug kan skærm-vintergrøn give lette mave-tarm-gener hos nogle personer, og udvortes brug af præparater fra planten kan irritere huden. For store doser øger urinmængden, hvilket kan være problematisk ved visse helbredstilstande. Langvarig brug øger også eksponeringen for hydroquinon, og derfor bør enhver bivirkning føre til, at brugen stoppes, og at man søger professionel rådgivning.
Hvornår man bør søge læge
Vedvarende urinvejssymptomer (smerter, blod i urinen, feber) kræver lægelig vurdering, ikke kun fytoterapi, fordi de kan skyldes infektioner, der kræver antibiotika, sten eller andre sygdomme i nyrer og blære. Det samme gælder personer, der allerede har fået stillet diagnosen nyre- eller leversygdom, en gruppe hvor planten er kontraindiceret, og hvor al selvmedicinering med vanddrivende urter bør undgås.
Kuriositeter
Slægtsnavnet kommer af græsk cheima, vinter, og philos, ven, en hentydning til bladene, der holder sig grønne i den kolde årstid, og samme tanke går igen i det tyske navn Winterlieb. Folkenavnet pipsissewa forbindes som regel med et ord fra cree-sproget, der oversættes som “går i små stykker”, og en af de foreslåede forklaringer knytter denne betydning til den måde, plantens blade smuldrer på, når de knuses.
Flere oprindelige folk i Nordamerika satte pris på skærm-vintergrøn på grund af dens medicinske anvendelser og brugte den ved forskellige lidelser, blandt andet reumatisme. Planten fandt også vej til køkkenet som smagsstof i opskrifter på root beer, hvilket viser, at dens karakteristiske smag blev værdsat.
Økologisk set er skærm-vintergrøn bemærkelsesværdig, fordi den er delvis mykoheterotrof, det vil sige, at den via svampe knyttet til rødderne henter en del af det kulstof og de næringsstoffer, den har brug for, fra jorden. Den er ikke en halvsnylter, som det undertiden hævdes, da den ikke tager ressourcer direkte fra andre planter. Studier med stabile kulstof- og kvælstofisotoper hos arter i tribus Pyroleae har bidraget til at belyse denne levevis, der ligger mellem fuld fotosyntese og total afhængighed af svampe.
Ofte stillede spørgsmål
Er skærm-vintergrøn sikker for alle?
Nej, for planten er kontraindiceret ved nyre- eller leversygdom på grund af den potentielle toksicitet af hydroquinon ved langvarig brug og må ikke bruges under graviditet og amning eller til børn. Personer med allergi over for planter i lyngfamilien (Ericaceae) bør også undgå den, og andre voksne bør kun bruge den under vejledning af en sundhedsfaglig person.
Hvor længe kan skærm-vintergrøn bruges?
Skærm-vintergrøn må ikke bruges i mere end 1-2 uger i træk uden professionel vejledning, fordi arbutinen i bladene frigiver hydroquinon, et stof med potentiel toksicitet ved langvarig brug. Hvis de symptomer, der var årsag til brugen, fortsætter efter denne periode, er det rette at søge en lægelig vurdering i stedet for at forlænge brugen.
Hvad bruges skærm-vintergrøn til i traditionen?
Den traditionelle overlevering beskriver skærm-vintergrøn som vanddrivende middel og urinvejstonikum, brugt ved blæregener, væskeophobning og reumatisme, foruden som smagsstof i slik og drikke. Laboratoriestudier undersøger den antibakterielle, svampehæmmende og antioxidative aktivitet af plantens stoffer, men fundene er endnu ikke bekræftet i kliniske forsøg.
Hvordan laver man te af skærm-vintergrøn?
Efter den traditionelle metode trækker de tørrede blade i varmt vand i 10 til 15 minutter og sies derefter, og man kan tilsætte lidt honning eller citron for at mildne smagen. Mængden af blade og antallet af kopper om dagen bør aftales med en sundhedsfaglig person inden for grænsen på 1 til 2 ugers sammenhængende brug.
Er der interaktioner med lægemidler?
Der er kun få veldokumenterede interaktioner, men den vanddrivende virkning, der tilskrives planten, kræver forsigtighed hos personer, der tager vanddrivende medicin eller blodtryksmedicin. Personer, der regelmæssigt tager medicin, bør rådføre sig med en sundhedsfaglig person før brug, og kombinationen med andre arbutinrige planter som melbærris øger eksponeringen for hydroquinon.
Kan skærm-vintergrøn erstatte behandlingen af en urinvejsinfektion?
Nej, og vedvarende urinvejssymptomer (smerter, blod i urinen, feber) kræver lægelig vurdering, ikke kun fytoterapi. Urinvejsinfektioner kan nå nyrerne, hvis de ikke behandles korrekt, og skærm-vintergrøn er selv kontraindiceret ved nyresygdom, hvilket gør en faglig diagnose endnu vigtigere.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Referencer og videnskabelige studier
Se Alle 14 Citerede Kilder
Peer-Reviewed Videnskabelige Studier (9)
- PMC2023 Ali U, et al. Chimaphila umbellata; a biotechnological perspective on the coming-of-age prince’s pine. Phytochemical Reviews. 2023.
- PEER2021 Das N, et al. Chimaphila umbellata extract exerts anti-proliferative effect on human breast cancer cells via RIP1K/RIP3K-mediated necroptosis. Phytomedicine Plus. 2021.
- PMC2008 Galván IJ, et al. Antifungal and antioxidant activities of the phytomedicine pipsissewa, Chimaphila umbellata. Phytochemistry. 2008.
- PMC2009 Hynson NA, et al. Isotopic evidence of full and partial myco-heterotrophy in the plant tribe Pyroleae (Ericaceae). New Phytologist. 2009.
- PEER2024 NatureServe. Chimaphila umbellata. NatureServe Explorer. 2024.
- PMC2007 Oka M, et al. Relevance of anti-reactive oxygen species activity to anti-inflammatory activity of components of eviprostat, a phytotherapeutic agent for benign prostatic hyperplasia. Phytomedicine. 2007.
- PMC2015 Shin BK, et al. A new naphthalene glycoside from Chimaphila umbellata inhibits the RANKL-stimulated osteoclast differentiation. Archives of Pharmacal Research. 2015.
- PMC2007 Tedersoo L, et al. Parallel evolutionary paths to mycoheterotrophy in understorey Ericaceae and Orchidaceae: ecological evidence for mixotrophy in Pyroleae. Oecologia. 2007.
- PMC2015 Vandal J, et al. Antimicrobial activity of natural products from the flora of Northern Ontario, Canada. Pharmaceutical Biology. 2015.
Institutionelle Kilder (3)
- GOV Jepson WL. A Flora of California. University of California, Berkeley. S. 47-48.
- GOV1985 Patterson PA, et al. Field Guide to the Forest Plants of Northern Idaho. USDA Forest Service. 1985.
- GOV USDA Forest Service. Chimaphila umbellata. Fire Effects Information System (FEIS).
Supplerende Læsning (2)
- 1978 Green E. A Modern Appalachian Folk Healer. Appalachian Journal. 1978.
- 1990 Hunn ES. Nch’i-Wana, The Big River: Mid-Columbia Indians and Their Land. University of Washington Press. 1990.
