Pogostemon cablin (Patchouli): egenskaber og fordele

Patchouli (Pogostemon cablin (Blanco) Benth.), på dansk som regel kaldt patchouli, er en flerårig urteagtig plante i læbeblomstfamilien (Lamiaceae), som Francisco Manuel Blanco oprindelig beskrev under navnet Mentha cablin, og som George Bentham senere flyttede til slægten Pogostemon. Arten stammer fra Sydøstasien og dyrkes i tropiske og subtropiske egne på grund af sin værdifulde æteriske olie, der i århundreder har været brugt i parfumeri, traditionel medicin og aromaterapi. Den vokser som en tæt busk på omkring en meters højde med store, fløjlsbløde blade og små blomster, der spænder fra lyserød til hvid.

I traditionel asiatisk medicin, især i Kina og Indien, har patchouli en fremtrædende plads og nævnes i kilder om fordøjelsesbesvær, feber og hovedpine, ligesom den i folkemedicinen er blevet anvendt ved insektstik og slangebid. Plantens kemiske sammensætning er kompleks og rig på sesquiterpener som patchoulol, pogoston og alfa-bulnesen, stoffer som laboratorieforsøg forbinder med antiinflammatorisk, antimikrobiel og antioxidant aktivitet. Nutidig videnskabelig forskning undersøger en del af disse ældgamle anvendelser, men det meste af evidensen stammer stadig fra prækliniske forsøg uden bekræftelse i solide kliniske studier.

Folkelige og internationale navne#

• Dansk: patchouli.
• Engelsk: patchouli, patchouly.
• Fransk: patchouli.
• Italiensk: patchouli.
• Kinesisk (pinyin): guang huo xiang.
• Portugisisk: oriza, patchouli, patchouly, patchuli (i Brasilien betegner disse navne også ofte en anden art i samme slægt, som forklaret i afsnittet om synonymer).
• Spansk: pachulí.
• Tysk: Patchouli.

Botaniske synonymer#

• Mentha cablin Blanco
• Pogostemon patchouly Pellet.

Mentha cablin Blanco er det navn, planten først blev beskrevet under, og det optræder i historiske publikationer, mens Pogostemon patchouly Pellet. var i brug i den farmaceutiske og parfumerirelaterede litteratur i 1800-tallet. Selv om Pogostemon cablin (Blanco) Benth. i dag er det navn, de taksonomiske referencedatabaser anerkender, gør kendskab til disse synonymer det lettere at finde ældre studier og at tolke den botaniske og farmakologiske litteratur korrekt.

Der findes desuden en praktisk forveksling, som fortjener opmærksomhed, for den haveplante, der i Brasilien kaldes “patchouli” eller “oriza”, er ofte Pogostemon heyneanus Benth., kendt som javapatchouli, en anden art, hvis olie anses for at være af ringere kvalitet. Den kommercielle æteriske olie og plantedrogen i traditionel kinesisk medicin (Pogostemonis Herba, eller guang huo xiang) stammer fra Pogostemon cablin, så oplysningerne i denne artikel bør ikke uden videre overføres til en plante dyrket i køkkenhaven uden sikker botanisk bestemmelse.

Botanisk familie: Lamiaceae#

Læbeblomstfamilien (Lamiaceae), tidligere kaldt Labiatae, er en stor og mangfoldig gruppe af blomsterplanter med omkring 236 slægter og over 7.000 arter, som generelt kendes på firkantede stængler, modsatte blade og læbeformede, ofte aromatiske blomster. Familiens økonomiske og medicinske betydning er enorm, da den omfatter køkkenurter som mynte, rosmarin, timian og oregano samt talrige pryd- og lægeplanter, hvoraf mange er rige på æteriske olier, der giver dem deres karakteristiske duft.

Som medlem af Lamiaceae deler patchouli flere af familiens særlige træk, blandt andet kirtelhårene på bladene, der danner og oplagrer den æteriske olie. Familien udmærker sig også ved evnen til at danne en bred vifte af bioaktive forbindelser som terpenoider, flavonoider og phenolsyrer, der undersøges i laboratoriet for antiinflammatorisk, antioxidant og antimikrobiel aktivitet, og denne kemiske mangfoldighed forklarer, hvorfor så mange læbeblomstrede planter vækker interesse inden for fytoterapi og medicinalindustri.

Anvendte dele til te og tilberedninger#

• Blade
• Kviste
• Stængler
• Æterisk olie (udvundet ved destillation af bladene)

Etnobotanisk og traditionel brug#

• Afskrækkelse af møl og insekter i opbevarede tekstiler
• Almindelig forkølelse (traditionel anvendelse)
• Antiseptisk pleje af små skader (folkelig brug)
• Aromaterapi ved stress og nedtrykthed (traditionel praksis, som ikke erstatter behandling af depression)
• Feber (traditionel anvendelse)
• Fordøjelsesgener som sommerdiarré og mavesmerter (traditionel anvendelse i TKM)
• Hovedpine (traditionel anvendelse)
• Hudlidelser som eksem, akne og revnet hud (traditionel udvortes brug)
• Insektstik og slangebid (traditionel anvendelse, som ikke erstatter akut lægehjælp)
• Kvalme og opkast (traditionel anvendelse i TKM, under undersøgelse)
• Overfladiske svampeinfektioner (folkelig brug, under undersøgelse)

Terapeutiske egenskaber#

• Antibakteriel (hæmning af bakterievækst observeret i laboratorieforsøg)
• Antidepressiv (virkning undersøgt i dyremodeller, uden klinisk dokumentation)
• Antiinflammatorisk (fald i inflammationsmarkører i prækliniske forsøg)
• Antimikrobiel (virkning på forskellige mikroorganismer i laboratorieforsøg)
• Antioxidant (neutralisering af frie radikaler i in vitro-test)
• Antiproliferativ (aktivitet observeret i laboratorieforsøg, uden klinisk dokumentation)
• Antiseptisk (traditionel brug ved rensning af små sår)
• Antitrombotisk (blodpladehæmmende virkning i præklinisk forsøg)
• Antiviral (aktivitet observeret i celler og dyremodeller)
• Beroligende (let afslappende virkning beskrevet i traditionen og i dyremodeller)
• Febernedsættende (traditionelt nævnt ved feberagtige tilstande)
• Fibrinolytisk (opløsning af blodpropper observeret i prækliniske forsøg)
• Immunmodulerende (påvirkning af immunsystemets respons i eksperimentelle studier)
• Insektafvisende (afvisende virkning observeret i forsøg med myg og termitter)
• Kvalmestillende (traditionelt nævnt mod kvalme og opkast, under undersøgelse)
• Svampehæmmende (aktivitet mod svampe observeret in vitro)
• Sårhelende (traditionelt nævnt som støtte til hudens opheling)
• Vanddrivende (traditionelt nævnt for øget urinproduktion)

Fytokemisk profil#

• Aldehyder
• Alfa-bulnesen
• Alfa-guaien
• Alfa-humulen
• Alfa-patchoulen
• Alkaloider
• Beta-caryophyllen (trans-caryophyllen)
• Beta-patchoulen
• Flavonoider (fx apigenin, pachypodol)
• Fytosteroler
• Glykosider
• Ligniner
• Monoterpener (fx beta-pinen, kamfer, limonen)
• Norpatchoulenol
• Organiske syrer
• Pachypodol
• Patchoulol (patchoulialkohol)
• Pogoston
• Sesquiterpener (fx germacren B, norpatchoulenol, seychellen, zizanal)

Patchoulol er den vigtigste kvalitetsmarkør for den æteriske olie og står for en stor del af dens jordagtige, træede duft, mens pogoston og alfa-bulnesen samler interessen i de farmakologiske studier. Pachypodol, en flavonoid i bladene, har været emnet for nyere oversigtsartikler, der samler laboratorieresultater om dens antioxidante og antiinflammatoriske aktivitet.

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)#

• Afkog (blade og stængler, efter TKM-traditionen)
• Ekstrakter (flydende og tørre, kun efter faglig vejledning)
• Infusion (tørrede blade)
• Tinktur
• Æterisk olie (kun til aromatisk brug og fortyndet udvortes brug, aldrig indvortes)

Tørrede blade er grundlaget for de traditionelle vandige tilberedninger, mens den æteriske olie, fordi den er meget koncentreret, er forbeholdt forstøvning i rummet og påføring på huden efter fortynding i lav koncentration i vegetabilsk olie. Ekstrakter og tinkturer varierer meget i indhold fra producent til producent, og derfor bør brugen drøftes med en sundhedsfaglig person.

Synergi med andre planter#

Afslapning og mindre stress

I aromaterapien kombineres patchouli ofte med lavendel (Lavandula angustifolia) og ylang-ylang (Cananga odorata) i blandinger, der traditionelt bruges til at fremme afslapning i anspændte stunder. Blandingen samler de jordagtige toner fra patchoulis sesquiterpener, lavendelens blomsteragtige estere og ylang-ylangs sødlige duft i en blend til diffusere eller til godt fortyndede massageolier, uden at det udgør en behandling af angst eller andre lidelser.

Udvortes hudpleje

I udvortes kosmetiske tilberedninger optræder patchouli sammen med tetræ (Melaleuca alternifolia) og morgenfrue (Calendula officinalis), en kombination der traditionelt bruges til pleje af små snitsår, bumser og lette irritationer. Patchoulol, terpinen-4-ol fra tetræ og flavonoiderne i morgenfrue undersøges i laboratoriet for supplerende antimikrobiel og antiinflammatorisk aktivitet, men dybe, inficerede eller dårligt helende sår skal vurderes af en læge.

Naturlig insektafvisende blanding

En blanding af æterisk patchouliolie med citronella (Cymbopogon nardus) og citroneukalyptus (Eucalyptus citriodora) er et traditionelt beskrevet aromatisk insektmiddel, og forsøg med æteriske olier har allerede vist en afvisende virkning af patchouli på myg. Patchoulol og alfa-bulnesen supplerer det citronellal, der findes i citronella og citroneukalyptus, og kombinationen kan bruges i diffusere eller stearinlys udendørs; den erstatter ikke registrerede insektmidler i områder med smitte af dengue, zika, chikungunya eller malaria.

Opskrifter og brugsprotokoller#

Traditionel infusion af patchouliblade

Ingredienser: en lille mængde tørrede patchouliblade af kendt oprindelse og 200 ml kogende vand.

Tilberedning: Læg bladene i en kop, hæld det kogende vand over, læg låg på og lad det trække i 5 til 7 minutter, før du sier. Infusion af bladene er en traditionel anvendelse i TKM ved kvalme, “fugtighed” og sommerdiarré, som stadig undersøges, og den drikkes også i anspændte stunder på grund af sit ry som et mildt beroligende middel. Brug den med måde og i kort tid, undgå at kombinere den med alkohol eller beroligende midler, og tal med en sundhedsfaglig person om hyppighed og varighed af brugen.

Aromatisk massageolie

Ingredienser: en minimal mængde æterisk patchouliolie og en vegetabilsk bærerolie, for eksempel sød mandelolie eller jojobaolie, i en mørk glasflaske.

Tilberedning: Fortynd den æteriske olie i den vegetabilske olie i lav koncentration, bland godt før hver brug, og lav en hudtest på et lille område af underarmen 24 timer før første påføring. Massér anspændte områder blidt, til olien er trukket ind, som en del af en stund med afslapning, og stop brugen, hvis der opstår rødme eller kløe. Da sikkerheden ved soleksponering ikke er godt undersøgt, er det bedst at påføre olien på tildækkede områder eller om aftenen, og ved vedvarende smerter bør du kontakte en sundhedsfaglig person.

Aromatisk kompres til huden

Ingredienser: en dråbe æterisk patchouliolie, fortyndet på forhånd i en teske vegetabilsk olie, 100 ml lunkent vand og en ren klud eller gaze.

Tilberedning: Bland oliefortyndingen i det lunkne vand, dyp kluden, vrid den op og læg den på intakt hud i 10 til 15 minutter, en traditionelt beskrevet pleje ved eksem, akne og tør hud. Læg ikke kompressen på åbne sår, slimhinder eller stærkt betændt hud, lav først hudtesten, og søg dermatologisk rådgivning, hvis generne varer ved eller bliver værre.

Aromatisk insektafvisende spray

Ingredienser: æteriske olier af patchouli og citronella i et lille forhold, 50 ml kornsprit og 50 ml destilleret vand.

Tilberedning: Opløs de æteriske olier i kornspritten i en sprayflaske, ryst godt, tilsæt det destillerede vand og ryst igen, og gentag omrystningen før hver brug. Spray helst på tøj, gardiner og udendørs områder, og hvis du vil bruge sprayen på huden, så lav først hudtesten og undgå ansigt og slimhinder. Brug den ikke til små børn, og husk, at sprayen er et traditionelt middel uden den dokumenterede effekt, som registrerede insektmidler har.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier#

Aromaterapi

Æterisk patchouliolie bruges meget i aromaterapien, som tillægger den afslappende, afrodisiske og følelsesmæssigt jordende egenskaber. I den aromaterapeutiske tradition bruges indånding af den jordagtige, træede duft fra diffusere eller fordampere til at skabe en rolig stemning i stressede perioder, og ved massage, altid fortyndet i vegetabilske olier, indgår patchouli i protokoller for muskelafslapning og hudpleje, ligesom planten symbolsk forbindes med mod og dristighed. Disse praksisser supplerer, men erstatter ikke, opfølgning på angst eller depression hos autoriserede fagpersoner.

Fytoterapi

I fytoterapien indgår patchoulibladene ifølge traditionen i tilberedninger mod betændelsestilstande, lette infektioner og fordøjelsesforstyrrelser. Forskere undersøger forbindelser som patchoulol og pogoston til formuleringer rettet mod hudproblemer som eksem og akne og mod modulering af immunresponset, selv om dette arbejde stadig overvejende befinder sig på det prækliniske stadie. Dosis og administrationsform for ekstrakter og tinkturer afhænger af det enkelte tilfælde og bør fastlægges af en sundhedsfaglig person.

Traditionel kinesisk medicin (TKM)

I traditionel kinesisk medicin beskrives patchouli (guang huo xiang) som en urt, der harmoniserer Maven og Milten, spreder fugtighed og sommervarme og lindrer kvalme og opkast, og derfor indgår den i traditionelle formler, der bruges ved forkølelse, feber, hovedpine og mave-tarm-forstyrrelser. TKM tillægger den også evnen til at bevæge Qi og opløse stagnation, begreber der hører til dette medicinske system, som ikke svarer til diagnoser i vestlig medicin, og hvis anvendelse kræver vejledning fra en kvalificeret behandler.

Kontraindikationer og bivirkninger#

Generelle kontraindikationer

Æterisk patchouliolie, hvori patchoulol, alfa-bulnesen og pogoston er koncentreret, bør forbeholdes aromatisk brug og udvortes brug efter fortynding i lav koncentration i vegetabilsk olie, altid med forudgående hudtest, og den må ikke indtages, da indtagelse af æterisk olie giver kvalme, opkast og hæmning af centralnervesystemet. Under graviditet og amning skal den æteriske olie og ekstrakterne undgås, og på små børn må den æteriske olie ikke anvendes. Personer med kendt overfølsomhed over for planter i læbeblomstfamilien (Lamiaceae) eller over for et af patchoulis indholdsstoffer bør også undgå brugen for at undgå allergiske reaktioner.

Infusion af bladene er en traditionel anvendelse i TKM ved kvalme, “fugtighed” og sommerdiarré, som stadig undersøges, og den må ikke opfattes som en dokumenteret behandling af disse tilstande. Det er også vigtigt at skelne mellem arterne: i Brasilien er den haveplante, der kaldes “patchouli” eller “oriza”, som regel Pogostemon heyneanus (javapatchouli), en anden art med ringere olie, mens den kommercielle æteriske olie og TKM-drogen stammer fra Pogostemon cablin.

Bivirkninger og forholdsregler

Ved korrekt brug tåles patchouli som regel godt, men overdreven brug eller påføring af ufortyndet æterisk olie direkte på huden kan give irritation, rødme eller kontakteksem. I sjældne tilfælde medfører langvarig indånding af høje koncentrationer af olien svimmelhed eller hovedpine, så det er klogt at lufte ud og begrænse forstøvningstiden. Fototoksicitet ved patchouliolie er ikke dokumenteret, men det betyder ikke, at sikkerheden i sol er påvist, og derfor er forsigtighed med soleksponering efter påføring fortsat tilrådeligt.

Lægemiddelinteraktioner

Da patchouli har en let beroligende virkning, er der grund til forsigtighed ved kombination med alkohol og beroligende midler, og da en blodpladehæmmende virkning er observeret i præklinisk forsøg, bør personer, der tager blodfortyndende eller blodpladehæmmende medicin, være lige så forsigtige. Personer, der tager antidepressiva, blodsukkersænkende midler eller medicin mod kroniske sygdomme, bør også rådføre sig med en sundhedsfaglig person, før de begynder at bruge planten, da nogle af dens indholdsstoffer teoretisk kan påvirke leverenzymer, der indgår i omsætningen af lægemidler, og ændre virkningen eller bivirkningerne af anden medicin.

Kuriositeter#

Patchouli har en lang og rig brugshistorie. I det gamle Indien gav planten duft til røgelse og olier, og de tørrede blade blev lagt mellem silke- og kashmirstoffer for at holde møl væk og give tekstilerne en umiskendelig aroma, hvilket ifølge datidens handelstradition fik plantens duft til at blive et symbol på luksus og eksotik langs silkevejene.

I 1800-tallet blev patchouli populær i Europa, især i den victorianske tid, hvor den dukkede op i potpourrier, parfumer og duftposer til sengetøj og tøj, og forbindelsen til Orienten og mystikken styrkede dens hemmelighedsfulde aura. Det var dog i 1960’erne og 1970’erne, at den nåede toppen af sin popularitet i Vesten og blev en ikonisk duft for hippiebevægelsen, hvor den kraftige, jordagtige duft i olier, røgelse og personlige parfumer blev forbundet med frihed, natur og modkultur.

Ud over de aromatiske og medicinske anvendelser har patchouli haft uventede anvendelser. I 1985 tilsatte den amerikanske legetøjsproducent Mattel patchouliolie til plastikken i actionfiguren Stinkor fra serien Masters of the Universe for at give figuren en markant duft, der passede til navnet, en episode der viser, hvordan plantens aroma er blevet en del af populærkulturen.

En anden kuriositet er navneforvirringen i Brasilien, hvor mange dyrker en plante i haven, der kaldes patchouli eller oriza, men som i virkeligheden som regel er Pogostemon heyneanus, javapatchouli, og ikke den art, der bruges i parfumeri og TKM.

Ofte stillede spørgsmål#