Hurtigt resumé
Sarcomphalus joazeiro (Mart.) Hauenschild / Juazeiro er et tornet træ i korsvedfamilien (Rhamnaceae), som i årtier har været kendt i den videnskabelige litteratur under navnet Ziziphus joazeiro Mart. Arten er hjemmehørende i Brasilien og vokser især i Caatinga, det halvtørre buskland i landets nordøstlige del, hvor…
Vigtigste forsigtighedsregel: Barken fra juazeiro er rig på saponiner, og disse stoffer kan, når de indtages i høje doser, irritere mave og tarm og give kvalme, opkastning, mavesmerter og diarré. Derfor lyder rådet at undgå at indtage barken, stærk…
Sarcomphalus joazeiro (Mart.) Hauenschild / Juazeiro er et tornet træ i korsvedfamilien (Rhamnaceae), som i årtier har været kendt i den videnskabelige litteratur under navnet Ziziphus joazeiro Mart. Arten er hjemmehørende i Brasilien og vokser især i Caatinga, det halvtørre buskland i landets nordøstlige del, hvor den skiller sig ud ved at beholde sin grønne krone selv i årets tørreste måneder, når næsten al den omgivende vegetation har tabt bladene. Barken er rig på saponiner, der skummer i kontakt med vand, og har i generationer båret den folkelige brug af juazeiro, også kaldet juá, til mundhygiejne og hårvask samt som slimløsende middel i hjemmelavede siruper. De virkninger, der tilskrives planten, bygger dog på etnobotaniske optegnelser og laboratorieforsøg og ikke på kliniske studier med mennesker, så ingen sundhedsmæssig gevinst kan betragtes som dokumenteret.

- Engelsk: juazeiro, joazeiro, juá (lånord fra portugisisk, som bruges i videnskabelige publikationer, fordi arten ikke har noget almindeligt engelsk navn).
- Portugisisk: joá, juá, juá-espinho, juá-fruta, juazeiro, juazeiro-do-sertão, laranjeira-de-vaqueiro.
- Spansk: juazeiro, joazeiro (spansksproget litteratur beholder som regel det brasilianske navn, da der ikke findes et fast etableret spansk folkenavn).
Må Ikke Forveksles med Andre Planter Kaldet Juá eller Joá
I det brasilianske indland bruges navnene juá og joá også om flere tornede planter af slægten Solanum i natskyggefamilien, hvis gullige frugter på afstand minder om juazeiroens, men som ikke må spises. Derfor er det afgørende at være helt sikker på, at der er tale om træet Sarcomphalus joazeiro, før planten bruges til noget som helst, og det kendes på den træagtige stamme, grenene med parvise torne og bladene med tre tydelige nerver, der udgår fra bladgrunden. Arten må heller ikke forveksles med jujube (Ziziphus jujuba), en asiatisk slægtning i samme familie, hvis frugt sælges tørret eller kandiseret, og hvis egenskaber ikke uden videre kan overføres til den brasilianske juazeiro.
Botaniske Synonymer for Juazeiro
Det i dag accepterede navn for arten er Sarcomphalus joazeiro (Mart.) Hauenschild, en kombination, der blev publiceret efter at en fylogenetisk undersøgelse af korsvedfamilien, offentliggjort i tidsskriftet Taxon i 2016, viste, at de amerikanske arter, der tidligere var samlet under Ziziphus, udgør en selvstændig gruppe, og derfor genindførte den gamle slægt Sarcomphalus for dem. Det vigtigste synonym er Ziziphus joazeiro Mart., også stavet Zizyphus joazeiro, det navn, som stort set al kemisk, farmakologisk og etnobotanisk forskning i planten er udgivet under, og som stadig er det mest nyttige søgeord for den, der leder efter studier om juazeiro. Taksonomiske databaser som GBIF registrerer desuden Ziziphus gardneri Reissek og Zizyphus cotinifolia Reissek som synonymer, begge navne beskrevet i 1800-tallet ud fra eksemplarer indsamlet i det nordøstlige Brasilien.
Botanisk Familie: Rhamnaceae
Juazeiro hører til Rhamnaceae, på dansk kendt som korsvedfamilien, der omfatter omkring 900 arter af træer, buske og klatreplanter fordelt over verdens tropiske og tempererede egne. Mange arter i familien danner triterpenoide saponiner og antracenforbindelser, hvilket forklarer den traditionelle medicinske brug af flere af dens repræsentanter, for eksempel cascara sagrada (Frangula purshiana), hvis bark er kendt som afføringsmiddel. Blandt juazeiroens nærmeste slægtninge er jujubetræerne i slægten Ziziphus, som dyrkes i Asien for frugternes skyld, og andre amerikanske arter af Sarcomphalus, der alle har tornede grene og blade præget af tre hovednerver, som udgår fra bladpladens grund.
Anvendte Dele af Juazeiro
Den mest anvendte del af juazeiro er stammens bark, især det inderste lag, som skrabes af og sælges på markeder i det nordøstlige Brasilien under navnet raspa de juá til tandbørstning, hårvask og tilberedning af te og siruper. Bladene optræder også i etnobotaniske undersøgelser, som regel tilberedt som udtræk eller knust i vand for at give et skum, der bruges til pleje af hovedbunden. Frugterne, små gule stenfrugter med hvidt, sødligt og slimet frugtkød, spises friske af befolkningen i sertão, det tørre indland, og er føde for både vilde dyr og kvæg, mens bladene og de unge skud udnyttes som foder under langvarige tørkeperioder.
Etnobotanisk og Traditionel Brug af Juazeiro
Juazeiro hører til de lægeplanter i Caatinga, der har størst relativ betydning, ifølge en kvantitativ gennemgang, som samlede 21 etnobotaniske registreringer foretaget i landsbysamfund og oprindelige folks samfund i det nordøstlige Brasilien. Den mest udbredte brug er barkskrab som naturligt tandrensemiddel, enten gnedet direkte på tænderne eller blandet med vand, til der dannes skum, en praksis så rodfæstet i sertão, at den har inspireret til fremstilling af kommerciel tandpasta med ekstrakt af juá. Det samme skum bruges traditionelt til at vaske håret og ifølge folkelige beretninger til at holde skæl og fedtet hovedbund i ave. I husråd anvendes te og siruper af barken som slimløsende midler ved hoste og bronkitis, og samlinger af lægeplanter fra det nordøstlige Brasilien nævner også brugen af planten ved fordøjelsesproblemer og hudlidelser. I en undersøgelse fra delstaten Sergipe var juazeiro en af de fire planter, som indbyggerne oftest nævnte til hjemmebehandling af svampeinfektioner, hvilket gav anledning til, at denne traditionelle brug blev undersøgt i laboratoriet.
Medicinske Egenskaber ved Juazeiro
Egenskaberne nedenfor stammer fra laboratorieundersøgelser, udført på kulturer af mikroorganismer eller i kemiske forsøg, og fra folkelig tradition, uden at nogen af dem er blevet bekræftet i kliniske forsøg med mennesker.
- Antibakteriel (ekstrakter af den indre bark hæmmede bakterier, der forbindes med huller i tænderne og paradentose, i in vitro-forsøg, dog med svagere effekt end andre planter i samme undersøgelse, og derivater af betulinsyre isoleret fra barken viste aktivitet mod grampositive bakterier i laboratoriet)
- Antioxidant (vandige ekstrakter og isolerede saponiner fra juá viste evne til at neutralisere frie radikaler i kemiske tests, hvilket ikke er det samme som en dokumenteret antioxidant virkning i kroppen)
- Rensende og skummende (en fysisk egenskab ved saponinerne, som nedsætter vandets overfladespænding og forklarer den traditionelle brug af barken til rengøring af tænder og hår)
- Slimløsende (traditionel brug i siruper og te mod hoste, som tilskrives saponinerne, uden kliniske studier, der har vurderet denne virkning hos juazeiro)
- Svampehæmmende (et vandigt udtræk af barken hæmmede svampe som Trichophyton rubrum og Candida albicans i laboratorieforsøg, et resultat, der endnu ikke er gentaget hos mennesker)
Detaljeret Fytokemisk Profil af Juazeiro
Juazeiroens kemi er hovedsageligt undersøgt i stammens bark, hvor de triterpener og saponiner, der giver plantens karakteristiske skum, er koncentreret, og alle de tilgængelige studier er udgivet under navnet Ziziphus joazeiro.
- Alphitolsyre (pentacyklisk triterpen isoleret fra barkekstraktet, som også findes i andre arter i korsvedfamilien)
- Betulinsyre og derivater (ud over betulinsyre er der beskrevet tre hidtil ukendte derivater forestret med phenolsyrer, som viste aktivitet mod grampositive bakterier i laboratoriet)
- Fenoliske forbindelser (forbundet med den antioxidante aktivitet, der er observeret i vandige ekstrakter af den indre bark)
- Triterpenoide saponiner (barkens vigtigste stofgruppe, som står for skumdannelsen, den rensende virkning og den mulige irritation af mave og tarm, når de indtages i store mængder)
- Ursolsyre (triterpen med bred udbredelse i planteriget, påvist i barkens dichlormethanekstrakt)
Tilberedning og Anvendelsesformer for Juazeiro
I traditionen fra sertão er den mest almindelige brug udvortes, idet skrabet fra den indre bark gnides direkte på tænderne eller fugtes, til det danner en skummende pasta, som derefter skylles ud uden at blive synket. Til håret knuses skrabet eller bladene i lunkent vand og rystes, til der opstår skum, som påføres hovedbunden som en naturlig shampoo og skylles grundigt ud med rigeligt vand. Den traditionelle indvortes brug omfatter te lavet ved afkogning af små stykker bark og hjemmelavede siruper med sukker eller honning, altid i små mængder på grund af saponinerne. På det brasilianske marked findes desuden tandpasta, shampoo og sæbe med ekstrakt af juá, kosmetiske produkter til udvortes brug, som ikke må forveksles med plantebaserede lægemidler.
Synergi med Andre Planter i Folkemedicinen
Traditionel Mundhygiejne
I folkemedicinen i det nordøstlige Brasilien deler juazeiro plads med andre planter fra Caatinga, der bruges til mundhygiejne, som aroeira-do-sertão (Myracrodruon urundeuva, i dag også klassificeret som Astronium urundeuva), hvis bark bruges til mundskyl, og catingueira (Cenostigma pyramidale), der er blevet undersøgt sammen med juá i studier af aktivitet mod bakterier i munden. Der findes ingen forskning, som har afprøvet disse planter i kombination, og derfor bør enhver blanding forstås som folkelig praksis og ikke som en sammensætning med påvist virkning.
Hoste og Luftveje
I de hjemmelavede siruper fra sertão optræder bark af juá ofte sammen med planter, der traditionelt bruges mod hoste, som bark af cumaru (Amburana cearensis) og saft eller bark af jatobá (Hymenaea courbaril). Disse blandinger afspejler viden, der er gået i arv gennem urtekyndige og folkehelbredere, uden studier, der har vurderet deres sikkerhed eller kombinerede virkning, og derfor er det tilrådeligt at tale med sundhedsfagligt personale, før man bruger dem, især til børn.
Opskrifter og Brugsprotokoller for Juazeiro
Raspa de Juá til Tandbørstning
Efter den traditionelle praksis fugtes en lille mængde tørt skrab fra den indre bark, omkring en halv teskefuld, på tandbørsten eller i håndfladen og gnides på tænder og tandkød, til der dannes skum, hvorefter munden skylles grundigt med vand. Det vigtigste ved denne brug er ikke at sluge skummet, da saponinerne kan irritere mave og tarm, og af samme grund bør skrabet ikke bruges af små børn, der endnu ikke kan spytte ud.
Juá-Skum til Håret
I den folkelige opskrift knuses en spiseskefuld barkskrab eller en håndfuld friske blade i et glas lunkent vand og rystes, til der opstår skum, som påføres den fugtige hovedbund, masseres ind i nogle minutter og skylles forsigtigt ud, så det ikke kommer i øjnene. Før første brug er det klogt at prøve skummet på et lille hudområde for at se, om der opstår rødme eller kløe. Disse anvendelser bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke faglig rådgivning, især fra tandlæge eller hudlæge, når der er vedvarende symptomer i munden eller i hovedbunden.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede Behandlingstraditioner for Juazeiro
Klinisk Plantemedicin
Juazeiro indgår hverken i de officielle monografier i den brasilianske farmakopé, Farmacopeia Brasileira, eller på listerne over lægeplanter med reguleret anvendelse fra den brasilianske lægemiddelmyndighed Anvisa, og der findes intet registreret plantelægemiddel baseret på arten. Inden for plantemedicin samler interessen sig om forskning i produkter til mundhygiejne og antimikrobielle stoffer af planteoprindelse, en forskningsretning, der stadig kræver sikkerhedsstudier og kliniske forsøg, før den kan komme ud af laboratoriet.
Folkemedicinen i Sertão
Der er ingen dokumenteret homøopatisk brug af juazeiro, hvis brugstradition hører til folkemedicinen i det brasilianske halvtørre område og er blevet givet mundtligt videre af urtekyndige, jordemødre og folkehelbredere. I denne sammenhæng værdsættes planten både for sin medicinske brug og for sin symbolske rolle som det træ, der modstår tørken, giver skygge langs grusvejene og giver føde til mennesker og dyr, når næsten intet andet i landskabet er grønt.
Kontraindikationer og Bivirkninger ved Juazeiro
Barken fra juazeiro er rig på saponiner, og disse stoffer kan, når de indtages i høje doser, irritere mave og tarm og give kvalme, opkastning, mavesmerter og diarré. Derfor lyder rådet at undgå at indtage barken, stærk te eller skummet i store mængder og at huske, at den traditionelle brug til tandbørstning og hårvask er udvortes, med grundig skylning og uden at synke produktet. Der findes ingen solide sikkerhedsdata om koncentreret indvortes brug af juazeiro under graviditet og amning, og af forsigtighedshensyn bør gravide og ammende undgå te, siruper og ekstrakter af planten. Små børn bør heller ikke bruge skrabet i munden, fordi der er risiko for, at de sluger skummet. Da saponinerne irriterer slimhinderne, skal skummet holdes væk fra øjnene, og kommer det alligevel i øjnene, skal området straks skylles med rindende vand. Personer med mavekatar, mavesår eller andre sygdomme i fordøjelsessystemet bør undgå indvortes brug, og hvis der opstår nogen form for uønsket reaktion, er det en grund til at stoppe med planten og søge lægehjælp.
Interaktioner med Lægemidler
Der findes ingen studier af interaktioner mellem juazeiro og lægemidler, hvilket betyder manglende viden og ikke en garanti for sikkerhed. Fordi saponinerne kan påvirke tarmslimhindens overflade og dermed i teorien optagelsen af andre stoffer, bør personer, der tager medicin fast, undgå indvortes brug af planten eller som minimum først tale med lægen eller apotekspersonalet og oplyse, at de drikker te eller sirup af juá.
Kuriositeter og Historiske Fakta
Navnet juá, der stammer fra tupi, har givet ophav til ordet juazeiro, som er navn på to vigtige byer i det nordøstlige Brasilien, Juazeiro i delstaten Bahia ved floden São Francisco og Juazeiro do Norte i delstaten Ceará, der begge opstod på steder, hvor store træer af arten gav skygge til rejsende og drivere med muldyrkaravaner. Artsnavnet joazeiro, som den tyske naturforsker Carl Friedrich Philipp von Martius valgte, da han beskrev planten i 1800-tallet, er ganske enkelt den latiniserede form af det brasilianske folkenavn. Træet har også en fremtrædende plads i kulturen i sertão og optræder i sange, i cordel, den folkelige versdigtning udgivet i små hæfter, og i værker af forfattere fra det nordøstlige Brasilien som et symbol på modstandskraft, fordi det forbliver grønt under tørkerne takket være et dybt rodsystem, der kan nå den fugtighed, som er gemt i undergrunden.
Ofte Stillede Spørgsmål om Juazeiro
Er Juazeiro og Ziziphus joazeiro den Samme Plante?
Ja. Ziziphus joazeiro var det videnskabelige navn, der blev brugt i mere end hundrede år, indtil en fylogenetisk revision udgivet i 2016 flyttede arten til slægten Sarcomphalus. I dag er det accepterede navn Sarcomphalus joazeiro, men de fleste studier dukker stadig op, når man søger på det gamle navn.
Kan Raspa de Juá Bruges til at Børste Tænder?
Det er plantens mest kendte traditionelle anvendelse i det nordøstlige Brasilien, og laboratoriestudier har vist, at ekstrakter af barken hæmmer visse bakterier i munden. Alligevel findes der ingen kliniske forsøg, der sammenligner raspa de juá med tandpasta med fluor, og skummet må ikke synkes på grund af saponinerne.
Er Frugten fra Juazeiro Spiselig?
Ja, den modne frugt, der kaldes juá, spises traditionelt i sertão og har et sødligt, lidt klæbrigt frugtkød omkring en stor sten. Man skal dog være sikker på artsbestemmelsen, fordi andre planter, der i folkemunde også kaldes juá eller joá og hører til slægten Solanum, har frugter, som ikke må spises.
Må Gravide Drikke Te af Juazeiro?
Det frarådes. Der mangler sikkerhedsdata om koncentreret indvortes brug af planten under graviditet og amning, og barkens saponiner kan give irritation af mave og tarm, så rådet er at undgå te, siruper og ekstrakter i disse perioder.
Hjælper Juazeiro mod Skæl?
Skum af juá bruges traditionelt til at vaske hovedbunden og holde skæl nede, og barken har vist aktivitet mod visse svampe i laboratoriet. Der findes dog ingen studier med mennesker, som bekræfter denne virkning, og vedvarende skæl bør vurderes af en hudlæge.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Sådan citerer du denne artikel
NATUGREENS. Juazeiro (Sarcomphalus joazeiro): Brug, Saponiner og Forsigtighed. Natugreens, 22 nov. 2026. Disponível em: https://natugreens.com/da/juazeiro-sarcomphalus-joazeiro-da/. Tilgået den: 22 nov. 2026.
Natugreens. (2026). Juazeiro (Sarcomphalus joazeiro): Brug, Saponiner og Forsigtighed. Natugreens. https://natugreens.com/da/juazeiro-sarcomphalus-joazeiro-da/
Referencer og Videnskabelige Studier
Se Alle 8 Citerede Kilder
Peer-Reviewed Videnskabelige Studier (7)
- DOI2007 Albuquerque, U. P., Medeiros, P. M., Almeida, A. L. S., Monteiro, J. M., Lins Neto, E. M. F., Melo, J. G., & Santos, J. P. (2007). Medicinal plants of the caatinga (semi-arid) vegetation of NE Brazil: a quantitative approach. Journal of Ethnopharmacology, 114(3), 325-354. ↗
- DOI2007 Agra, M. F., Freitas, P. F., & Barbosa-Filho, J. M. (2007). Synopsis of the plants known as medicinal and poisonous in Northeast of Brazil. Revista Brasileira de Farmacognosia, 17(1), 114-140. ↗
- DOI2008 Alviano, W. S., Alviano, D. S., Diniz, C. G., Antoniolli, A. R., Alviano, C. S., Farias, L. M., Carvalho, M. A., Souza, M. M., & Bolognese, A. M. (2008). In vitro antioxidant potential of medicinal plant extracts and their activities against oral bacteria based on Brazilian folk medicine. Archives of Oral Biology, 53(6), 545-552. PMID: 18243157. ↗
- DOI2007 Cruz, M. C., Santos, P. O., Barbosa, A. M., Jr., Mélo, D. L., Alviano, C. S., Antoniolli, A. R., Alviano, D. S., & Trindade, R. C. (2007). Antifungal activity of Brazilian medicinal plants involved in popular treatment of mycoses. Journal of Ethnopharmacology, 111(2), 409-412. PMID: 17234376. ↗
- DOI2016 Hauenschild, F., Matuszak, S., Muellner-Riehl, A. N., & Favre, A. (2016). Phylogenetic relationships within the cosmopolitan buckthorn family (Rhamnaceae) support the resurrection of Sarcomphalus and the description of Pseudoziziphus gen. nov. Taxon, 65(1), 47-64. ↗
- DOI2013 Ribeiro, B. D., Alviano, D. S., Barreto, D. W., & Coelho, M. A. Z. (2013). Functional properties of saponins from sisal (Agave sisalana) and juá (Ziziphus joazeiro): critical micellar concentration, antioxidant and antimicrobial activities. Colloids and Surfaces A: Physicochemical and Engineering Aspects, 436, 736-743. ↗
- DOI1999 Schühly, W., Heilmann, J., Calis, I., & Sticher, O. (1999). New triterpenoids with antibacterial activity from Zizyphus joazeiro. Planta Medica, 65(8), 740-743. PMID: 10630117. ↗
Supplerende Læsning (1)
- 2024 GBIF Secretariat. (2024). Sarcomphalus joazeiro (Mart.) Hauenschild, accepteret navn og synonymer. GBIF Backbone Taxonomy. ↗
Du Kunne Også Lide
Tag dig god tid, og skriv alt, hvad du tænker, også detaljerne. Hvert svar bliver læst af en fra vores redaktion og indgår i revisionen af artiklen. Ærlig kritik hjælper os mere end høflig ros.
Tag dig god tid, og skriv alt, hvad du tænker, også detaljerne. Hvert svar bliver læst af en fra vores redaktion og indgår i revisionen af artiklen. Ærlig kritik hjælper os mere end høflig ros.





