Commiphora myrrha (Myrra): egenskaber og fordele

Commiphora myrrha (Nees) Engl. / Myrra, i daglig tale kendt som myrra, somalisk myrra eller almindelig myrra, er en tornet busk eller et lille træ i familien Burseraceae, som stammer fra de tørre egne i Øst- og Nordøstafrika og på Den Arabiske Halvø, hvor den i årtusinder er blevet værdsat for den aromatiske harpiks af samme navn. Gennem historien er harpiksen blevet brugt i religiøse ritualer, til balsamering og især i traditionel medicin, der tilskriver den antiinflammatoriske, antiseptiske og antimikrobielle virkninger. Disse virkninger, som knyttes til de bioaktive stoffer i det eksudat, der siver naturligt ud af barken, undersøges i dag i laboratorie- og dyreforsøg.

Myrraens betydning går på tværs af kulturer og epoker, og den optræder i gamle egyptiske, græske, romerske og kinesiske tekster som lægemiddel, parfume og offergave. I moderne tid har forskningen undersøgt mange af disse traditionelle anvendelser og peget på mulige farmakologiske og kosmetiske anvendelsesområder, selv om det meste af evidensen stadig stammer fra in vitro-forsøg og dyremodeller og ikke fra solide kliniske studier på mennesker. Den komplekse fytokemiske sammensætning, der omfatter terpenoider, flygtige olier, harpikser og gummistoffer, gør Commiphora myrrha til et vedvarende forskningsobjekt i jagten på nye naturprodukter.

Folkelige og internationale navne

Myrraens folkelige navne varierer kun lidt fra sprog til sprog, fordi næsten alle stammer fra den samme semitiske rod, der henviser til harpiksens bitre smag, og nogle af dem angiver den geografiske oprindelse eller produktets handelstype, som det ses ved somalisk myrra og herabol-myrra.

• Dansk: almindelig myrra, myrra, somalisk myrra.
• Engelsk: common myrrh, gum myrrh, herabol myrrh, myrrh, Somali myrrh.
• Fransk: myrrhe.
• Italiensk: mirra.
• Portugisisk: mirra, mirra-árabe, mirra-comum, mirra-herabol, mirra-somali.
• Spansk: mirra, mirra del Yemen, mirra somalí.
• Tysk: Echte Myrrhe, Myrrhe.

Botaniske synonymer

De botaniske synonymer for Commiphora myrrha afspejler artens komplicerede klassifikationshistorie, idet den er blevet beskrevet under forskellige slægter og varieteter, før det i dag accepterede navn, Commiphora myrrha (Nees) Engl., blev fastlagt. Det er vigtigt at kende disse navne for at kunne identificere arten præcist i botaniske og farmakologiske undersøgelser, især fordi en stor del af den medicinske litteratur, herunder arbejder om toksicitet og lægemiddelinteraktioner, omtaler planten som Commiphora molmol, hvilket sikrer sammenhæng i forskningen og en korrekt læsning af sikkerhedsdataene.

• Balsamea myrrha Baill.
• Balsamea playfairii Engl.
• Balsamodendrum myrrha T.Nees
• Balsamodendrum simplicifolium Baker
• Commiphora coriacea Engl.
• Commiphora cuspidata Chiov.
• Commiphora habessinica var. grossedentata Chiov.
• Commiphora molmol (Engl.) Engl.
• Commiphora myrrha var. molmol (Engl.) Engl.
• Commiphora myrrha var. myrrha
• Commiphora playfairii (Engl.) Engl.

Botanisk familie: Burseraceae

Familien Burseraceae, kendt som røgelse- og myrrafamilien, omfatter hundredvis af træ- og buskarter udbredt i tropiske og subtropiske egne, og slægten Commiphora alene tæller over 150 arter, især i Afrika, Arabien og Indien. Gruppen kendetegnes ved aromatiske harpikser, der siver ud af barken og har en central plads i traditionel medicin og i parfumeindustrien, og mange af planterne er tilpasset tørre miljøer med tykke stammer og bark, der skaller af i tynde lag.

Commiphora myrrha er et fremtrædende eksempel på familien og deler med sine slægtninge evnen til at danne olie-gummi-harpikser rige på terpenoider. Burseraceae-familiens økonomiske og medicinske betydning hænger sammen med mangfoldigheden af bioaktive stoffer i disse harpikser, som er genstand for omfattende fytokemiske og farmakologiske studier, der beskriver antiinflammatoriske, antimikrobielle og antioxidante aktiviteter, primært observeret i laboratoriet og værdsat i en række traditionelle og kosmetiske anvendelser.

Anvendte dele til te og tilberedninger

Den vigtigste del af Commiphora myrrha til medicinske formål er harpiksen, som indsamles, når den er sivet naturligt ud af barken eller efter indsnit i stammen, og som hærder i luften til rødbrune tårer. Harpiksen kan forarbejdes på flere måder til ekstrakter, tinkturer, æterisk olie og andre formuleringer, og stort set alle traditionelle og kommercielle præparater stammer fra den, mens brugen af andre plantedele kun ses i specifikke og dårligt dokumenterede etnobotaniske sammenhænge.

• Harpiks (olie-gummi-harpiks, der siver ud af barken)
• Æterisk olie (udvundet ved destillation af harpiksen)

Etnobotanisk og traditionel brug

Myrra har en lang og veldokumenteret brugshistorie i mange kulturer, fra det gamle Egypten til Asiens og Afrikas traditionelle medicin, og blev værdsat ikke kun for sine medicinske anvendelser, men også for sin rolle i religiøse ritualer, i kosmetik og som røgelse. De etnobotaniske anvendelser nedenfor afspejler viden, der er gået i arv gennem generationer, og er ikke ensbetydende med dokumenterede indikationer, da flere af dem stadig mangler bekræftelse i velgennemførte kliniske studier.

• Antiseptisk middel til munden ved tandkødsbetændelse og aftøse sår (traditionel brug)
• Bakterie- og virusinfektioner (traditionel brug)
• Balsamering (det gamle Egypten)
• Ceremoniel røgelse og parfumeri
• Emmenagogum, til at fremme menstruationen (traditionel brug, som er grunden til at undgå planten under graviditet)
• Heling af sår og hudsår (traditionel udvortes brug)
• Insektafskrækkende middel
• Parasitsygdomme som indvoldsorm, schistosomiasis og fasciolose (traditionel brug, med kliniske studier med modstridende resultater)
• Smerter og betændelse i led samt gigtlidelser (traditionel brug)
• Støtte til fordøjelsen ved mave-tarm-forstyrrelser (traditionel brug)
• Svampeinfektioner som candidiasis og fodsvamp (traditionel brug)

Terapeutiske egenskaber

Commiphora myrrha rummer et bredt spektrum af egenskaber, som traditionen tilskriver den, og en del af dem undersøges i moderne studier, næsten altid i laboratorieforsøg eller på dyr. Aktiviteterne forbindes med samspillet mellem plantens mange fytokemiske stoffer, især den antimikrobielle og antiinflammatoriske virkning, som forklarer myrraens plads i fytoterapien, særligt inden for mund- og hudpleje, selv om ingen af disse egenskaber kan erstatte lægelig behandling af en diagnosticeret sygdom.

• Antibakteriel (aktivitet mod bakterier observeret i laboratorieforsøg)
• Antiinflammatorisk (effekt observeret i laboratorie- og dyreforsøg)
• Antimikrobiel (hæmning af mikroorganismers vækst i laboratorieforsøg)
• Antimykotisk (aktivitet observeret in vitro, også mod Candida albicans)
• Antioxidant (neutralisering af frie radikaler i in vitro-forsøg)
• Antiparasitær (aktivitet undersøgt mod Trichomonas vaginalis og Fasciola i foreløbige studier)
• Antiproliferativ (aktivitet observeret i laboratoriestudier, uden klinisk dokumentation)
• Antiseptisk (traditionel brug til rensning af levende væv og slimhinder)
• Antiviral (foreløbig aktivitet observeret i laboratoriestudier)
• Astringerende (sammensnerper væv og slimhinder, grundlaget for den traditionelle brug i mundskyl)
• Blodsukkersænkende (effekt observeret i dyreforsøg, grund til forsigtighed hos personer, der tager diabetesmedicin)
• Emmenagog (traditionelt beskrevet som fremmende for menstruationen)
• Fordøjelsesfremmende (traditionel brug som støtte til fordøjelsen)
• Hostedæmpende (traditionel brug til lindring af hoste)
• Immunmodulerende (modulering af immunsystemet observeret i foreløbige studier)
• Krampeløsende (traditionel brug ved kolik og muskelkramper)
• Leverbeskyttende (effekt observeret i dyreforsøg)
• Lipidsænkende (sænkning af blodets fedtstoffer observeret i dyreforsøg)
• Luftdrivende (traditionel brug til at fjerne tarmluft)
• Neurobeskyttende (effekt undersøgt i laboratoriestudier)
• Ormedrivende (traditionel brug mod indvoldsorm, med studier med modstridende resultater)
• Slimløsende (traditionel brug til at fjerne slim fra luftvejene)
• Smertestillende (smertelindring beskrevet i traditionen og observeret i dyreforsøg)

Fytokemisk profil

Mangfoldigheden af aktiviteter, der tilskrives myrra, afspejler dens rige og varierede fytokemiske sammensætning, idet harpiksen fra Commiphora myrrha er en blanding af flygtig olie, egentlig harpiks og gummi, hver fraktion med sit eget sæt bioaktive stoffer. Gummiet indeholder især polysakkarider og proteiner, mens olien og harpiksen samler forskellige klasser af terpenoider, frem for alt furanosesquiterpener, der anses for at være hovedansvarlige for den karakteristiske duft og for en stor del af de undersøgte farmakologiske virkninger. Stoffer, der er typiske for andre arter i slægten, som guggulsteronerne i guggul, må ikke tilskrives myrra uden specifik analytisk bekræftelse.

• 2-tert-butyl-1,4-naftoquinon
• 4-O-methylglucuronsyre
• Alfa-amyrin (3-epi-α-amyrin)
• Alfa-amyron
• Alfa-camforen
• Arabinose
• Benzenmethanol
• Beta-sitosterol
• Cadinen
• Campesterol
• Cinnamaldehyd
• Commiferin
• Commiforinsyrer (α, β og γ)
• Curzeren
• Dipenten
• Elemol
• Estere
• Eugenol
• Flavonoider
• Flygtig olie (æterisk olie)
• Furanodien
• Furanoeudesma-1,3-dien
• Furanosesquiterpenoider (af eleman-, eudesman- og guaiantypen)
• Galactose
• Harpikser
• Heerabomyrrholer (α og β)
• Heeraboresen
• Kolesterol
• Kresol (m-kresol)
• Lignaner
• Limonen
• Lindestren
• Menthofuran
• Myrcen
• Pinen
• Polysakkarider
• Proteiner
• Sesquiterpener
• Sesquiterpenlactoner
• Terpenoider (monoterpenoider, sesquiterpenoider, diterpenoider og triterpenoider)
• Xylose

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)

Myrra kan tilberedes på forskellige måder afhængigt af formålet og indgiftsvejen, og harpiksen, der er den vigtigste råvare, gør det muligt at udtrække stofferne med forskellige metoder, hvilket giver produkter med meget forskellige koncentrationer og anvendelser. De mest almindelige præparater er tinkturer, ekstrakter og æterisk olie, som især bruges til mundskyl, gurgling og påføring på huden, mens kapsler, tabletter og afkog er mindre udbredte og kræver større forsigtighed, fordi de indtages.

• Afkog (af harpiksen)
• Flydende ekstrakt
• Kapsler
• Pulver (af harpiksen)
• Tabletter
• Tinktur
• Tørekstrakt
• Æterisk olie

Der findes ingen standardiseret og valideret dosis til indvortes brug af myrra, og derfor angiver denne artikel ingen mængder til te, kapsler eller ekstrakter. Den generelle anbefaling, som stemmer overens med de tilgængelige toksicitetsdata, er at foretrække mundskyl, gurgling og fortyndet udvortes brug og kun bruge myrra indvortes i små doser, i kort tid og altid i samråd med en sundhedsfaglig person, der kan tilpasse form og koncentration til den enkelte situation.

Harpiksen er kun delvist opløselig i vand, så et afkog udtrækker kun en del af stofferne, mens tinkturer og standardiserede ekstrakter varierer meget i koncentration fra producent til producent, hvilket understreger, hvor vigtigt det er at følge etiketten og rådføre sig med en sundhedsfaglig person før brug. Den æteriske olie er meget koncentreret og må kun påføres fortyndet i vegetabilsk olie eller bruges i en diffuser, aldrig ufortyndet på huden og aldrig gennem munden uden professionel vejledning.

Synergi med andre planter

Kombinationerne nedenfor hører til den traditionelle overlevering og den folkelige plantemedicin og beskriver, hvordan myrra ofte kombineres med andre planter, uden at der for nogen af dem findes klinisk dokumentation for en samlet effekt.

Myrra med røgelse ved smerter og betændelse

Kombinationen af myrra (Commiphora myrrha) og røgelse (Boswellia serrata eller Boswellia carterii) er en af de mest klassiske forbindelser i traditionel medicin, også i den kinesiske, hvor de to harpikser kaldes Mo Yao og Ru Xiang. Begge indeholder stoffer, der undersøges for antiinflammatorisk aktivitet, som boswelliasyrerne i røgelse og terpenoiderne i myrra, og parret bruges traditionelt ved smerter og betændelse i leddene, som ved artritis og slidgigt, mens hypoteserne om en virkning gennem komplementære mekanismer og stofskifteveje stadig mangler bekræftelse i kliniske studier.

Myrra med aloe vera til hudpleje

Myrra, der traditionelt forbindes med antisepsis og sårheling, kombineres ofte med gel fra Aloe vera i udvortes præparater, der traditionelt bruges til små sår, overfladiske hudsår, lette forbrændinger, snitsår og hudirritationer. Aloe vera-gelen, der er rig på polysakkarider og enzymer, værdsættes for sin fugtgivende virkning og sin støtte til hudens fornyelse, mens myrra bidrager med den antimikrobielle og antiinflammatoriske aktivitet, der er observeret i laboratoriet, og det er en god idé at teste blandingen på et lille hudområde før brug, da harpiksen kan give kontakteksem.

Myrra med purpursolhat til luftvejene

I folkelig plantemedicin kombineres myrra med purpursolhat (Echinacea purpurea) i perioder med øget modtagelighed for influenza, forkølelse og andre infektioner i de øvre luftveje, især som gurglevand. Myrra bidrager med den antimikrobielle og antivirale aktivitet, der er observeret i laboratoriestudier, mens purpursolhat undersøges for sin indflydelse på immunceller som makrofager og lymfocytter, men kombinationen er fortsat en traditionel overlevering uden kliniske forsøg, der bekræfter en yderligere fordel.

Opskrifter og brugsprotokoller

De følgende tilberedninger beskriver traditionelle måder at bruge myrra på og giver forrang til udvortes brug, som ifølge de tilgængelige data er den sikreste, uden at erstatte en vurdering fra en sundhedsfaglig person ved vedvarende symptomer eller allerede diagnosticeret sygdom.

Mundskyl og gurglevand med myrratinktur

Tilberedning, der traditionelt bruges ved tandkødsbetændelse, aftøse sår, ondt i halsen og andre irritationer i munden: fortynd et par dråber myrratinktur i et halvt glas lunkent vand, eller brug et svagt, afkølet afkog af harpiksen, og skyl munden og gurgl et par gange om dagen uden at synke væsken.

Harpiksens stoffer forbindes med den antiseptiske og astringerende virkning, som forklarer denne traditionelle brug. Det er bedst at stoppe, hvis der opstår svie eller irritation af slimhinden, og at søge tandlæge eller læge, hvis tandkødsblødning, ondt i halsen eller aftøse sår varer mere end to uger.

Myrrakompres til huden

Traditionel brug på små sår, overfladiske hudsår, lette forbrændinger og irriterede hudområder: lav et stærkt afkog af harpiksen, eller fortynd tinkturen i kogt og afkølet vand, dyp et rent stykke gaze i opløsningen, og læg det på stedet i 15 til 20 minutter et par gange om dagen.

Påfør lidt af opløsningen på et lille hudområde før første brug, og vent et par timer, da harpiksen og olien kan give kontakteksem, og husk, at dybe eller inficerede sår og sår, der ikke heler inden for den forventede tid, bør vurderes af en sundhedsfaglig person.

Indvortes brug under professionel vejledning

Ved fordøjelsesgener som luft i maven eller mavekramper anvender traditionen myrra gennem munden i form af kapsler, tabletter eller standardiserede ekstrakter, en brug der altid bør ske under vejledning af en sundhedsfaglig person, som fastsætter mængden ud fra produktets koncentration og den enkeltes tilstand.

De luftdrivende og krampeløsende egenskaber, der tilskrives harpiksen, ligger bag denne traditionelle brug, men da høje doser kan give diarré og i dyreforsøg har fremkaldt forandringer i nyrer og hjerte, bør indvortes brug begrænses til små doser og korte perioder, uden selvmedicinering og med forrang til mundskyl og udvortes brug, når det er muligt.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier

Aromaterapi

Æterisk myrraolie værdsættes i aromaterapien for sin varme, harpiksagtige duft, som traditionen forbinder med afslappende, meditative og rensende virkninger. Inhalation via diffusere eller fordampere bruges til at skabe en rolig atmosfære, lindre følelsen af stress og ledsage meditation, og olien bruges også til massage, altid fortyndet i vegetabilsk olie, for at løsne muskelspændinger og fremme det generelle velvære, idet man undgår den under graviditet og først tester blandingen på et lille hudområde.

Vestlig fytoterapi

I vestlig fytoterapi bruges myrra især ved lettere betændelser og infektioner, og den mest anerkendte anvendelse ligger inden for mundhygiejne, med tinkturer ved tandkødsbetændelse, aftøse sår og halsbetændelse, samt som støtte til fordøjelsen. Den antimikrobielle aktivitet, der er observeret i laboratoriet, forklarer, hvorfor myrra ofte indgår i udvortes formuleringer til hud og slimhinder, men ved allerede etablerede hud- eller parasitinfektioner bør den kun bruges som supplement til konventionel behandling og under professionel vejledning.

Traditionel kinesisk medicin (TKM)

I traditionel kinesisk medicin kaldes myrra Mo Yao og klassificeres som en urt, der sætter blodet i bevægelse, lindrer smerte og fremmer heling, og i dette system anvendes den ved blodstagnation, smerter efter traumer, hævelser, sår og sårdannelser. Den kombineres ofte med røgelse (Ru Xiang) og anvendes indvortes eller udvortes ved tilstande som artritis, skader og gynækologiske gener, hvilket viser dens alsidighed inden for denne årtusindgamle tradition, hvis begreber ikke svarer direkte til den vestlige medicins diagnoser.

Kontraindikationer og bivirkninger

Selv om myrra er meget udbredt og som regel tåles godt ved udvortes brug og i små mængder, er der kontraindikationer, interaktioner og bivirkninger, som skal tages i betragtning før enhver brug, især hos risikogrupper. Det anbefales at rådføre sig med en sundhedsfaglig person, før man begynder på indvortes brug, og den generelle sikkerhedsregel er kun at bruge myrra indvortes i en lille dosis og i kort tid, med forrang til mundskyl og udvortes brug.

Kontraindikationer

• Børn: der mangler afgørende studier af myrraens sikkerhed hos børn, og indvortes brug til børn bør undgås uden vejledning fra en børnelæge.
• Diabetes: da der er observeret en blodsukkersænkende effekt hos dyr, bør personer med diabetes overvåge blodsukkeret nøje og tale med lægen, før de bruger myrra gennem munden.
• Graviditet og amning: undgås under graviditet på grund af myrraens traditionelle brug som emmenagogum og den uterotone aktivitet, der er observeret i dyreforsøg, og undgås også under amning, en periode hvor der ikke findes tilstrækkelige sikkerhedsdata.
• Hjerte- og nyresygdomme: indvortes brug i høje doser har i dyreforsøg fremkaldt forandringer i nyrer og hjerte, og derfor bør personer med hjerte- eller nyresygdom undgå at tage myrra gennem munden uden lægeligt tilsyn.
• Operation: det anbefales at stoppe brugen af myrra mindst to uger før enhver operation på grund af den mulige påvirkning af blodets koagulation og af virkningen af blodfortyndende midler.

Bivirkninger

• Forandringer i nyrer og hjerte: i dyreforsøg har høje orale doser myrra fremkaldt forandringer i nyrer og hjerte, et fund der ligger til grund for anbefalingen om kun at bruge myrra indvortes i en lille dosis og i kort tid.
• Kontakteksem: harpiksen og olien kan give kontakteksem, og andre allergiske reaktioner som hududslæt kan opstå efter udvortes påføring eller, mere sjældent, efter indtagelse.
• Mave-tarm-gener: indvortes brug i høje doser kan give diarré samt kvalme, opkastning og mavesmerter.

Lægemiddelinteraktioner

• Antikoagulantia: der foreligger en kasuistik om påvirkning af warfarin, hvor den blodfortyndende virkning blev nedsat, og derfor bør personer, der tager warfarin eller andre blodfortyndende midler, være forsigtige og kun bruge myrra med lægens viden, så lægen kan følge koagulationsprøverne.
• Blodsukkersænkende midler: på grund af den blodsukkersænkende effekt, der er observeret hos dyr, kan myrra forstærke virkningen af diabetesmedicin og give et for kraftigt fald i blodsukkeret, hvilket kræver forsigtighed og overvågning af blodsukkeret.

Æterisk myrraolie er langt mere koncentreret end harpiksen og må hverken indtages eller påføres ufortyndet på huden, og gravide, ammende og børn bør også undgå den i aromaterapi uden professionel vejledning. Ved ethvert uventet symptom, som vedvarende diarré, hjertebanken, hævelse eller kraftig hudirritation, skal brugen stoppes, og en sundhedsfaglig person bør kontaktes.

Må ikke forveksles med andre Commiphora-arter

Myrra (Commiphora myrrha) skal skelnes fra andre harpikser fra samme slægt, som også forhandles som lægeplanter, især abessinsk myrra (Commiphora erythraea) og guggul (Commiphora wightii), der hver har deres egen kemiske profil, egne traditionelle anvendelser og egne sikkerhedsdata. Oplysningerne i denne artikel gælder kun Commiphora myrrha, og egenskaber, der tilskrives guggul, som dem der knyttes til guggulsteronerne, eller abessinsk myrra, må ikke overføres til den, en forsigtighed der også gælder ved valg af produkt, hvor man altid bør kontrollere det videnskabelige navn på etiketten.

Kuriositeter

Med sin årtusindlange historie rummer myrra mange kuriositeter og historiske fakta, der placerer den blandt oldtidens bedst kendte lægeplanter, fra omtalen i religiøse tekster til dens rolle i flere civilisationers kulturelle og medicinske praksis. Harpiksen, der blev værdsat af konger og præster, vækker stadig interesse hos forskere og hos dem, der beskæftiger sig med naturmedicin, både for dens historiske værdi og for dens særlige kemi.

• Bibelsk gave: ifølge Matthæusevangeliet er myrra en af de tre gaver, som de vise mænd fra Østerland gav Jesus ved hans fødsel, og den kristne tradition tolker den som et symbol på hans dødelighed.
• Brug i TKM: i traditionel kinesisk medicin kombineres myrra ofte med røgelse i formler, der traditionelt bruges ved smerter, betændelse og traumer, og den værdsættes for sin evne til ifølge dette system at sætte blodet i bevægelse og løsne stagnation.
• Egyptisk balsamering: i det gamle Egypten var myrra en vigtig ingrediens i balsameringen takket være de antiseptiske og konserverende egenskaber, der hjalp med at bevare ligene.
• Etymologi: navnet “myrra” stammer fra det arabiske ord “murr”, der betyder “bitter”, med henvisning til harpiksens karakteristiske smag.
• Oldtidens medicin: læger som Galen og Dioskurides beskrev brugen af myrra ved forskellige lidelser, fra fordøjelsesproblemer til sår og infektioner.
• Parfume og røgelse: i oldtiden var myrra en værdifuld handelsvare, der blev brugt til parfumer, aromatiske olier og røgelse ved religiøse ritualer og renselsesritualer.

Ofte stillede spørgsmål

Myrra er bedst kendt for sin harpiks, men indgår også i te og hjemmelavede afkog, og derfor er spørgsmål om tilberedning, mængde og sikkerhed almindelige, og de besvares herunder med henblik på en bevidst brug.

Hvordan tilbereder man te af myrra?

Te af myrra er i virkeligheden et afkog: traditionen bruger en lille portion pulveriseret harpiks eller harpiksstykker, der koges i vand i nogle minutter og sies, før teen drikkes lunken, eventuelt sødet med honning. Da harpiksen kun er delvist opløselig i vand, og der ikke findes nogen standardiseret dosis, bør mængden og brugsperioden fastlægges sammen med en sundhedsfaglig person, og til mund og hals er det sikrest at bruge det samme afkog, afkølet, til mundskyl og gurgling.

Hvor meget te af myrra er passende?

Der findes ingen standardiseret og valideret mængde for te af myrra, og de folkelige anbefalinger varierer meget fra kilde til kilde. Af sikkerhedshensyn bør indvortes brug begrænses til små doser og korte perioder med øjeblikkeligt stop ved ethvert uønsket symptom, og personlig vejledning fra en sundhedsfaglig person er uundværlig, især for personer, der har en sygdom eller tager medicin.

Kan børn bruge te af myrra?

Te af myrra anbefales ikke til børn uden lægeligt tilsyn, fordi der mangler afgørende studier af plantens sikkerhed hos børn. Det klogeste er at undgå indvortes brug og spørge en børnelæge eller en kvalificeret fytoterapeut før enhver anvendelse, også ved mundskyl, som kræver, at barnet allerede kan lade være med at synke væsken.

Kan myrra bruges under graviditet og amning?

Myrra bør undgås under graviditet, både på grund af den traditionelle brug som emmenagogum og på grund af den uterotone aktivitet, der er observeret i dyreforsøg, og også under amning, hvor der ikke findes sikkerhedsdata. Gravide og ammende bør tale med lægen, før de bruger et produkt, der indeholder myrra, også æterisk olie i aromaterapi.

Har det bivirkninger at drikke te af myrra?

Ja, et for stort forbrug af te af myrra kan give diarré, kvalme, opkastning og mavesmerter, og i dyreforsøg har høje orale doser fremkaldt forandringer i nyrer og hjerte. Allergiske reaktioner som kontakteksem kan også forekomme, så brugen bør stoppes ved de første uønskede symptomer, og personer med eksisterende sygdomme skal være ekstra forsigtige.

Interagerer te af myrra med medicin?

Ja, der er beskrevet et tilfælde, hvor myrra nedsatte den blodfortyndende virkning af warfarin, og dyreforsøg peger på en blodsukkersænkende effekt, der kan lægge sig oven i virkningen af diabetesmedicin. Hvis du tager medicin, især blodfortyndende eller blodsukkersænkende midler, så tal med din læge eller dit apotek, før du drikker te af myrra, for at undgå uønskede interaktioner.