Commiphora erythraea (Ehrenb.) Engl. / Abessinsk myrra
Commiphora erythraea, kendt som abessinsk myrra eller opoponax, er et harpiksholdigt træ i familien Burseraceae, hjemmehørende i de tørre egne af det nordøstlige Afrika og på Den Arabiske Halvø. I årtusinder har det været værdsat for den aromatiske harpiks, der siver ud af barken. Slægten Commiphora indtager en fremtrædende plads i systemer som traditionel kinesisk medicin, ayurveda og arabisk medicin. Harpiksen fra denne art optræder i folkelige overleveringer om skader, betændelsestilstande, mave-tarm-gener og infektioner, anvendelser som traditionen giver videre, uden at de er klinisk dokumenterede. Dens fytokemiske sammensætning, der er rig på terpenoider og furanosesquiterpenoider, undersøges i laboratoriet, hvor ekstrakter og isolerede forbindelser har vist antiinflammatorisk, antioxidativ og antimikrobiel aktivitet. Resultaterne er interessante for moderne forskning, men kan endnu ikke omsættes til anbefalinger om brug hos mennesker.

- Dansk: abessinsk myrra, sød myrra, opoponax.
- Engelsk: Abyssinian Myrrh, Opoponax, Sweet Myrrh.
- Fransk: Myrrhe d’Abyssinie, Opoponax.
- Italiensk: Mirra Abissina, Opoponaco.
- Portugisisk: Mirra da Abissínia, Mirra Doce, Opoponax (BR); Mirra da Abissínia (PT).
- Spansk: Mirra Abisinia, Opopónaco.
- Tysk: Abessinische Myrrhe, Opoponax.
Navnet opoponax, som findes på næsten alle sprog, stammer fra parfumehandlen og er ikke forbeholdt denne art, som det forklares længere nede under kuriositeterne. Derfor er det videnskabelige navn den sikreste måde at identificere harpiksen på.
Botaniske synonymer
Det accepterede botaniske navn for denne art er Commiphora erythraea (Ehrenb.) Engl. Forkortelsen i parentes angiver, at artsepitetet først blev publiceret af Ehrenberg og senere overført af Engler til slægten Commiphora. Gennem tiden har slægtens taksonomi samlet modstridende navne, og skelnen mellem de arter, der leverer myrra og opoponax, er ofte uklar i den ældre litteratur. Derfor citeres nogle binomiale navne som synonymer, uden at denne ligestilling holder i de nuværende klassifikationer:
- Commiphora kataf (Forssk.) Engl.: navn, der i ældre værker knyttes til opoponax, men hvis ligestilling med C. erythraea ikke er almindeligt anerkendt.
- Commiphora opobalsamum (L.) Engl.: fejlagtigt angivet som synonym; navnet henviser til gileadbalsam, der i dag klassificeres som Commiphora gileadensis.
I tvivlstilfælde er det klogt at kontrollere det videnskabelige navn i opdaterede taksonomiske databaser, før man sammenligner studier eller produkter, fordi det samme handelsnavn kan dække over forskellige arter i slægten.
Botanisk familie: Burseraceae
Commiphora erythraea hører til familien Burseraceae, kendt som røgelses- og myrrafamilien. Gruppen omfatter harpiksholdige træer og buske, der dominerer i tropiske og subtropiske egne af Afrika, Asien og Amerika. Arterne i denne familie af blomsterplanter er kendetegnet ved at producere aromatiske harpikser som myrra og røgelse, der bruges bredt i parfumeri, traditionel medicin og religiøse ritualer. Tilstedeværelsen af harpikskanaler i bark og ved er et særligt kendetegn for gruppen og ligger til grund for dens økonomiske og medicinske betydning.
Anvendte dele til te og tilberedninger
- Harpiks (gummiharpiks)
Den del, der udnyttes, er gummiharpiksen, som løber ud af barken, når stammen beskadiges, og som hærder i kontakt med luften, hvorefter den indsamles i stykker. Af harpiksen udvindes ved destillation den æteriske olie, der bruges i parfumeri og aromaterapi, mens tinkturer, ekstrakter og salver fremstilles af råmaterialet.
Etnobotanisk og traditionel brug
Anvendelserne nedenfor hører til den traditionelle overlevering hos folk i oprindelsesområdet og i systemer, der bruger harpikser fra slægten, og ingen af dem er bekræftet af kliniske forsøg med denne art:
- Antiparasitær hos dyr, til at beskytte kvæg mod flåter (traditionel overlevering)
- Antiseptisk og sårhelende ved udvortes brug på sår og mundsår (traditionel overlevering)
- Knoglebrud og skader, ved udvortes anvendelse (traditionel overlevering, uden klinisk validering)
- Lindring af smerter og betændelse (traditionel overlevering)
- Livmoderstimulerende (traditionel overlevering, der begrunder forsigtigheden under graviditet)
- Luftafdrivende, ved maveubehag og luft i maven (traditionel overlevering)
- Mikrobielle infektioner (traditionel overlevering; den antimikrobielle aktivitet er kun observeret i laboratoriet)
- Slimløsende (traditionel overlevering)
Terapeutiske egenskaber
- Antimikrobiel (svampehæmmende aktivitet observeret i laboratorieforsøg; antibakteriel virkning nævnt i studier af slægten)
- Antioxidativ (beskyttelse af celler mod oxidativ skade i laboratoriestudier)
- Antiparasitær (afskrækkende virkning på flåter i traditionel brug og larvedræbende virkning af den æteriske olie på myg i laboratoriet)
- Antiseptisk (traditionel anvendelse på sår og til mundhygiejne)
- Antiviral (furanosesquiterpener med aktivitet, der kun er observeret i laboratorieforsøg)
- Betændelseshæmmende (furanosesquiterpenoider fra harpiksen med aktivitet observeret i eksperimentelle studier)
- Neurobeskyttende (dæmpning af neuroinflammation observeret i celler i laboratoriet, uden klinisk dokumentation)
- Smertestillende (smertelindring beskrevet i traditionel brug, uden kliniske forsøg med denne art)
Alle disse aktiviteter er beskrevet i celler, i eksperimentelle modeller eller i traditionel brug og berettiger ikke til at bruge harpiksen som behandling af sygdomme. Der findes heller ingen studier med denne art, der understøtter den antitumorale virkning, som nogle populære kilder tilskriver den.
Fytokemisk profil
- Diterpenoider
- Flygtige æteriske olier
- Furanosesquiterpenoider (f.eks. furanodienon og furanodien-6-on)
- Monoterpenoider
- Sesquiterpenoider, herunder dem med cadinanskelet (f.eks. agarsenon)
- Steroider
- Triterpenoider
Harpiksen fra C. erythraea er især undersøgt af italienske forskergrupper, der beskrev sammensætningen af den æteriske olie og isolerede furanosesquiterpenoider med antiinflammatorisk, antioxidativ og svampehæmmende aktivitet i laboratorieforsøg. Fra dette arbejde stammer også agarsenon, et sesquiterpenoid med cadinanskelet, der blev identificeret i harpiksen i 2013. En anden forbindelse, furanodien-6-on, dæmpede i cellekulturer den inflammatoriske signalering, der er forbundet med neuroinflammation, og furanosesquiterpener fra harpiksen viste antiviral aktivitet i in vitro-forsøg. Fundene er med til at forklare den videnskabelige interesse for arten, men beskriver isolerede effekter i laboratoriet uden data om virkning eller sikkerhed hos mennesker.
Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)
- Ekstrakter
- Røgelse, hvor harpiksen brændes til røgning
- Salver og balsamer
- Tinkturer, især til mundskyl
- Æterisk olie, altid fortyndet til udvortes brug eller i diffuser
Fordi der kun findes få sikkerhedsdata om indtagelse af denne art, er det de udvortes anvendelsesformer, der passer bedst til den traditionelle overlevering, som mundskyl uden at synke, omslag, salver og inhalationer. Enhver indvortes brug af tinkturer eller ekstrakter kræver derimod professionel vejledning. Den æteriske olie er stærkt koncentreret og må hverken påføres ufortyndet på huden eller indtages.
Synergi med andre planter
Traditionelle og moderne kombinationer
På grund af den antimikrobielle og betændelseshæmmende aktivitet, der er observeret i laboratoriet, optræder abessinsk myrra i traditionelle kilder sammen med andre lægeplanter i kombinationer, der søger at forene deres virkninger. Parret med røgelse (Boswellia sacra og andre arter i slægten) er klassisk i Mellemøstens traditioner og i traditionel kinesisk medicin, hvor de to harpikser traditionelt bruges ved smerter og betændelse. Denne overlevering gælder dog først og fremmest ægte myrra (Commiphora myrrha), så overførslen til C. erythraea er en ekstrapolation inden for slægten. Kombinationen ses ofte i udvortes præparater til mundhygiejne og i traditionelle formler mod kroniske betændelsestilstande. Kombinationer med beroligende eller fordøjelsesfremmende urter indgår også i traditionelle formler til indvortes brug. Da der mangler sikkerhedsdata for indtagelse af denne art, bør sådanne blandinger kun overvejes med professionel vejledning.
Opskrifter og brugsprotokoller
Mundskyl til mundhygiejne
Tilberedning, der traditionelt bruges ved mundsår, ømt tandkød og ondt i halsen, baseret på myrratinkturens traditionelle antiseptiske anvendelse lokalt, uden at den synkes.
Ingredienser: 5 til 10 dråber tinktur af Commiphora erythraea og 1 glas lunkent vand.
Tilberedning: Tilsæt dråberne af tinkturen til det lunkne vand, og bland godt. Skyl munden og gurgl med opløsningen i 30 sekunder til 1 minut, 2 til 3 gange dagligt, og spyt den derefter ud uden at synke. I den traditionelle overlevering bruges dette mundskyl ved mundsår, tandkødsbetændelse, ondt i halsen og andre infektioner i munden på grund af de antiseptiske og betændelseshæmmende egenskaber, der tilskrives myrra; søg tandlæge eller læge, hvis symptomerne varer ved.
Kompres til hudirritationer
Udvortes anvendelse, der traditionelt bruges ved lette irritationer og betændelser i huden, altid med den æteriske olie fortyndet i vegetabilsk olie.
Ingredienser: 6 til 9 dråber æterisk olie af Commiphora erythraea og 30 ml vegetabilsk olie, for eksempel sød mandelolie eller jojobaolie.
Tilberedning: Fortynd den æteriske olie i den vegetabilske olie, og test før første brug en lille mængde på indersiden af underarmen i 24 timer, da udvortes brug kan give kontakteksem hos personer med følsom hud. Hvis der ikke kommer nogen reaktion, dyppes en ren klud eller et stykke gaze i blandingen og lægges på området i 15 til 20 minutter 2 gange dagligt; undgå åbne, dybe eller inficerede sår. I traditionen bruges kompresset ved lokal betændelse og hudirritationer og lægges også omkring små sår, der er ved at hele.
Inhalation til luftvejene
Dampinhalation, der traditionelt bruges ved tilstoppet næse og hoste, baseret på den slimløsende virkning, som traditionelt tilskrives myrraharpikser.
Ingredienser: 3 til 5 dråber æterisk olie af Commiphora erythraea og 1 skål varmt vand.
Tilberedning: Tilsæt dråberne af den æteriske olie til varmt, men ikke kogende vand, dæk hovedet med et håndklæde, og indånd dampen i 5 til 10 minutter med lukkede øjne. Ifølge traditionel brug kan metoden lindre tilstoppet næse, hoste og andre symptomer på luftvejsinfektioner på grund af de slimløsende og antimikrobielle egenskaber, der tilskrives myrra. Personer med astma og små børn bør ikke inhalere æteriske olier uden vejledning, og feber, åndenød eller vedvarende hoste kræver lægelig vurdering.
Tinktur i traditionel brug for fordøjelsen
Traditionen bruger tinkturer af harpikser fra slægten Commiphora før måltiderne ved fordøjelsesgener som mavekramper og luft i maven, med udgangspunkt i den luftafdrivende virkning, der tilskrives planten.
Ingredienser: Tinktur af Commiphora erythraea, købt i handlen eller fremstillet af en autoriseret fagperson.
Tilberedning: Da der er tale om indvortes brug, må mængde, fortynding i vand og varighed ikke fastsættes på egen hånd, fordi der mangler sikkerhedsdata for indtagelse af netop denne art. Kontakt en sundhedsfaglig person før enhver brug, især ved diabetes, brug af blodfortyndende medicin (antikoagulantia), graviditet eller amning. I den traditionelle overlevering forbindes tinkturen med støtte til fordøjelsen, lindring af mavekramper og mindre luft i maven på grund af de luftafdrivende egenskaber, der tilskrives harpiksen.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede terapier
Aromaterapi
Den æteriske olie af Commiphora erythraea værdsættes i aromaterapi for sin varme, balsamiske og let krydrede duft, som praksissen bruger til at fremme afslapning, lindre stress og angst og skabe en stemning, der giver ro til meditation og mental klarhed. Disse virkninger er dog ikke målt i kliniske studier. Inden for samme tradition bruges indånding af olien via diffuser eller damp som støtte til luftvejene, altid med de forholdsregler, der er beskrevet i opskrifterne.
Fytoterapi
I traditionel fytoterapi indgår harpiksen fra Commiphora erythraea i ekstrakter, tinkturer og salver til betændelsestilstande, infektioner og fordøjelsesproblemer, med udgangspunkt i de betændelseshæmmende, antiseptiske og sårhelende egenskaber, der tilskrives den. Udvortes brug stemmer bedst overens med de tilgængelige data, mens indvortes brug, som også nævnes i denne praksis, kræver professionel vejledning på grund af de sparsomme sikkerhedsdata for indtagelse af denne art.
Traditionel kinesisk medicin (TKM)
I TKM bruges myrra (mò yào) til at aktivere blodet, opløse stase, lindre smerter og fremme sårheling. Den kombineres ofte med andre urter i formler, der traditionelt er rettet mod skader, gigtsmerter, menstruationssmerter og betændelse. Denne overlevering gælder først og fremmest ægte myrra (Commiphora myrrha) og nærtstående arter, så Commiphora erythraea som medlem af samme slægt kun deler disse anvendelser analogt. Brugen ved menstruationssmerter understreger i øvrigt behovet for forsigtighed under graviditet.
Kontraindikationer og bivirkninger
Kontraindikationer
Den vigtigste anbefaling er at undgå indvortes brug uden professionel vejledning på grund af de sparsomme sikkerhedsdata for indtagelse af netop denne art. Udvortes brug kan give kontakteksem hos personer med følsom hud, og derfor skal den æteriske olie altid fortyndes og først testes på et lille hudområde. Ud fra samme forsigtighedsprincip gælder reglen om ikke at bruge planten under graviditet og amning uden lægelig vejledning på grund af den traditionelle brug af beslægtede harpikser (myrra) som livmoderstimulerende middel. Desuden mangler der entydige studier af artens sikkerhed i disse grupper. Der bør også udvises forsigtighed ved diabetes, hvis der er tale om indvortes brug, på grund af traditionelle beretninger om en blodsukkersænkende virkning af harpikser fra slægten Commiphora, da kombinationen med blodsukkersænkende medicin kan sænke blodsukkeret mere end forventet.
Personer med alvorlige lever- eller nyresygdomme bør undgå brug, fordi plantens bestanddele kan omsættes og udskilles via disse organer. Personer med kendt overfølsomhed over for nogen af plantens bestanddele bør afstå fra den. Hos børn må ethvert præparat, også inhalationer med æterisk olie, kun bruges efter anvisning fra en børnelæge.
Lægemiddelinteraktioner
Der er beskrevet et tilfælde, hvor brug af Commiphora molmol, en beslægtet myrra, nedsatte den blodfortyndende virkning af warfarin. Derfor bør personer, der tager blodfortyndende medicin, undgå indvortes brug af abessinsk myrra uden lægelig opfølgning. På grund af en mulig sammenlægning af virkningerne på blodsukkeret gælder det samme for personer, der tager blodsukkersænkende medicin. Da der ikke findes interaktionsstudier med denne art, er det klogt at informere lægen om enhver brug af harpikser fra slægten, når man er i fast behandling med andre lægemidler.
Bivirkninger
I høje doser kan abessinsk myrra give mave-tarm-gener som kvalme, opkastning og diarré. Allergiske hudreaktioner som udslæt, kløe og kontakteksem kan forekomme hos følsomme personer, især ved utilstrækkeligt fortyndet æterisk olie. Langvarig brug eller for høje doser kan i enkeltstående tilfælde føre til lever- eller nyretoksicitet. Da der ikke er fastlagt sikre doser for indtagelse af denne art, bør enhver bivirkning føre til, at brugen stoppes, og at man søger lægelig rådgivning.
Kuriositeter
Myrra i oldtiden
Myrra, herunder harpiksen fra arter som Commiphora erythraea, har en rig historie, der strækker sig over årtusinder, selv om de gamle kilder ikke altid gør det muligt at afgøre, hvilken art hver harpiks kom fra. Ifølge den kristne tradition var den en af gaverne, som de tre vise mænd bragte Jesusbarnet, og den tolkes ofte som et symbol på dødelighed og på brugen ved balsamering. I det gamle Egypten tjente myrra til religiøse ritualer, kosmetik og mumificering takket være sine antiseptiske og konserverende egenskaber. Dens betydning strakte sig over mange civilisationer, som betragtede den som et værdifuldt gode og en uundværlig ingrediens i salver og parfumer.
Opoponax, den søde myrra
Commiphora erythraea forbindes ofte med opoponax, også kendt som “sød myrra”, et navn der skyldes den mildere og sødere duft sammenlignet med ægte myrra (Commiphora myrrha), der har en mere bitter og medicinsk lugt. Opoponax har i århundreder været brugt i luksusparfumeri, hvor den tilfører en balsamisk, varm og harpiksagtig note til sofistikerede dufte. I handlen er navnet dog ikke forbeholdt denne art, og nogle studier betegner harpiksen fra Commiphora guidottii som opoponax. Desuden er Opopanax også navnet på en slægt i familien Apiaceae med arter som Opopanax chironium, hvilket kræver opmærksomhed på det videnskabelige navn på etiketter og i videnskabelige artikler.
Traditionel brug til kvæg og forskning i myg
I oprindelsesområdet er harpiksen traditionelt brugt til at beskytte kvæg mod flåter. Interessen for dens virkning på leddyr dukkede op igen i moderne forskning, da den æteriske olie af C. erythraea og emulsioner fremstillet af den blev testet i laboratoriet mod larver af tre myggearter med insekticid virkning. Der er tale om laboratorieresultater rettet mod insektkontrol, som ikke taler for at bruge olien som insektafvisende middel på mennesker.
Ofte stillede spørgsmål
Kan abessinsk myrra bruges indvortes i hverdagen?
Daglig indtagelse af abessinsk myrra, hvad enten det er som te, tinktur eller ekstrakt, frarådes uden professionelt tilsyn. Anbefalingen er at undgå indvortes brug uden professionel vejledning på grund af de sparsomme sikkerhedsdata for indtagelse af netop denne art, kombineret med risikoen for bivirkninger og lægemiddelinteraktioner. Tal med en sundhedsfaglig person, før du begynder at bruge en lægeplante regelmæssigt.
Hvad er forskellen på abessinsk myrra og ægte myrra?
Den væsentligste forskel ligger i oprindelsesarten og duftprofilen. Abessinsk myrra (Commiphora erythraea) har en sødere og mere balsamisk duft, mens ægte myrra (Commiphora myrrha) lugter mere bittert og medicinsk. Selv om de to deler lignende traditionelle anvendelser, er deres kemiske sammensætning forskellig, hvilket påvirker de specifikke anvendelser af hver og gør det umuligt automatisk at overføre data fra den ene art til den anden.
Kan jeg bruge æterisk olie af abessinsk myrra direkte på huden?
Nej, for den æteriske olie af Commiphora erythraea er stærkt koncentreret og skal altid fortyndes i en vegetabilsk olie, for eksempel sød mandelolie eller kokosolie, før den påføres huden. Direkte påføring kan give irritation, rødme og allergiske reaktioner. Selv fortyndet kan olien give kontakteksem hos personer med følsom hud, så det er klogt at teste på et lille område først. Den fortynding, der normalt anbefales, er 2 til 3 dråber æterisk olie pr. 10 ml vegetabilsk olie.
Kan abessinsk myrra bruges under graviditet eller amning?
Anbefalingen er ikke at bruge planten under graviditet og amning uden lægelig vejledning på grund af den traditionelle brug af beslægtede harpikser (myrra) som livmoderstimulerende middel. Da der heller ikke findes entydige studier af artens sikkerhed i disse perioder, bør gravide og ammende tale med lægen før brug af ethvert præparat, også præparater til udvortes brug og æteriske olier.
Skal personer med diabetes eller som tager blodfortyndende medicin være forsigtige med abessinsk myrra?
Ja, for der anbefales forsigtighed ved diabetes, hvis der er tale om indvortes brug, på grund af traditionelle beretninger om en blodsukkersænkende virkning af harpikser fra slægten Commiphora, som kan lægge sig oven i virkningen af medicin til regulering af blodsukkeret. Hvad angår blodfortyndende medicin, er der beskrevet et tilfælde, hvor en beslægtet myrra (Commiphora molmol) nedsatte virkningen af warfarin, og derfor bør indvortes brug kun ske under lægelig opfølgning.
Er opoponax og abessinsk myrra det samme?
Ikke altid, for opoponax er et handelsnavn, der bruges om harpiksen fra Commiphora erythraea, men også om andre arter som Commiphora guidottii. Desuden er Opopanax en planteslægt i familien Apiaceae uden forbindelse til myrra, så det er en god idé at kontrollere det videnskabelige navn på etiketten, før man køber harpiks eller æterisk olie.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Referencer og videnskabelige studier
Se Alle 11 Citerede Kilder
- PMC2005 Al Faraj S. Antagonism of the anticoagulant effect of warfarin caused by the use of Commiphora molmol as a herbal medication: a case report. Ann Trop Med Parasitol. 2005.
- PMC2023 Batiha GE, et al. Commiphora myrrh: a phytochemical and pharmacological update. Naunyn Schmiedebergs Arch Pharmacol. 2023.
- PMC2013 Bellezza I, et al. Furanodien-6-one from Commiphora erythraea inhibits the NF-κB signalling and attenuates LPS-induced neuroinflammation. Mol Immunol. 2013.
- PMC2012 Cenci E, et al. Antiviral furanosesquiterpenes from Commiphora erythraea. Nat Prod Commun. 2012.
- PMC2011 Fraternale D, et al. Anti-inflammatory, antioxidant and antifungal furanosesquiterpenoids isolated from Commiphora erythraea (Ehrenb.) Engl. resin. Fitoterapia. 2011.
- PMC2009 Marcotullio MC, et al. Chemical composition of the essential oil of Commiphora erythraea. Nat Prod Commun. 2009.
- PMC2011 Marcotullio MC, et al. Protective effects of Commiphora erythraea resin constituents against cellular oxidative damage. Molecules. 2011.
- PMC2020 Muturi EJ, et al. Insecticidal Activity of Commiphora erythraea Essential Oil and Its Emulsions Against Larvae of Three Mosquito Species. J Med Entomol. 2020.
- PMC2013 Santoro S, et al. Agarsenone, a Cadinane Sesquiterpenoid from Commiphora erythraea. J Nat Prod. 2013.
- PMC2024 Yang Y, et al. The Genus Commiphora: An Overview of Its Traditional Uses, Phytochemistry, Pharmacology, and Quality Control. Pharmaceuticals (Basel). 2024.
- PMC2016 Yeo SK, et al. β-Bisabolene, a Sesquiterpene from the Essential Oil Extract of Opoponax (Commiphora guidottii), Exhibits Cytotoxicity in Breast Cancer Cell Lines. Phytother Res. 2016.
