Boswellia sacra (Olibanum): egenskaber og fordele

Boswellia sacra Flück. / Olibanum

Boswellia sacra, i daglig tale kendt som olibanum eller røgelse, er et lille, løvfældende træ fra de tørre egne på Den Arabiske Halvø og Afrikas Horn. I årtusinder har det været værdsat for den aromatiske harpiks, der siver ud, når barken skæres op. Harpiksen, som bruges i religiøse ritualer, i parfumeri, i kosmetik og i flere traditionelle lægesystemer, indeholder bioaktive stoffer, der vækker stigende videnskabelig interesse, især i laboratorieundersøgelser af den inflammatoriske reaktion. Samtidig er høsten af olibanum en indtægtskilde for lokalsamfund i Oman, Yemen og Somalia, hvilket giver arten en kulturel og økonomisk betydning, der går hånd i hånd med et voksende pres på de vilde bestande.

Folkelige og internationale navne#

• Dansk: olibanum, røgelse, røgelsestræ.
• Engelsk: frankincense, olibanum tree.
• Fransk: arbre à encens, oliban.
• Italiensk: albero dell’incenso, olibano.
• Portugisisk: árvore-do-incenso, franquincenso, incenso, incenso-verdadeiro, olíbano.
• Spansk: árbol del incienso, incienso, olíbano.
• Tysk: Olibanum, Weihrauchbaum.

Botaniske synonymer#

• Boswellia bhaw-dajiana Birdw.
• Boswellia bhaw-dajiana var. serrulata Engl.
• Boswellia carteri Birdw.
• Boswellia carteri var. subintegra Engl.
• Boswellia carteri var. undulatocrenata Engl.
• Boswellia undulatocrenata (Engl.) Engl.

Det accepterede navn er Boswellia sacra Flück., og Boswellia carteri Birdw. behandles som synonym i de taksonomiske referencedatabaser, så den røgelse, der sælges som somalisk eller omansk under navnet B. carteri, stammer fra samme art. Boswellia serrata, kendt som indisk olibanum, er derimod en selvstændig art fra Indien og må ikke forveksles med den arabiske og afrikanske olibanum, der beskrives i denne artikel.

Botanisk familie: Burseraceae#

Boswellia sacra tilhører familien Burseraceae, der omfatter nogle hundrede arter fordelt på omkring to dusin slægter og netop er kendt for at danne aromatiske harpikser og balsamer. Ved siden af slægten Commiphora, som giver myrra, er Boswellia en af familiens mest karakteristiske slægter. Planterne vokser ofte i tropiske og subtropiske egne og er mange gange tilpasset et tørt klima og stenet jord. Olibanumharpiksen er et godt eksempel på familiens typiske kemi, der er rig på flygtige terpener og triterpener.

Anvendte dele til te og tilberedninger#

• Harpiks (olie-gummi-harpiks)
• Æterisk olie (udvundet ved destillation af harpiksen)

Etnobotanisk og traditionel brug#

Olibanum har en lang etnobotanisk historie, der går på tværs af mange kulturer og civilisationer, og i oldtiden blev harpiksen brændt ved religiøse ritualer og ceremonier som en kostbar vare. Traditionelle medicinske kilder beskriver brugen af harpiksen ved tandinfektioner, dysenteri, opkastning, feber og hævelser, mens kilder knyttet til det gamle Egypten nævner brugen ved feber, forkølelse, astma og til at standse blødninger. Plinius den Ældre noterede i Rom, at den blev brugt som modgift mod forgiftning med skarntyde, en anvendelse der i dag kun har historisk værdi. I den traditionelle arabiske og islamiske medicin, hvor harpiksen kaldes luban, blev olibanum værdsat som foryngende middel og nævnt i forbindelse med ledkomfort, mental klarhed, udrensning og menstruelt velbefindende. Den dag i dag tygges harpiksen, tilberedes som traditionelt afkog, brændes som røgelse og indgår i kosmetik og parfumer, hvilket viser dens alsidighed og kulturelle betydning gennem århundreder.

Terapeutiske egenskaber#

• Analgetisk (traditionel brug og virkning set i dyreforsøg)
• Antiinflammatorisk (hæmning af 5-lipoxygenase set i laboratorieundersøgelser)
• Antimikrobiel (aktivitet mod bakterier og svampe set i laboratorietest)
• Antioxidant (virkning mod oxidativ skade set i eksperimentelle undersøgelser)
• Antiproliferativ (aktivitet set i laboratorieundersøgelser, uden klinisk dokumentation)
• Blodpladehæmmende (teoretisk virkning antydet af laboratorieundersøgelser, relevant for interaktioner med blodfortyndende medicin)
• Hjertebeskyttende (virkning undersøgt i indledende dyreforsøg)
• Immunmodulerende (modulering af immunresponset set i eksperimentelle undersøgelser)
• Leverbeskyttende (virkning undersøgt i indledende dyreforsøg)
• Neurobeskyttende (virkning undersøgt i indledende undersøgelser, uden klinisk dokumentation)

Fytokemisk profil#

Harpiksen fra Boswellia sacra indeholder en kompleks blanding af stoffer. Boswelliasyrerne, som er pentacykliske triterpener, er de bedst undersøgte, fordi de i laboratorieforsøg hæmmer enzymet 5-lipoxygenase, en mekanisme der anses for grundlaget for den antiinflammatoriske virkning i disse modeller. Blandt dem skiller 3-O-acetyl-11-keto-β-boswelliasyre (AKBA) sig ud, idet den i eksperimentelle undersøgelser beskrives som den mest potente. Den flygtige fraktion rummer monoterpener som limonen, α-pinen, sabinen og α-thujen, der står for den karakteristiske duft og for den antimikrobielle aktivitet set i laboratorietest, samt sesquiterpener som β-caryophyllen og diterpener som incensol og incensolacetat. Gummien, der udgør omkring 30 til 36% af harpiksen, fuldender sammen med de flygtige olier den fytokemiske profil, som forklarer olibanums mange aromatiske og traditionelle anvendelser.

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)#

Olibanumharpiks kan bruges på forskellige måder alt efter formålet, og den ældste og mest udbredte form er den rå harpiks, der brændes som røgelse i aromatiske og rituelle sammenhænge. I traditionerne på Den Arabiske Halvø tygges harpiksdråberne også eller tilberedes som afkog, mens den æteriske olie, udvundet ved dampdestillation af harpiksen, især bruges i aromaterapi, enten forstøvet i rummet eller altid fortyndet på huden. Markedet tilbyder desuden en række farmaceutiske former som cremer, geler, granulat, kapsler, piller, plastre, pulvere, salver, tabletter og væsker. En stor del af de kapsler med ekstrakter, der er standardiseret på boswelliasyrer, fremstilles dog af Boswellia serrata og ikke af Boswellia sacra, så etiketten fortjener opmærksomhed. Disse præparater giver mulighed for udvortes brug, inhalation og indtagelse, og valget af den rette form bør ske i samråd med en sundhedsfaglig person.

Synergi med andre planter#

Specifik forskning i kombinationer af Boswellia sacra med andre planter er begrænset, men traditionen forbinder ofte olibanum med andre urter i sammensatte præparater. Parret med gurkemeje (Curcuma longa) optræder hyppigt i formler, der traditionelt bruges til ledkomfort, fordi det samler to planter, hvis antiinflammatoriske profil er undersøgt i laboratoriet, og ingefær (Zingiber officinale) indgår i lignende blandinger som et varmende krydderi, der traditionelt forbindes med fordøjelsen. Den ældste kombination er dog med myrra (Commiphora myrrha), en harpiks fra samme plantefamilie, som siden oldtiden har fulgt olibanum i røgelsesblandinger, salver og præparater, der traditionelt bruges til mundhygiejne og hudpleje. Disse kilder afspejler traditionel praksis og dokumenterer ingen forstærket virkning, og enhver kombination til indvortes brug bør drøftes med en sundhedsfaglig person.

Opskrifter og brugsprotokoller#

Tygget harpiks og traditionelt afkog

På Den Arabiske Halvø tygges små harpiksdråber af olibanum traditionelt som aromatisk tyggegummi eller lægges i blød og koges i vand, en traditionel brug der forbindes med frisk ånde og fordøjelsesmæssigt velbefindende. Da indtagelse af større mængder harpiks kan give kvalme, refluks, diarré og mavesmerter, og der ikke findes sikkert fastlagte doser til denne brug, bør mængde og hyppighed fastlægges med kvalificeret vejledning; spørg en sundhedsfaglig person, før du indtager harpiksen.

Æterisk olie til aromaterapi

I aromaterapi bruges æterisk olibanumolie traditionelt i rum til meditation og afslapning. Til forstøvning tilsættes 3 til 5 dråber til en ultralydsdiffuser i et ventileret rum, og til brug på huden fortyndes 1 til 2 dråber i 5 ml vegetabilsk bærerolie, for eksempel jojoba- eller sød mandelolie, som masseres blidt ind, efter at blandingen er testet på et lille hudområde. Påfør aldrig olien ufortyndet på huden, og indtag den ikke, da der ikke findes sikkerhedsdata for oral brug af den æteriske olie.

Salver og cremer til udvortes brug

Salver og cremer med olibanumekstrakt bruges traditionelt til massage af led og muskler og i hudplejeprodukter. Påfør en lille mængde på det ønskede område, og massér, til den er helt optaget, så ofte som producenten angiver, typisk to til tre gange dagligt. Kontrollér altid, hvilken Boswellia-art og hvilken ekstraktkoncentration formlen indeholder, stop brugen ved rødme eller kløe, og følg produktets specifikke anvisninger.

Kapsler med standardiseret ekstrakt (produkt af Boswellia serrata)

Kapsler og tabletter med ekstrakt, der er standardiseret på boswelliasyrer, herunder AKBA, er som regel produkter af Boswellia serrata, den indiske olibanum, som er den art, de kliniske forsøg med denne type ekstrakt samler sig om. Resultaterne kan ikke uden videre overføres til Boswellia sacra, og derfor findes oplysninger om disse kosttilskud i artiklen om Boswellia serrata; brug af enhver kapsel bør vurderes af en sundhedsfaglig person.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier#

Aromaterapi

I aromaterapi værdsættes æterisk olibanumolie for sin harpiksagtige duft og bruges traditionelt til at skabe en rolig stemning, støtte meditation og ledsage stunder med afslapning, ligesom den indgår fortyndet i massageolier til muskler og led. Udøvere forbinder indånding af duften med en følelse af mental klarhed og generelt velvære, men disse beretninger stammer fra traditionen og fra indledende undersøgelser, og røg fra brændt røgelse i et lukket rum kan irritere luftvejene.

Klinisk fytoterapi

I klinisk fytoterapi stammer de standardiserede Boswellia-ekstrakter, der er undersøgt i forsøg med slidgigt og kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, for størstedelens vedkommende fra Boswellia serrata, mens de kliniske data om Boswellia sacra stadig er sparsomme og foreløbige. Derfor kræver brug af olibanumpræparater til sundhedsformål en individuel vurdering ved en autoriseret sundhedsfaglig person, der tager højde for, hvilken art produktet stammer fra, formuleringen, brugerens helbredstilstand og den medicin, der allerede tages.

Traditionel arabisk medicin og ayurveda

I traditionel arabisk medicin og unani-medicin er olibanum fra Boswellia sacra en klassisk ingrediens, kendt som foryngende middel og brugt i forbindelse med led, luftveje og fordøjelse, og den forbindes desuden med mental klarhed og menstruelt velbefindende. I ayurveda er den mest anvendte art den beslægtede Boswellia serrata, kendt som shallaki, der indgår i sammensatte formler, som traditionelt bruges til balancen mellem doshaerne. Olibanum må ikke forveksles med guggul, som er harpiks fra Commiphora wightii.

Nanoteknologi

Nanoteknologi er et nyt forskningsområde for Boswellia sacra, hvor laboratorieundersøgelser afprøver indkapsling af den æteriske olie og af olibanumekstrakter i nanopartikler for at øge biotilgængeligheden, stabiliteten og den målrettede levering af aktive stoffer som boswelliasyrer. Formuleringerne testes i eksperimentelle modeller for inflammation, infektion og tumorcellelinjer, men resultaterne er begrænset til laboratorieforsøg og giver ikke grundlag for nogen påstand om klinisk brug.

Kontraindikationer og bivirkninger#

Indtagelse af større mængder olibanumharpiks kan give kvalme, refluks, diarré og mavesmerter, og personer med kendt overfølsomhed over for en hvilken som helst bestanddel af harpiksen bør undgå den. Den æteriske olie må ikke indtages, da der ikke findes sikkerhedsdata for oral brug, og ved udvortes brug skal den altid fortyndes, fordi den kan give kontaktallergi. Røg fra brændt røgelse i et lukket rum irriterer luftvejene og frarådes til personer med astma og til børn.

På grund af de teoretiske blodpladehæmmende og antiinflammatoriske virkninger skal der udvises forsigtighed med blodfortyndende medicin og non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID), og den, der tager medicin mod diabetes eller autoimmune sygdomme, bør spørge en sundhedsfaglig person før enhver brug på grund af mulige interaktioner. Under graviditet og amning bør olibanum undgås, da traditionen bruger det som menstruationsfremmende middel, og der ikke findes tilstrækkelige sikkerhedsdata; samme forsigtighed gælder for børn. Kræfthæmmende aktivitet er kun set in vitro, og olibanum må hverken præsenteres eller bruges som behandling af kræft.

Forveksl ikke arterne: Boswellia serrata, den indiske olibanum, er arten bag ekstrakterne standardiseret på boswelliasyrer (AKBA) med kliniske forsøg i slidgigt og kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, mens olibanum fra Boswellia sacra især bruges som røgelse, som tygget harpiks eller traditionelt afkog og som æterisk olie, og forsøgene med B. serrata kan ikke overføres til B. sacra. Da bestandene i Oman, Yemen og Somalia lider under overhøst, bør du vælge harpiks og olie fra bæredygtigt forvaltede kilder. Søg altid lægefaglig rådgivning, før du bruger et plantebaseret præparat, især hvis du har en eksisterende sygdom eller tager anden medicin.

Kuriositeter#

Olibanums historie er præget af religiøs, kulturel og økonomisk brug, og harpiksen blev berømt som en af de gaver, som De Hellige Tre Konger ifølge Bibelens beretning bragte Jesus sammen med guld og myrra, hvilket giver den en næsten mytisk status i Vesten. Siden oldtiden er olibanum blevet brændt ved ritualer og ceremonier i mange kulturer, værdsat for sin duft, der regnes for rensende, og for sin åndelige betydning, og handelsruterne, der førte den fra Arabien til Middelhavet, hørte til de mest indbringende i oldtidens verden. Også i dag omsætter produktionen for betydelige beløb, især i Somalia, hvor olibanum er blandt de vigtigste eksportvarer.

Stigende efterspørgsel og uhensigtsmæssige høstmetoder, som for hyppig tapning af træerne, græsning og omlægning af naturområder, truer de vilde bestande af Boswellia sacra, der i bevaringsvurderinger optræder som næsten truet art. Derfor er initiativer for bæredygtig forvaltning og et valg af harpiks med sporbar oprindelse vigtige for at beskytte denne ressource og sikre den for kommende generationer.

Ofte stillede spørgsmål#