Hurtigt resumé
Bistorta officinalis Delarbre, også kaldet slangeurt eller slange-pileurt, er en flerårig urteagtig plante af familien Polygonaceae, hjemmehørende i Europa og i det nordlige og vestlige Asien. Arten kendes på sin snoede jordstængel, som har givet planten dens botaniske navn, og på tætte aks af lyserøde blomster, der…
Vigtigste forsigtighedsregel: Det høje tanninindhold i slangeurts jordstængel er det centrale opmærksomhedspunkt i denne artikel: derfor anbefales kortvarig brug, aldrig forlænget i uger uden opfølgning. Ved høje doser eller ved kontinuerlig brug…
Bistorta officinalis Delarbre, også kaldet slangeurt eller slange-pileurt, er en flerårig urteagtig plante af familien Polygonaceae, hjemmehørende i Europa og i det nordlige og vestlige Asien. Arten kendes på sin snoede jordstængel, som har givet planten dens botaniske navn, og på tætte aks af lyserøde blomster, der viser sig sent på foråret. I Europa har den tørrede rod af slangeurt i århundreder været en del af den folkelige farmakopé, især som et adstringerende middel mod fordøjelsesbesvær og sår på huden. Navnet slangeurt bruges både om selve planten og om produkter fremstillet af dens rod, som sælges i helsekostbutikker og hos urtehandlere. Størstedelen af de virkninger, der tilskrives slangeurt, stammer fra traditionel brug og prækliniske studier, og der mangler stadig kliniske forsøg på mennesker, der kan bekræfte gavnlige effekter og fastlægge sikre doser.

- Engelsk: bistort, common bistort, European bistort, meadow bistort, snakeroot, snakeweed.
- Fransk: herbe aux serpents, renouée bistorte.
- Italiensk: bistorta, erba serpentina.
- Portugisisk: bistorta, bistorta-major, flor-de-lã, serpentária, serpentária-vermelha, serpentina-vermelha.
- Spansk: bistorta, hierba de la culebra, sanguinaria.
- Tysk: Schlangen-Knöterich, Wiesen-Knöterich.
Skal Ikke Forveksles med Polygonum aviculare og Persicaria hydropiper
Slangeurt har gennem botanikkens historie været placeret i tre forskellige slægter, og derfor henviser navnene Polygonum bistorta og Persicaria bistorta til nøjagtig den samme plante, som denne artikel handler om, ikke til andre arter. Den egentlige forveksling sker med to andre planter af familien Polygonaceae, som har deres egen artikel her på sitet: Polygonum aviculare, kendt som vejpileurt, en lavtvoksende og enårig plante, der er ganske forskellig fra slangeurt både i udseende og i traditionel brug, og Persicaria hydropiper, bidende pileurt, med sin skarpe smag og sin egen kemi, der bruges på en helt anden måde. Før man køber et produkt, der kun er mærket "polygonum" eller "persicaria", er det værd at kontrollere det fulde binomiske navn, fordi slægtsnavnet alene ikke garanterer, at det rent faktisk er slangeurt.
Botaniske Synonymer
Bistorta officinalis Delarbre er det navn, der i dag accepteres for arten, men den videnskabelige litteratur og leverandørers kataloger bruger stadig ofte synonymerne Persicaria bistorta (L.) Samp. og Polygonum bistorta L., som er resultatet af gentagne omklassificeringer af planten mellem slægterne Polygonum, Persicaria og Bistorta. Denne taksonomiske historie har også efterladt synonymet Bistorta major Gray, sammen med en række sjældnere navne, der i dag behandles som klassifikationsvarianter i botaniske databaser. I praksis betyder det, at et studie udgivet under navnet Polygonum bistorta og et andet under Bistorta officinalis kan handle om nøjagtig den samme plante.
Botanisk Familie: Polygonaceae
Familien Polygonaceae omfatter omkring 50 slægter og mere end 1.200 arter af blomstrende planter, som findes i tempererede og tropiske områder over hele kloden. Et fælles kendetegn for gruppen er en stængel, der ofte er opsvulmet ved bladknuderne, samt tilstedeværelsen af en okrea, en membranøs slire, der omslutter stænglen ved bunden af hvert blad. Familien omfatter planter af stor kostmæssig betydning, som rabarber og boghvede, side om side med adskillige arter, der traditionelt bruges som lægeplanter.
Slangeurt deler med store dele af familien en rigdom af fenoliske forbindelser, især tanniner, flavonoider og fenolsyrer, som står for en stor del af de adstringerende egenskaber, der tilskrives disse planter. Denne lignende kemiske sammensætning mellem arter i samme familie er også en grund til at være ekstra omhyggelig med den botaniske identifikation inden medicinsk brug.
Anvendte Dele
Jordstænglen er den mest anvendte og mest undersøgte del af slangeurt, normalt høstet om efteråret og tørret til senere brug i afkog, pulvere og tinkturer. De tynde rødder, der følger med jordstænglen, bruges som regel sammen med den, mens bladene kun har en mere sporadisk traditionel anvendelse, især i hjemmelavede teer af lavere styrke. Næsten hele den nyere farmakologiske interesse for arten er koncentreret om jordstænglen, på grund af dens højere indhold af tanniner.
Etnobotanisk og Traditionel Brug
I europæisk folkemedicin forbindes jordstænglen af slangeurt primært med diarré, tarmkolik og luft i maven, og den er også blevet brugt udvortes ved sår, hudirritation og insektbid. Traditionelle kilder forbinder planten også med lindring af lettere blødninger, halsbesvær og feberepisoder, foruden en ældre folkelig brug som et beroligende middel mod nervøsitet. I ældre historiske optegnelser er slangeurt desuden omtalt for kirtelsvulst, epilepsi, stivkrampe og slangebid, anvendelser der ikke har nogen anerkendt gyldighed i nutidens medicin, og som ikke bør følges som behandling. Alle disse anvendelser er traditionelle, overleveret fra generation til generation, og de erstatter ikke diagnose og medicinsk opfølgning for nogen af disse tilstande.
Medicinske Egenskaber
De egenskaber, der er nævnt nedenfor, er beskrevet i laboratorieundersøgelser, i dyremodeller, eller er alene en del af den traditionelle europæiske brug. Ingen af dem er bekræftet af solide kliniske forsøg på mennesker med slangeurt:
- Adstringerende (effekt tilskrevet jordstænglens høje tanninindhold, godt dokumenteret i brugstraditionen)
- Antibakteriel (observeret i laboratorieforsøg med rodens vandige ekstrakt)
- Antidiabetisk (hæmning af fordøjelsesenzymer kun set in vitro med et vandigt ekstrakt, ikke bekræftet i in vivo-modeller)
- Antiinflammatorisk (observeret i forsøgsmodeller, under undersøgelse)
- Antioxidativ (aktivitet mod frie radikaler i laboratorieforsøg)
- Antireumatisk (traditionel brug, uden kliniske studier der bekræfter det)
- Diuretisk (traditionel brug, kun sparsomt undersøgt i denne art)
- Ekspektorerende (traditionel brug mod halsbesvær, sparsomt dokumenteret)
- Hepatoprotektiv (antydet i indledende studier med ekstrakter, uden klinisk bekræftelse)
- Karminativ (traditionel brug mod luft i maven og tarmubehag)
- Kølende (traditionelt begreb for planter brugt mod en følelse af varme og feber)
- Slimhindebeskyttende (traditionel brug til at lindre irriterede slimhinder)
Detaljeret Fytokemisk Profil
Kemien i slangeurts jordstængel domineres af tanniner, den gruppe af stoffer, der er ansvarlig for størstedelen af de adstringerende egenskaber og de forholdsregler for brug, der er beskrevet i denne artikel:
- Catechiner (flavonoider af den kondenserede tannin-klasse)
- Cumariner (findes i mindre mængde, almindelige i familien Polygonaceae)
- Diverse fenoliske forbindelser (bred fraktion, stadig kun delvist karakteriseret)
- Fenolsyrer (forbindelser relateret til tanninerne, med antioxidativ aktivitet)
- Flavonoider (associeret med den antioxidative aktivitet, der er observeret i laboratoriet)
- Gallussyre (strukturel base for en stor del af jordstænglens hydrolyserbare tanniner)
- Saponiner (findes i lavere koncentration end tanninerne)
- Steroler (strukturelle forbindelser, der findes i varierende mængder i jordstænglen)
- Tanniner (jordstænglens vigtigste kemiske gruppe, kan nå høje indholdsniveauer)
- Terpener (mindre fraktion, kun sparsomt undersøgt i denne art)
Tilberedningsformer og Administration
Den tørrede jordstængel er den mest traditionelle brugsform, tilberedt som afkog eller malet til pulver, der kan fyldes i kapsler eller opløses i vand. Der findes også standardiserede vandige og hydroethanoliske ekstrakter, der primært bruges i forskning, samt tinkturer, som sælges på apoteker med egen tilberedning og i specialbutikker. Bladene, når de bruges, tilberedes som regel som en enkel urtete, mildere end afkoget af jordstænglen.
På grund af jordstænglens høje tanninindhold bør industrifremstillede produkter med slangeurt have det videnskabelige artnavn på etiketten samt en anvisning om kortvarig brug. Undgå hjemmelavede tilberedninger uden standardiseret dosering, da tanninindholdet varierer meget afhængigt af jordstænglens oprindelse og tørremetode.
Synergi med Andre Medicinplanter
Ved Mave-Tarm-Besvær
I den europæiske urtetradition kombineres slangeurt ofte med kamille (Matricaria chamomilla) og pebermynte (Mentha × piperita) i blandinger mod fordøjelsesubehag. Kamillen bidrager med beroligende og antispasmodiske egenskaber, mens pebermynten tilfører en karminativ virkning, der er nyttig mod luft i maven og kolik. Det er en kombination fra traditionel brug, uden kliniske forsøg der har vurderet blandingen i sammenligning med hver plante for sig.
Til Sår og Hudirritation
I udvortes tilberedninger optræder slangeurt sammen med ringblomst (Calendula officinalis) og læge-kulsukker (Symphytum officinale) i omslag, der retter sig mod hudens heling. Ringblomst forbindes traditionelt med hudens regenerering, og læge-kulsukker med at stimulere dannelsen af nyt væv i intakt hud. Kombinationen af disse planter er en gammel praksis blandt urtekyndige, igen uden kliniske studier, der bekræfter en fordel i forhold til brugen af hver plante for sig.
Opskrifter og Brugsprotokoller for Slangeurt
Afkog af Jordstænglen
I den europæiske tradition tilberedes afkoget med en spiseskefuld tørret og hakket jordstængel til 500 ml vand, som koges sammen i 10 til 15 minutter. Når gryden er taget af varmen, sies blandingen, og den tages som regel i små portioner over dagen, efter anvisning fra en fagperson eller fra producenten af det valgte produkt.
Hudomslag
Til udvortes brug mases friske blade til en pasta, hvortil der tilsættes lidt lunkent vand efter behov. Pastaen lægges på det berørte område, tildækkes med et rent gazebind og bliver liggende i 30 minutter til 1 time, en praksis der gentages efter anvisning fra den, der har foreslået tilberedningen.
Tinktur af Jordstænglen
Hjemmelavede tinkturer fremstilles ved at macerere den tørrede og formalede jordstængel i kornalkohol i omkring to uger, på et køligt sted og beskyttet mod lys, med daglig omrøring. Det endelige produkt, som sies og opbevares i en mørk flaske, fortyndes som regel i vand før indtagelse, altid i små doser og under faglig vejledning, da koncentrationen varierer meget mellem hjemmelavede tilberedninger.
Disse tilberedninger bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke faglig rådgivning. Før nogen indtagelse af jordstænglen bør man læse de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet senere i denne artikel.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede Terapier
Klinisk Fytoterapi
I fytoterapien bruges ekstrakter af slangeurts jordstængel som støtte ved lettere fordøjelsesubehag, altid under vejledning af en kvalificeret fagperson. Brugen er som regel kortvarig, netop på grund af tanninindholdet, og den erstatter ikke medicinsk undersøgelse af vedvarende diarré eller blødning i mave-tarm-kanalen.
Homøopati
Slangeurt har en kun lidt udbredt homøopatisk anvendelse, tilberedt i ekstremt høje fortyndinger efter de principper, der gælder for denne praksis, og som er forskellige fra den farmakologi, der er beskrevet i denne artikel. Valget af det homøopatiske middel er individuelt og baseret på personens samlede symptombillede, og det har ingen direkte forbindelse til de fytokemiske studier af jordstænglen.
Kontraindikationer og Bivirkninger
Det høje tanninindhold i slangeurts jordstængel er det centrale opmærksomhedspunkt i denne artikel: derfor anbefales kortvarig brug, aldrig forlænget i uger uden opfølgning. Ved høje doser eller ved kontinuerlig brug kan tanninerne give forstoppelse og nedsætte optagelsen af jern og andre lægemidler, der tages gennem munden, hvorfor den praktiske anbefaling er at holde mindst to timer mellem indtagelse af slangeurt og af lægemidler eller kosttilskud. På grund af mangel på sikkerhedsdata bør brugen af slangeurt undgås under graviditet. Ammende kvinder og mindre børn bør også undgå jordstænglen uden faglig vejledning, det samme gælder alle med kendt overfølsomhed mod planten. Allergiske reaktioner er sjældne, men kan vise sig som hududslæt, kløe eller hævelse, og i så fald bør brugen stoppes med det samme.
Lægemiddelinteraktioner
På grund af tanninerne kan slangeurt nedsætte den fordøjelsesmæssige optagelse af oralt jern, andre mineraler og flere lægemidler, der indtages gennem munden, herunder nogle, der bruges kontinuerligt. Den praktiske anbefaling er enkel: tag slangeurt og ethvert lægemiddel eller kosttilskud med mindst to timers mellemrum, og informer din læge eller apoteket om brugen af planten, før du påbegynder eller justerer nogen behandling.
Kuriositeter og Historiske Fakta
Slægtsnavnet Bistorta kommer fra det latinske bis, to gange, og torta, snoet, en direkte henvisning til plantens særegne jordstængel, der er viklet om sig selv. Den samme jordstængel har givet ophav til folkelige navne på flere sprog, der henviser til slanger, som serpentária på portugisisk, snakeroot på engelsk og slangeurt på dansk.
I det nordlige England blev de unge blade af slangeurt traditionelt brugt i en bitter budding, der blev tilberedt under fasten, kendt som dock pudding, en skik der stadig lever videre ved regionale festivaler i små engelske byer. I Rusland og dele af det nordlige Asien blev plantens rødder også en del af den traditionelle kost, hvilket viser, hvordan den samme jordstængel gennem historien har haft kulinariske og medicinske anvendelser side om side.
Ofte Stillede Spørgsmål om Slangeurt
Hvad Bruges Slangeurt til?
I den europæiske tradition bruges jordstænglen af slangeurt primært mod fordøjelsesubehag og lettere diarré, og udvortes mod sår og hudirritation. Det er traditionelle og prækliniske anvendelser, uden bekræftelse i solide kliniske forsøg på mennesker.
Hvordan Tilberedes Afkog af Slangeurt?
Den traditionelle metode bruger en spiseskefuld tørret jordstængel til 500 ml vand, som koges i 10 til 15 minutter og derefter sies. Mængden og hyppigheden af brug bør følge faglig vejledning, på grund af jordstænglens høje tanninindhold.
Kan Slangeurt Bruges under Graviditet?
Det anbefales ikke. Sikkerheden ved medicinsk brug af slangeurt under graviditet er ikke blevet fastlagt, og anbefalingen er at undgå jordstænglen, så længe der mangler mere solide data.
Interagerer Slangeurt med Medicin eller Jerntilskud?
Ja. Tanninerne i jordstænglen kan nedsætte optagelsen af jern og andre lægemidler, der tages gennem munden. Anbefalingen er at holde mindst to timer mellem indtagelse af slangeurt og af ethvert lægemiddel eller kosttilskud.
Hvad Er de Mest Almindelige Bivirkninger ved Slangeurt?
Den mest omtalte effekt er forstoppelse, der er knyttet til det høje tanninindhold, især ved langvarig brug. Lettere mave-tarm-ubehag og, i sjældne tilfælde, allergiske hudreaktioner er også blevet rapporteret.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Sådan citerer du denne artikel
NATUGREENS. Slangeurt (Bistorta officinalis): Tanniner og Forsigtighed. Natugreens, 21 nov. 2026. Disponível em: https://natugreens.com/da/slangeurt/. Tilgået den: 21 nov. 2026.
Natugreens. (2026). Slangeurt (Bistorta officinalis): Tanniner og Forsigtighed. Natugreens. https://natugreens.com/da/slangeurt/
Referencer og Videnskabelige Studier
Peer-Reviewed Videnskabelige Studier (2)
- PMC2020 Pawłowska, K. A., Hałasa, R., Dudek, M. K., Majdan, M., Jankowska, K. og Granica, S. (2020). Antibacterial and anti-inflammatory activity of bistort (Bistorta officinalis) aqueous extract and its major components. Justification of the usage of the medicinal plant material as a traditional topical agent. Journal of Ethnopharmacology, 260, 113077. ↗
- PEER2024 Javid, H., Shaheen, I., Qadir, R. U., Magray, J. A., Wani, B. A., Nawchoo, I. A. og Gulzar, S. (2024). A comprehensive review on ethnomedicinal, phytochemical and pharmacological properties of genus Bistorta (L.) Scop. Fitoterapia, 176, 105977. ↗
Supplerende Læsning (4)
- 2023 Bauer, I., Rimbach, G., Nevermann, S., Neuhauser, C., Schwarzinger, B., Schwarzinger, C., Weghuber, J. og Luersen, K. (2023). In-vitro antidiabetic activity of a Bistorta officinalis Delarbre root extract can not be confirmed in the in-vivo models hen's egg test and Drosophila melanogaster. Journal of Physiology and Pharmacology, 74(1), 31-42. ↗
- WebMD. (u.å.). Bistort: Uses, Side Effects, and More. WebMD. ↗
- Wikipedia. (u.å.). Bistorta officinalis. Wikipedia. ↗
- PFAF. (u.å.). Polygonum bistorta L. Plants For A Future. ↗
Du Kunne Også Lide
VandpeberPersicaria hydropiper
Vej-pileurtPolygonum aviculare
Alisma (Ze Xie): Traditionel Brug og ForsigtighedsreglerAlisma plantago-aquatica subsp. orientale
Kvassia (Quassia amara): Brug, Virkninger og RisiciQuassia amara
Blå Jernurt (Stachytarpheta cayennensis): Brug, Te og ForsigtighedStachytarpheta cayennensis
Tag dig god tid, og skriv alt, hvad du tænker, også detaljerne. Hvert svar bliver læst af en fra vores redaktion og indgår i revisionen af artiklen. Ærlig kritik hjælper os mere end høflig ros.
Tag dig god tid, og skriv alt, hvad du tænker, også detaljerne. Hvert svar bliver læst af en fra vores redaktion og indgår i revisionen af artiklen. Ærlig kritik hjælper os mere end høflig ros.
