Polygonum aviculare (Vej-pileurt): egenskaber og fordele

Vej-pileurt (Polygonum aviculare L.) er en enårig urt i skedeknæfamilien (Polygonaceae), beskrevet af Linné i 1753. Arten stammer fra Eurasien og har bredt sig til alle kontinenter som en selvsået plante på stier, fortove og nedtrådt jord, hvor den kendes på de krybende stængler fulde af knæ og de små blomster i farver fra hvid til rosa. Urten har i århundreder haft en plads i europæisk folkemedicin, der beskriver den som sammensnerpende og vanddrivende, og monografien fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) anerkender den traditionelle brug af de overjordiske dele ved forkølelse, ved lette irritationer i mund og svælg og til at øge urinmængden, altid som traditionel brug og ikke som dokumenteret virkning.

I den europæiske urtetradition blev vej-pileurt også lagt på små sår og brugt ved urinvejsgener. Det høje indhold af flavonoider og garvestoffer forklarer den sammensnerpende virkning og forskernes interesse for antiinflammatorisk og antimikrobiel aktivitet, som indtil videre kun er set i laboratoriet og hos dyr. Fordi slægten Polygonum og dens nære slægtninge rummer planter med meget forskellige profiler, heriblandt nogle giftige, er korrekt artsbestemmelse den første forholdsregel for alle, der vil bruge den.

Folkelige og internationale navne

• Dansk: vej-pileurt.
• Engelsk: birdweed, common knotgrass, knotgrass, knotweed, lowgrass, pigweed, prostrate knotweed.
• Fransk: achée, aviculaire, centinode, herbe à cochon, herbe de Saint Innocent, hermole, lis glané, renouée des oiseaux, trainasse.
• Italiensk: attacca fagiuoli, aviculare, centimorbia, centinodia, correggiola, erba correggiola, erba dei cento nodi, erba spaghetta, poligono centinodia, poligono degli uccelli, porcellana selvatica, tiragia.
• Portugisisk: centonódia, corriola-bastarda, erva-correndeira, erva-da-ferradeira, erva-da-muda, erva-da-saúde, erva-das-galinhas, erva-dos-passarinhos, língua-de-perdiz, sempre-noiva.
• Spansk: alambrillo, centidonia, cien nudos, cordoncillo, corregüela de los caminos, lengua de pájaro, nudosa, rompepiedras, sanguinaria, treinta nudos.
• Tysk: Blutkraut, Echter Vogelknöterich, Feldknöterich, Gewöhnlicher Vogel-Knöterich, Hansel am Weg, Tausendknotenkraut, Vogelknöterich.

Botaniske synonymer

Polygonum aviculare L. har en lang række synonymer og beskrevne underarter, hvilket afspejler den næsten verdensomspændende udbredelse og den store variation i vækstform afhængigt af jordbund, tråd og fugtighed. Nogle forfattere regner former som Polygonum arenastrum og Polygonum aequale som selvstændige arter, mens andre placerer dem under Polygonum aviculare som varieteter eller underarter, og derfor dukker navnene nedenfor ofte op i ældre floraer og undersøgelser. Kendskab til dem gør det lettere at finde planten præcist i den videnskabelige og fytoterapeutiske litteratur.

• Avicularia vulgaris Didr.
• Centinodium axillare Montandon
• Polygonum aequale Lindm.
• Polygonum agreste Sumner
• Polygonum aphyllum L.
• Polygonum arenastrum Jord. ex Boreau
• Polygonum aviculare var. arenastrum (Jord. ex Boreau) Rouy
• Polygonum bellardii All.
• Polygonum heterophyllum Lindm.
• Polygonum monspeliense Thiéb. ex Pers.
• Polygonum provinciale C.F.W.Meissn.
• Polygonum rectum L.
• Polygonum rurivagum Jord. ex Boreau

Botanisk familie: Polygonaceae

Vej-pileurt hører til skedeknæfamilien, Polygonaceae, som omfatter omkring 50 slægter og over 1.200 arter, især udbredt i den nordlige halvkugles tempererede egne. Familien kendetegnes ved stængler med tydelige knæ og hindeagtige akselblade, kaldet tuder, der omslutter bladets grund som en lille skede, en detalje der er let at se på selve vej-pileurten. Blandt skedeknæplanterne findes arter med kulinarisk og medicinsk brug som rabarber og boghvede, og stoffer som flavonoider, garvestoffer og phenolsyrer er almindelige i gruppen. Familien rummer også arter med kendt risiko, hvilket understreger, at man ikke kan behandle alle planter med pileurt i navnet som ens.

Anvendte dele til te og tilberedninger

• Blade
• Blomstrende overjordiske dele (drogen i den europæiske monografi)
• Stængler
• Unge skud (kulinarisk brug)

Etnobotanisk og traditionel brug

• Traditionel anvendelse anerkendt af EMA til at øge urinmængden.
• Traditionelt brugt mod indvoldsorm.
• Traditionelt brugt som antiseptisk middel på sår.
• Traditionelt brugt som indvortes og udvortes sammensnerpende middel ved diarré, hæmorider, mindre blødninger og sår.
• Traditionelt brugt som slimløsende middel ved hoste og bronkitis.
• Traditionelt brugt ved hudproblemer.
• Traditionelt brugt ved lungeplager.
• Traditionelt brugt ved tandkødsbetændelse og ondt i halsen.
• Traditionelt brugt ved tarmkolik og luft i maven.
• Traditionelt brugt ved træthed.

Terapeutiske egenskaber

• Alfa-glukosidasehæmmende (set in vitro, uden dokumenteret effekt på blodsukkeret hos mennesker)
• Antibakteriel (aktivitet af ekstrakter i laboratorieundersøgelser)
• Antifungal (aktivitet set in vitro)
• Antiinflammatorisk (set i immunceller og hos dyr, uden klinisk forsøg)
• Antioxidant (tilskrevet flavonoiderne i laboratorieforsøg)
• Antiparasitær (traditionel brug mod orm)
• Antiproliferativ (aktivitet set i laboratorieundersøgelser, uden klinisk dokumentation)
• Antiviral (enkeltstående fund i laboratoriet)
• Karsammentrækkende (traditionel brug knyttet til den sammensnerpende virkning)
• Mod træthed (foreløbigt fund i et dyreforsøg)
• Sammensnerpende (tilskrevet garvestofferne, grundlaget for den traditionelle brug ved diarré og på slimhinder)
• Slimløsende (traditionel brug ved forkølelse anerkendt af EMA)
• Sårhelende (traditionel brug på små sår)
• Vanddrivende (traditionel brug anerkendt af EMA til at øge urinmængden)

Fytokemisk profil

De overjordiske dele af vej-pileurt er rige på flavonoider, især avicularin, quercetin og dets glykosider, myricitrin, juglanin og astragalin, samt flavonolglukuronider, der i laboratorieforsøg har vist antioxidant og antiinflammatorisk aktivitet. Garvestofferne står for den traditionelle sammensnerpende virkning og nedsætter samtidig optagelsen af jern og af lægemidler, der tages sammen med teen. Planten indeholder desuden kiselsyre, som traditionen uden klinisk belæg har tillagt en rolle for bindevævet, lignanen aviculin, saponiner, sesquiterpener, diterpener som panicudin og små mængder alkaloider. Nyere studier har også isoleret polysakkarider af rhamnogalacturonan-typen, som undersøges i dyremodeller for nyresten, og det viser, at artens kemi stadig udforskes.

• Alkaloider
• Astragalin
• Avicularin
• Aviculin (lignan)
• Betmidin
• Diterpener (panicudin)
• Flavonoider (juglanin, myricitrin, quercetin)
• Garvestoffer
• Kiselsyre
• Saponiner
• Sesquiterpener

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)

• Afkog
• Gurgling og mundskyl (lunken infusion)
• Infusion (te)
• Kulinarisk brug (unge skud, møre blade og stængler)
• Tinktur (alkoholisk præparat)

Alle tilberedninger af planten bør på grund af garvestofferne tages med mindst 2 timers mellemrum til jerntilskud og andre lægemidler.

Synergi med andre planter

Te til luftvejene med timian og lakrids

I europæisk folkemedicin indgår vej-pileurt i blandinger med timian (Thymus vulgaris) eller lakridsrod (Glycyrrhiza glabra), der traditionelt bruges ved forkølelse og slimet hoste. Kombinationen bygger på disse urters slimløsende ry og på den traditionelle brug af vej-pileurt, som EMA anerkender, men den er ikke undersøgt i kliniske studier, og lakrids har sine egne begrænsninger for personer med forhøjet blodtryk, hjerteproblemer eller nyreproblemer.

Traditionelle gurglevande med kamille

Ved lette irritationer i mund og svælg bruges en infusion af vej-pileurt traditionelt til gurgling, undertiden blandet med kamille (Matricaria chamomilla), der har en lang tradition på irriterede slimhinder. Der er tale om en traditionel, lokal anvendelse, og kraftig halssmerte med høj feber eller belægninger kræver lægelig vurdering.

Hudomslag med morgenfrue

Udvortes kombineres omslag og skylninger med vej-pileurt traditionelt med ekstrakter af morgenfrue (Calendula officinalis) på små hudafskrabninger og irritationer. Garvestoffernes sammensnerpende virkning skulle supplere morgenfruens lange tradition for udvortes brug, men ingen undersøgelse har vurderet blandingen, og dybe, betændte sår eller sår, der ikke vil hele, kræver professionel pleje.

Opskrifter og brugsprotokoller

Traditionel infusion ved forkølelse og hoste

En tilberedning med traditionel brug i Europa, anerkendt i EMA-monografien ved symptomer på almindelig forkølelse.

Ingredienser: 1 til 2 teskefulde tørret vej-pileurt og 200 ml kogende vand.

Tilberedning: Kom urten i en kop, hæld det kogende vand over, læg låg på og lad det trække i 10 til 15 minutter, før du sier. Traditionelt drikkes infusionen op til 3 gange dagligt i nogle få dage, altid i god afstand fra lægemidler og jerntilskud. Varer hosten mere end en uge, eller følges den af feber og åndenød, så kontakt en læge.

Gurglevand ved let irritation i mund og svælg

Lokal anvendelse, der traditionelt bruges ved små irritationer af tandkød, mund og svælg.

Ingredienser: 1 spiseskefuld tørret vej-pileurt og 200 ml kogende vand.

Tilberedning: Lav infusionen som beskrevet ovenfor, lad den blive lunken, og brug den til mundskyl eller gurgling nogle gange om dagen uden at synke. Søg tandlæge eller læge, hvis blødning fra tandkødet, sår i munden eller halssmerter ikke går over.

Traditionel infusion til urinmængden

En tilberedning, der ifølge den europæiske monografi traditionelt bruges til at øge urinmængden og skylle urinvejene igennem ved lette urinvejsgener.

Ingredienser: 1 til 2 teskefulde tørret vej-pileurt og 200 ml kogende vand.

Tilberedning: Lav infusionen som i de foregående opskrifter, og drik den sammen med rigeligt vand fordelt over dagen. Brug den ikke ved hævelser (ødem) som følge af hjerte- eller nyresvigt, og søg læge ved feber, smerter ved vandladning eller blod i urinen uden at forlænge selvbehandlingen.

Sammensnerpende infusion i traditionel brug ved let diarré

Europæisk folkebrug, der bygger på garvestoffernes sammensnerpende virkning og traditionelt anvendes hos voksne ved korte episoder med let diarré.

Ingredienser: 1 teskefuld tørret vej-pileurt og 200 ml kogende vand.

Tilberedning: Lav en infusion, og drik den efter måltiderne, mens du sørger for at drikke rigeligt. Diarré med blod, feber, tegn på væskemangel eller en varighed på mere end to dage kræver lægelig vurdering, og infusionen må ikke bruges til børn.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier

Europæisk fytoterapi

I europæisk fytoterapi har vej-pileurt en EMA-monografi i kategorien traditionel brug, den mest forsigtige kategori, som bygger på lang anvendelseshistorie og ikke på kliniske forsøg. De godkendte indikationer er lindring af forkølelsessymptomer og af lette irritationer i mund og svælg samt øget urinmængde ved lette urinvejsgener, altid hos voksne og i begrænset tid. Folkelige anvendelser som at give bindevævet mere fasthed via kiselsyren eller støtte leddene indgår ikke i monografien og er ikke dokumenterede.

Traditionel koreansk urtemedicin

I traditionel koreansk medicin indgår vej-pileurt i tilberedninger mod gigt og hjerte-kar-gener, og den historik har ført til laboratorieundersøgelser af plantens antiinflammatoriske og antioxidante virkninger, blandt andet i makrofager. Arbejdet hjælper med at forstå mulige mekanismer, men bekræfter ikke nogen gavn hos mennesker, og led- og hjerte-kar-sygdomme kræver lægelig opfølgning.

Kontraindikationer og bivirkninger

Plantens identitet

Slægten Polygonum er ikke ensartet, og denne art må ikke forveksles med Persicaria hydropiper (bidende pileurt), en plante fra en nærtstående slægt med andre egenskaber, og slet ikke med Polygonum multiflorum, i dag kaldet Reynoutria multiflora, en levertoksisk plante med reel risiko for leverskade. Ingen sikkerheds- eller brugsdata for disse arter må overføres til vej-pileurt, og det videnskabelige navn skal kontrolleres på etiketten af te og ekstrakter.

Kontraindikationer

Vej-pileurt frarådes under graviditet og amning og til børn under 12 år, fordi der mangler tilstrækkelige sikkerhedsdata. Brug til at øge urinmængden er kontraindiceret ved ødem som følge af hjerte- eller nyresvigt, og feber, smerter ved vandladning eller blod i urinen kræver lægelig vurdering, aldrig langvarig selvmedicinering med planten. Personer med nyresten, urinsyregigt eller syreproblemer i maven bør også bruge den med forsigtighed, da traditionelle kilder beretter om mulig forværring af disse tilstande.

Bivirkninger og interaktioner

Kortvarig brug tåles som regel godt, men virkningerne af langvarig brug er dårligt kendt, og på grund af garvestofindholdet kan der opstå mavegener. Garvestofferne nedsætter optagelsen af jern og af lægemidler, der tages samtidig, og derfor lyder rådet på mindst 2 timers mellemrum. Da planten øger urinmængden, bør personer i behandling med vanddrivende medicin tale med lægen, og nogle peger teoretisk på en mulig interaktion med blodfortyndende midler, hvilket også berettiger forsigtighed i den gruppe.

Kuriositeter

Polygonum aviculare har en lang og broget historie. Frøene var en traditionel ingrediens i grød hos germanske folk i Vesteuropa, og plantedele er fundet i maveindholdet hos moselig, blandt andet den berømte Tollundmand, hvilket tyder på, at planten indgik i kosten i gamle samfund. Folkelige navne på flere sprog, som centonódia, cien nudos og Tausendknotenkraut, hentyder til stænglens mange knæ, mens artsnavnet aviculare, der henviser til små fugle, minder om, at fuglene holder af frøene. I nyere tid har planten fået en plads i populærkulturen gennem Harry Potter-bøgerne, hvor knotgrass, artens engelske navn, er en ingrediens i Polyjuice-eliksiren, som giver mulighed for midlertidigt at antage en anden persons udseende.

Ofte stillede spørgsmål