Pistacia lentiscus (Mastikstræ): egenskaber og fordele

Pistacia lentiscus L. / Mastikstræ er en stedsegrøn, tvebo busk eller et lille træ i familien Anacardiaceae, hjemmehørende i Middelhavsområdet. Arten er vidt udbredt fra Marokko og Den Iberiske Halvø til Tyrkiet og Iran. I årtusinder er mastikstræet især blevet værdsat for sin aromatiske harpiks, mastiks, som stadig høstes på traditionel vis på den græske ø Chios. Produktet blev kendt som “Chios’ tårer”, et navn, der henviser til de dråber, som løber ned ad stammen. Harpiksen er blevet brugt som krydderi, som tyggegummi og i traditionel medicin, der tilskriver den en række medicinske egenskaber, som videnskaben stadig undersøger.

Pistacia lentiscus er rig på bioaktive stoffer som flavonoider, fenolsyrer og triterpener. Disse stoffer ligger bag den antibakterielle, betændelseshæmmende og antioxidante aktivitet, der er observeret i laboratorieforsøg, og bag den antidiabetiske virkning, som for nylig er undersøgt i eksperimentelle modeller. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) anerkender mastiks som traditionelt plantelægemiddel ved lette dyspeptiske forstyrrelser og lette hudbetændelser. Denne status bygger på den lange brugshistorie og ikke på afgørende kliniske forsøg. Frugterne spises sjældent, men de er spiselige og har en syrlig smag, der minder om rosiner. Moderne forskning fortsætter med at udforske potentialet i denne middelhavsplante, uden at der indtil videre findes solid klinisk dokumentation for de fleste folkelige anvendelser.

Folkelige og internationale navne

På tværs af sprog har mastikstræet navne, der knytter sig både til selve planten og til den harpiks, den producerer. Listen nedenfor samler de mest brugte betegnelser på de vigtigste europæiske sprog.

• Dansk: mastikstræ, mastiks (navnet på harpiksen).
• Engelsk: Chios mastic, lentisk, mastic, mastic resin plant, mastic tree.
• Fransk: arbre au mastic, lentisque, pistachier lentisque.
• Italiensk: albero del mastice, lentisco.
• Portugisisk: lentisco, mástique (navnet på harpiksen).
• Spansk: árbol de la almáciga, entina, lentisco, mata charneca.
• Tysk: Mastixstrauch, Wilde Pistazie.

Botaniske synonymer

Blandt de botaniske synonymer for Pistacia lentiscus L. er Lentiscus massiliensis Fourr., Pistacia brevifolia Gand., Pistacia lentiscus var. angustifolia DC. og Pistacia lentiscus var. chia (Duham.) DC. Navnet Pistacia lentiscus L. er dog det mest udbredte og anerkendte i den botaniske og videnskabelige litteratur. Varieteten chia fortjener særlig opmærksomhed, fordi den er den eneste kilde til mastiks fra Chios, en harpiks med stor medicinsk og kommerciel værdi, som har gjort planten berømt siden oldtiden.

Botanisk familie: Anacardiaceae

Pistacia lentiscus tilhører familien Anacardiaceae, som omfatter omkring 80 slægter og mere end 700 arter af træer og buske. Gruppen er kendt for sine aromatiske harpikser og stenfrugter, som mangotræet (Mangifera indica), cashewtræet (Anacardium occidentale) og pistacietræet (Pistacia vera), der giver pistaciekerner. Mange arter i familien har økonomisk betydning, enten på grund af de spiselige frugter eller fordi de leverer harpiks, olier og tømmer. Indholdet af fenoliske forbindelser og terpener, som er almindeligt blandt familiens medlemmer, er med til at forklare både den medicinske og den industrielle interesse. Slægtskabet har praktisk betydning for sikkerheden, da personer, der er allergiske over for pistacie, cashew eller mango, også kan reagere på mastikstræ, som beskrevet i afsnittet om kontraindikationer.

Anvendte dele til te og tilberedninger

Harpiksen er den mest kendte og bedst undersøgte del af mastikstræet, men middelhavstraditionen bruger også blade, frugter, bark og grene, der hver har deres egen kemiske sammensætning.

• Bark
• Blade
• Frugter
• Harpiks (mastiks)
• Overjordiske dele

Etnobotanisk og traditionel brug

Etnobotaniske optegnelser fra Middelhavsområdet beskriver den traditionelle brug af mastikstræ i de situationer, der er nævnt nedenfor. De afspejler folkelig erfaring opsamlet gennem århundreder og er ikke det samme som dokumentation for virkning.

• Astma
• Dermatitis
• Diabetes (folkelig brug, der stadig undersøges videnskabeligt)
• Dyspepsi
• Feber
• Fordøjelsesforstyrrelser
• Frisk ånde
• Hudbetændelser
• Leversygdomme
• Lindring af tarmkramper
• Luft i maven
• Mavesår
• Smerter
• Styrkelse af tandkødet
• Sårheling

Folkemedicinen tilskriver også planten en betændelseshæmmende, antibakteriel, svampehæmmende og antioxidant virkning. Nutidig forskning undersøger disse egenskaber primært i laboratoriet og i dyremodeller, og der findes indtil videre kun få studier på mennesker.

Terapeutiske egenskaber

Egenskaberne nedenfor opsummerer, hvad eksperimentelle studier og videnskabelige oversigtsartikler beskriver for ekstrakter, æterisk olie og harpiks fra mastikstræet. I de fleste tilfælde stammer resultaterne fra laboratorie- eller dyreforsøg, som endnu ikke tillader konklusioner om virkningen hos mennesker.

• Antiaterogen (virkning på dannelsen af plak i arterierne undersøgt i eksperimentelle modeller, uden klinisk dokumentation)
• Antibakteriel (aktivitet observeret i laboratoriet, også over for Helicobacter pylori)
• Antidiabetisk (hæmning af enzymer, der indgår i fordøjelsen af kulhydrater, observeret i laboratorieforsøg)
• Antimikrobiel (virkning mod bakterier og svampe observeret i laboratorieforsøg)
• Antimutagen (beskyttelse af arvematerialet observeret i laboratorieforsøg)
• Antioxidant (neutralisering af frie radikaler målt i laboratorieforsøg)
• Betændelseshæmmende (aktivitet observeret i eksperimentelle studier og traditionel brug ved lette hudbetændelser)
• Blodsukkersænkende (fald i blodsukkeret observeret hos dyr og i et pilotstudie med raske frivillige)
• Leverbeskyttende (beskyttelse af leveren observeret i dyremodeller)
• Lipidsænkende (fald i blodets lipider rapporteret i foreløbige studier)

Fytokemisk profil

Mastikstræets kemiske sammensætning varierer efter plantedelen. Harpiksen indeholder især triterpener som masticadienonsyre og isomasticadienonsyre, mens den æteriske olie domineres af monoterpener som alfa-pinen og limonen. Blade og frugter indeholder fenolsyrer, galloylerede derivater af kinasyre og flavonoider, og olien fra frugterne giver fedtsyrer som oliesyre, linolsyre og palmitinsyre.

• 1,5-digalloylkinasyre
• 3,4,5-tri-O-galloylkinasyre
• 3,5-O-digalloylkinasyre
• 3-galloylkinasyre
• 5-galloylkinasyre
• Alfa-pinen
• Apigenin
• Butyrospermol
• Camphen
• Carotenoider
• Catechin
• Ferulasyre
• Flavonoider
• Gallussyre
• Garvesyre
• Isomasticadienonsyre
• Kaempferol
• Kaffesyre
• Kinasyre
• Klorofyl
• Limonen
• Linolensyre
• Linolsyre
• Luteolin
• Masticadienonsyre
• Moronsyre
• Myricetin-3-O-glykosid
• Myricetin-3-O-rhamnosid
• Oleanolaldehyd
• Oleanonsyre
• Oliesyre
• Palmitinsyre
• Para-kumarsyre
• Quercetin
• Steroider
• Tirucallol
• Tocopherol
• Trans-kanelsyre
• Triterpener
• Vanillinsyre

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)

Mastikstræ tilberedes på flere måder afhængigt af plantedelen og det traditionelle formål, og de former, der oftest nævnes i litteraturen, fremgår af listen nedenfor.

• Afkog
• Fed olie
• Flydende ekstrakt
• Infusion
• Kapsler
• Tabletter
• Tinktur
• Tyggegummi (mastiksharpiks)
• Tørekstrakt
• Udvortes brug (cremer, salver)
• Æterisk olie

Generelt findes harpiksen i kapsler, tabletter og tyggegummi og bladene i infusioner, afkog og tinkturer, mens den æteriske olie er forbeholdt aromatisk og udvortes brug, altid fortyndet. Indvortes brug af harpiksen anbefales kun til voksne, og koncentrerede produkter bør bruges efter producentens anvisninger og efter råd fra en sundhedsfaglig person.

Synergi med andre planter

Fordøjelse

Urtetraditionen kombinerer ofte Pistacia lentiscus med planter som pebermynte (Mentha × piperita) og ingefær (Zingiber officinale). Tanken er at samle deres luftafdrivende og betændelseshæmmende virkninger for at lindre fordøjelsesgener som dyspepsi og luft i maven. Ifølge denne tankegang skulle mastikstræets triterpener, pebermyntens menthol og ingefærens gingeroler supplere hinanden, så fordøjelseskanalen falder til ro, og krampetendensen mindskes. Der mangler dog kliniske studier, som direkte vurderer denne kombination.

Antioxidant støtte

Som antioxidant supplement kan mastikstræ kombineres med polyfenolrige planter som grøn te (Camellia sinensis) eller granatæble (Punica granatum). I laboratorieforsøg neutraliserer flavonoiderne og fenolerne i Pistacia lentiscus, catechinerne i grøn te og ellagitanninerne i granatæble frie radikaler. Forventningen om en samlet virkning i beskyttelsen af cellerne mod oxidativt stress er traditionel overlevering og en forskningshypotese, ikke et resultat, der er påvist hos mennesker.

Opskrifter og brugsprotokoller

Mastikskapsler til fordøjelsen

Ingredienser: mastikspulver, som fås i helsekostbutikker, og tomme kapsler af gelatine eller af vegetabilsk oprindelse.

Tilberedning: Fyld de tomme kapsler med mastikspulveret, og opbevar dem i en tætsluttende beholder, beskyttet mod fugt. Denne tilberedning bruges traditionelt ved let dyspepsi og fordøjelsesubehag, men erstatter ikke lægelig opfølgning ved mavesår. Den daglige mængde skal fastlægges individuelt, så rådfør dig med en sundhedsfaglig person før brug. Indvortes brug af harpiksen anbefales kun til voksne, og hvis dyspepsien varer ved i mere end 2 ugers brug, skal der søges lægelig vurdering i stedet for at forlænge selvmedicineringen.

Infusion af mastikstræblade

Ingredienser: tørrede blade af Pistacia lentiscus og kogende vand, i en mængde, som en sundhedsfaglig person anviser.

Tilberedning: Kom bladene i en kop, hæld det kogende vand over, læg låg på, og lad det trække i cirka 10 minutter, før det sies. I middelhavstraditionen drikkes infusionen efter måltiderne og bruges traditionelt til at støtte fordøjelsen og lindre luft i maven, en brug, der forbindes med bladenes fenoliske forbindelser. Da der ikke er tilstrækkelige sikkerhedsdata til at fastsætte en dosis, bør du rådføre dig med en sundhedsfaglig person før brug og undgå langvarig brug samt brug under graviditet, under amning og til børn.

Mastiksolie til udvortes brug

Ingredienser: 5 dråber æterisk mastiksolie og 30 ml vegetabilsk bæreolie, for eksempel sød mandelolie eller jojobaolie.

Tilberedning: Bland den æteriske mastiksolie med bæreolien i en flaske af mørkt glas, og påfør blandingen med blid massage på områder med lette hudbetændelser, små sår eller muskelsmerter. Denne traditionelle brug bygger på den betændelseshæmmende og antimikrobielle aktivitet, der er observeret i laboratoriet. Lav først en test på et lille hudområde, og vent 24 timer, før blandingen bruges på større områder, undgå dybe eller inficerede sår, brug den ikke til små børn uden faglig vejledning, og brug den ikke hos personer med allergi over for pistacie, cashew eller mango.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier

Aromaterapi

Den æteriske olie fra Pistacia lentiscus udvindes primært af blade og grene og er rig på monoterpener som alfa-pinen og limonen. I aromaterapien bruges den for sine friske, harpiksagtige noter, og traditionen værdsætter dens rensende, stimulerende og sammensnerpende egenskaber. Den kan forstøves i rummet med det formål at fremme mental klarhed og en følelse af friere vejrtrækning eller fortyndes i bæreolier til massage, der traditionelt bruges ved muskelsmerter og lette betændelsestilstande. Man mener, at duften af mastikstræ virker opkvikkende og støtter luftvejene, hvilket forklarer, hvorfor olien bruges i meditationsrum og i duftblandinger til rummet. Disse virkninger afhænger dog primært af den enkeltes oplevelse og er ikke klinisk dokumenterede, og den æteriske olie må hverken indtages eller påføres ufortyndet på huden.

Fytoterapi

Inden for fytoterapien indgår Pistacia lentiscus i standardiserede ekstrakter, tinkturer og olier, der traditionelt bruges ved forskellige gener. Mest fremtrædende er mastiksharpiksen, der bruges ved mave-tarm-problemer som dyspepsi og ifølge traditionen ved mavesår på grund af virkningen mod Helicobacter pylori og den betændelseshæmmende aktivitet, der er observeret i studier. Ekstrakter af blade og frugter undersøges for deres antioxidante og antidiabetiske egenskaber og indgår allerede i formuleringer rettet mod metabolisk støtte, selv om deres kliniske effekt ikke er fastslået. Moderne fytoterapi søger at bringe traditionel viden og videnskabelig validering tættere sammen, og al langvarig brug eller brug sammen med lægemidler bør ske under vejledning af en sundhedsfaglig person.

Kontraindikationer og bivirkninger

Generelle kontraindikationer

Bivirkninger ved mastikstræ beskrives som regel som sjældne, men sikkerheden afhænger af plantedelen, tilberedningsformen og brugeren. Der er risiko for krydsallergi hos personer, der er allergiske over for andre Anacardiaceae (pistacie, cashew, mango), og de bør undgå harpiksen, bladene og den æteriske olie. Indvortes brug af harpiksen (mastiks) anbefales kun til voksne, og børn bør ikke få te, koncentrerede ekstrakter eller æterisk olie uden vejledning fra en børnelæge. Mastikstræ anbefales ikke under graviditet og amning, fordi der mangler sikkerhedsdata for disse grupper.

Dyspepsi, der varer ved i mere end 2 ugers brug, kræver lægelig vurdering og ikke langvarig selvmedicinering. Vedvarende fordøjelsessymptomer kan have årsager, der kræver en diagnose, som mavesår, infektion med Helicobacter pylori eller mere alvorlige sygdomme i mavesækken og spiserøret.

Almindelige bivirkninger

Når der opstår bivirkninger, er de som regel lette og omfatter mave-tarm-gener som kvalme eller diarré, især ved store mængder mastiks. Ved udvortes brug kan huden blive irriteret hos følsomme personer. Ved enhver allergisk reaktion, som kløe, hævelse eller åndenød, eller ved virkninger, der varer ved, skal brugen stoppes, og en læge skal kontaktes.

Interaktioner med lægemidler

Eksperimentelle studier tyder på, at mastikstræ påvirker blodets indhold af glukose og lipider. Derfor kan Pistacia lentiscus i teorien lægge sig oven i virkningen af diabetesmedicin som insulin og blodsukkersænkende tabletter samt af kolesterolsænkende medicin, med risiko for, at disse værdier falder for meget. Personer, der tager blodfortyndende medicin (antikoagulantia), bør også være forsigtige, da nogle af mastikstræets bestanddele kan påvirke blodets koagulation. Alle, der tager medicin fast, bør rådføre sig med en sundhedsfaglig person, før de begynder at bruge mastikstræ.

Pas på navnene

På brasiliansk portugisisk betegner navnet aroeira en anden art, Schinus terebinthifolia, som har sin egen sammensætning, sine egne anvendelser og sine egne forsigtighedsregler, og derfor må navnet ikke opfattes som et synonym for mastikstræ. Oplysningerne i denne artikel gælder kun for Pistacia lentiscus, og hvis de to planter forveksles ved køb eller tilberedning, kan det føre til brug af en anden art end tilsigtet.

Kuriositeter

Mulig omtale i Bibelen

Nogle forskere forbinder mastikstræet med det hebraiske ord “bakha” (בכא), som optræder i Bibelen i passager som den om Baka-dalen i Salme 84. Da ordet ser ud til at stamme fra det hebraiske verbum for “græde” eller “klage”, går hypotesen ud på, at det henviser til de “tårer” af harpiks, der løber ned ad stammen. Denne fortolkning peger på en gammel forbindelse mellem planten og de kulturelle traditioner i Middelhavsområdet og Mellemøsten.

Oprindelsen af mastiks fra Chios

Mastiks, også kaldet “Chios’ tårer”, kommer fra Pistacia lentiscus var. chia, der udelukkende dyrkes på den græske ø Chios. Produktionen er så tæt knyttet til stedet, at EU har givet harpiksen mærket Beskyttet Oprindelsesbetegnelse (BOB). Høsten er en håndværksmæssig proces, der går tusinder af år tilbage, hvor dyrkerne laver snit i træets bark, så harpiksen siver ud og størkner i solen, før den samles op. Denne tradition viser mastikstræets kulturelle og økonomiske betydning i regionen.

Tyggegummi siden oldtiden

Mastiks er blevet brugt som tyggegummi i mindst 2.400 år med optegnelser, der går tilbage til det antikke Grækenland, og romerne brugte det også til at styrke tandkødet og give frisk ånde. I middelalderen var harpiksen meget skattet i sultanernes haremer, både for den friske ånde og de kosmetiske anvendelser og for de formodede helbredende egenskaber. Selve navnet bærer denne historie, for “mastiks” kommer af det græske “mastichao”, der betyder “at tygge”. Ordet er beslægtet med latin “masticare”, som er ophav til det portugisiske verbum “mastigar” og det engelske “masticate”.

Ofte stillede spørgsmål

Er te af mastikstræ sikker for børn?

Der er ikke tilstrækkelige sikkerhedsdata til at anbefale te af mastikstræblade til børn, og derfor bør den kun gives efter råd fra en børnelæge. Indvortes brug af harpiksen (mastiks) anbefales kun til voksne, og koncentrerede produkter eller æterisk olie må ikke gives til små børn. Selv harpiks, der tygges som tyggegummi, kan give allergiske reaktioner hos følsomme personer, især hos dem, der allerede er allergiske over for pistacie, cashew eller mango.

Bruges mastikstræ ved fordøjelsesproblemer?

Ja, mastikstræ bruges traditionelt til at støtte fordøjelsen og lindre gener som dyspepsi og luft i maven. EMA anerkender mastiks som traditionelt plantelægemiddel ved lette dyspeptiske forstyrrelser på grundlag af brugshistorien. Harpiksens virkning mod Helicobacter pylori og dens betændelseshæmmende aktivitet bliver undersøgt, men de kliniske forsøg er stadig små og berettiger ikke til brug på egen hånd ved mavesår. Dyspepsi, der varer ved i mere end 2 ugers brug, kræver lægelig vurdering og ikke langvarig selvmedicinering.

Har mastikstræ antidiabetiske egenskaber?

Laboratorie- og dyreforsøg undersøger denne mulighed med resultater, der vækker interesse. I forsøgene hæmmede ekstrakter fra forskellige plantedele enzymer, der indgår i omsætningen af sukker og fedt, som alfa-glukosidase, alfa-amylase og pankreaslipase. Triterpenstoffer fra harpiksen viste også, i computer- og cellemodeller, en virkning på enzymet 11β-HSD1 og receptoren PPARγ. Data fra mennesker er stadig foreløbige, og mastikstræ bør hverken ses som en behandling af type 2-diabetes eller erstatte ordineret medicin. Personer, der tager diabetesmedicin, bør tale med lægen, før de bruger mastikstræ, fordi virkningerne kan lægges sammen og sænke blodsukkeret for meget.

Hvilke dele af mastikstræet bruges?

De mest anvendte dele af Pistacia lentiscus er harpiksen (mastiks), bladene og frugterne, hvor harpiksen er den bedst undersøgte på grund af den mavebeskyttende og antimikrobielle virkning, der er observeret i forskningen. Blade og frugter er rige på fenoliske forbindelser og flavonoider og indgår i infusioner og ekstrakter, der undersøges for deres antioxidante, betændelseshæmmende og antidiabetiske aktivitet. Bark og overjordiske dele indeholder også bioaktive stoffer og optræder i optegnelser fra traditionel medicin.

Er mastikstræ og aroeira den samme plante?

Nej, for på brasiliansk portugisisk er aroeira navnet på en anden art, Schinus terebinthifolia, som tilhører samme botaniske familie, men har en anden sammensætning, andre anvendelser og andre forsigtighedsregler. Oplysningerne om mastikstræ gælder kun for Pistacia lentiscus og må ikke overføres til aroeira, og heller ikke omvendt.

Hvem bør undgå mastikstræ?

Der er risiko for krydsallergi hos personer, der er allergiske over for andre Anacardiaceae (pistacie, cashew, mango), og de bør undgå planten i enhver form. Mastikstræ anbefales ikke under graviditet og amning på grund af manglende data, og indvortes brug af harpiksen er kun beregnet til voksne. Personer, der tager blodfortyndende medicin, diabetesmedicin eller kolesterolsænkende medicin, bør tale med en sundhedsfaglig person før brug.