Hurtigt resumé
Amburana cearensis (Allemão) A.C.Sm. / Cumaru er et træ i familien Fabaceae, som i Brasilien også kaldes imburana-de-cheiro og cumaru-do-ceará. Det vokser naturligt i Caatinga og i de tørre dele af den brasilianske Cerrado, og udbredelsen strækker sig til det nordlige Argentina, Paraguay, Bolivia og det sydøstlige…
Vigtigste forsigtighedsregel: Barken og frøene af cumaru er rige på kumarin, og det er dette stof, der samler plantens vigtigste sikkerhedsproblemer. Ved langvarig brug eller høje doser kan kumarin give leverskade (hepatotoksicitet) hos en del…
Amburana cearensis (Allemão) A.C.Sm. / Cumaru er et træ i familien Fabaceae, som i Brasilien også kaldes imburana-de-cheiro og cumaru-do-ceará. Det vokser naturligt i Caatinga og i de tørre dele af den brasilianske Cerrado, og udbredelsen strækker sig til det nordlige Argentina, Paraguay, Bolivia og det sydøstlige Peru. Denne cumaru fra det tørre indland må ikke forveksles med den amazoniske cumaru (Dipteryx odorata), et træ af en anden slægt, hvis frø kendes som tonkabønner og er berømte i parfumeri og konditori. De to planter deler det folkelige navn og den søde duft af kumarin, men de har forskellig oprindelse, forskelligt udseende og forskellige traditioner for brug. I det nordøstlige Brasilien har barken og frøene af Amburana cearensis i generationer indgået i hjemmelavet te og lambedor, en husholdningssirup mod hoste, bronkitis og astma, og den brug har inspireret laboratorieforsøg og et lille klinisk forsøg. Alligevel hviler det meste af det, planten tilskrives, stadig på traditionel brug og prækliniske undersøgelser, og det høje indhold af kumarin kræver særlige forholdsregler, som denne tekst gennemgår længere nede.

- Engelsk: amburana, cerejeira (navn brugt i træhandlen).
- Portugisisk: amburana, amburana-de-cheiro, cerejeira, cumaru, cumaru-do-ceará, imburana, imburana-de-cheiro, umburana.
- Spansk: ishpingo (Peru), palo trébol (Argentina og Paraguay), roble criollo (Argentina), roble del país (Argentina), tumi (Bolivia).
Må Ikke Forveksles med Amazonisk Cumaru (Dipteryx odorata)
Når der tales om "cumaru" uden for det nordøstlige Brasilien, menes der ofte Dipteryx odorata, et højt træ fra Amazonas' regnskov, hvis mørke, rynkede frø sælges som tonkabønner eller cumaru og bruges til at give duft og smag til parfume, desserter og tobak. De to arter hører til samme botaniske familie, men til hver sin slægt, og den folkemedicinske brug, der beskrives i denne artikel, især barksiruppen mod luftvejsgener, gælder Amburana cearensis, imburana-de-cheiro fra det halvtørre nordøst. Cumaru skal heller ikke forveksles med imburana-de-cambão (Commiphora leptophloeos), et andet Caatinga-træ af en anden familie, som deler en del af det folkelige navn. Ved køb af bark eller frø er det sikreste at kontrollere det videnskabelige navn på etiketten, så man undgår forvekslinger.
Botaniske Synonymer for Cumaru
Det accepterede navn for arten er Amburana cearensis (Allemão) A.C.Sm., en kombination, som botanikeren Albert Charles Smith lavede ud fra det oprindelige navn Torresea cearensis Allemão, der blev udgivet i 1800-tallet af naturforskeren Francisco Freire Allemão. Litteraturen nævner også synonymet Amburana claudii Schwacke & Taub., som ikke længere er accepteret, og ældre farmakologiske arbejder omtaler stadig planten som Torresea cearensis, hvilket er værd at huske, når man søger efter undersøgelser af den. Nogle forfattere behandler slægtens amazoniske bestande som en selvstændig art, Amburana acreana, der er sjældnere og kun findes i det vestlige Amazonas.
Botanisk Familie: Fabaceae
Cumaru hører til familien Fabaceae, ærteblomstfamilien, en af de største familier af blomsterplanter med omkring 19.000 arter af træer, buske, slyngplanter og urter, blandt andre bønne, soja, brasiltræ og tamarind. Inden for familien placeres Amburana i underfamilien Papilionoideae ligesom Dipteryx, og det er med til at forklare, hvorfor begge slægter indeholder kumarin. Imburana-de-cheiro er et mellemstort træ, der kan blive over 10 meter højt. Barken er rødlig og skaller af i tynde flager, de sammensatte blade falder af i tørtiden, og de flade frugter åbner sig og frigiver et enkelt vinget frø med en kraftig duft.
Anvendte Dele af Cumaru
Stammebarken er den del, der bruges mest i folkemedicinen og også den mest undersøgte, og den danner grundlaget for den te, de sirupper og de ekstrakter, der er afprøvet i laboratoriet. Frøene dufter stærkt af vanilje og nellike og bruges i infusioner, blandes i lambedor eller lægges mellem tøjet som duftstof. Blade og den harpiks, der siver ud af stammen, optræder sjældnere i de etnobotaniske optegnelser, mens det værdifulde træ bruges i møbelsnedkeri og til tønder, hvor cachaça lagres. Embrapa peger på, at ukontrolleret indsamling af bark fra vildtvoksende træer truer artens overlevelse i det brasilianske indland.
Etnobotaniske og Traditionelle Anvendelser af Cumaru
Etnobotaniske undersøgelser i Caatinga placerer cumaru blandt de mest alsidige lægeplanter i det halvtørre område, og landsbysamfund nævner den ved klager fra flere af kroppens systemer. Luftvejene står klart forrest, og optegnelserne beskriver følgende folkelige anvendelser, altid som tradition og ikke som dokumenteret virkning:
- Folkelig brug som krampeløsende middel ved mavekneb og tarmgener
- Folkelig brug ved led- og gigtsmerter
- Traditionel brug ved diarré og halsbrand
- Traditionel brug ved feber, herunder det barkafkog, som chácobo-folket i Bolivia anvender i et område med malaria
- Traditionel brug ved hoste, bronkitis og astma, især i form af lambedor
- Traditionel brug ved influenza, forkølelse, høfeber og bihulebetændelse
- Traditionel brug ved urinvejs- og nyreproblemer
- Udvortes folkelig brug på sår og hudsår
Medicinske Egenskaber ved Cumaru
De egenskaber, der nævnes nedenfor, stammer for størstedelens vedkommende fra forsøg med celler, isoleret væv og forsøgsdyr samt fra traditionel brug. Det eneste offentliggjorte kliniske forsøg er lille og kortvarigt, så ingen af virkningerne kan betragtes som bevist hos mennesker.
- Afslappende virkning på luftvejenes muskulatur (afslapning af isoleret luftrør fra marsvin, en virkning der hænger sammen med den folkelige brug ved astma og bronkitis)
- Antiinflammatorisk virkning (mindre ødem og nedsat vandring af neutrofile i dyremodeller, delvist tilskrevet kumarin, amburosid A og isokæmpferid)
- Antimikrobiel virkning (ekstrakter af bark, blade og frø har vist aktivitet mod visse bakterier og svampe i laboratorietest)
- Antinociceptiv virkning (dæmpede smertereaktioner i forsøgsmodeller med mus)
- Antioxidant virkning (neutralisering af frie radikaler observeret in vitro)
- Komplementær brug ved let astma (et randomiseret forsøg med 42 evaluerede patienter, der kun varede 15 dage, rapporterede bedre livskvalitet med en barksirup, men ingen relevant forbedring af lungefunktionen; forfatterne efterlyser selv større undersøgelser)
- Nervebeskyttende virkning (beskyttelse af dyrkede nerveceller mod glutamats giftvirkning, uden undersøgelser hos mennesker)
Detaljeret Fytokemisk Profil for Cumaru
Kemien i cumaru er grundigt undersøgt af forskergrupper i Ceará og andre brasilianske delstater, og stammebarken rummer de fleste af de stoffer, der er isoleret indtil nu. Blandt de vigtigste beskrevne indholdsstoffer er:
- Amburosider (fenoliske glykosider fra A til H, der næsten kun findes i denne slægt, og hvor amburosid A er blandt de mest undersøgte)
- Andre kumariner (scopoletin, dihydrokumarin og 3-methylkumarin i mindre mængder)
- Fede olier (i frøene, domineret af oliesyre)
- Fenolsyrer (vanillinsyre, protokatekusyre og p-hydroxybenzoesyre i barken; gallussyre og ellagsyre i frøene)
- Flavonoider (afrormosin, isokæmpferid, kæmpferol og quercetin i barken; katekin, rutin og myricetin i frøene)
- Isoflavonoider og chalkoner (calycosin, butein og isoliquiritigenin påvist i harpiksen)
- Kumarin (hovedbestanddelen i bark og frø, som giver den søde duft og ligger bag de fleste forholdsregler ved brug)
- Triterpener og steroider (lupeol, amyriner og sitosterol)
Tilberedning og Indtagelse af Cumaru
I hjemmet koges den tørrede, hakkede bark typisk i vand i nogle minutter til et afkog, der drikkes som te eller tykkes med sukker, rapadura (ubehandlet rørsukker) eller honning, indtil det bliver til lambedor, som hjemmelavede sirupper kaldes i det nordøstlige Brasilien. Frøene rives eller knuses i små mængder til infusioner og til at give duft til retter. I handlen findes cumaru i plantesirupper baseret på barkekstrakt, og produktet i det kliniske forsøg indeholdt 5 % hydroalkoholisk ekstrakt med standardiseret kumarinindhold. Da koncentrationen af kumarin varierer meget fra parti til parti af bark og frø, er det umuligt at kende den indtagne dosis i hjemmelavede tilberedninger, og det understreger anbefalingen om kun at bruge planten i få dage.
Synergi med Andre Lægeplanter
Traditionelle Kombinationer til Luftvejene
I det nordøstlige Brasilien kombinerer folkelige opskrifter på lambedor cumaru med chambá (Justicia pectoralis) og malvariço, også kaldet hortelã-graúda (Plectranthus amboinicus), planter som traditionen ligeledes bruger ved hoste og bronkitis. Chambá er også rig på kumarin, så denne kombination øger den samlede mængde indtaget kumarin. Det er endnu en grund til at holde brugen kort og undgå blandingen hos personer med leversygdom eller i behandling med blodfortyndende medicin. Ingen undersøgelser har vurderet disse blandinger samlet.
Traditionelle Kombinationer i Garrafadas fra Indlandet
I garrafadas, flaskeblandinger af planter, og i barktilberedninger optræder cumaru sammen med andre medicinske træer fra Caatinga som aroeira-do-sertão (Myracrodruon urundeuva) og angico (Anadenanthera colubrina), som de lokale urtekyndige anbefaler ved betændelse og sår. Kombinationerne følger folkemedicinens logik, og sikkerheden ved at blande dem er aldrig afprøvet, især ikke når de tilberedes med alkohol, hvilket giver sine egne risici for leveren.
Opskrifter og Brugsprotokoller for Cumaru
Hjemmelavet Lambedor af Barken
Den mest traditionelle tilberedning koger nogle stykker tørret bark i vand, indtil væsken er reduceret, siler den og sætter den over varmen igen med sukker eller rapadura, til den får en sirupsagtig konsistens. Siruppen opbevares derefter i et rent glas i køleskabet. Ifølge de folkelige optegnelser tages lambedor i skefulde ved hoste og slim i få dage. Disse anvendelser følger traditionelle optegnelser og erstatter ikke professionel rådgivning, især ikke ved astma, vedvarende feber eller åndenød, som kræver lægeundersøgelse.
Te som Afkog
Til te koges den hakkede bark i vand i omkring fem til ti minutter og sies, og ifølge traditionen i indlandet drikkes den lunken i små mængder i løbet af dagen. Der findes ingen standarddosis for hjemmelavet te, og indholdet af kumarin kan variere betydeligt, så brugen bør være kort, få dage, og teen bør ikke gives til små børn, gravide eller ammende.
Frø som Smagsgiver
De revne frø bruges i meget små mængder til at give duft til søde sager, likører og te, på samme måde som tonkabønner. Fordi frøene er en koncentreret kilde til kumarin, frarådes hyppig brug eller store portioner, også når formålet kun er kulinarisk.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede Terapiformer for Cumaru
Klinisk Fytoterapi
I fytoterapien huskes cumaru især som en støtteplante for luftvejene, og den standardiserede barkekstrakt er undersøgt som supplement til den konventionelle behandling af let vedvarende astma, ikke som erstatning for inhalationsmedicin. Behandlere, der arbejder med planten, foretrækker som regel produkter med kendt kumarinindhold, ordineret i korte perioder og med opmærksomhed på anden medicin og på leverens tilstand.
Folkemedicin fra det Halvtørre Nordøst
Der findes ingen udbredt homøopatisk tilberedning af Amburana cearensis. Plantens plads er i folkemedicinen i det nordøstbrasilianske indland og hos oprindelige folk og flodbefolkninger i Bolivia og Peru, hvor viden føres videre af urtekyndige, bønnekoner og familier, der laver lambedor og te derhjemme. Den viden danner i dag udgangspunkt for en stor del af den videnskabelige forskning i arten.
Kontraindikationer og Bivirkninger ved Cumaru
Barken og frøene af cumaru er rige på kumarin, og det er dette stof, der samler plantens vigtigste sikkerhedsproblemer. Ved langvarig brug eller høje doser kan kumarin give leverskade (hepatotoksicitet) hos en del mennesker, en mere følsom gruppe, hvis disposition endnu ikke kan identificeres på forhånd. Hos patienter, der fik kumarin som lægemiddel, opstod leverforandringer efter en til seks måneders behandling, og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har fastsat det tolerable daglige indtag til 0,1 mg pr. kilo kropsvægt. Derfor bør cumaru kun bruges i kort tid, højst få dage i træk, og den bør undgås af personer med leversygdom, personer der ofte drikker alkohol, og personer der tager anden medicin, som belaster leveren. Under graviditet og amning bør brugen undgås, fordi der ikke findes sikkerhedsdata fra mennesker for disse perioder, og det samme gælder små børn, der forholdsmæssigt får mere kumarin pr. kilo kropsvægt. Tegn som usædvanlig træthed, vedvarende kvalme, mørk urin eller gul hud eller gule øjne kræver, at brugen stoppes straks, og at man søger læge. I det kliniske forsøg med siruppen blev der rapporteret let svimmelhed, hovedpine og kvalme med samme hyppighed som ved placebo, og en vandig ekstrakt af frøene viste mutagen aktivitet i en test med planteceller, et laboratoriefund der understreger behovet for forsigtighed ved vedvarende brug.
Interaktioner med Lægemidler
Personer, der tager blodfortyndende medicin (som warfarin, rivaroxaban, apixaban eller heparin) eller trombocythæmmere (som acetylsalicylsyre og clopidogrel), bør undgå cumaru på grund af risikoen for blødning. Ren kumarin virker ikke blodfortyndende på samme måde som warfarin, men ekstrakten indeholder andre kumariner og stoffer, hvis effekt på blodets størkning ikke er undersøgt, og plantemateriale, der er dårligt opbevaret og muggent, kan danne stoffer med kraftig blodfortyndende virkning, sådan som det historisk skete med stenkløver, der gav ophav til dicumarol. Det er også klogt at undgå kombination med lægemidler, der omsættes i leveren eller kan skade den, som paracetamol ved vedvarende brug, og at stoppe med cumaru mindst to uger før operationer eller tandindgreb og altid fortælle lægen om enhver plante, man bruger.
Kuriositeter og Historiske Fakta
Artsnavnet cearensis hylder delstaten Ceará, hvor arten blev beskrevet af Francisco Freire Allemão, botanikeren der ledede den botaniske afdeling i den videnskabelige ekspeditionskommission, som kejserdømmet sendte til det nordøstlige Brasilien fra 1859 til 1861. Træet, der sælges som cerejeira, er et af de brasilianske træsorter, der oftest bruges til cachaçatønder, og en undersøgelse, der sammenlignede ti træsorter over 36 måneders lagring, fandt et højt indhold af vanillin og andre aromastoffer, der er typiske for modningen. Efterspørgslen efter træ og bark har haft en pris: arten står som truet på IUCN's rødliste, og en undersøgelse fra det nordvestlige Argentina rapporterede, at næsten alle store eksemplarer i regionen var fældet ved ulovlig eller ukontrolleret skovhugst.
Ofte Stillede Spørgsmål om Cumaru
Er Cumaru og Tonkabønne den Samme Plante?
Nej. Tonkabønnen er frøet fra Dipteryx odorata, et amazonisk træ der også kaldes cumaru, mens den cumaru, der bruges i opskrifter på lambedor i det nordøstlige Brasilien, er Amburana cearensis, imburana-de-cheiro. Begge hører til ærteblomstfamilien og er rige på kumarin, men de er forskellige arter med forskellig traditionel brug.
Er Cumarusirup Videnskabeligt Dokumenteret?
Der findes et enkelt randomiseret klinisk forsøg med 42 evaluerede patienter og en varighed på 15 dage, hvor sirup af barkekstrakt blev brugt som supplement til behandlingen af let vedvarende astma. Den var forbundet med bedre livskvalitet ifølge patienterne selv, men gav ingen klinisk relevant forbedring af lungefunktionen. Resultatet er foreløbigt og giver ikke grundlag for at erstatte den ordinerede astmamedicin.
Må Man Tage Cumaru, hvis Man Bruger Blodfortyndende Medicin?
Det anbefales ikke. På grund af indholdet af kumariner og manglen på undersøgelser af interaktionen bør personer, der tager blodfortyndende medicin eller trombocythæmmere, undgå cumaru på grund af risikoen for blødning, og enhver undtagelse skal besluttes af den læge, der følger behandlingen.
Må Gravide og Ammende Bruge Cumaru?
Brugen bør undgås under graviditet og amning, fordi der ikke findes sikkerhedsdata fra mennesker i disse perioder, og fordi kumarin kan være giftigt for leveren.
Hvor Længe Kan Cumaru Bruges?
Kun i kort tid, få dage, fordi risikoen for leverskade forbundet med kumarin stiger ved langvarig brug og høje doser. Hvis luftvejssymptomerne varer mere end nogle få dage, er det sikreste at stoppe med planten og søge læge.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Sådan citerer du denne artikel
NATUGREENS. Cumaru (Amburana cearensis): Anvendelser og Forsigtighed. Natugreens, 22 nov. 2026. Disponível em: https://natugreens.com/da/cumaru-amburana-cearensis-da/. Tilgået den: 22 nov. 2026.
Natugreens. (2026). Cumaru (Amburana cearensis): Anvendelser og Forsigtighed. Natugreens. https://natugreens.com/da/cumaru-amburana-cearensis-da/
Referencer og Videnskabelige Studier
Se Alle 11 Citerede Kilder
Peer-Reviewed Videnskabelige Studier (10)
- DOI2022 Silveira, Z. S., Macêdo, N. S., Bezerra, S. R., et al. (2022). Phytochemistry and Biological Activities of Amburana cearensis (Allemão) ACSm. Molecules, 27(2), 505. ↗
- DOI2020 Castro e Silva, J. H., Ferreira, R. S., Pereira, E. P., et al. (2020). Amburana cearensis: Pharmacological and Neuroprotective Effects of Its Compounds. Molecules, 25(15), 3394. ↗
- DOI2012 Carvalho, E. M., Cunha, G. H., Fechine, F. V., et al. (2012). Efficacy and safety of cumaru syrup as complementary therapy in mild persistent asthma: a double-blind, randomized, placebo-controlled study. Brazilian Journal of Pharmaceutical Sciences, 48(4). ↗
- DOI2000 Leal, L. K. A. M., Ferreira, A. A. G., Bezerra, G. A., Matos, F. J. A., Viana, G. S. B. (2000). Antinociceptive, anti-inflammatory and bronchodilator activities of Brazilian medicinal plants containing coumarin: a comparative study. Journal of Ethnopharmacology, 70(2), 151-159. ↗
- DOI2007 Albuquerque, U. P., Medeiros, P. M., Almeida, A. L. S., et al. (2007). Medicinal plants of the caatinga (semi-arid) vegetation of NE Brazil: a quantitative approach. Journal of Ethnopharmacology, 114(3), 325-354. ↗
- DOI2007 Agra, M. F., Freitas, P. F., Barbosa-Filho, J. M. (2007). Synopsis of the plants known as medicinal and poisonous in Northeast of Brazil. Revista Brasileira de Farmacognosia, 17(1), 114-140. ↗
- DOI2022 Pitaro, M., Croce, N., Gallo, V., Arienzo, A., Salvatore, G., Antonini, G. (2022). Coumarin-Induced Hepatotoxicity: A Narrative Review. Molecules, 27(24), 9063. ↗
- DOI2022 Heghes, S. C., Vostinaru, O., Mogosan, C., Miere, D., Iuga, C. A., Filip, L. (2022). Safety Profile of Nutraceuticals Rich in Coumarins: An Update. Frontiers in Pharmacology, 13, 803338. ↗
- DOI1999 Loprinzi, C. L., Kugler, J. W., Sloan, J. A., et al. (1999). Lack of effect of coumarin in women with lymphedema after treatment for breast cancer. New England Journal of Medicine, 340(5), 346-350. ↗
- DOI2013 Bortoletto, A. M., Alcarde, A. R. (2013). Congeners in sugar cane spirits aged in casks of different woods. Food Chemistry, 139, 695-701. ↗
Supplerende Læsning (1)
- 2003 Carvalho, P. E. R. (2003). Cumaru (Amburana cearensis). In: Espécies Arbóreas Brasileiras, v. 1, p. 431-439. Embrapa Informação Tecnológica / Embrapa Florestas. ↗
Du Kunne Også Lide
Desmodium adscendens: Brug, Risici og SammensætningDesmodium adscendens
Mimosa pudica: Traditionel Brug, Forskning og ForsigtighedMimosa pudica
Copaiba-Olie: Egenskaber, Brug og ForsigtighedsreglerCopaifera officinalis
BlåtræHaematoxylum campechianum
Senna alata (Cassia alata): Brug, Virkning og ForsigtighedSenna alata
Tag dig god tid, og skriv alt, hvad du tænker, også detaljerne. Hvert svar bliver læst af en fra vores redaktion og indgår i revisionen af artiklen. Ærlig kritik hjælper os mere end høflig ros.
Tag dig god tid, og skriv alt, hvad du tænker, også detaljerne. Hvert svar bliver læst af en fra vores redaktion og indgår i revisionen af artiklen. Ærlig kritik hjælper os mere end høflig ros.





