Babassu, videnskabeligt kendt som Attalea speciosa (synonymerne Orbignya speciosa og Orbignya phalerata), er en palme, der vokser vildt i Amazonas og i den brasilianske cerrado og har stor udbredelse i andre sydamerikanske lande. Planten har stor socioøkonomisk og kulturel betydning for lokalsamfundene og bruges til vidt forskellige formål, fra byggeri og håndværk til madlavning og traditionel medicin. Babassupalmen kendes på sin kraftige stamme og på klaserne af frugter med oliefyldte kerner, et af artens mest værdifulde produkter.
Historisk spiller babassu en central rolle i livet for den befolkning, der bor i de egne, hvor palmen vokser i overflod. Indsamlingen af nødderne til udvinding af kernen og fremstilling af olie er en helt grundlæggende indtægtskilde for mange familier, og især for kvinderne, der er kendt som “quebradeiras de coco babaçu”, altså dem der knækker babassunødderne. Arbejdet giver ikke blot en indtægt, men holder også traditioner og nedarvet viden om bæredygtig forvaltning og brug af palmen i live.
Ud over den økonomiske og kulturelle værdi har babassu en rig historie i folkemedicinen. Forskellige dele af planten, såsom kernerne, mesokarpen, nøddeskallen og bladene, anvendes ved en række forskellige helbredsgener. Den traditionelle viden tilskriver babassu lægende egenskaber, som nu er genstand for videnskabelig forskning, der søger at efterprøve dem og forstå, hvordan plantens bioaktive stoffer virker.
Babassu kendes under flere navne alt efter egn og sprog:
- babaçu (brasiliansk portugisisk)
- babassu (internationalt portugisisk, dansk, engelsk, fransk, italiensk, tysk)
- palma de babasu (spansk)
Botaniske kendetegn og udbredelse af babassu
Orbignya speciosa er en stor palme, der kan nå tyve meter i højden. Den har en enkelt, søjleformet stamme, som hos unge eksemplarer stadig er dækket af basis af de affaldne blade. Bladene selv er store og fjerformede og danner en tæt krone øverst på stammen. Blomsterstanden sidder mellem bladene og bærer adskilte han- og hunblomster, da planten er enbo. Frugterne er træagtige stenfrugter, ovale eller ellipseformede, og de sidder samlet i store klaser. Hver frugt indeholder som regel tre til fem oliefyldte kerner.
Babassu hører hjemme i Sydamerika og har sin største tæthed og mangfoldighed i Brasilien, især i delstaterne Maranhão, Pará, Piauí og Tocantins. Udbredelsen strækker sig desuden ind i dele af Bolivia, Guyana og Surinam. Palmen tilpasser sig mange jordbundstyper og er almindelig i overgangszonerne mellem Amazonas og cerradoen, men også på græsgange og forarmet jord, hvor den ofte bliver dominerende og danner de såkaldte babaçuais, altså babassuskovene.
Traditionel anvendelse
Babassu har et væld af traditionelle anvendelser, der afspejler lokalsamfundenes opfindsomhed og viden. Hver eneste del af palmen bliver udnyttet:
Brug i folkemedicinen
I folkemedicinen bruges babassu mod en række forskellige lidelser. Olien fra kernerne påføres udvortes for at give huden fugt, for at pleje sår og forbrændinger og for at lindre muskelsmerter. Indvortes indtages babassuolie mod mave- og tarmgener og som et mildt afføringsmiddel. Mesokarpen, det trævlede lag mellem skallen og kernen, males ofte til mel, der traditionelt bruges mod orm, diarré og betændelsestilstande.
Udtræk og afkog af blade, nøddeskal eller rødder anvendes mod hoste, bronkitis, nyregener og infektioner. Mælken fra den friske kerne drikkes desuden i indsamlersamfundene som en nærende og forfriskende drik. Disse anvendelser gives mundtligt videre fra generation til generation og udgør for mange lokalsamfund et vigtigt system af primær sundhedspleje.
Brug i køkkenet
Babassu er en alsidig ingrediens i det regionale køkken. Olien bruges i vid udstrækning til at koge og stege i og værdsættes for sin holdbarhed og neutrale smag. Af kernen kan man ud over olie fremstille en nærende plantemælk, der indgår i drikke og i både søde og salte retter. Melet fra mesokarpen kommer i kager, brød og grød. Palmehjertet fra babassu kan spises, selv om høsten af det slår palmen ihjel, hvilket sætter en grænse for bæredygtig brug.
Andre produkter, som olien fra frugtkødet og babassukagen, der bliver tilbage efter presningen og bruges til foder, viser, hvor grundigt palmen udnyttes i den lokale kost og økonomi.
Andre anvendelser af babassu
Ud over medicin og madlavning finder babassu anvendelse i byggeriet, hvor træet fra stammen og bladene til tagdækning bruges, i håndværket, hvor fibrene fra bladene og nøddeskallen indgår, i fremstillingen af trækul af netop skallen og som råvare for kosmetik- og sæbeindustrien, der forarbejder olien.
Kemisk sammensætning og terapeutisk potentiale
Babassuolie
Babassus kemiske sammensætning bliver undersøgt for at efterprøve de traditionelle anvendelser og for at finde nye terapeutiske muligheder. Babassuolie består overvejende af mættede fedtsyrer med en høj andel laurinsyre. Den sammensætning tilskrives antimikrobielle og betændelseshæmmende egenskaber, hvilket kunne forklare den traditionelle brug ved hudgener og infektioner.
Forskningen bevæger sig i flere retninger. Ekstrakter af mesokarpen og af skallen viser antioxidativ aktivitet, som sættes i forbindelse med indholdet af fenolforbindelser. Også det antidiabetiske, kolesterolsænkende og immunmodulerende potentiale i forskellige plantedele bliver undersøgt. Den videnskabelige forskning i babassu er stadig under udvikling, men de foreløbige resultater er lovende og bekræfter til dels den traditionelle viden om planten.
Trods dette terapeutiske potentiale kræver medicinsk brug af babassu forsigtighed og helst vejledning fra en sundhedsperson, især ved eksisterende sygdom eller samtidig brug af anden medicin. Fortsat forskning er afgørende for at fastslå sikkerhed, virkning og korrekt dosering af babassuprodukter til medicinske formål.
Afsluttende betragtninger
Babassu (Orbignya speciosa) er langt mere end en palme. Arten står som et symbol på kulturel modstandskraft, den er et levebrød, og den er et forrådskammer af traditionel viden. De mange anvendelser, fra mad og byggeri til folkemedicin, viser, hvor dyb forbindelsen er mellem disse samfund og deres naturlige omgivelser.
Videnskabens voksende interesse for babassus egenskaber åbner nye perspektiver for udviklingen af terapeutiske produkter og fødevarer, tilfører hele værdikæden værdi og understreger, hvor vigtigt det er at bevare babassuskovene og støtte indsamlersamfundene. At værdsætte babassu kræver, at traditionel viden og videnskabelig forskning går hånd i hånd, så udbyttet kommer nuværende og kommende generationer til gode på en bæredygtig og retfærdig måde.
Ofte stillede spørgsmål om babassu
Hvad er babassu?
Babassu er en palme, der hører hjemme i det nordlige og nordøstlige Brasilien, først og fremmest i overgangsbæltet mellem Amazonas og cerradoen, hvor den danner vidtstrakte babassuskove. Det videnskabelige navn, der accepteres i dag, er Attalea speciosa, selv om litteraturen stadig ofte anfører synonymerne Orbignya speciosa og Orbignya phalerata. Klaserne rummer hundredvis af nødder, og af kernerne udvindes en klar olie, der i generationer er brugt i køkkenet og i den huslige pleje. Skallen, mesokarpen og bladene har ligeledes traditionelle anvendelser i indsamlersamfundene, især blandt de kvinder, der knækker nødderne.
Hvad er de vigtigste fordele ved babassu?
I brasiliansk folkemedicin bruges babassuolie traditionelt til at give hud og hår fugt og til at lindre lette hudirritationer, mens melet fra mesokarpen spises som energigivende føde og forbindes med fordøjelsesmæssigt velvære. Indsamlersamfundene tyr også til tilberedninger af skallen og mesokarpen til udvortes brug, der skal dæmpe betændelsestilstande og fremme heling af små sår. Disse anvendelser stammer fra traditionel viden og ikke fra klinisk dokumenteret virkning, eftersom den videnskabelige forskning i arten fortsat er i gang. Ved vedvarende symptomer er vejledning fra en sundhedsperson stadig uundværlig.
Hvordan bruges babassu i hverdagen?
Olien fra kernen er den mest almindelige form og bruges både til madlavning, som erstatning for andre vegetabilske fedtstoffer, og udvortes på hud og hår. Melet fra mesokarpen røres normalt ud i vand, mælk eller grød, efter lokal skik i en mængde på en til to spiseskefulde om dagen. Tilberedninger af skallen laves som afkog og er forbeholdt udvortes brug i omslag og bade. Da der ikke findes nogen standardiseret dosering til terapeutiske formål, bør mængde og hyppighed aftales med en sundhedsperson.
Er det sikkert at indtage babassu?
Olien og melet fra mesokarpen er blevet spist som fødevare i generationer og betragtes i moderate mængder som sikre for de fleste raske voksne. Da der er tale om en olie med et højt indhold af mættede mellemkædede fedtsyrer, frarådes et stort indtag for den, der holder øje med blodets fedtstoffer eller med kropsvægten. Koncentrerede hjemmelavede tilberedninger af skallen har ingen fastlagt dosis og kan give gener i mave og tarm, og de bør derfor ikke indtages uden opfølgning. Gravide, ammende, børn og personer med kroniske sygdomme bør rådføre sig med en sundhedsperson, før de tager babassu ind i hverdagen.
Har babassu kontraindikationer eller bivirkninger?
Personer med kendt allergi over for palmefrugter eller over for nødder bør undgå babassu, og enhver udvortes brug fortjener en forudgående test på et lille stykke hud. Et for stort indtag af olien kan give kvalme, en tung fornemmelse og ændret afføringsmønster, især hos den, der har en følsom fordøjelse. Der findes ikke tilstrækkelige sikkerhedsdata for graviditet, amning og brug til børn, og i de situationer er professionel vejledning påkrævet. Den, der er i fast medicinsk behandling, især mod kolesterol eller diabetes, bør tale med sin læge, inden koncentrerede tilberedninger tages i brug.
