Allium cepa (Løg): egenskaber, fordele og anvendelse

Løg (Allium cepa L.) er en toårig urteagtig plante i familien Amaryllidaceae, beskrevet af Carl Linnaeus i 1753 og anset for at stamme fra Centralasien, hvorfra den har bredt sig og er blevet en af verdens mest dyrkede og spiste grøntsager, til stede i grundlaget for utallige madkulturer. Brugen går tusinder af år tilbage, ikke kun som fødevare, men også i traditionel medicin, med optegnelser helt tilbage til det gamle Egypten og Mesopotamien. Selve løget, der består af koncentriske lag af kødfulde, omdannede blade, er den mest anvendte del og høstes som regel ved slutningen af den første vækstsæson, enten til umiddelbar brug eller til opbevaring.

I madlavningen og i folketraditionen har løg en fremtrædende plads, og anvendelserne spænder fra at give smag til hverdagens retter til husråd ved influenza og andre luftvejsgener. Planten skiller sig ud ved sin fytokemiske sammensætning, der er rig på svovlforbindelser, som de thiosulfinater, der dannes, når løget skæres, og på flavonoider, især quercetin, stoffer som laboratorieforsøg forbinder med antioxidativ og antiinflammatorisk aktivitet. Moderne forskning undersøger flere af disse traditionelle anvendelser, og selv om en stor del af resultaterne stadig er foreløbige, understøtter den samlede evidens interessen for løg som funktionel fødevare i en varieret kost.

Folkelige og internationale navne

Da løg dyrkes på praktisk talt alle kontinenter, har det navne, der varierer efter løgets farve, størrelse og dyrkningsmåde, og de vigtigste betegnelser på hvert sprog er samlet nedenfor.

• Dansk: kepaløg, løg, rødløg, spiseløg.
• Engelsk: bulb onion, common onion, garden onion, onion.
• Fransk: oignon, oignon commun.
• Italiensk: cipolla, cipolla comune.
• Portugisisk: cebola, cebola-amarela, cebola-branca, cebola-comum, cebola-de-bulbo, cebola-pérola, cebola-roxa.
• Spansk: cebolla, cebolla común.
• Tysk: Küchenzwiebel, Speisezwiebel, Zwiebel.

Botaniske synonymer

Allium cepa var. aggregatum G. Don er et af de vigtigste synonymer, fordi det henviser til skalotteløg, der tidligere blev klassificeret som en selvstændig art (Allium ascalonicum) og i dag regnes med under Allium cepa, med udbredt brug i gourmetkøkkenet. De øvrige infraspecifikke navne, der er registreret som synonymer for arten, følger nedenfor i alfabetisk rækkefølge og beskriver især dyrkede former, der adskiller sig ved den måde, de danner løg på, enten i klynger, som hos skalotteløg, eller med yngleløg i blomsterstanden, som hos de vivipare løg.

• Allium cepa var. aggregatum G. Don
• Allium cepa var. bulbiferum Regel
• Allium cepa var. cepa (typisk varietet)
• Allium cepa var. multiplicans L.H. Bailey
• Allium cepa var. proliferum (Moench) Regel
• Allium cepa var. solaninum Alef.
• Allium cepa var. viviparum (Metzg.) Mansf.

Botanisk familie: Amaryllidaceae

Familien Amaryllidaceae omfatter omkring 75 slægter og over 1.600 arter af blomsterplanter udbredt i store dele af verden, som regel flerårige urteagtige planter, der oplagrer næring i løg eller, mere sjældent, i jordstængler. Familien rummer arter af stor økonomisk, dekorativ og medicinsk betydning, som hvidløg, porre, narcis og amaryllis, hvilket giver et indtryk af mangfoldigheden af former og anvendelser i samme gruppe.

Løg deler de morfologiske træk, der er typiske for familien, med sine slægtninge, blandt andet oplagringen af næringsstoffer i løget, og med de øvrige medlemmer af slægten Allium deler det den markante forekomst af svovlforbindelser, som giver den karakteristiske lugt og smag. Familien som helhed er kendt for at producere en bred vifte af bioaktive forbindelser, og denne kemiske mangfoldighed har været genstand for intensiv farmakologisk forskning med betydning for udviklingen af plantelægemidler og kosttilskud.

Anvendte dele til te og tilberedninger

• Blade: grønne og unge, brugt som krydderi.
• Frø: nævnt i optegnelser om folkemedicinsk brug og bruges desuden til formering af afgrøden.
• Løg: den mest almindelige del, der spises rå, kogt eller i hjemmelavede tilberedninger.

I praksis samler næsten al brug i køkkenet og i folkemedicinen sig om selve løget, der høstes ved slutningen af den første vækstsæson, når planten har oplagret næring, mens de unge blade og frøene spiller en sekundær rolle i køkkenet og i husrådene.

Etnobotanisk og traditionel brug

Folkemedicinen i forskellige egne tilskriver løg en række anvendelser, som især er gået videre mundtligt og i familieopskrifter, og optegnelserne nedenfor beskriver denne tradition uden at være ensbetydende med klinisk dokumentation.

• Antiseptisk og sårhelende på små sår, anvendt udvortes (traditionel optegnelse)
• Feberdæmpende (traditionel optegnelse)
• Lette fordøjelsesgener (folkemedicinsk brug)
• Lindring af influenzasymptomer og luftvejsgener (traditionel optegnelse)
• Slimløsende ved hoste og slim (traditionel optegnelse)
• Vanddrivende (folkemedicinsk brug)

Terapeutiske egenskaber

Egenskaberne nedenfor stammer for størstedelens vedkommende fra laboratorieforsøg, dyreforsøg eller studier med koncentrerede ekstrakter, og forsøgene på mennesker er stadig små eller uensartede, så ingen af dem bør læses som en anbefaling til behandling.

• Antibakteriel (aktivitet observeret i laboratorieforsøg)
• Antiinflammatorisk (aktivitet observeret i eksperimentelle studier)
• Antioxidativ (virkning på frie radikaler forbundet med quercetin, undersøgt i laboratoriet og i foreløbige studier på mennesker)
• Antiproliferativ (aktivitet observeret i laboratorieforsøg, uden klinisk dokumentation)
• Antiviral (aktivitet kun observeret i laboratorieforsøg)
• Blodpladehæmmende (let effekt observeret i eksperimentelle studier med svovlforbindelser og flavonoider)
• Blodsukkersænkende (effekt på blodsukkeret undersøgt i foreløbige studier)
• Hjertebeskyttende (potentiale undersøgt i foreløbige studier)
• Immunmodulerende (modulering af immunforsvaret observeret i eksperimentelle studier)
• Kolesterolsænkende (fald i kolesterol observeret i nogle foreløbige studier)

Fytokemisk profil

Løgets kemi domineres af to store grupper af stoffer: svovlforbindelserne, der opstår, når løget skæres og enzymet alliinase kommer i kontakt med forstadier som isoalliin, og flavonoiderne, der er mest koncentrerede i de yderste lag og i sorter med farvet skal.

• Antocyaniner (i rødløg)
• Flavonoider (kæmpferol, quercetin og deres glykosider)
• Fruktaner (fruktooligosakkarider)
• Isoalliin (svovlholdigt forstadie)
• Mineraler (kalium, mangan)
• Organiske svovlforbindelser (cepaener, sulfider og disulfider)
• Propanethial-S-oxid (tåreframkaldende stof)
• Saponiner
• Thiosulfinater
• Vitaminer (B6, C)

Fruktanerne, fermenterbare kulhydrater, som planten oplagrer, er med til at forklare både interessen for løg som kilde til præbiotiske fibre og det maveubehag, som personer med FODMAP-følsomhed oplever, et emne der tages op igen i afsnittet om kontraindikationer.

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)

• Ekstrakt
• Frisk saft
• Grødomslag
• Hjemmelavet sirup med honning
• Kompres
• Te (infusion eller afkog)
• Tinktur

Almindelig brug i maden, rå eller kogt, er langt den mest udbredte og sikreste måde at få løg ind i hverdagen på, mens te, sirupper og grødomslag hører til traditionen med husråd. Koncentrerede ekstrakter og tinkturer kræver mere forsigtighed, da de samler de aktive stoffer i større mængder og kan forstærke virkningen af lægemidler, og derfor bør brugen af dem ske efter vejledning fra sundhedsfagligt personale.

Synergi med andre planter

Traditionel kombination ved luftvejssymptomer

I folkemedicinen kombineres løg ofte med hvidløg (Allium sativum) og ingefær (Zingiber officinale) i tilberedninger, der traditionelt bruges til at lindre symptomer på influenza, hoste og tilstoppet næse. Ifølge traditionen ligger logikken i kombinationen i summen af de organiske svovlforbindelser fra løg og hvidløg og gingerolerne fra ingefær, stoffer som laboratorieforsøg forbinder med antimikrobiel og antiinflammatorisk aktivitet, selv om der ikke findes kliniske forsøg, der viser en synergistisk effekt af blandingen.

Undersøgt kombination for hjerte og kredsløb

En anden hyppig kombination samler løg, gurkemeje (Curcuma longa) og cayennepeber (Capsicum annuum), som regel som krydderier i det samme måltid, en traditionel optegnelse knyttet til omsorgen for hjertet og kredsløbet. Quercetin fra løg, curcumin fra gurkemeje og capsaicin fra cayennepeber undersøges hver for sig for parametre som kolesterol, blodcirkulation og blodpladeaggregation, men resultaterne er stadig foreløbige og kan ikke overføres direkte til kombinationen. Da flere af disse stoffer har en let blodpladehæmmende effekt, bør personer, der tager blodfortyndende eller blodpladehæmmende medicin, undgå koncentrerede ekstrakter af disse planter uden faglig vejledning.

Opskrifter og brugsprotokoller

Løgte med honning og citron

Hjemmelavet tilberedning, der traditionelt bruges ved hoste og tilstoppet næse, og som er meget udbredt i familieopskrifter i de kolde måneder.

Ingredienser: 1 mellemstort løg, 500 ml vand, 2 spiseskefulde honning (valgfrit) og saften af en halv citron (valgfrit).

Tilberedning: Pil og hak løget, bring vandet i kog, og tilsæt det hakkede løg, når vandet koger, og lad det koge i 5 til 10 minutter. Si teen, lad den køle af til lunken, og tilsæt eventuelt honning og citronsaft. Traditionen anbefaler at drikke teen lunken 2 til 3 gange om dagen og tilskriver tilberedningen den funktion at gøre slimen tyndere og lettere at hoste op. Honning må ikke gives til børn under 1 år.

Grødomslag med bagt løg

Traditionel optegnelse om udvortes brug på bylder og små abscesser, anvendt i folkemedicinen for at hjælpe bylden med at modne.

Ingredienser: 1 stort løg samt gaze eller et rent klæde.

Tilberedning: Bag hele løget i ovnen, til det er blødt, og mos det til en pasta. Kontrollér temperaturen på håndryggen inden påføring for at undgå forbrændinger, og læg den lune pasta på det berørte område, dækket med gaze fastgjort med hæfteplaster. Ifølge traditionen kan omslaget sidde i nogle timer eller natten over og gentages dagligt, og varmen sammen med løgets stoffer skulle hjælpe bylden med at modne og tømme sig. Påfør ikke omslaget på åbne sår, og test først på et lille område, fordi udvortes brug kan forårsage kontaktdermatitis på følsom hud; søg læge ved feber, stærke smerter, rødme, der breder sig, eller hvis bylden ikke er gået tilbage inden for få dage.

Hjemmelavet sirup af rødløg med honning

Folkelig opskrift, der traditionelt bruges ved influenza og forkølelse, tilberedes koldt og opbevares i køleskabet.

Ingredienser: 1 stort rødløg, 4 spiseskefulde honning og saften af 1 citron.

Tilberedning: Skær løget i tynde skiver, og læg dem i en skål, tilsæt honning og citronsaft, og bland godt. Dæk skålen til, og lad den stå i nogle timer eller natten over, til løget har afgivet sin saft, og si derefter siruppen, og opbevar den i et rent glas i køleskabet. Ifølge traditionen tager man 1 spiseskefuld 3 til 4 gange om dagen for at lindre symptomer på influenza og forkølelse, og folkemedicinen tilskriver siruppen en slimløsende virkning. Honning må ikke gives til børn under 1 år, og personer med diabetes skal tage højde for sukkeret i honningen i styringen af blodsukkeret.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier

Fytoterapi

Inden for fytoterapien samler interessen for løg sig om de organiske svovlforbindelser og flavonoiderne, især quercetin, som findes i ekstrakter og tinkturer, der bruges som støtte til hjerte-kar-sundheden, ved inflammatoriske tilstande og som naturligt antimikrobielt middel. Aktuel forskning undersøger løgets potentiale ved kroniske sygdomme og for immunfunktionen, og løg indgår ofte i formuleringer rettet mod luftvejene og fordøjelsen, altid som supplement og aldrig som erstatning for lægelig opfølgning.

Homøopati

I homøopatien er Allium cepa et velkendt middel, fremstillet af rødløg, og den homøopatiske materia medica beskriver det ved tilstande, der ligner almindelig forkølelse, med vandigt og irriterende næseflåd, hyppige nys og tåreflåd. Samme tradition nævner det ved hoste med rigeligt opspyt og irritation i halsen, og valget af middel følger princippet om symptomernes helhed, så Allium cepa vælges, når sygdomsbilledet svarer til middelets karakteristiske billede, som regel ved akutte tilstande. Homøopatiske præparater erstatter ikke en lægelig vurdering, især ikke når symptomerne varer ved eller forværres.

Kontraindikationer og bivirkninger

Generelle kontraindikationer

Spist i almindelige mængder i kosten anses løg for at være sikkert for de fleste. Personer med kendt allergi over for planter i familien Amaryllidaceae, som hvidløg og porre, bør undgå løg, fordi der kan opstå allergiske reaktioner, herunder kontaktdermatitis, nældefeber, rhinokonjunktivitis og i sjældne tilfælde anafylaksi.

Følsom fordøjelse og FODMAP

Rå løg kan forværre refluks, dyspepsi og irritabel tyktarm hos personer, der er følsomme over for fermenterbare fødevarer (FODMAP). Ubehaget hænger især sammen med fruktanerne i løget, som kan give oppustethed og luft i maven i denne gruppe, og derfor rådes personer med irritabel tyktarm (IBS) ofte til at afprøve deres egen tolerance i samarbejde med en diætist.

Graviditet, amning og børn

Gravide og ammende kan spise løg i normale mængder som en del af kosten, men bør undgå koncentrerede ekstrakter og høje doser, fordi sikkerheden i disse situationer ikke er fuldt fastlagt. I hjemmelavede opskrifter med honning må denne ingrediens ikke gives til børn under 1 år, og enhver tilberedning til større børn bør aftales med børnelægen på forhånd.

Almindelige bivirkninger

De hyppigst rapporterede bivirkninger er mave-tarm-gener som halsbrand, refluks, oppustethed, luft i maven og diarré, især hos følsomme personer, eller når der spises store mængder løg. Udvortes brug af ekstrakt kan forårsage kontaktdermatitis på følsom hud. Når løget skæres, frigiver det desuden syn-propanethial-S-oxid, som irriterer øjnene og får dem til at løbe i vand, en forbigående og harmløs effekt.

Interaktioner med lægemidler

Koncentrerede ekstrakter kan forstærke virkningen af blodpladehæmmende eller blodfortyndende lægemidler; forsigtighed og faglig vejledning anbefales for dem, der allerede tager denne type medicin. På grund af denne mulige blodpladehæmmende effekt kan risikoen for blødning stige hos personer, der tager blodfortyndende medicin som warfarin eller blodpladehæmmende medicin som acetylsalicylsyre og clopidogrel, og samme forsigtighed gælder for personer med koagulationsforstyrrelser, som bør spise løg med måde og under lægelig vejledning. Løg kan også have en let blodsukkersænkende effekt, hvilket kræver omhyggelig overvågning af blodsukkeret hos personer med diabetes, der tager blodsukkersænkende medicin, og derfor er det sikrest at rådføre sig med sundhedsfagligt personale, før man bruger løg i form af ekstrakter eller koncentrerede doser, især hvis man allerede tager anden medicin.

Løg og kæledyr

Nyttig note til læseren: løg er giftigt for hunde og katte og må ikke gives til disse dyr. Det gælder også madrester krydret med løg, hvad enten løget er råt, kogt eller tørret, og ved mistanke om indtagelse bør man kontakte en dyrlæge.

Kuriositeter

Gammel oprindelse og symbolik

Løg hører til menneskehedens ældste kulturplanter, og nogle skøn taler om over 7.000 års dyrkning med Centralasien som sandsynligt oprindelsesområde. De gamle egyptere ærede løget og så i dets kugleform og koncentriske ringe et symbol på det evige liv, og det indgik i begravelsesritualer, i en sådan grad at man har fundet små løg i øjenhulerne på mumien af farao Ramses IV. I det gamle Mesopotamien blev opskrifter med løg nedskrevet på kileskrifttavler omkring år 2000 f.Kr., hvilket viser, hvor stor kulinarisk og kulturel betydning løget allerede havde dengang.

Løg i rummet: en sejlivet myte

Det fortælles ofte, at løg skulle have været den første plante dyrket i rummet, i 2003 om bord på Den Internationale Rumstation, men det holder ikke, for forsøg med planter i kredsløb om Jorden begyndte årtier tidligere på de sovjetiske rumstationer i Saljut-serien. Kuriositeten har alligevel en kerne af sandhed, fordi grøntsager med kort vækstcyklus, der er lette at dyrke, vækker interesse i forskningen i produktion af frisk mad under lange rummissioner.

Variation i farve og smag

Der findes hundredvis af løgsorter, som adskiller sig i farve (gul, hvid eller rød), størrelse og smag. De gule er de mest almindelige og bliver sødlige, når de karamelliseres, de røde falder i øjnene med deres intense farve, som skyldes antocyaniner, og bruges ofte rå i salater, mens de hvide som regel har en mildere smag og egner sig godt til kogte retter.

Ofte stillede spørgsmål

Hjælper løg ved forkølelsessymptomer?

Løg bruges traditionelt til at lindre symptomer på forkølelse og influenza, som tilstoppet næse og hoste, og løgte med honning er et af de mest populære husråd til det formål. Løgets organiske svovlforbindelser og flavonoider viser antimikrobiel og antiinflammatorisk aktivitet i laboratorieforsøg, men der er ingen klinisk dokumentation for, at løg forkorter luftvejsinfektioner eller virker som behandling af dem.

Kan løg sænke kolesterolet?

Foreløbige studier tyder på, at regelmæssig indtagelse af løg takket være quercetin og svovlforbindelserne kan bidrage til at sænke LDL-kolesterol (det “dårlige” kolesterol) og triglycerider og til at øge HDL (det “gode” kolesterol). Resultaterne varierer stadig mellem studierne, og løg bør ses som en del af en afbalanceret kost uden at erstatte ordineret medicin til kontrol af kolesterolet.

Hvorfor græder man af løg?

Når løgets celler skæres over, omdanner enzymer de svovlholdige forstadier til et flygtigt stof kaldet syn-propanethial-S-oxid, som stimulerer nerveenderne i øjnene og får kroppen til at danne tårer. Det hjælper at skære løget under rindende vand eller med en meget skarp kniv, der ødelægger færre celler.

Kan man spise løg rå?

Ja, løg kan spises rå og bruges ofte i salater, sandwich og saucer, hvor de giver en skarp smag og en sprød konsistens. Nogle har dog svært ved at fordøje rå løg, som kan forværre refluks, dyspepsi og irritabel tyktarm hos personer, der er følsomme over for fermenterbare fødevarer (FODMAP), og desuden give oppustethed og luft i maven.

Har quercetin fra løg nogen fordele?

Quercetin er en flavonoid, der findes rigeligt i løg, især i de yderste lag og i de farvede sorter, og som har vist antioxidativ og antiinflammatorisk aktivitet i laboratorieforsøg, hvilket forklarer interessen for dens rolle i beskyttelsen af cellerne mod skader fra frie radikaler. Den undersøges også for mulige virkninger på hjerte og kredsløb og for en antiproliferativ aktivitet observeret i laboratoriet, men disse fund er endnu ikke klinisk dokumenteret.

Må hunde og katte spise løg?

Løg er giftigt for hunde og katte og må ikke gives til disse dyr, og det gælder både rå, kogte og tørrede løg og løg i krydrede madrester. Ved mistanke om indtagelse bør du kontakte en dyrlæge hurtigst muligt, også selv om dyret endnu ikke viser symptomer.