Allium ursinum L. / Ramsløg, på dansk kendt som ramsløg, er en flerårig, urteagtig løgplante i familien Amaryllidaceae, beskrevet af Carl von Linné. Ramsløg stammer fra Europa og dele af Asien, hvor planten vokser i fugtige, skyggefulde skove, og den har i århundreder været værdsat både i køkkenet og i den traditionelle europæiske medicin, der især gør brug af bladene og løgene. De aflange, blanke grundblade kommer frem om foråret og høstes som regel, når de er fuldt udviklede, både til frisk brug og til fremstilling af infusioner, ekstrakter og andre fytoterapeutiske produkter.
I den europæiske urtetradition har ramsløg en fremtrædende plads som rensende plante og som støtte for hjertet, med folkelige anvendelser, der spænder fra mave-tarm-gener til hjerte-kar-problemer. Plantens fytokemiske sammensætning er rig, især på organiske svovlforbindelser, som tilskrives den antimikrobielle og antioxidative aktivitet, der er observeret i laboratoriet. Moderne forskning, der for en stor del er udført på celler og dyr, undersøger mange af disse traditionelle anvendelser, men der mangler stadig kliniske forsøg på mennesker, som kan bekræfte de beskrevne virkninger. Planten bør derfor ses som en værdifuld fødevare og et forskningsobjekt og ikke som en erstatning for lægebehandling.
- Dansk: ramsløg.
- Engelsk: bear’s garlic, broad-leaved garlic, buckrams, cowleekes, cow’s leek, Eurasian wild garlic, ramsons, wild garlic, wood garlic.
- Fransk: ail des ours, ail sauvage.
- Irsk: cneamh, creamh.
- Italiensk: aglio orsino.
- Nederlandsk: daslook.
- Polsk: czosnek niedźwiedzi.
- Portugisisk: alho-de-urso, alho-dos-ursos, alho-selvagem, alho-silvestre.
- Russisk: лук медвежий, черемша, чеснок медвежий.
- Spansk: ajo de oso.
- Svensk: ramslök.
- Tysk: Bärlauch.
Botaniske synonymer
Allium latifolium Gilib., Allium nemorale Salisb., Ophioscorodon ursinum (L.) Wallr.
Disse navne optræder i ældre botaniske værker og i taksonomiske databaser, men det i dag accepterede navn for arten er Allium ursinum L.
Botanisk familie: Amaryllidaceae
Familien Amaryllidaceae, som i de nyere klassifikationssystemer også omfatter den tidligere familie Alliaceae (i dag behandlet som underfamilien Allioideae), er en mangfoldig gruppe af enkimbladede planter med stor udbredelse i tempererede og tropiske egne. Familien rummer arter med løg eller jordstængler, og mange af dem er værdsat som prydplanter, i køkkenet eller som lægeplanter. Slægten Allium, som ramsløg hører til, er en af gruppens mest repræsentative og omfatter planter som hvidløg, løg og porre.
Planterne i familien har som regel iøjnefaldende blomster med seks blosterblade; frugtknuden er undersædig hos familiens typiske arter som narcis og amaryllis, men oversædig i slægten Allium, hvis blomster sidder samlet i skærme. Mange arter i gruppen er rige på svovlforbindelser, alkaloider og flavonoider, stoffer med en relevant biologisk aktivitet, som er med til at forklare den traditionelle og moderne brug af flere af familiens planter inden for sundhed og velvære. Det er et emne, som forskningen fortsat udforsker.
Anvendte dele til te og tilberedninger
- Blade
- Blomster
- Løg
Bladene er den mest anvendte del, både friske i madlavningen og tørrede i te og hjemmelavede tilberedninger, mens løgene og blomsterne indgår i regionale opskrifter og i ekstrakter, der undersøges i laboratoriet.
Etnobotanisk og traditionel brug
- Antimikrobielt middel til indvortes og udvortes brug ifølge den europæiske urtetradition.
- Fordøjelsesfremmende middel i folkemedicinen, brugt ved lette mave-tarm-gener.
- Hjerte-kar-sundhed, en folkelig anvendelse, der i dag undersøges i dyreforsøg.
- Kroniske hudlidelser og akne ifølge traditionelle kilder.
- Luftvejsgener som forkølelse og bronkitis ifølge traditionelle kilder.
- Madlavning som krydderurt og ingrediens i mange retter.
- Rensende middel, traditionelt brugt om foråret til at rense kroppen.
- Sårheling med udvortes anvendelse beskrevet i folkemedicinen.
Terapeutiske egenskaber
- Antibakteriel (aktivitet mod bakterier observeret i laboratoriet)
- Antiinflammatorisk (effekt beskrevet i foreløbige studier)
- Antimikrobiel (virkning på mikroorganismer i laboratorieforsøg)
- Antioxidativ (neutralisering af frie radikaler i laboratorieforsøg)
- Antiparasitær (traditionel anvendelse med få eksperimentelle data)
- Antiproliferativ (aktivitet observeret i laboratoriestudier, uden klinisk dokumentation)
- Blodpladehæmmende (hæmning af blodpladeaggregationen i eksperimentelle studier, med mulig additiv effekt sammen med antikoagulantia)
- Blodtrykssænkende (fald i blodtrykket observeret hos rotter)
- Hjertebeskyttende (effekt observeret i dyremodeller for iskæmi og reperfusion)
- Immunstimulerende (traditionel beretning om stimulering af immunforsvaret)
- Kolesterolsænkende (fald i kolesterol observeret i dyreforsøg)
- Svampehæmmende (aktivitet mod svampe observeret i in vitro-forsøg)
Fytokemisk profil
- Adenosin
- Ajoener (ajoen, dimethylajoen, methylajoen)
- Aminosyrer (alanin, arginin, asparagin, asparaginsyre, glutamin, glutaminsyre, glycin, threonin)
- Fedtsyrer (alfa-linolensyre, linolsyre, myristinsyre, oliesyre, palmitinsyre, palmitoleinsyre, stearinsyre)
- Fenolsyrer (ferulasyre, p-coumarsyre, p-hydroxybenzoesyre, vanillinsyre)
- Flavonoider (kaempferolderivater)
- Fruktaner
- Galaktolipider (1,2-di-O-alfa-linolenoyl-3-O-beta-D-galactopyranosyl-sn-glycerol, DLGG)
- Jern
- Karotenoider
- Klorofyl a
- Klorofyl b
- Lektiner (AUAI, AUAII, AUAL)
- Magnesium
- Mangan
- Organiske svovlforbindelser (alkylpolysulfider, alkylsulfider, allicin, alliin, ethiin, isoalliin, mercaptan, methiin, propiin, thiosulfinater, vinyldithiiner)
- Steroidglykosider (beta-sitosterol-3-O-beta-D-glucopyranosid, diosgenin)
De organiske svovlforbindelser, der dannes ud fra forstadier som alliin og methiin, når bladene skæres eller knuses, giver planten dens karakteristiske aroma og er den bedst undersøgte gruppe. Galaktolipidet DLGG og beta-sitosterolglykosidet er desuden isoleret som de stoffer, der står bag den hæmning af blodpladeaggregationen, som er observeret i laboratoriet.
Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)
- Flydende ekstrakt
- Friske blade som fødevare (rå eller kogte)
- Infusion
- Kapsler
- Tinktur
- Tørekstrakt
- Æterisk olie
Som fødevare bruges de friske blade i salater, supper, pesto og saucer. De koncentrerede former som kapsler, ekstrakter og tinkturer kræver derimod vejledning fra sundhedsfagligt personale, især for personer, der tager fast medicin, er gravide eller ammer eller skal opereres.
Synergi med andre planter
Hjerte-kar-sundhed
I den traditionelle europæiske fytoterapi kombineres ramsløg ofte med engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna), en plante, der traditionelt bruges til at støtte hjertet og kredsløbet. Ramsløg bidrager på sin side med svovlforbindelser, som i dyreforsøg er blevet forbundet med lavere kolesterol og lavere blodtryk. Kombinationen er en traditionel anvendelse inden for pleje af hjerte og kredsløb uden kliniske forsøg, der dokumenterer en samlet virkning, og kræver professionel opfølgning hos personer, der allerede tager antikoagulantia, blodpladehæmmere eller blodtrykssænkende medicin.
Støtte til immunforsvaret og antimikrobiel virkning
I hjemmelavede tilberedninger til de kolde måneder optræder ramsløg sammen med purpursolhat (Echinacea purpurea) eller almindelig hyld (Sambucus nigra). Purpursolhat bruges traditionelt til at stimulere kroppens forsvar, og hyld har en antiviral og antiinflammatorisk aktivitet, der er beskrevet i foreløbige studier. Urtetraditionen ser ramsløgens svovlforbindelser som et supplement til disse planter, selv om en samlet virkning mod infektioner ikke er påvist i kliniske studier.
Udrensning og fordøjelsessundhed
Kombinationen med mælkebøtte (Taraxacum officinale) eller burre (Arctium lappa) bruges traditionelt i de folkelige forårskure, der skal rense kroppen. Mælkebøtte og burre er kendt som vanddrivende og rensende planter, der i traditionen forbindes med nyrernes og leverens funktion. Ramsløg indgår i disse blandinger som fordøjelsesfremmende middel fra folkemedicinen, altid som støtte til en afbalanceret kost og ikke som erstatning for lægebehandling.
Opskrifter og brugsprotokoller
Ramsløgpesto
Ingredienser: 100 g friske ramsløgblade fra en pålidelig kilde, 50 g pinjekerner (eller valnødder), 50 g revet parmesan, 100 ml ekstra jomfruolivenolie, saften af en halv citron samt salt og peber efter smag.
Fremgangsmåde: Skyl ramsløgbladene grundigt, og tør dem. Kom bladene, pinjekernerne og parmesanen i en foodprocessor, og kør det hele til en pasta. Tilsæt olivenolien lidt ad gangen, mens maskinen kører, indtil konsistensen er som ønsket, og smag til med citronsaft, salt og peber. Pestoen serveres traditionelt til pasta, på ristet brød eller som dressing til salater og fremhæver den intense, aromatiske smag af de friske blade.
Ramsløgte til fordøjelsen
Ingredienser: 1 teskefuld hakkede, tørrede ramsløgblade og 200 ml kogende vand.
Fremgangsmåde: Kom de hakkede blade i en kop, hæld det kogende vand over, læg låg på, og lad det trække i 5 til 7 minutter. Si teen, og drik den lun. I folketraditionen drikkes denne te 2 til 3 gange om dagen, helst efter måltiderne, og den bruges traditionelt til at lindre en tung fornemmelse i maven og luft i maven. Smagen er skarp, så den, der ikke er vant til den, kan begynde med en mindre mængde blade.
Ramsløgtinktur
Ingredienser: 50 g hakkede, friske ramsløgblade og 250 ml kornsprit på 70 %.
Fremgangsmåde: Kom de hakkede blade i en beholder af mørkt glas, og hæld spritten over, så bladene er dækket. Luk godt til, og lad blandingen trække et køligt og mørkt sted i 2 til 4 uger, mens du ryster beholderen dagligt. Si derefter blandingen gennem et tyndt klæde, og opbevar tinkturen i en dråbeflaske. Tinkturen bruges traditionelt som støtte for hjerte og kredsløb og som antimikrobielt middel, men den er en koncentreret form af planten, og dosis skal derfor fastsættes individuelt: Tal med sundhedsfagligt personale, før du bruger den, især hvis du tager antikoagulantia, blodpladehæmmere eller blodtrykssænkende medicin, er gravid eller ammer eller skal opereres.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede terapier
Klinisk fytoterapi
I klinisk fytoterapi er ramsløg kendt for egenskaber, der traditionelt beskrives som hjertetoniske, antimikrobielle og rensende. Nogle fytoterapeuter anvender planten i form af ekstrakter, kapsler eller tinkturer som supplement ved tilstande som let forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol eller som støtte for immunforsvaret. De tilgængelige data stammer dog primært fra dyre- og laboratoriestudier uden robuste kliniske forsøg på mennesker. Dosis og anvendelsesform tilpasses individuelt under hensyn til den enkelte patients profil og den medicin, der tages, i en tilgang, der søger at forene traditionel viden med den tilgængelige videnskabelige evidens.
Funktionel ernæring
Ramsløg betragtes som en funktionel fødevare på grund af det høje indhold af bioaktive stoffer, især svovlforbindelser og antioxidanter. Inden for funktionel ernæring opfordres der til regelmæssigt at spise planten, enten frisk i salater og pesto eller tilberedt i supper og andre retter. Formålet er at fremme hjerte-kar-sundheden, modulere det inflammatoriske respons og støtte leveren som del af en varieret kost med fokus på generelt velvære og ikke som en isoleret foranstaltning mod kroniske sygdomme.
Ortomolekylær terapi
I ortomolekylær terapi kan ramsløg indgå i protokoller, der sigter mod at mindske oxidativt stress og støtte cellernes sundhed. Plantens svovlforbindelser og antioxidanter, som flavonoider og karotenoider, anses i denne tilgang for vigtige for beskyttelsen af cellerne og cellemembranernes integritet. Eventuelle kosttilskud med ramsløgekstrakt bør anbefales af sundhedsfagligt personale, som vurderer specifikke ernæringsmangler eller behovet for støtte til hjerte, kredsløb og immunforsvar og altid tager højde for den medicin, der tages.
Kontraindikationer og bivirkninger
I almindelige mængder som fødevare udgør ramsløg ingen relevant risiko, da det er en traditionel europæisk fødevare fra samme familie som almindelig hvidløg med en sikkerhedsprofil som fødevare. Forbeholdene gælder især koncentreret medicinsk brug som tinkturer, ekstrakter og kapsler. Personer, der tager antikoagulantia eller blodpladehæmmere, bør være forsigtige på grund af den mulige additive effekt på blodets koagulation (samme ræsonnement som for almindelig hvidløg), og koncentreret medicinsk brug bør indstilles før operationer. Under graviditet og amning anbefales forsigtighed med koncentreret medicinsk brug, det vil sige ud over de mængder, der indgår i kosten. Ved indsamling i naturen kræves der opmærksomhed, fordi bladene ligner bladene fra giftige planter som liljekonval og høsttidløs. Derfor anbefales det altid at købe planten fra en pålidelig kilde.
Personer med kendt allergi over for planter i familien Amaryllidaceae eller over for andre arter i slægten Allium, som hvidløg og løg, bør undgå ramsløg, fordi reaktionerne kan vise sig som kontakteksem, nældefeber eller i alvorligere tilfælde anafylaksi. C,S-lyase (alliinase), et enzym, der findes i hvidløg, er et almindeligt allergen hos planter i slægten og kan give krydsreaktioner.
Personer med blødningsforstyrrelser, eller som tager antikoagulantia som warfarin, skal være ekstra forsigtige med medicinsk brug af ramsløg, da plantens svovlforbindelser kan forstærke virkningen af disse lægemidler og øge risikoen for blødning. I disse tilfælde anbefales det at tale med sundhedsfagligt personale, før planten bliver en fast del af hverdagen. Personer, hvis røde blodlegemer er særligt sårbare over for oxidativ skade, bør også bruge planten med forsigtighed, selv om tilfælde af hæmolytisk anæmi hos mennesker forbundet med ramsløg er sjældne.
Almindelige bivirkninger
Bivirkninger af ramsløg er sjældne og som regel milde. Hos nogle personer, især de mest følsomme eller ved indtagelse af store mængder, kan der opstå mave-tarm-gener som kvalme, opkast eller diarré. Påføring af ramsløgpræparater på huden kan i enkelte tilfælde give irritation eller kontakteksem hos modtagelige personer, og det er derfor en god idé at holde øje med den individuelle reaktion, før brugen udvides.
Interaktioner med lægemidler
Ramsløg kan interagere med visse lægemidler, da man i analogi med almindelig hvidløg antager, at planten påvirker enzymer i cytokrom P450-systemet og ændrer omsætningen af lægemidler, ud over den allerede nævnte additive effekt med antikoagulantia og blodpladehæmmere. Kombinationen med blodtrykssænkende medicin kan føre til et for kraftigt blodtryksfald, hvilket kræver overvågning. Personer, der tager fast medicin, bør tale med sundhedsfagligt personale, før de begynder at tage ramsløg i medicinske doser som en fast del af hverdagen, for at undgå uønskede interaktioner.
Risiko for forgiftning ved forveksling
En vigtig risiko ved indsamling af ramsløg i naturen er ligheden med meget giftige planter som høsttidløs (Colchicum autumnale), liljekonval (Convallaria majalis) og hvid nyserod (Veratrum album). Utilsigtet indtagelse af disse planter, som er blevet forvekslet med ramsløg på grund af de ens blade, har allerede ført til alvorlige og endda dødelige forgiftninger. Indsamling i naturen bør derfor overlades til erfarne samlere med et godt botanisk kendskab, og det sikreste valg er altid at købe planten fra pålidelige kilder.
Kuriositeter
Det videnskabelige navn Allium ursinum har en interessant oprindelse, idet artsepitetet ursinum kommer af det latinske ursus, der betyder bjørn. Navnet hænger sammen med gamle folkesagn, ifølge hvilke bjørnene, når de vågnede fra vinterdvalen, opsøgte og spiste denne plante. Man troede, at ramsløg hjalp dem med at rense kroppen og genvinde kræfterne efter den lange vintersøvn, en forbindelse, der gav planten et mystisk skær og et dybt bånd til den vilde natur.
En anden etymologisk hypotese peger på en forbindelse til stjernebilledet Store Bjørn, måske på grund af denne Allium-arts mere nordlige udbredelse set fra de gamle grækeres synsvinkel. Forkullede løg fundet på mesolitiske bopladser i Danmark viser, at planten allerede for flere tusinde år siden indgik i jæger-samlernes kost. Den var også kendt af kelterne og romerne, og nogle tilskriver den græske læge Dioskorides omtaler af dens rensende virkning.
I middelalderen var ramsløg en kendt og værdsat plante. Ifølge en ofte gentaget overlevering skulle Karl den Store have medtaget den i Capitulare de villis, en forordning, der regulerede forvaltningen af de kejserlige godser og indeholdt en fortegnelse over planter, der skulle dyrkes, mange af dem lægeplanter. Dokumentet gav også anvisninger på, hvordan haverne skulle anlægges og passes. I dag fejres ramsløgens popularitet ved festivaler som Bärlauchtage (Ramsløgdagene) i Eberbach i Tyskland, der er helt viet til denne urt.
Ofte stillede spørgsmål
Kan ramsløg hjælpe på fordøjelsen?
Ramsløg bruges traditionelt som fordøjelsesfremmende middel, både i maden og som te. Svovlforbindelserne tilskrives en rolle i dannelsen af fordøjelsesenzymer og i balancen i tarmfloraen. Traditionen bruger planten til at lindre luft i maven, fordøjelsesbesvær og lette kramper, selv om disse virkninger endnu ikke er bekræftet i kliniske studier. Et moderat indtag som del af en afbalanceret kost er den sikreste måde at få glæde af planten på.
Hvad siger studierne om ramsløg og hjertet?
Dyre- og laboratoriestudier har vist et fald i blodtrykket, gunstige ændringer i kolesterolet og hæmning af blodpladeaggregationen, virkninger, der delvis tilskrives adenosin og svovlforbindelserne. Der mangler dog kliniske forsøg på mennesker, og planten erstatter ikke behandling af hjerte-kar-sygdomme. Personer, der tager antikoagulantia eller blodpladehæmmere, bør være forsigtige med koncentreret medicinsk brug på grund af den mulige additive effekt på blodets koagulation.
Har ramsløg antimikrobiel virkning?
I laboratorieforsøg har ekstrakter og æterisk olie af ramsløg vist aktivitet mod forskellige bakterier og svampe, primært tilskrevet allicin og andre svovlforbindelser. I traditionel medicin bruges planten ved forkølelse, bronkitis og hudlidelser, men der er ingen klinisk dokumentation for, at den virker som et antibiotikum, og infektioner bør altid vurderes af sundhedsfagligt personale.
Er ramsløg sikkert under graviditet og amning?
I de mængder, der bruges i maden, udgør ramsløg ingen relevant risiko, men der mangler data om sikkerheden ved koncentreret medicinsk brug under graviditet og amning. Derfor anbefales forsigtighed med tinkturer, ekstrakter og kapsler i disse perioder, og gravide eller ammende bør tale med sundhedsfagligt personale, før de bruger et præparat i doser over de mængder, der indgår i kosten.
Hvordan laver man te af ramsløg?
Brug 1 teskefuld hakkede, tørrede blade til hver 200 ml kogende vand. Kom bladene i en kop, hæld vandet over, læg låg på, og lad det trække i 5 til 7 minutter, før du sier teen og drikker den lun. Undgå at koge bladene direkte, da for meget varme kan nedbryde plantens aktive stoffer og mindske indholdet af dem i drikken.
Hvordan undgår man at forveksle ramsløg med giftige planter?
Ramsløgens blade ligner bladene fra giftige planter som liljekonval, høsttidløs og hvid nyserod, og sådanne forvekslinger har allerede ført til alvorlige forgiftninger og endda dødsfald. Det anbefales altid at købe planten fra en pålidelig kilde, kun at plukke den i naturen sammen med en person med et godt botanisk kendskab og at kassere ethvert blad, der er tvivl om.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Referencer og videnskabelige studier
Se Alle 10 Citerede Kilder
- PMC2010 Gilotta I, Brvar M. Accidental poisoning with Veratrum album mistaken for wild garlic (Allium ursinum). Clinical Toxicology. 2010.
- PMC2009 Ivanova A, et al. Chemical composition and antimicrobial activity of wild garlic Allium ursinum of Bulgarian origin. Natural Product Communications. 2009.
- PMC1999 Klintschar M, et al. Colchicine poisoning by accidental ingestion of meadow saffron (Colchicum autumnale): pathological and medicolegal aspects. Forensic Science International. 1999.
- PMC2001 Preuss HG, et al. Wild garlic has a greater effect than regular garlic on blood pressure and blood chemistries of rats. International Urology and Nephrology. 2001.
- PMC1993 Rietz B, et al. Cardioprotective actions of wild garlic (Allium ursinum) in ischemia and reperfusion. Molecular and Cellular Biochemistry. 1993.
- PMC2012 Sabha D, et al. Allium ursinum L.: bioassay-guided isolation and identification of a galactolipid and a phytosterol exerting antiaggregatory effects. Pharmacology. 2012.
- PMC1992 Sendl A, et al. Comparative pharmacological investigations of Allium ursinum and Allium sativum. Planta Medica. 1992.
- PMC1995 Sendl A. Allium sativum and Allium ursinum: Part 1 Chemistry, analysis, history, botany. Phytomedicine. 1995.
- PMC2006 Sobolewska D, et al. Steroidal glycosides from the underground parts of Allium ursinum L. and their cytostatic and antimicrobial activity. Acta Poloniae Pharmaceutica. 2006.
- PMC2015 Sobolewska D, et al. Allium ursinum: botanical, phytochemical and pharmacological overview. Phytochemistry Reviews. 2015.
