Allium schoenoprasum L. / Purløg, på dansk kendt som purløg, er en flerårig urteagtig plante i familien Amaryllidaceae, beskrevet af Carl von Linné i 1753 og hjemmehørende i store dele af Eurasien og Nordamerika. Purløg har i århundreder været værdsat både i køkkenet, som krydderurt med mild smag, og i den traditionelle medicin, og planten optræder i kilder fra forskellige kulturer i forbindelse med en lang række medicinske og kulinariske formål.
Planten danner tuer af rørformede blade og får lilla eller rosa blomster, der kommer frem om foråret og sommeren. Gennem historien har forskellige folk brugt den til at fremme fordøjelsen og som et alment tonikum, en anvendelse der ofte sættes i forbindelse med plantens indhold af svovlforbindelser og antioxidanter. Moderne forskning undersøger en del af disse traditionelle anvendelser, men de foreliggende resultater stammer hovedsagelig fra laboratorie- og dyreforsøg uden bekræftelse i kliniske forsøg, og derfor er purløg fortsat først og fremmest en alsidig køkkenurt, hvis medicinske betydning stadig undersøges.
- Dansk: purløg.
- Engelsk: chives, common chives, garden chives.
- Fransk: ciboulette, civette.
- Italiensk: cipollina, erba cipollina.
- Portugisisk: cebolinha, cebolinha-francesa, cebolinha-galega, cebolinha-miúda, cebolinho.
- Spansk: cebolla de hoja, cebollino, ciboulette.
- Tysk: Graslauch, Schnittlauch.
I Portugal er cebolinho det mest udbredte navn, mens cebolinha og cebolinha-francesa dominerer i Brasilien. I Brasilien betegner navnet cebolinha dog også den beslægtede art Allium fistulosum, som har tykkere blade, og derfor er det vigtigt at være opmærksom, når man skal identificere den plante, man køber på markeder og i butikker.
Botaniske synonymer
Taksonomien for Allium schoenoprasum L. har ændret sig en del gennem tiden. Selv om det er det navn, som de fleste botaniske autoriteter, blandt andre The Plant List og World Flora Online, anerkender, nævner litteraturen historiske synonymer og underarter, der er foreslået i forskellige perioder, og blandt dem skiller følgende sig ud:
- Allium schoenoprasum subsp. sibiricum (L.) Čelak.
- Allium schoenoprasum var. laurentianum Fernald
- Allium schoenoprasum var. sibiricum (L.) Hartm.
- Allium sibiricum L.
Nogle af disse navne svarer til regionale varieteter, men arten er bemærkelsesværdigt variabel, og skellet mellem varieteterne anses ikke altid for taksonomisk velbegrundet. Kendskab til synonymerne gør det lettere at finde planten præcist i databaser, herbarier og videnskabelige studier fra forskellige egne og tidsperioder.
Botanisk familie: Amaryllidaceae
Purløg tilhører familien Amaryllidaceae, en stor og varieret gruppe af enkimbladede planter med mange arter, der danner løg eller jordstængler, som for eksempel løg, hvidløg, porre og skalotteløg. Amaryllidaceae kendetegnes ved iøjnefaldende blomster, ofte samlet i skærme, og mange af familiens medlemmer, især dem i slægten Allium, indeholder svovlforbindelser, der giver den karakteristiske duft og smag.
Familien omfatter omkring 1.600 arter fordelt på cirka 75 slægter med stor udbredelse over hele verden, og mange af dem har økonomisk og medicinsk betydning, både i køkkenet og i fytoterapien. Med sine rørformede blade og fine blomster er purløg et klassisk eksempel på den kombination af prydværdi og nytte, der præger denne plantefamilie.
Anvendte dele til te og tilberedninger
- Blade
- Blomster
- Løg
De friske blade er den del, der bruges mest i hverdagen, hakket over færdige retter eller rørt i saucer og fyld, mens blomsterne og de små løg sjældnere indgår i madlavning og hjemmelavede tilberedninger.
Etnobotanisk og traditionel brug
Anvendelserne nedenfor afspejler historiske og folkelige overleveringer, hvoraf mange er arvet fra romersk medicin, og de svarer ikke til indikationer, der er dokumenteret i kliniske studier.
- Forhøjelse af blodtrykket (tro fra oldtidens Rom, ikke bekræftet af nutidig videnskab)
- Knoglesundhed (folkelig forbindelse, tilskrevet indholdet af K-vitamin)
- Lindring af ondt i halsen (nævnt i romersk medicin)
- Lindring af solskoldning (nævnt i romersk medicin)
- Stimulering af fordøjelsen (kulinarisk og folkelig brug)
- Tonikum for kroppens forsvar (folkelig brug, uden klinisk dokumentation)
- Uddrivelse af tarmparasitter (folkelig brug, uden klinisk dokumentation)
Terapeutiske egenskaber
Egenskaberne nedenfor sammenfatter traditionens tilskrivninger og resultater fra prækliniske undersøgelser, det vil sige undersøgelser i laboratoriet eller på dyr, og ingen af dem er bekræftet i kliniske forsøg med mennesker.
- Antibakteriel (aktivitet mod fødevarebårne bakterier observeret i laboratoriet)
- Antihypertensiv (virkning på blodtrykket tilskrevet svovlforbindelserne i slægten Allium, uden klinisk dokumentation for purløg)
- Antiinflammatorisk (aktivitet observeret i eksperimentelle studier, uden klinisk dokumentation)
- Antioxidativ (aktivitet observeret i laboratoriestudier)
- Antiproliferativ (aktivitet observeret i laboratoriestudier, uden klinisk dokumentation)
- Antiviral (tilskrevet af folketraditionen, uden klinisk dokumentation)
- Immunmodulerende (tilskrevet af folketraditionen, uden klinisk dokumentation)
- Kolesterolsænkende (virkning på kolesterolet tilskrevet svovlforbindelserne i slægten Allium, uden klinisk dokumentation for purløg)
- Neurobeskyttende (antioxidativ effekt observeret i et studie med mus, uden klinisk dokumentation)
- Ormedrivende (traditionel brug mod indvoldsorm, uden klinisk dokumentation)
- Smertestillende (tilskrevet af folketraditionen, uden bekræftelse i kliniske studier)
- Vanddrivende (traditionel brug, nævnt siden oldtidens Rom)
Fytokemisk profil
- Fenolsyrer
- Flavonoider (kæmpferol, quercetin)
- Karotenoider
- Saponiner (steroidglykosider)
- Svovlforbindelser (diallylsulfid, S-alk(en)ylcysteinsulfoxider)
- Vitaminer (A, B1, B2, C, K)
Svovlforbindelserne giver purløg dets karakteristiske duft og er det vigtigste fokus i forskningen i antibakteriel aktivitet, mens fenolsyrer og flavonoider er i centrum for laboratoriestudier af antioxidativ og antiproliferativ aktivitet. De steroidglykosider, der er isoleret fra planten, er også blevet undersøgt for toksicitet over for dyrkede celler, og indholdet af A-, C- og K-vitamin forklarer en stor del af den ernæringsmæssige interesse for den friske urt.
Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)
- Infusion
- Kulinarisk (frisk, tørret)
- Tinktur
Brug i madlavningen, med den friske urt hakket over færdige retter eller tørret som krydderi, er den mest almindelige og sikreste anvendelse, og infusionen optræder i hjemmelavede opskrifter fra fordøjelsestraditionen. Tinkturen koncentrerer plantens stoffer og hører derfor til den koncentrerede medicinske brug, som ikke er klinisk dokumenteret og kræver vejledning fra sundhedsfagligt personale.
Synergi med andre planter
Hjerte-kar-tradition med hvidløg og løg
Purløg kombineres traditionelt med hvidløg (Allium sativum) og løg (Allium cepa) i tilberedninger, der forbindes med hjertet og kredsløbet, fordi de tre arter har svovlforbindelser til fælles, som traditionen tilskriver indflydelse på kolesterol og blodgennemstrømning. Denne kombination hører til den traditionelle og kulinariske overlevering, erstatter ikke lægelig opfølgning ved hjerte-kar-sygdomme og kræver i medicinske mængder ekstra forsigtighed hos personer, der tager blodfortyndende medicin, fordi hvidløg også forbindes med denne type interaktion.
Fordøjelsesstøtte med fennikel og ingefær
I fordøjelsestraditionen forbindes purløg med fennikel (Foeniculum vulgare) og ingefær (Zingiber officinale), en kombination der traditionelt bruges ved ubehag efter måltider, fordi purløg tilskrives en luftdrivende virkning, og fennikel og ingefær har en lang folkelig tradition for at lindre luft i maven og milde kramper. Personer med fordøjelsesproblemer som irritabel tyktarm bør forsigtigt afprøve deres egen tolerance, fordi rå purløg i store mængder kan give halsbrand og oppustethed.
Influenzasæson med solhat og hyld
I sæsonen for influenza og forkølelse kombinerer folketraditionen purløg med purpursolhat (Echinacea purpurea) og almindelig hyld (Sambucus nigra), så antioxidanterne fra den første forenes med de stoffer, som fytoterapien forbinder med kroppens forsvar i de to andre. Kombinationen er en traditionel overlevering uden nogen sikkerhed for beskyttelse mod infektioner og kræver visse forholdsregler: purpursolhat bør undgås af personer, der er allergiske over for planter i familien Asteraceae, og af hyld bruges kun blomsterne eller de modne, kogte bær, fordi de rå dele af planten kan give forgiftning.
Opskrifter og brugsprotokoller
Fordøjelsesinfusion med purløg
Denne infusion bruges traditionelt ved let fordøjelsesubehag efter måltider, som en tung fornemmelse i maven og luftgener. Hæld 250 ml kogende vand over 1 spiseskefuld hakket frisk purløg, lad det trække i 5 til 7 minutter, si og drik infusionen lun.
Purløgs milde smag gør drikken behagelig, og den kan drikkes med måde, uden at den erstatter en faglig vurdering ved hyppigt eller vedvarende fordøjelsesbesvær.
Purløgsdressing til salater
Denne enkle dressing bruges traditionelt til at give salater et frisk og aromatisk præg. Bland 2 spiseskefulde finthakket purløg med 3 spiseskefulde ekstra jomfruolivenolie, 1 spiseskefuld æblecidereddike samt salt og peber efter smag.
Purløg tilfører retten smag og vitaminer, og dressingen kan laves lige inden servering, så den friske urts duft bevares.
Omelet med purløg og frisk ost
Denne omelet er en praktisk og traditionel måde at få purløg med i hverdagens måltider. Pisk 2 æg sammen, tilsæt 1 spiseskefuld hakket purløg og 30 gram smuldret frisk ost, smag til med salt og peber, og steg omeletten på en slip-let-pande, til den er gylden.
Purløg er en kilde til A-, C- og K-vitamin, næringsstoffer der indgår i en afbalanceret kost, men opskriften er blot et nærende måltid og erstatter ikke særlig omsorg for knoglernes eller immunforsvarets sundhed.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede terapier
Aromaterapi
Purløg hører ikke til de almindelige æteriske olier i aromaterapien, men dets milde og friske duft indgår i visse urteblandinger, der bruges til at skabe en følelse af velvære i rummet, på samme måde som med andre planter i slægten Allium. Udøvere forbinder indånding af dampene fra frisk purløg med mental klarhed og lindring af let spænding, men disse forbindelser stammer fra traditionen og den enkeltes erfaring, uden studier der bekræfter dem.
Fytoterapi
I fytoterapien værdsættes purløg mere for sin ernæringsprofil end for specifikke indikationer og anbefales normalt som en del af en afbalanceret kost, rig på vitaminer og mineraler. Den fytoterapeutiske tradition bruger ekstrakter og tinkturer af planten som støtte til fordøjelsen, hjerte-kar-systemet og immunforsvaret, men denne koncentrerede medicinske brug er ikke klinisk dokumenteret og bør kun ske under vejledning af en kvalificeret sundhedsprofessionel, uden at erstatte konventionel behandling.
Homøopati
I homøopatien er purløg (Allium schoenoprasum) langt mindre kendt end løg (Allium cepa) og hvidløg (Allium sativum), og de indikationer, der beskrives for det, drejer sig oftest om fordøjelsesklager som luft i maven og dårlig fordøjelse eller om tilstande, der minder om dem, der forbindes med andre arter i slægten. I denne tilgang vælges midlet individuelt ud fra helheden af symptomer, og valget tilkommer en uddannet fagperson, uden at homøopati erstatter lægelig vurdering af vedvarende symptomer.
Kontraindikationer og bivirkninger
Purløg er et almindeligt fødevareprodukt med lav risiko i de mængder, der bruges i madlavning, og de fleste kan spise det i hverdagen uden problemer. Personer med allergi over for planter i familien Amaryllidaceae (hvidløg, løg, porre) bør undgå purløg, fordi de kan få reaktioner, der spænder fra irritation i mave-tarm-kanalen og hududslæt til i sjældne tilfælde anafylaksi.
Koncentreret medicinsk brug af purløg er ikke klinisk dokumenteret, hvad enten det drejer sig om ekstrakter, tinkturer eller mængder langt over dem, der bruges i køkkenet, og den bør derfor ikke erstatte behandling eller påbegyndes uden faglig vejledning. Gravide og ammende kan fortsætte det sædvanlige forbrug i madlavningen, men bør undgå medicinsk brug i store mængder, da der ikke findes tilstrækkelige studier af sikkerheden ved sådanne doser i disse perioder. Et studie fra 2021 viste desuden, at et vandigt ekstrakt af planten forringede de røde blodlegemers deformerbarhed hos patienter med seglcelleanæmi, et resultat der begrunder ekstra forsigtighed med koncentrerede præparater i denne gruppe.
Interaktioner med lægemidler
I medicinske mængder er der grund til forsigtighed ved blodfortyndende medicin og ved fordøjelsesproblemer. På grund af svovlforbindelserne kan purløg teoretisk øge virkningen af blodfortyndende midler som warfarin og dermed risikoen for blødning. Denne interaktion er bedre dokumenteret for hvidløg i store mængder, men den begrunder, at patienter, der tager sådanne lægemidler, rådfører sig med sundhedsfagligt personale, før de indtager purløg i høje doser eller som ekstrakt. I de mængder, der bruges som krydderi, er interaktionen normalt uden betydning, og mådehold er fortsat den bedste måde at undgå komplikationer på.
Virkninger på mave og tarm
Et stort indtag af purløg, især råt, kan give mave-tarm-gener hos nogle personer, med halsbrand, oppustethed og luft i maven, og personer med irritabel tyktarm eller andre følsomme fordøjelsestilstande bør holde øje med deres egen tolerance og begrænse indtaget. Tilberedning ved varme kan mindske disse virkninger og gøre purløg lettere at fordøje for en følsom mave.
Forsigtighed med kæledyr
Ligesom andre planter i slægten Allium er purløg giftigt for hunde og katte, som kan udvikle blodmangel, hvis de spiser betydelige mængder af planten, og derfor bør potter og køkkenhaver derhjemme stå uden for disse dyrs rækkevidde.
Kuriositeter
Oprindelse og udbredelse
Purløg nævnes ofte som den eneste art i slægten Allium, der er hjemmehørende i både Den Gamle og Den Nye Verden, hvilket vidner om dets brede geografiske udbredelse og evne til at tilpasse sig forskellige klimaer. Man mener, at brugen i Europa og Asien går mere end 5.000 år tilbage, og plantens tilstedeværelse på forskellige kontinenter og i forskellige kulturer, som opdagelsesrejsende og handelsfolk gennem historien har bidraget til, understreger den værdi, planten har fået som fødevare og lægemiddel.
Historisk brug
I oldtidens Rom tjente purløg ikke kun som føde, men også som husråd mod ondt i halsen og solskoldning, og romerne troede, at planten var vanddrivende og kunne hæve blodtrykket, en opfattelse som nutidens videnskab ikke bekræfter. Beretninger om middelalderen beskriver skikken med at strø purløg på gulvet under fester for at give rummet en god duft, fordi bladene afgav deres karakteristiske aroma, når man trådte på dem, og disse anvendelser viser, hvordan planten bevægede sig mellem køkkenet, folkemedicinen og det sociale liv.
Køkken og kultur
Purløg indgår i det franske køkkens fines herbes sammen med estragon, kørvel og persille, og i Sverige er det en uundværlig ingrediens i sovsen med gräddfil, der serveres til sild ved midsommerfejringen. I Polen og Tyskland ledsager det ofte kvark, en type frisk ost, og i Brasilien indgår det sammen med persille i den traditionelle krydderurteblanding cheiro-verde, selv om det, der sælges i bundter på markeder og i butikker dér, ofte er den beslægtede art Allium fistulosum med tykkere blade.
Alsidigheden og den milde smag gør purløg til en værdsat ingrediens i køkkener verden over, fra enkle retter til raffinerede gastronomiske kreationer, og i mange madkulturer er purløg blevet et symbol på friskhed og smag.
Ofte stillede spørgsmål
Kan purløg bruges under graviditet?
I de mængder, der bruges i madlavning, anses purløg for sikkert under graviditet, men gravide bør rådføre sig med sundhedsfagligt personale, før de bruger nogen plante i medicinske mængder. Der findes ikke tilstrækkelige studier, der dokumenterer sikkerheden ved medicinsk brug af purløg i store mængder under graviditeten, og da koncentreret medicinsk brug ikke er klinisk dokumenteret, er mådehold den bedste måde at undgå risici på.
Er purløg det samme som brasiliansk cebolinha?
På portugisisk er cebolinha-francesa og cebolinho folkelige navne for Allium schoenoprasum, en art som i mange egne af Brasilien også bare kaldes cebolinha, mens navnet cebolinho dominerer i Portugal. I Brasilien betegner navnet cebolinha dog også den beslægtede art Allium fistulosum med tykkere blade, som ofte findes i bundterne af cheiro-verde. For at afgøre, hvilken plante der er tale om, er det nok at se på bladene, som hos purløg er meget tynde og minder om græs, og som i blomstringstiden krones af lilla eller rosa blomster.
Hjælper purløg med vægttab?
Purløg har et lavt kalorieindhold og giver retterne smag uden at tilføre nævneværdige kalorier, hvilket kan hjælpe med at begrænse brugen af fedt og sukker i madlavningen, og fibrene bidrager i beskeden grad til en god tarmfunktion. Purløg er ikke en fedtforbrænder og har ingen dokumenteret virkning på vægten, og dets rolle er begrænset til at være en ingrediens i en afbalanceret kost.
Hvordan opbevarer jeg purløg, så det holder sig frisk?
For at holde purløg frisk længere kan man pakke det ind i fugtigt køkkenpapir og opbevare det i en plastikpose i køleskabet. En anden mulighed er at hakke bladene og fryse dem i isterningbakker med lidt vand eller olivenolie, hvilket gør det let at bruge dem i senere opskrifter, og selv om frisk purløg smager bedre, hjælper disse metoder med at bevare dets egenskaber.
Kan purløg dyrkes derhjemme?
Ja, purløg er en nem plante at dyrke, som kan plantes i potter eller direkte i haven, så længe den får rigeligt med sol og står i veldrænet jord, der er rig på organisk materiale. Dyrkning derhjemme giver frisk purløg lige ved hånden til brug i køkkenet og er et fremragende valg til køkkenhaver, selv på lidt plads, så længe potterne står uden for hundes og kattes rækkevidde.
Kan personer med hvidløgsallergi spise purløg?
Nej, for personer med allergi over for planter i familien Amaryllidaceae (hvidløg, løg, porre) bør undgå purløg, da reaktionen kan gentage sig med beslægtede arter og spænde fra irritation i mave-tarm-kanalen og hududslæt til, i sjældne tilfælde, anafylaksi. Desuden er koncentreret medicinsk brug af purløg ikke klinisk dokumenteret, og i medicinske mængder er der grund til forsigtighed ved blodfortyndende medicin og ved fordøjelsesproblemer.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Referencer og videnskabelige studier
Se Alle 10 Citerede Kilder
Peer-Reviewed Videnskabelige Studier (8)
- PMC2021 Arihan O, et al. Aqueous extract of chives (Allium schoenoprasum L.) plant impairs erythrocyte deformability in sickle cell patients. Clin Hemorheol Microcirc. 2021.
- PMC2022 Ferreira FS, et al. Bioactive compounds of parsley (Petroselinum crispum), chives (Allium schoenoprasum L) and their mixture (Brazilian cheiro-verde) as promising antioxidant and anti-cholesterol oxidation agents in a food system. Food Res Int. 2022.
- PMC2011 Kucekova Z, et al. Phenolic compounds from Allium schoenoprasum, Tragopogon pratensis and Rumex acetosa and their antiproliferative effects. Molecules. 2011.
- PMC2014 Parvu AE, et al. Anti-inflammatory effects of Allium schoenoprasum L. leaves. J Physiol Pharmacol. 2014.
- PMC2008 Rattanachaikunsopon P, Phumkhachorn P. Diallyl sulfide content and antimicrobial activity against food-borne pathogenic bacteria of chives (Allium schoenoprasum). Biosci Biotechnol Biochem. 2008.
- PMC2018 Singh V, et al. Allium schoenoprasum L.: a review of phytochemistry, pharmacology and future directions. Nat Prod Res. 2018.
- PMC2018 Singh V, et al. Antioxidant-mediated neuroprotection by Allium schoenoprasum L. leaf extract against ischemia reperfusion-induced cerebral injury in mice. J Basic Clin Physiol Pharmacol. 2018.
- PMC2013 Timité G, et al. Structure and cytotoxicity of steroidal glycosides from Allium schoenoprasum. Phytochemistry. 2013.
Supplerende Læsning (2)
- Missouri Botanical Garden. Allium schoenoprasum (Plant Finder).
- World Flora Online. Allium schoenoprasum L..
