Hurtigt resumé
Lonicera caerulea L., almindeligvis kaldet haskap eller blå kaprifolie, er en løvfældende busk i kaprifolie-familien (Caprifoliaceae), hjemmehørende i kolde områder på den nordlige halvkugle, fra Sibirien til Japan og Canada. Planten er i århundreder blevet sanket i naturen af folkeslag i det nordlige Asien på grund…
Vigtigste forsigtighedsregel: Haskapfrugten anses generelt for sikker til almindelig fødeindtagelse. Europa-Kommissionen anerkendte ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/1991 frugten fra Lonicera caerulea som en traditionel fødevare fra et…
Lonicera caerulea L., almindeligvis kaldet haskap eller blå kaprifolie, er en løvfældende busk i kaprifolie-familien (Caprifoliaceae), hjemmehørende i kolde områder på den nordlige halvkugle, fra Sibirien til Japan og Canada. Planten er i århundreder blevet sanket i naturen af folkeslag i det nordlige Asien på grund af dens blålige, sødlige frugt, og den har i de seneste år fået stigende opmærksomhed fra forskere, der interesserer sig for dens høje indhold af antocyaniner og andre antioxidante stoffer. Store dele af den tilgængelige forskning er stadig begrænset eller udført i laboratorier og i dyremodeller, hvorfor de mulige fordele for menneskers sundhed fortsat undersøges med forsigtighed.

- Portugisisk: haskap, madressilva-azul, baga-de-mel.
- Engelsk: haskap, honeyberry, blue honeysuckle, sweetberry honeysuckle.
- Spansk: haskap, madreselva azul, baya de miel.
- Tysk: Haskap, Blaue Heckenkirsche, Honigbeere.
- Fransk: haskap, chèvrefeuille bleu, baie de miel.
- Italiensk: haskap, caprifoglio blu, bacca di miele.
- Japansk: hasukappu, et udtryk af ainu-oprindelse, der også er optaget i japansk.
Skal Ikke Forveksles med Andre Kaprifolier
Slægten Lonicera omfatter mere end et hundrede og firs arter, og flere af dem optræder i helt andre sammenhænge end haskap. Lonicera japonica, som allerede er behandlet i en anden artikel på dette site, værdsættes først og fremmest for sin blomst, der bruges i urtete, og ikke for sin frugt. Lonicera periclymenum, der også findes på sitet, danner røde bær, der anses for giftige, og som kun har prydværdi. Haskap kan tydeligt skelnes fra begge disse arter, da dens blå, aflange frugter med et tyndt vokslag er den spiselige og ernæringsmæssigt interessante del af planten.
Haskaps Botaniske Synonymer
Det accepterede videnskabelige navn er Lonicera caerulea L. Blandt de synonymer, der er registreret i den botaniske litteratur, findes Caprifolium caeruleum (L.) Lam. og Chamaecerasus caerulea (L.) Delarbre, samt flere taksonomiske varieteter beskrevet gennem tiden, heriblandt Lonicera caerulea var. altaica, var. edulis, var. emphyllocalyx og var. kamtschatica, blandt andre. Disse varieteter afspejler artens brede geografiske udbredelse, der strækker sig fra det østlige Europa til Japan, gennem Sibirien og til Canada.
Botanisk Familie: Caprifoliaceae
Kaprifolie-familien, Caprifoliaceae, omfatter buske og klatreplanter, der primært findes i tempererede områder på den nordlige halvkugle, og mange af dem værdsættes for deres prydblomster og for frugter, der enten er spiselige eller rent dekorative. Arterne har ofte rørformede blomster, som nogle gange er stærkt duftende, samt bærformede frugter, der tjener som føde for fugle og andre vilde dyr. Inden for denne familie er slægten Lonicera en af de mest talrige, og den omfatter både arter med spiselige frugter, som haskap, og prydarter, hvis bær ikke bør indtages.
Anvendte Dele af Haskap
I den traditionelle brug og i den nyere videnskabelige forskning er den vigtigste del af haskap den modne frugt, som indtages frisk eller forarbejdet. Bladene og de unge grene optræder i hjemmelavede tilberedninger, såsom urtete, selv om dokumentationen for dem er langt mere sparsom end den, der findes for frugten.
Etnobotaniske og Traditionelle Anvendelser af Haskap
I samfund i det nordlige Asien, især blandt oprindelige folk på Hokkaido i Japan og i Sibirien, er haskapfrugten blevet plukket i generationer til direkte indtagelse og til fremstilling af konserves. Som traditionel brug, og uden solid videnskabelig dokumentation hos mennesker, forbindes frugten og andre dele af planten også med folkelig omsorg for mave- og leverklager samt med ældre forsøg på at støtte hjertets og kredsløbets sundhed. Disse anvendelser har bidraget til den nuværende videnskabelige interesse for arten, men de træder ikke i stedet for medicinsk diagnose eller behandling.
Medicinske Egenskaber ved Haskap
Egenskaberne nedenfor stammer primært fra prækliniske undersøgelser, udført i laboratorier eller i dyremodeller, samt fra registreringer af traditionel brug. Ingen af dem er bekræftet i solide kliniske undersøgelser hos mennesker, og haskapfrugten bør ikke betragtes som en erstatning for medicinsk behandling.
- Antioxidant (reducerer oxidativt stress i laboratoriemodeller, takket være det høje indhold af antocyaniner)
- Antiinflammatorisk (prækliniske fund, forbundet med frugtens phenoliske stoffer)
- Hjertebeskyttende (effekt set i dyrestudier, stadig uden bekræftelse i store humane studier)
- Neurobeskyttende (antydet af et pilotstudie hos ældre, med lille stikprøve)
- Antimikrobiel (aktivitet set i laboratorietest mod visse mikroorganismer)
- Antidiabetisk (prækliniske indikationer på effekt på glukosestofskiftet, ikke bekræftet hos mennesker)
Detaljeret Fytokemisk Profil for Haskap
Haskapfrugten indeholder en mangfoldig kombination af bioaktive stoffer, hvilket forklarer den stigende interesse fra ernæringsforskningen for arten.
- Antocyaniner (cyanidin-3-glucosid, cyanidin-3-rutinosid og peonidin-3-glucosid, ansvarlige for den blåviolette farve)
- Vitamin C (til stede i relevant mængde i den friske frugt)
- Phenoliske stoffer (forskellige phenolsyrer, forbundet med den antioxidante aktivitet)
- Flavonoider (stofklasse forbundet med frugtens antioxidante effekter)
- Iridoider (bitre stoffer, typiske for flere arter i Caprifoliaceae)
- Proanthocyanidiner (kondenserede tanniner i skal og frugtkød)
- Organiske syrer (blandt andet citronsyre, der bidrager til frugtens let syrlige smag)
Tilberedningsformer og Indtagelse af Haskap
Haskap indtages hovedsagelig frisk eller frossen, men findes også i juice, syltetøj, kompot og bagværk. Bladene, hvis brug er langt mindre dokumenteret, tilberedes som regel som urtete. Standardiserede frugtekstrakter til kosttilskudsmarkedet findes i enkelte lande, oftest i form af kapsler eller frysetørret pulver.
Synergi med Andre Planter
Sammensætning med Bær Rige på Antocyaniner
Der findes på nuværende tidspunkt ingen specifik forskning i synergien mellem haskap og andre medicinske planter. Fordi frugten deler et højt indhold af antocyaniner, optræder den ofte i hjemmelavede opskrifter sammen med blåbær, brombær og hindbær i en og samme drik eller tilberedning, som en måde at samle forskellige kilder til antioxidante stoffer i et enkelt produkt.
Sammensætning med Planter til Traditionel Brug mod Betændelsestilstande
I asiatiske folkelige tilberedninger optræder haskap også sammen med planter som ingefær og gurkemeje. Kombinationen søger, uden solid klinisk dokumentation, at samle forskellige kilder til stoffer af interesse for immunsystemet og for fordøjelsens velbefindende, altid som en del af kosten og ikke som en erstatning for medicinsk vejledning.
Opskrifter og Brugsprotokoller for Haskap
Haskap-Marmelade
Til en enkel marmelade bruges et halvt kilo godt vaskede haskapfrugter, to hundrede og halvtreds gram sukker og saften fra en citron. Ingredienserne sættes over middel varme i en gryde og røres med jævne mellemrum, indtil frugterne går i stykker og blandingen når den ønskede konsistens, hvilket som regel tager mellem tyve og tredive minutter. Når marmeladen er færdig, hældes den i sterile glas, der lukkes, mens indholdet stadig er varmt.
Haskap-Juice eller -Smoothie
En kop frosne haskapfrugter, en banan, en halv kop naturel yoghurt og en halv kop mælk eller en plantebaseret drik blendes sammen, til blandingen er ensartet. Den, der foretrækker det, kan tilsætte en skefuld honning. Drikken serveres som regel umiddelbart efter tilberedning, som en del af morgenmaden eller et let mellemmåltid.
Te af Haskap-Blade
En teskefuld tørrede haskapblade lægges i en kop, dækkes med to hundrede milliliter nykogt vand og trækker i omkring fem til syv minutter, før den sies. Disse anvendelser bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke faglig vejledning, især ved hyppig eller langvarig brug.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Terapier Forbundet med Haskap
Klinisk Fytoterapi
I moderne fytoterapi studeres haskap primært som et funktionelt fødemiddel og ikke som et selvstændigt lægemiddel. Standardiserede frugtekstrakter er blevet testet i forskning om hjerte-kar-funktion, antioxidant profil og, i mindre grad, kognition hos ældre mennesker, altid i små og foreløbige undersøgelser. Denne brug søger at supplere sunde kostvaner og ikke at erstatte medicinsk opfølgning af allerede diagnosticerede tilstande.
Traditionel Asiatisk Medicin
I folkelige medicinsystemer i det nordlige Asien er dele af haskap historisk blevet brugt i forsøg på omsorg i forbindelse med forhøjet blodtryk, synsproblemer, blodmangel samt mave- og leverklager. Disse anvendelser afspejler viden, der er opsamlet gennem generationer, men de er ikke blevet valideret efter standarderne for evidensbaseret medicin, og de bør ikke styre behandlingsbeslutninger uden faglig opfølgning.
Kontraindikationer og Bivirkninger ved Haskap
Haskapfrugten anses generelt for sikker til almindelig fødeindtagelse. Europa-Kommissionen anerkendte ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/1991 frugten fra Lonicera caerulea som en traditionel fødevare fra et tredjeland, og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet rejste ingen sikkerhedsmæssige indvendinger mod dens markedsføring. Alligevel er de humane studier stadig få, både i antal deltagere og i varighed, hvorfor virkningerne af langvarig brug eller af koncentrerede doser, som ekstrakter og kosttilskud, er mindre velkendte end virkningerne af at indtage frugten som almindelig mad.
Et afgørende sikkerhedspunkt handler om korrekt identifikation af planten. Slægten Lonicera omfatter arter med giftige bær, som Lonicera xylosteum og Lonicera periclymenum, hvis røde og runde frugter kan give kvalme, opkastning og diarré, hvis de indtages, og som i nogle tilfælde vokser i de samme områder, hvor haskap dyrkes eller findes vildtvoksende. Haskaps spiselige frugter er blå, aflange og dækket af et tyndt vokslag, hvilket er helt forskelligt fra disse giftige arters runde, røde bær. Farven alene er dog ikke nok til at kende planten, for andre kaprifolier har også mørke bær, fra mørkeblå til sorte, som ikke regnes for spiselige. Af denne grund bør intet kaprifolie-bær, der plukkes i naturen, indtages uden en sikker botanisk identifikation, og børn bør holdes under skærpet opsyn i nærheden af disse prydplanter.
Personer med kendt allergi mod andre planter i kaprifolie-familien eller mod vilde bær i almindelighed bør være forsigtige, første gang de prøver haskap. Gravide, ammende og personer med kroniske sygdomme eller i løbende medicinsk behandling bør rådføre sig med en sundhedsperson, før de tager frugten, dens blade eller koncentrerede ekstrakter i brug som en del af et terapeutisk forløb, selv om det sædvanligvis ikke udgør en særlig risiko blot at indtage frugten som mad en gang imellem.
Lægemiddelinteraktioner
Der findes i den gennemgåede videnskabelige litteratur ingen solide rapporter om alvorlige lægemiddelinteraktioner forbundet med almindelig fødeindtagelse af haskapfrugten. Da frugten indeholder stoffer med mulig effekt på blodsukkeret og på mekanismer forbundet med blodets koagulation, set i prækliniske studier, bør personer i behandling med antidiabetiske lægemidler eller blodfortyndende medicin oplyse deres læge om regelmæssig brug af frugten eller af koncentrerede ekstrakter, så den kliniske opfølgning kan tage højde for denne oplysning.
Kuriositeter og Historiske Fakta
Navnet haskap kommer fra sproget hos ainu-folket, en oprindelig befolkningsgruppe på Hokkaido i det nordlige Japan, og oversættes som regel til bær, der giver langt liv og godt syn, som en hentydning til den rige frugtsætning på grenene og til den værdi, disse samfund tillagde planten. Udtrykket blev internationalt kendt gennem forædlingsprogrammer i Japan, Rusland og senere Canada, som gav oprindelse til de varieteter, der i dag dyrkes mest i kommercielle plantager. Frugten sammenlignes ofte med blåbær på grund af den blålige farve, men den har en mere aflang form og en smag, der beskrives som en blanding af blåbær og hindbær, med et sødligt og syrligt islæt på samme tid. Planten er desuden kendt for sin modstandsdygtighed mod meget lave temperaturer, hvilket forklarer dens popularitet i områder med hårde vintre, fra Sibirien til Canada.
Ofte Stillede Spørgsmål om Haskap
Hvad Er Haskap?
Haskap er frugten fra planten Lonicera caerulea, også kaldet blå kaprifolie, en busk hjemmehørende i kolde områder på den nordlige halvkugle. Frugten er blålig, aflang og værdsat for sit høje indhold af antocyaniner og andre antioxidanter.
Hvordan Smager Haskap?
Smagen beskrives som regel som en kombination af blåbær og hindbær, med sødlige og syrlige nuancer på samme tid, og nogle finder også en lighed med brombær eller solbær.
Er Haskap den Samme Plante som Japansk Kaprifolie?
Nej, det er ikke den samme plante. Haskap svarer til arten Lonicera caerulea, hvor frugten er den anvendte del, mens den japanske kaprifolie, Lonicera japonica, er en anden art inden for samme slægt, der værdsættes først og fremmest for sin blomst og ikke for sin frugt.
Er det Sikkert at Plukke Kaprifolie-Bær Direkte i Naturen?
Generelt kan det ikke anbefales. Flere arter i slægten Lonicera, som Lonicera xylosteum og Lonicera periclymenum, danner giftige røde bær, der er meget forskellige fra haskaps blå og aflange frugter. Nogle kaprifolier med mørke bær er heller ikke spiselige, så en blå farve alene beviser ikke, at det er haskap. Uden en sikker botanisk identifikation er den sikreste vej kun at indtage frugter af kendt oprindelse, der er dyrket eller købt fra en troværdig kilde.
Hvordan Kan Haskap Indtages i Dagligdagen?
Frugten kan indtages frisk, frossen, i juice, smoothies, syltetøj og kompot, og den optræder også i bagværk. Bladene, hvis brug er langt mindre undersøgt, tilberedes nogle gange som urtete.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Sådan citerer du denne artikel
NATUGREENS. Haskap (Lonicera caerulea): Egenskaber og Forsigtighed. Natugreens, 21 nov. 2026. Disponível em: https://natugreens.com/da/haskap-lonicera-caerulea-da/. Tilgået den: 21 nov. 2026.
Natugreens. (2026). Haskap (Lonicera caerulea): Egenskaber og Forsigtighed. Natugreens. https://natugreens.com/da/haskap-lonicera-caerulea-da/
Referencer og Videnskabelige Studier
Se Alle 9 Citerede Kilder
Peer-Reviewed Videnskabelige Studier (7)
- DOI2019 Bell, L., & Williams, C. M. (2019). A Pilot Dose-Response Study of the Acute Effects of Haskap Berry Extract (Lonicera caerulea L.) on Cognition, Mood, and Blood Pressure in Older Adults. European Journal of Nutrition, 58(8), 3325-3334. ↗
- DOI2024 Bora, L., et al. (2024). A Systematic Review of Cardio-Metabolic Properties of Lonicera caerulea L. Antioxidants, 13(6), 694. ↗
- DOI2021 Dayar, E., et al. (2021). Antioxidant Effect of Lonicera caerulea L. in the Cardiovascular System of Obese Zucker Rats. Antioxidants, 10(8), 1199. ↗
- DOI2020 Gołba, M., et al. (2020). Health Properties and Composition of Honeysuckle Berry Lonicera caerulea L. An Update on Recent Studies. Molecules, 25(3), 749. ↗
- DOI2012 Jurikova, T., et al. (2012). Phenolic Profile of Edible Honeysuckle Berries (Genus Lonicera) and Their Biological Effects. Molecules, 17(1), 61-79. ↗
- DOI2015 Rupasinghe, H. P. V., et al. (2015). Anti-Inflammatory Activity of Haskap Cultivars is Polyphenols-Dependent. Biomolecules, 5(2), 1079-1098. ↗
- DOI2018 Rupasinghe, H. P. V., et al. (2018). The Potential Health Benefits of Haskap (Lonicera caerulea L.): Role of Cyanidin-3-O-Glucoside. Journal of Functional Foods, 44, 24-39. ↗
Supplerende Læsning (2)
- 2021 Centre Antipoison de Lille (2021). Chèvrefeuille, plante à baies toxique. CHU de Lille. ↗
- 2018 European Commission (2018). Commission Implementing Regulation (EU) 2018/1991 of 13 December 2018 on the authorisation to place on the market berries of Lonicera caerulea L. as a traditional food from a third country. Official Journal of the European Union, L 320, 22-24. ↗
Du Kunne Også Lide
Tag dig god tid, og skriv alt, hvad du tænker, også detaljerne. Hvert svar bliver læst af en fra vores redaktion og indgår i revisionen af artiklen. Ærlig kritik hjælper os mere end høflig ros.
Tag dig god tid, og skriv alt, hvad du tænker, også detaljerne. Hvert svar bliver læst af en fra vores redaktion og indgår i revisionen af artiklen. Ærlig kritik hjælper os mere end høflig ros.





