Hurtigt resumé
Mangifera indica L. / Mangotræ, træet der bærer mangofrugten, er et tropisk frugttræ i familien Anacardiaceae, værdsat over hele verden for sine frugter og med en lang historie i den traditionelle medicin. Mangotræet stammer fra Syd- og Sydøstasien, især det indiske subkontinent, har været dyrket i over 4.000 år og…
Vigtigste forsigtighedsregel: Bemærk: mango indeholder ikke urushiol. Den indeholder alkylresorcinoler, som heptadecadienylresorcinol, stoffer beslægtet med urushiol, der giver krydsreaktion hos personer, der allerede er sensibiliseret over for…
Mangifera indica L. / Mangotræ, træet der bærer mangofrugten, er et tropisk frugttræ i familien Anacardiaceae, værdsat over hele verden for sine frugter og med en lang historie i den traditionelle medicin. Mangotræet stammer fra Syd- og Sydøstasien, især det indiske subkontinent, har været dyrket i over 4.000 år og har en vigtig plads i ayurveda; i Brasilien er det en indført og udbredt dyrket art, der har tilpasset sig klimaet så godt, at mange tror, den er hjemmehørende, selv om den ikke er det.

Ud over frugten, der først og fremmest er en fødevare rig på kostfibre, vitamin C og carotenoider, bruger traditionen mangotræets blade, stammebark, blomster og frø i te og andre tilberedninger ved fordøjelsesbesvær, betændelse og hudproblemer. Mangiferin, et stof der især findes i bladene og barken, er meget undersøgt, men dets antidiabetiske, antiinflammatoriske og antioxidante egenskaber stammer hovedsageligt fra prækliniske studier med få små og kortvarige forsøg på mennesker, og de er derfor fortsat under undersøgelse.
- Dansk: mangotræ (træ), mango (frugt).
- Engelsk: indian mango, mango, mango tree (træ).
- Fransk: manguier (træ), mangue (frugt).
- Italiensk: mango (træ og frugt).
- Portugisisk: mangueira (træ), manga (frugt).
- Spansk: mango (træ og frugt), manga, mangó.
- Tysk: Mangobaum (træ), Mango (frugt).
Botaniske synonymer
Selv om Mangifera indica L. er det universelt anerkendte videnskabelige navn, er der gennem århundrederne brugt flere historiske og regionale betegnelser, hvoraf mange blev skabt til dyrkede sorter med frugter i forskellige former, farver og smage. Disse synonymer hjælper med at identificere arten i gamle tekster og regionale floraer.
- Mangifera amba Forssk.
- Mangifera anisodora Blanco
- Mangifera austroyunnanensis Hu
- Mangifera balba Crevost & Lemarié
- Mangifera cambodiana (Pierre) Anon.
- Mangifera domestica Gaertn.
- Mangifera equina Crevost & Lemarié
- Mangifera gladiata Bojer
- Mangifera kukulu Blume
- Mangifera laxiflora Desr.
- Mangifera linnaei Korth. ex Hassk.
- Mangifera maritima Lechaume
- Mangifera mekongensis (Pierre) Anon.
- Mangifera montana B.Heyne ex Wight & Arn.
- Mangifera oryza Crevost & Lemarié
- Mangifera rostrata Blanco
- Mangifera rubra Bojer
- Mangifera sativa Roem. & Schult.
- Mangifera siamensis Warb. ex Craib
- Mangifera viridis Bojer
Botanisk familie: Anacardiaceae
Mangotræet tilhører familien Anacardiaceae, en varieret gruppe af tropiske og subtropiske træer og buske, der omfatter arter af stor økonomisk betydning som cashewtræet og pistacien. Familien er kendetegnet ved harpikskanaler og hos flere slægter ved fenoliske forbindelser, der kan give kontaktallergi, som urushiolet i giftsumak og de lignende stoffer i væsken fra cashewnøddens skal og i aroeira-brava.
Hos mangotræet er de allergifremkaldende stoffer ikke urushiol, men alkylresorcinoler, stoffer beslægtet med urushiol, der findes i plantesaften, frugtskrællen og bladene, hvilket forklarer det eksem, nogle får, når de skræller frugten. Familien er også rig på fenoliske forbindelser af farmakologisk interesse, og opbygningen af blomster og frugter, som mangoens kødfulde stenfrugt, er blandt dens kendetegn.
Anvendte dele til te og tilberedninger
- Blade
- Blomster
- Frugter (frugtkød, som fødevare)
- Frø (stenens kerne)
- Rødder
- Stammebark
Etnobotanisk og traditionel brug
- Astma og bronkitis (traditionelt nævnt; kræver lægelig opfølgning)
- Blødninger (traditionelt nævnt; kræver lægehjælp)
- Diabetes (registreret traditionel brug af bladene; erstatter ikke medicin)
- Diarré og dysenteri (traditionel brug af bark og frø)
- Fordøjelsesforstyrrelser, såsom manglende appetit og mavebesvær (traditionel brug)
- Forhøjet blodtryk (traditionelt nævnt; erstatter ikke lægebehandling)
- Forkølelse og hoste (folkebrug)
- Generelt tonikum (traditionelt nævnt)
- Hvidt udflåd (traditionelt nævnt)
- Indvoldsorm (traditionelt nævnt)
- Reumatisme (folkebrug)
- Søvnløshed (folkebrug)
- Tandpine (folkebrug)
Terapeutiske egenskaber
- Antiallergisk (foreløbige laboratorieundersøgelser)
- Antibakteriel (aktivitet observeret i laboratorieundersøgelser)
- Antidiabetisk (under undersøgelse, med overvejende prækliniske data og få små forsøg på mennesker)
- Antidiarré (traditionel brug af barken; dyreforsøg)
- Antifungal (aktivitet observeret i laboratorieundersøgelser)
- Antiinflammatorisk (under undersøgelse, med overvejende prækliniske data)
- Antioxidant (evne til at neutralisere frie radikaler i laboratorietests)
- Antiparasitær (foreløbige in vitro- og dyreforsøg)
- Antiproliferativ (aktivitet observeret i laboratorieundersøgelser, uden klinisk dokumentation)
- Blodtrykssænkende (foreløbige dyreforsøg)
- Immunmodulerende (foreløbige laboratorieundersøgelser)
- Leverbeskyttende (foreløbige dyreforsøg)
- Lipidsænkende (under undersøgelse, med data fra dyreforsøg)
- Mavebeskyttende (foreløbige dyreforsøg)
- Smertestillende (foreløbige dyreforsøg)
Vær opmærksom, når du læser om emnet: mange studier bruger isoleret mangiferin fra andre planter, såsom Anemarrhena, Salacia eller Cyclopia, og disse resultater bekræfter ikke virkningen af te af mangoblade.
Fytokemisk profil
- Alanin
- Alkylresorcinoler (som heptadecadienylresorcinol, stoffer beslægtet med urushiol)
- Carotenoider (betacaroten, xanthofyller)
- Catechin
- Cycloartaner
- Fenolsyrer
- Flavonoider
- Friedelin
- Gallussyre
- Glycin
- Glykosider
- Indicosider A og B
- Kostfibre (frugtkød)
- Lignaner
- Mangiferin (xanthon)
- Mangiferonol
- Polyfenoler
- Saponiner
- Terpenoider
- Triterpenoider
- Vitaminer (A, C)
Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)
- Afkog (stammebark, frø)
- Ekstrakter
- Frisk frugt, i juice, salater og desserter
- Pulver (frø)
- Te (infusion af bladene)
- Tinktur
Synergi med andre planter
Traditionelle kombinationer knyttet til blodsukkeret
I folkelige tilberedninger kombineres mangoblade med fuglegræs (Stellaria media) eller kanel (Cinnamomum verum), planter der også undersøges i studier af blodsukker. Der er tale om en registreret traditionel brug og ikke en behandling: kombinationen kontrollerer ikke diabetes og erstatter ikke medicin, og på grund af en mulig samlet virkning med blodsukkersænkende medicin, som endnu ikke er klinisk bekræftet, bør personer i diabetesbehandling informere lægen, før de kombinerer dem.
Traditionelle fordøjelseskombinationer
Ved fordøjelsesubehag kombinerer traditionen tilberedninger af mangotræet med pebermynte (Mentha × piperita) og ingefær (Zingiber officinale), planter der i folkemedicinen er kendt for brug mod henholdsvis luft i maven og kvalme. Kombinationen bruges traditionelt ved kvalme, fordøjelsesbesvær og lette kramper, uden studier der viser en samlet virkning.
Kombinationer rige på polyfenoler
Mangoens mangiferin og carotenoider kombineres ofte i opskrifter og drikke med grøn te (Camellia sinensis) og gurkemeje (Curcuma longa), der ligeledes er rige på polyfenoler, som undersøges for antioxidant aktivitet i laboratoriet. Disse kombinationer giver mening kulinarisk, men der er ingen dokumentation for, at de beskytter mod kroniske sygdomme.
Opskrifter og brugsprotokoller
Traditionel te af mangoblade
Afkog af unge mangoblade er en registreret traditionel brug i Indien og andre tropiske egne, der forbindes med blodsukkeret.
Ingredienser: nogle unge, friske mangoblade og vand.
Tilberedning: skyl bladene grundigt, bring vandet i kog, tilsæt bladene, og lad dem koge i 5 til 10 minutter; si derefter, og lad teen køle af til lun. Der er ikke tilstrækkelige data til at fastsætte en sikker dosis, så mængde og hyppighed bør fastlægges af en sundhedsfaglig person. Teen erstatter ikke diabetesmedicin, og den, der tager blodsukkersænkende medicin, bør informere lægen, før teen drikkes; gravide, ammende og børn bør ikke bruge koncentrerede bladekstrakter.
Traditionelt afkog af stammebarken
Mangotræets stammebark bruges traditionelt som sammensnerpende middel ved tilfælde af diarré, og ekstrakterne er fortsat under undersøgelse.
Ingredienser: tørret stammebark fra mangotræet i en lille mængde og vand.
Tilberedning: skyl barken, kom den i vandet, og lad det koge i 15 til 20 minutter; si derefter, og lad det køle af til lunt. Mængden bør fastsættes af en sundhedsfaglig person. Ved enhver diarré er væsketilførsel det vigtigste, og tilfælde med blod, feber, en varighed på mere end to dage eller tegn på væskemangel kræver lægehjælp.
Traditionel infusion af blomsterne
Infusion af tørrede mangoblomster optræder i den traditionelle indiske medicin i forbindelse med fordøjelsesbesvær og manglende appetit.
Ingredienser: en lille mængde tørrede mangoblomster og 250 ml kogende vand.
Tilberedning: kom blomsterne i en kop, hæld det kogende vand over, læg låg på, og lad det trække i 10 minutter; si derefter, og drik lunt. Den, der tidligere har haft en allergisk reaktion på mango, bør undgå tilberedninger med blomster og blade.
Traditionelt pulver af stenens kerne
Den tørrede kerne fra mangostenen bruges i den indiske tradition som sammensnerpende middel og ved luftvejsbesvær.
Tilberedning: når frugten er spist, skylles og tørres stenen grundigt, den knækkes for at tage den indre kerne ud, kernen soltørres og males til et fint pulver. Der findes ingen sikkerhedsdata, der gør det muligt at anbefale en dosis, og brugen bør drøftes med en sundhedsfaglig person; astma kræver lægelig opfølgning og bør aldrig håndteres med planter alene.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede terapier
Aromaterapi
Æterisk olie af mango er ikke almindelig, men frugtens søde, frugtige duft optræder i parfumer og duftspredere og forbindes med velvære og minder om tropisk klima. Der er tale om aromatisk og sanselig brug uden dokumenteret terapeutisk virkning.
Klinisk fytoterapi
I nutidig fytoterapi undersøges standardiserede ekstrakter af blade og bark fra Mangifera indica, især dem der er rige på mangiferin, for antioxidant og antiinflammatorisk aktivitet og for virkninger på blodsukkeret. Det meste af dokumentationen er stadig præklinisk med få små og kortvarige forsøg på mennesker, og derfor bør disse ekstrakter ikke bruges som erstatning for behandling af diabetes, kolesterol eller hjerte-kar-sygdomme.
Ernæring og diætetik
Som fødevare giver mango kostfibre, vitamin C, carotenoider som betacaroten og andre mikronæringsstoffer, og den kan indgå i en afbalanceret kost, spist frisk eller i juice, salater eller desserter. For personer med diabetes bør mængde og tidspunkt fastlægges individuelt med en sundhedsfaglig person, uden en generel regel om at tillade eller forbyde.
Kontraindikationer og bivirkninger
Kontakteksem og krydsreaktion
Bemærk: mango indeholder ikke urushiol. Den indeholder alkylresorcinoler, som heptadecadienylresorcinol, stoffer beslægtet med urushiol, der giver krydsreaktion hos personer, der allerede er sensibiliseret over for planter i slægten Toxicodendron, som giftsumak. Stofferne findes i plantesaften eller latexen fra frugtstilken og grenene, i frugtskrællen og i bladene, mens det skrællede frugtkød som regel tåles godt. Det typiske billede er kontakteksem omkring munden eller på hænderne, der viser sig forsinket, timer til dage efter kontakten.
Den friske plantesaft irriterer desuden alles hud ved direkte påvirkning, uafhængigt af allergi, det der kaldes forbrænding fra mangomælk. I Brasilien er den mest relevante parallel ikke giftsumak, en nordamerikansk plante, men andre lokale Anacardiaceae, som aroeira-brava (slægten Lithraea) og væsken fra cashewnøddens skal; den, der reagerer på dem, bør være forsigtig, når mangoer skrælles.
Umiddelbare allergiske reaktioner
Der er sjældne kasuistikker om umiddelbar allergisk reaktion og endda anafylaksi over for frugten, også med krydsreaktivitet beskrevet ved latex-frugt-syndromet. Hævelse af læber eller svælg eller åndenød efter at have spist mango kræver akut lægehjælp.
Identitet og almindelige forvekslinger
- Afrikansk mango: slankekosttilskuddet, der sælges som African mango, er Irvingia gabonensis fra familien Irvingiaceae, en anden plante og en anden familie, og ingen studier med den kan tilskrives mangotræet.
- Mangaba og mangostan: mangaba (Hancornia speciosa) og mangostan (Garcinia mangostana) har lignende navne, men er helt forskellige arter.
- Mangiferin fra andre planter: studier med mangiferin isoleret fra Anemarrhena, Salacia eller Cyclopia bekræfter ikke virkninger af te af mangoblade.
Interaktioner og særlige grupper
- Blodsukkersænkende medicin: der er en teoretisk samlet virkning, ikke klinisk bekræftet, mellem bladekstrakter og diabetesmedicin, og derfor skal lægen informeres, før de kombineres.
- Graviditet, amning og børn: frugten som fødevare er sikker uden særlige forbehold, men koncentrerede ekstrakter af blade eller bark har ikke tilstrækkelige sikkerhedsdata og anbefales ikke.
- Diabetes og indtag af frugten: rådgivningen bør være individuel, sammen med en sundhedsfaglig person, under hensyn til portionen og resten af kosten.
- For meget frugt: store mængder kan give fordøjelsesgener som diarré eller oppustethed hos følsomme personer.
Kuriositeter
Frugternes konge
Mangoen er blandt verdens ældste dyrkede frugter, med en historie på over 4.000 år på det indiske subkontinent, hvor den kaldes frugternes konge og indgår i religiøse ritualer og festivaler. Den er nationalfrugt i Indien, Pakistan og Filippinerne, og mangotræet er nationaltræ i Bangladesh, i flere asiatiske kulturer forbundet med kærlighed, velstand og frugtbarhed.
Hundredvis af sorter
Mangfoldigheden af mangosorter er enorm, med hundredvis af sorter, der adskiller sig i smag, konsistens, farve, trævlethed og aroma og er tilpasset forskellige klimaer og regionale præferencer. I Brasilien, hvor arten er indført og dyrkes, er mangotræet blevet så almindeligt i haver, på pladser og langs gader, at det er en del af bybilledet i mange byer.
Mango med mælk
I Brasilien lever folketroen stadig om, at det er skadeligt at spise mango og drikke mælk samtidig. Det er en myte uden videnskabeligt grundlag, hvis oprindelse er dårligt dokumenteret, og kombinationen bruges helt normalt i smoothies og desserter.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man spise mangoens skræl?
Skrællen indeholder alkylresorcinoler, stoffer beslægtet med urushiol, der hos følsomme personer kan give forsinket kontakteksem omkring munden. Det skrællede frugtkød tåles som regel godt, og den, der tidligere har reageret på mango eller beslægtede planter, bør skrælle frugten og kun spise frugtkødet.
Må personer med diabetes spise mango?
Der findes ingen generel regel om at tillade eller forbyde. Mango indeholder naturlige sukkerarter, og mængde og tidspunkt bør fastlægges individuelt med en sundhedsfaglig person.
Kontrollerer te af mangoblade blodsukkeret?
Brugen af bladene i forbindelse med blodsukker er traditionel, og studierne med mangiferin er overvejende prækliniske med få små forsøg på mennesker. Teen kontrollerer ikke diabetes og erstatter ikke medicin, og den, der tager blodsukkersænkende medicin, bør informere lægen, før teen drikkes.
Hvorfor kan mango give allergi omkring munden eller på hænderne?
Mango indeholder ikke urushiol, men alkylresorcinoler, stoffer beslægtet med urushiol, der findes i plantesaften, frugtskrællen og bladene og kan give forsinket eksem hos sensibiliserede personer. Den friske plantesaft irriterer desuden alles hud, og det skrællede frugtkød tåles som regel godt.
Er afrikansk mango den samme plante som mangotræet?
Nej. Kosttilskuddet, der sælges som afrikansk mango, er Irvingia gabonensis fra en anden botanisk familie, og studier med den gælder ikke mangotræet. Mangaba og mangostan er også helt forskellige arter.
Hvad giver mango som fødevare?
Frugtkødet giver kostfibre, vitamin C og carotenoider og kan indgå i en afbalanceret kost. Der er tale om data om næringsindhold, som ikke betyder en forebyggende eller behandlende virkning på sygdomme.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Sådan citerer du denne artikel
NATUGREENS. Mangifera indica (Mangotræ): egenskaber og fordele. Natugreens, 20 nov. 2026. Disponível em: https://natugreens.com/da/mangifera-indica-mangotrae/. Tilgået den: 20 nov. 2026.
Natugreens. (2026). Mangifera indica (Mangotræ): egenskaber og fordele. Natugreens. https://natugreens.com/da/mangifera-indica-mangotrae/
Referencer og videnskabelige studier
- PMC2021 Kumar M, et al. Mango (Mangifera indica L.) Leaves: Nutritional Composition, Phytochemical Profile, and Health-Promoting Bioactivities. Antioxidants (Basel). 2021.
- PMC2023 Minniti G, et al. Mangifera indica L., By-Products, and Mangiferin on Cardio-Metabolic and Other Health Conditions: A Systematic Review. Life (Basel). 2023.
- PMC2025 Mendonça D, et al. A Review on Phytochemistry, Ethnopharmacology, and Antiparasitic Potential of Mangifera indica L.. Pharmaceuticals (Basel). 2025.
- PMC2015 Jahurul MH, et al. Mango (Mangifera indica L.) by-products and their valuable components: a review. Food Chem. 2015.
- PMC2021 Kim H, et al. Mango (Mangifera indica L.) Polyphenols: Anti-Inflammatory Intestinal Microbial Health Benefits, and Associated Mechanisms of Actions. Molecules. 2021.
Du Kunne Også Lide
Tag dig god tid, og skriv alt, hvad du tænker, også detaljerne. Hvert svar bliver læst af en fra vores redaktion og indgår i revisionen af artiklen. Ærlig kritik hjælper os mere end høflig ros.
Tag dig god tid, og skriv alt, hvad du tænker, også detaljerne. Hvert svar bliver læst af en fra vores redaktion og indgår i revisionen af artiklen. Ærlig kritik hjælper os mere end høflig ros.





