Citrus × paradisi (Grapefrugt): egenskaber og fordele

Grapefrugt (Citrus × paradisi Macfad.), der i Brasilien kaldes toranja og også kendes under det engelske navn grapefruit, som står i indlægssedler til lægemidler i udtrykket “suco de toranja (grapefruit)”, er et stedsegrønt subtropisk træ i familien Rutaceae, værdsat for de store frugter med en smag, der spænder fra sur til halvsød med en karakteristisk bitterhed. Der er tale om en hybrid, der opstod på Antillerne ved en krydsning mellem pomelo (Citrus maxima) og appelsin (Citrus sinensis), to planter, som europæerne bragte fra Asien til Caribien, og siden opdagelsen er den blevet dyrket i tropiske og subtropiske egne over hele verden, påskønnet både for sin næringsværdi og for den plads, den har i folkemedicinen.

Grapefrugten er rig på C-vitamin og andre bioaktive stoffer og har i folketraditionen været brugt til vidt forskellige formål, fra at stimulere appetitten til at lindre fordøjelses- og urinvejsgener, og moderne forskning undersøger en del af disse anvendelser i laboratoriestudier og i forsøg, der stadig er indledende. Den æteriske olie fra skallen har en plads i aromaterapi og hudpleje, og i farmakologien er frugten blevet kendt af en helt anden grund: saft og frugtkød interagerer med snesevis af almindeligt anvendte lægemidler, hvilket gør sikkerhed til det centrale tema i enhver tekst om denne plante.

Folkelige og internationale navne#

• Dansk: grape (dagligdags), grapefrugt.
• Engelsk: Forbidden Fruit (historisk navn), Grapefruit, Pomelo (historisk brug, i dag primært forbeholdt C. maxima).
• Fransk: Pamplemousse (selv om pamplemousse botanisk snarere betegner C. maxima), Pomelo.
• Italiensk: Pompelmo.
• Portugisisk: grapefruit (Brasilien, betegnelsen i indlægssedler), jamboa (regionalt, Macao), pomelo (folkelig brug, med det forbehold at den botaniske pomelo er Citrus maxima, en anden art), toranja (Brasilien og Portugal).
• Spansk: Pomelo, Toronja.
• Tysk: Grapefruit, Paradiesapfel.

Botaniske synonymer#

Navnet, der bruges i denne artikel, er Citrus × paradisi Macfad., skrevet med hybridtegnet (×) for at angive oprindelsen ved krydsning, efter samme mønster som Citrus × limon og Citrus × aurantiifolia; det er navnet, der optræder i farmakopéer, i handlen og i den kliniske litteratur om lægemiddelinteraktioner. Formen uden tegnet, Citrus paradisi Macfad., er fortsat almindelig i videnskabelige artikler og på etiketter og henviser til den samme plante.

Taksonomisk behandler referencedatabaser som World Flora Online (WFO) og GBIF i dag Citrus paradisi som synonym inden for Citrus × aurantium L., den gruppe, der samler hybriderne fra krydsninger mellem C. maxima og C. reticulata. Denne brede afgrænsning ændrer ikke ved identiteten af den frugt, der sælges som grapefrugt, men forklarer, hvorfor det samme videnskabelige navn kan optræde i forskellige former afhængigt af den kilde, man slår op i.

Botanisk familie: Rutaceae#

Grapefrugten hører til familien Rutaceae (rudefamilien), en mangfoldig gruppe, der omfatter de fleste citrusfrugter og kendes på oliekirtlerne i blade og frugter, som står bag de aromatiske æteriske olier, der giver familien en stor del af dens økonomiske interesse. Rutaceae er vidt udbredt i tropiske og subtropiske områder, med mange arter, der værdsættes for deres spiselige frugter og for brugen i traditionel medicin, og de kendetegnes ved blomster med fire eller fem kronblade og talrige støvdragere samt ved frugter af typen hesperidium, som det er tilfældet med grapefrugten selv.

Anvendte dele til te og tilberedninger#

• Blade
• Frugt (frugtkød og saft)
• Frugtskal
• Frø
• Æterisk olie (udvundet af skallen)

Etnobotanisk og traditionel brug#

• Hudproblemer som akne og eksem (overlevering i orientalsk traditionel medicin)
• Kilde til C-vitamin mod skørbug (historisk overlevering)
• Lindring af fordøjelsesgener (traditionel overlevering)
• Stimulering af appetitten (traditionel overlevering)
• Urinvejsgener (traditionel overlevering)

Terapeutiske egenskaber#

• Antibakteriel (aktivitet af den æteriske olie set i laboratoriet; gælder ikke kommercielt kerneekstrakt)
• Antifungal (aktivitet af den æteriske olie set i laboratoriet)
• Antiinflammatorisk (virkning af flavonoider set i indledende studier)
• Antimikrobiel (aktivitet af den æteriske olie set i laboratoriet, uden klinisk dokumentation)
• Antioxidant (antioxidantkapacitet af ekstrakter målt i laboratoriet)
• Antiviral (aktivitet kun beskrevet i laboratoriestudier)
• Appetitdæmpende (folkelig overlevering, uden konsistent bekræftelse)
• Astringerende (traditionel overlevering knyttet til skallen)
• Blodsukkersænkende (virkning af kerneekstrakt set hos rotter, uden dokumentation hos mennesker)
• Hjertebeskyttende (hypotese undersøgt i indledende studier)
• Immunmodulerende (traditionel overlevering knyttet til indholdet af C-vitamin)
• Kolesterolsænkende (fald i blodets fedtstoffer set i dyreforsøg)
• Neurobeskyttende (virkning undersøgt i laboratoriestudier)

Fytokemisk profil#

• Apigenin
• Bergamottin
• Carotenoider
• Citral
• C-vitamin
• Dihydroxybergamottin (6′,7′-dihydroxybergamottin)
• D-limonen
• Estere
• Flavonoider (naringin, narirutin, poncirin)
• Furanokumariner
• Lycopen (i sorter med rødt frugtkød)
• Myrcen
• Pektin
• Phenolsyrer
• Psoralener
• Sesquiterpener
• Terpener
• Æteriske olier

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)#

• Flydende ekstrakt
• Frisk saft
• Te/infusion (skal, blade)
• Tinktur
• Tørekstrakt
• Æterisk olie (aromaterapi og fortyndet udvortes brug, må aldrig indtages)

Hele grapefrugter kan holde sig cirka en uge ved stuetemperatur eller to til tre uger i køleskabet, og det er bedst først at skære dem ud lige før brug, så saft og næringsstoffer bevares. Skallen kan tørres og opbevares et køligt og luftigt sted til brug i infusioner eller som krydderi, men den indeholder også furanokumariner og er omfattet af de samme forholdsregler om interaktioner som saften.

Synergi med andre planter#

Tradition i kostplaner for vægtkontrol

I populære kostplaner for vægtkontrol optræder grapefrugt ofte sammen med grøn te (Camellia sinensis) og garcinia (Garcinia cambogia), en kombination, der hviler mere på vane end på solid dokumentation. Indledende studier undersøger, hvordan flavonoider som naringin påvirker fedtstofskiftet og insulinfølsomheden, men der er intet bevis for, at kombinationen med disse planter giver vægttab, og der er rapporteret leverbivirkninger ved garcinia, hvilket kræver faglig rådgivning før enhver kombineret brug.

Sund fordøjelse

Til fordøjelseskomforten kombinerer traditionen grapefrugt med ingefær (Zingiber officinale) og pebermynte (Mentha × piperita), planter med en veletableret luftafdrivende anvendelse, i tilberedninger, der traditionelt bruges ved oppustethed, luftgener og dårlig fordøjelse. Personer med refluks eller en følsom mave bør være opmærksomme på, at syreindholdet i grapefrugtsaft kan forværre disse symptomer, og derfor er en infusion af skallen som regel den foretrukne form i disse kombinationer.

Støtte til immunforsvaret

På grund af indholdet af C-vitamin indgår grapefrugt i traditionelle kombinationer med purpursolhat (Echinacea purpurea) og almindelig hyld (Sambucus nigra), to planter, der undersøges for en mulig virkning på immunresponset og traditionelt bruges i perioder med influenza og forkølelse. C-vitamin bidrager til immunsystemets normale funktion, men der findes ingen studier, der viser en samlet virkning af denne kombination, som bør ses som et supplement til en afbalanceret kost og ikke som beskyttelse mod infektioner.

Opskrifter og brugsprotokoller#

Infusion af grapefrugtskal efter måltidet

En tilberedning fra traditionen, der traditionelt bruges efter måltiderne for at lindre fornemmelsen af tyngde i maven og stimulere appetitten. Skallen indeholder meget æterisk olie og mange flavonoider, men også furanokumariner, så personer, der tager medicin fast, bør spørge en læge eller farmaceut, før de drikker infusionen.

Ingredienser: 1 spiseskefuld tørret grapefrugtskal, 250 ml kogende vand.

Tilberedning: Kom den tørrede skal i det kogende vand, læg låg på og lad det trække i 10 til 15 minutter. Si og drik infusionen lun efter måltiderne.

Citrusmassageolie til afslapning

En blanding fra aromaterapiens tradition, hvor den friske citrusduft af æterisk grapefrugtolie traditionelt bruges til at fremme en følelse af afslapning under massagen.

Ingredienser: 5 dråber æterisk grapefrugtolie, 30 ml mandelolie eller jojobaolie.

Tilberedning: Bland den æteriske olie med den vegetabilske olie i en mørk glasflaske og påfør blandingen på ren hud, mens du forsigtigt masserer nakke, skuldre og tindinger. Lav først en test på et lille hudområde, brug aldrig olien ufortyndet, og undgå direkte sollys på de indsmurte områder i 12 timer, da koldpresset olie indeholder spor af furanokumariner.

Grapefrugtsaft med vand og honning

En drik til brug som fødevare, der traditionelt drikkes om morgenen som kilde til C-vitamin og antioxidanter, og som er underlagt de samme begrænsninger om lægemiddelinteraktioner, som er beskrevet under kontraindikationerne.

Ingredienser: 1 mellemstor grapefrugt, 1 glas vand, honning efter smag (valgfrit).

Tilberedning: Pres grapefrugten, bland saften med vandet, sød eventuelt med honning, og drik den frisk. Honning må ikke gives til børn under 1 år, og personer, der tager medicin fast, skal have lægens eller farmaceutens godkendelse, før saften bliver en fast del af hverdagen.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier#

Aromaterapi

I aromaterapi bruges æterisk grapefrugtolie meget på grund af den opkvikkende duft, der indåndes via diffusere eller fordampere med den traditionelle hensigt at fremme et balanceret humør og lindre følelsen af mental træthed. Ved massage, altid fortyndet i vegetabilsk olie, bruger traditionen den til muskelafslapning, og aromaterapien værdsætter den for dens stimulerende karakter og friske fornemmelse, uden at disse anvendelser erstatter professionel vejledning.

Klinisk fytoterapi

I klinisk fytoterapi undersøges standardiserede ekstrakter og kosttilskud af grapefrugt for mulige antioxidante og antiinflammatoriske virkninger og for virkninger på blodets fedtstoffer, med resultater, der stadig hovedsageligt stammer fra laboratorie- og dyreforsøg. Netop på grund af risikoen for interaktion med statiner, blodtrykssænkende midler og andre lægemidler mod metaboliske og hjerte-kar-sygdomme kræver enhver brug i denne sammenhæng en individuel ordination og en gennemgang af al igangværende medicin.

Ernæring og diætetik

Inden for ernæring og diætetik betragtes grapefrugt som en kaloriefattig fødevare med god næringstæthed, med C-vitamin, kostfibre og antioxidanter, og derfor optræder den ofte i kostplaner rettet mod mæthed og mod hjerte-kar- og stofskiftesundhed. Regelmæssigt indtag som del af en afbalanceret kost kan bidrage til mæthedsfornemmelsen, men beslutningen om at gøre frugten til en fast del af hverdagen begynder med personens medicinliste, for ét glas saft er nok til at ændre virkningen af flere lægemidler.

Kontraindikationer og bivirkninger#

Lægemiddelinteraktioner

Dette er det centrale sikkerhedspunkt ved grapefrugt. Furanokumarinerne i saft og frugtkød, såsom bergamottin og 6′,7′-dihydroxybergamottin, hæmmer irreversibelt enzymet CYP3A4 i tarmen og påvirker lægemiddeltransportører (OATP og P-glykoprotein), og denne virkning kan vare op til 72 timer efter et enkelt glas saft. Som følge heraf kan koncentrationen af mange lægemidler i blodet stige til farlige niveauer med risiko for alvorlige bivirkninger eller forgiftning.

Der er dokumenteret interaktion med statiner (simvastatin, atorvastatin, lovastatin), calciumantagonister (felodipin, nifedipin, amlodipin), immunsuppressiva (ciclosporin, tacrolimus), benzodiazepiner og andre beroligende midler (midazolam, triazolam), amiodaron, ticagrelor, sildenafil, proteasehæmmere, visse orale kemoterapeutika og fexofenadin, hvor virkningen i det sidste tilfælde er den modsatte, idet grapefrugt nedsætter optagelsen af lægemidlet. Personer, der tager medicin fast, skal spørge lægen eller farmaceuten FØR de spiser grapefrugt eller drikker saften, og det er indlægssedlen, der er afgørende. Samme forsigtighed gælder for blodfortyndende midler, antidepressiva og blodsukkersænkende midler, hvis virkning også kan ændres af grapefrugtprodukter.

Grapefrugtkerneekstrakt (GSE)

Det såkaldte grapefrugtkerneekstrakt (GSE) sælges som et naturligt antimikrobielt middel, men den påstand holder ikke: offentliggjorte analyser fandt benzethoniumchlorid og andre syntetiske konserveringsmidler, såsom triclosan og methylparaben, i kommercielle GSE-produkter, og produkternes antimikrobielle aktivitet blev tilskrevet disse stoffer og ikke kernerne. Der er desuden rapporter om bivirkninger af GSE-produkter hos patienter, der tog warfarin, hvilket understreger, at ekstraktet ikke bør betragtes som et naturligt alternativ til antiseptika eller lægemidler.

Skal og æterisk olie

Den koldpressede æteriske olie fra skallen indeholder limonen, et stof, der bliver hudsensibiliserende, når det iltes, samt spor af furanokumariner, og den må derfor kun bruges fortyndet og aldrig indtages. Gammel eller dårligt opbevaret olie øger risikoen for irritation, påføring uden tilstrækkelig fortynding kan give dermatitis, og soleksponering efter udvortes brug kan give forbrændinger eller pletter på huden.

Graviditet, amning og børn

Under graviditet er frugten som fødevare tilladt, men ekstrakter og æterisk olie bør ikke bruges, og samme forsigtighed gælder under amning, da der mangler sikkerhedsstudier. Børn kan spise grapefrugt i moderate mængder, og kontrollen af allergier og lægemiddelinteraktioner gælder for dem lige så vel som for voksne.

Nyresygdom, syreindhold og allergi

Personer med nyresygdom bør tale med lægen, før de spiser grapefrugt regelmæssigt, på grund af frugtens kaliumindhold. Saftens syreindhold kan forværre refluks og nedbryde tandemaljen, hvilket kan mindskes ved at drikke saften til måltiderne og skylle munden med vand bagefter. Personer med kendt allergi over for citrusfrugter bør undgå frugten, da reaktionerne spænder fra irritation af hud eller mund og kontakteksem til nældefeber, åndedrætsbesvær og i sjældne tilfælde anafylaksi, og store mængder kan give halsbrand eller diarré selv hos raske personer.

Må ikke forveksles med pomerans og pomelo

Grapefrugt må ikke forveksles med Citrus aurantium (pomerans), en art med en anden anvendelses- og sikkerhedsprofil, heller ikke med den botaniske pomelo (Citrus maxima), en af dens forældrearter, og heller ikke med det ovenfor beskrevne grapefrugtkerneekstrakt, som er et industriprodukt og ikke svarer til frugten.

Kuriositeter#

Hybrid oprindelse

I modsætning til oprindelige citrusfrugter som pomelo er grapefrugt ikke en art, der er opstået selvstændigt i naturen, men en hybrid, der menes at være opstået ved en tilfældig krydsning mellem pomelo (Citrus maxima) og appelsin (Citrus sinensis) på de caribiske øer, sandsynligvis på Barbados, i 1700-tallet. I begyndelsen blev den forvekslet med selve pomeloen og først senere anerkendt som en selvstændig frugt med træk, der adskiller den fra begge forældre.

Navnet grapefruit

Det engelske navn grapefruit, omtrent “drue-frugt”, skyldes den måde, frugterne vokser i klaser på træet, så de minder om drueklaser, og navnet blev udbredt i 1800-tallet i engelsktalende lande. På portugisisk dominerer “toranja”, men “grapefruit” er så velkendt i Brasilien, at det er den betegnelse, der står i parentes i indlægssedler til lægemidler, der advarer om interaktionen.

Sorter efter frugtkødets farve

Grapefrugtsorterne adskiller sig især ved frugtkødets farve, der går fra bleggul til rosa og dybrød. Sorterne med hvidt frugtkød, som Marsh, er de ældste og som regel mere syrlige, mens sorterne med rosa og rødt frugtkød, som Ruby Red, Star Ruby og Rio Red, er sødere og indeholder lycopen, det antioxidante pigment, der giver farven. Ruby Red opstod ved en spontan knopmutation, mens Star Ruby og Rio Red blev fremstillet ved strålingsinducerede mutationer for at intensivere den røde farve.

Ofte stillede spørgsmål#