Nance (Byrsonima crassifolia): Egenskaber og Anvendelse

13 Min Læsning
10 Kilder🥈 Moderat Evidens
Udgivet den

Hurtigt resumé

Byrsonima crassifolia (L.) Kunth, der internationalt kaldes nance og i Brasilien murici, er et træ eller en busk i familien Malpighiaceae, som vokser fra det sydlige Mexico gennem Mellemamerika og Caribien ned til Bolivia og store dele af Brasilien, hvor den er almindelig i cerradoen, i Amazonas' savanner og på…

Vigtigste forsigtighedsregel: Barken og bladene fra nance bruges traditionelt mod diarré og til sårheling, netop fordi de er meget rige på garvestoffer, og den samme egenskab kræver forsigtighed. Indvortes brug bør være kortvarig, fordi…

Byrsonima crassifolia (L.) Kunth, der internationalt kaldes nance og i Brasilien murici, er et træ eller en busk i familien Malpighiaceae, som vokser fra det sydlige Mexico gennem Mellemamerika og Caribien ned til Bolivia og store dele af Brasilien, hvor den er almindelig i cerradoen, i Amazonas' savanner og på kystnære sandsletter (restinga). Den lille gule frugt med den markante duft spises frisk, i juice og i is, mens barken og bladene, der er rige på garvestoffer, længe har været brugt som husråd mod diarré og til at rense sår. De tilgængelige studier er stadig næsten alle udført i laboratoriet eller på dyr, så ingen af de traditionelle anvendelser er bekræftet i kliniske forsøg med mennesker.

Botanisk illustration af Byrsonima crassifolia (nance, murici) med en gren med ovale, læderagtige blade, en opret klase af gule femtallige blomster og små runde gule frugter.
Nance danner grene med store, tykke og læderagtige blade, gule blomster, der bliver røde med alderen, og klaser af små gule frugter med kraftig duft, som er meget populære i juice og is fra den brasilianske cerrado til Amazonas.

Folkelige og Internationale Navne på Nance

  • Engelsk: nance
  • Nahuatl: nantzinxocotl
  • Portugisisk (Brasilien): murici, murici-do-campo, muruci
  • Spansk: nance, nanche

Forveksl Ikke med Andre Murici-Arter

I Brasilien bruges navnet murici om flere arter i slægten Byrsonima, for eksempel Byrsonima verbascifolia, Byrsonima coccolobifolia og Byrsonima intermedia, som adskiller sig fra hinanden i bladform, vækst og kemisk sammensætning. Da de fleste af de studier, der omtales her, er lavet med B. crassifolia, kan resultaterne ikke uden videre overføres til de andre murici-arter, der sælges på markeder eller indsamles i naturen.

Botaniske Synonymer for Nance

Det accepterede navn er Byrsonima crassifolia (L.) Kunth, offentliggjort i 1822. Basionymet er Malpighia crassifolia L., beskrevet af Linné i 1753, hvilket forklarer forkortelsen "(L.)" i det nuværende navn. Taksonomiske databaser som Plants of the World Online, der drives af Royal Botanic Gardens, Kew, angiver desuden Malpighia rhopalifolia Spreng. og Byrsonima crassifolia subsp. insulata Cuatrec. som synonymer, ligesom en række tidligere beskrevne varieteter i dag regnes til samme art.

Botanisk Familie: Malpighiaceae

Familien Malpighiaceae omfatter omkring 1.300 arter med en overvejende tropisk udbredelse og en særlig stor mangfoldighed i Sydamerika. Blandt nances bedst kendte slægtninge er acerola (Malpighia emarginata), der er berømt for sit høje indhold af C-vitamin. Mange arter i familien har oliekirtler på blomsternes bæger, som tiltrækker bier, der er specialiserede i at indsamle blomsterolie, og det træk findes også hos nance, hvis gule blomster skifter til orange eller rødlige nuancer, efterhånden som de ældes.

Anvendte Dele af Nance

I folkemedicinen er stammens bark den del, der oftest bruges medicinsk, efterfulgt af bladene, og begge smager sammensnerpende på grund af det høje indhold af garvestoffer. Frugten, en lille gul stenfrugt med olieagtigt frugtkød og kraftig duft, bruges først og fremmest som fødevare. Frøene optræder i enkelte laboratoriestudier, men indgår ikke i den mest udbredte brug i hjemmet.

Etnobotanisk og Traditionel Brug af Nance

Etnobotaniske undersøgelser fra Mexico og Guatemala beskriver, hvordan et afkog af barken bruges mod diarré, dysenteri og andre tarmgener, og hvordan det samme afkog anvendes til at skylle sår, irriteret hud og ved underlivsinfektioner. Hos mixe-folket i Oaxaca hører planten til de midler, der bruges mod mave-tarm-klager, og der findes spredte optegnelser om brug ved slangebid, altid som folkelig praksis og uden klinisk belæg. I Brasilien bruger lokalsamfund i cerradoen og Amazonas barken og bladene fra forskellige murici-arter som sammensnerpende midler, og frugten indgår i den daglige kost i juice, desserter, likører og is. Barken blev også i lang tid brugt til garvning af læder, netop fordi den er så rig på garvestoffer.

Medicinske Egenskaber ved Nance

Egenskaberne nedenfor stammer fra traditionel brug og fra studier i laboratoriet eller på dyr, og ingen af dem er bekræftet i kliniske forsøg med mennesker.

  • Antibakteriel (ekstrakter hæmmede tarmbakterier i en in vitro-screening af planter, der bruges i Guatemala mod fordøjelsesproblemer)
  • Antiinflammatorisk ved udvortes brug (et kloroformekstrakt af barken mindskede ørehævelse fremkaldt med krotonolie hos mus)
  • Antioxidant (bladekstrakter viste høj antioxidantkapacitet i en ORAC-test, og frugtens carotenoider neutraliserede peroxylradikaler in vitro)
  • Blodsukkersænkende (ekstrakter af frugt og frø sænkede blodsukkeret hos diabetiske rotter efter en enkelt dosis, et resultat der kun gælder dyremodeller)
  • Mavebeskyttende (et bladekstrakt mindskede ethanolfremkaldte mavelæsioner hos rotter, et fund der endnu ikke er bekræftet hos mennesker)
  • Neuroaktiv (et flavonoidrigt methanolekstrakt havde en antidepressiv-lignende virkning i en tvungen svømmetest med mus, uden studier på mennesker)
  • Sammensnerpende (tilskrives garvestofferne i bark og blade og er grundlaget for den folkelige brug ved let diarré og til rensning af sår)

Detaljeret Fytokemisk Profil af Nance

Den kemiske sammensætning varierer betydeligt fra den ene plantedel til den anden, idet barken og bladene er rige på fenoliske forbindelser og garvestoffer, mens frugten udmærker sig ved de carotenoider, der giver frugtkødet dets gule farve.

  • Carotenoider, især lutein og zeaxanthin (frugtens vigtigste farvestoffer, med overvægt af xanthofyller i en analyse af brasiliansk murici)
  • Gallussyre og galloylerede derivater (findes i barken og er strukturer, der kan binde jern fra kosten)
  • Katekin (en flavan-3-ol påvist i en aktiv fraktion af barkekstraktet og byggesten i proanthocyanidinerne)
  • Proanthocyanidiner (kondenserede garvestoffer) (rigeligt til stede i barken og forbundet med den sammensnerpende smag og den traditionelle brug mod diarré)
  • Quercetin og glykosider som quercetin-3-O-xylosid, rutin og hesperidin (flavonoider påvist i det methanolekstrakt, der blev brugt i et studie med mus)
  • Triterpener, for eksempel birsonimadiol (isoleret fra frøene og undersøgt for en mulig antiinflammatorisk virkning i laboratoriemodeller)

Tilberedning og Indtagelse af Nance

Den mest almindelige traditionelle tilberedning er et afkog af stykker af tørret bark i vand, som indtages i små doser gennem munden eller, når det er kølet af, bruges til omslag og udvortes skylninger. Bladene bruges til infusioner og sædebade efter samme sammensnerpende princip. Frugten spises derimod frisk eller som juice, frossen frugtpulp, marmelade og is, og i Mexico findes den også syltet og i likører. I Brasilien er der ikke registreret nogen naturlægemidler baseret på nance, og derfor findes der hverken standardiserede doser eller ekstrakter med et fastlagt indhold af garvestoffer.

Synergi med Andre Medicinplanter

Sammensnerpende Kombination til Tarmen

I den latinamerikanske tradition nævnes nancebark ofte sammen med blade fra guava (Psidium guajava), en anden garvestofrig plante, som også viste aktivitet mod tarmbakterier i den samme guatemalanske screening. Tanken bag kombinationen er at lægge de to planters sammensnerpende virkning sammen ved let diarré, uden at der findes studier, der har undersøgt blandingen hos mennesker.

Sårhelende Kombination til Udvortes Brug

Til skylning af huden kombineres nance undertiden med barbatimão (Stryphnodendron adstringens) og kamille (Matricaria chamomilla), så sammensnerpende planter forenes med en blomst, der traditionelt bruges til at berolige huden, men kombinationen bygger på folkelig logik og er ikke afprøvet i kontrollerede forsøg.

Opskrifter og Brugsprotokoller for Nance

Afkog af Barken til Kortvarig Indvortes Brug

Ifølge folkelige optegnelser koges omkring en spiseskefuld tørret, hakket bark i 500 ml vand i ti minutter, hvorefter væsken sies og drikkes i små kopper i løbet af dagen i højst to til tre dage ved let diarré. Fordi afkoget er så rigt på garvestoffer, bør det tages mindst to timer før eller efter jernrige måltider, kosttilskud og medicin, og diarré med blod, høj feber eller tegn på dehydrering kræver straks lægelig vurdering frem for forsøg på at klare det hjemme.

Omslag og Udvortes Skylning med Blade eller Bark

Til udvortes brug lægges det samme afkog, når det er kølet helt af, på små hudafskrabninger med rene omslag eller bruges til at skylle irriteret hud en til to gange om dagen. Dybe sår, sår med pus og sår, der ikke lukker sig i løbet af få dage, skal ses af en sundhedsfaglig person. Disse anvendelser bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke faglig rådgivning.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Praksisser Knyttet til Nance

Klinisk Urtemedicin

I klinisk urtemedicin betragtes nance først og fremmest som en sammensnerpende plante til kortvarig brug, i samme gruppe som andre garvestofrige arter, der anvendes ved let diarré og til udvortes hudpleje. Manglen på kliniske forsøg og standardiserede ekstrakter betyder, at behandlere, når der er brug for det, foretrækker planter med officielle monografier, så nance i højere grad forbliver et forskningsemne og en fødevare.

Traditionel Mesoamerikansk Medicin

Der findes ingen konsekvente optegnelser om homøopatisk brug af nance. Plantens stærkeste plads er i den traditionelle mesoamerikanske medicin, hvor oprindelige folk i Mexico og Mellemamerika i generationer har brugt barken mod tarm- og hudklager, og hvor frugten, kaldet nance eller nanche, spiller en vigtig rolle i kosten og ved folkelige fester i regionen.

Kontraindikationer og Bivirkninger ved Nance

Barken og bladene fra nance bruges traditionelt mod diarré og til sårheling, netop fordi de er meget rige på garvestoffer, og den samme egenskab kræver forsigtighed. Indvortes brug bør være kortvarig, fordi garvestofferne kan give forstoppelse og nedsætte optagelsen af jern fra kosten, hvilket især er bekymrende for personer med blodmangel eller lave jerndepoter. Garvestofferne kan også nedsætte optagelsen af anden medicin, der tages gennem munden, og derfor lyder rådet at tage te af nance mindst to timer før eller efter enhver medicin eller ethvert kosttilskud. Under graviditet og amning bør koncentreret brug af bark eller blade undgås, da der ikke findes sikkerhedsdata for disse perioder. Små børn, personer med kronisk forstoppelse og personer, der går til kontrol for en mave-tarm-sygdom, bør også tale med en sundhedsfaglig person før brug. At spise frugten som fødevare i almindelige mængder giver som regel ikke de samme problemer, da indholdet af garvestoffer i det modne frugtkød er langt lavere end i barken.

Lægemiddelinteraktioner

Der findes ingen kliniske interaktionsstudier specifikt for nance, men garvestoffer er kendt for at binde sig til jern og til en række andre molekyler i tarmen. I praksis betyder det, at jerntilskud, medicin, der tages fast gennem munden, og andre naturlægemidler kan blive dårligere optaget, hvis de tages sammen med te af barken eller bladene, og et interval på mindst to timer imellem er det sikreste råd. Personer, der tager medicin mod diabetes, bør være ekstra opmærksomme, da ekstrakter af frugt og frø sænkede blodsukkeret hos rotter, selv om det ikke vides, om virkningen også gælder mennesker.

Kuriositeter og Historiske Fakta

Slægtsnavnet Byrsonima kommer af det græske byrsa, der betyder læder, en henvisning til at barken fra disse træer blev brugt til at garve skind, en praksis der netop udnytter garvestofferne. Navnet nanche, som bruges i Mexico, stammer fra nahuatl nantzinxocotl. I Brasilien har murici vundet indpas i det regionale køkken, og den frosne frugtpulp er let at finde på markederne i landets nordlige og nordøstlige dele. Blomsterne, der skifter fra gul til rød, besøges af bier, som indsamler olie i stedet for nektar, et bestøvningsforhold der er typisk for Malpighiaceae.

Ofte Stillede Spørgsmål om Nance

Hjælper Nance mod Diarré?

Barken fra nance bruges traditionelt ved let diarré på grund af garvestoffernes sammensnerpende virkning, og ekstrakter af planten har hæmmet tarmbakterier i laboratoriet. Der findes dog ingen kliniske studier, der bekræfter brugen hos mennesker, og kraftig diarré, diarré med blod eller diarré ledsaget af feber kræver lægelig vurdering.

Er Frugten af Nance Skadelig?

Spist som fødevare, i juice, is eller frisk, regnes den modne frugt for sikker for de fleste mennesker. Forsigtigheden med garvestoffer, jern og medicin gælder først og fremmest den koncentrerede te af bark og blade.

Må Gravide Drikke Te af Nance?

Koncentreret brug af bark eller blade bør undgås under graviditet og amning, fordi der ikke findes sikkerhedsdata for disse perioder. Er man i tvivl, bør man som gravid tale med sin læge eller jordemoder, før man bruger nogen form for tilberedning af planten.

Er Nance og Acerola Beslægtede?

Ja, nance og acerola hører til den samme botaniske familie, Malpighiaceae, selv om de tilhører forskellige slægter og har frugter med vidt forskellig sammensætning, idet acerola er kendt for sit C-vitamin og nance for carotenoiderne i frugtkødet.

Kan Jeg Drikke Te af Nance Sammen med Jerntilskud?

Det frarådes, fordi garvestofferne i barken kan nedsætte optagelsen af jern og af anden medicin, så det bedste er at holde mindst to timer mellem teen og tilskuddet og samtidig begrænse brugen til nogle få dage.

Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.

Sådan citerer du denne artikel

ABNT NATUGREENS. Nance (Byrsonima crassifolia): Egenskaber og Anvendelse. Natugreens, 22 nov. 2026. Disponível em: https://natugreens.com/da/nance-byrsonima-crassifolia-da/. Tilgået den: 22 nov. 2026.
APA Natugreens. (2026). Nance (Byrsonima crassifolia): Egenskaber og Anvendelse. Natugreens. https://natugreens.com/da/nance-byrsonima-crassifolia-da/

Referencer og Videnskabelige Studier

10 Citerede Kilder

Baseret på 10 citerede kilder (7 Peer-Reviewed, 3 Supplerende).

Se Alle 10 Citerede Kilder

Peer-Reviewed Videnskabelige Studier (7)

  1. PMC1989 Brune, M.; Rossander, L.; Hallberg, L. (1989). Iron absorption and phenolic compounds: importance of different phenolic structures. European Journal of Clinical Nutrition, 43(8), 547-557. ↗
  2. DOI1990 Cáceres, A.; Cano, O.; Samayoa, B.; Aguilar, L. (1990). Plants used in Guatemala for the treatment of gastrointestinal disorders. 1. Screening of 84 plants against enterobacteria. Journal of Ethnopharmacology, 30(1), 55-73. ↗
  3. DOI2011 Guilhon-Simplicio, F.; Pereira, M. M. (2011). Aspectos químicos e farmacológicos de Byrsonima (Malpighiaceae). Química Nova, 34(6), 1032-1041. ↗
  4. DOI2011 Herrera-Ruiz, M. et al. (2011). Antidepressant effect and pharmacological evaluation of standardized extract of flavonoids from Byrsonima crassifolia. Phytomedicine, 18(14), 1255-1261. ↗
  5. PMC2009 Maldini, M. et al. (2009). Screening of the topical anti-inflammatory activity of the bark of Acacia cornigera Willdenow, Byrsonima crassifolia Kunth, Sweetia panamensis Yakovlev and the leaves of Sphagneticola trilobata Hitchcock. Journal of Ethnopharmacology, 122(3), 430-433. ↗
  6. DOI2010 Pérez-Gutiérrez, R. M. et al. (2010). Antihyperglycemic, antihyperlipidemic and antiglycation effects of Byrsonima crassifolia fruit and seed in normal and streptozotocin-induced diabetic rats. Plant Foods for Human Nutrition, 65(4), 350-357. ↗
  7. DOI2016 Pérez-Gutiérrez, R. M. et al. (2016). Anti-inflammatory effect of birsonimadiol from seeds of Byrsonima crassifolia. Food Science and Biotechnology, 25(2), 561-566. ↗

Supplerende Læsning (3)

  1. 1993 Béjar, E.; Malone, M. H. (1993). Pharmacological and chemical screening of Byrsonima crassifolia, a medicinal tree from Mexico. Part I. Journal of Ethnopharmacology, 39(2), 141-158. ↗
  2. 2013 Mariutti, L. R. B.; Rodrigues, E.; Mercadante, A. Z. (2013). Carotenoids from Byrsonima crassifolia: identification, quantification and in vitro scavenging capacity against peroxyl radicals. Journal of Food Composition and Analysis. ↗
  3. 2012 Pompeu, D. R.; Rogez, H.; Monteiro, K. M.; Tinti, S. V.; Carvalho, J. E. (2012). Capacidade antioxidante e triagem farmacológica de extratos brutos de folhas de Byrsonima crassifolia e de Inga edulis. Acta Amazonica, 42(1), 165-172. ↗

Du Kunne Også Lide

Er oversættelseskvaliteten i denne artikel tilfredsstillende?
Hvad synes du om denne artikel?
Gennemsnitlig bedømmelse: -
Opdateret den

Nance (Byrsonima crassifolia): traditionel brug af den garvestofrige bark, frugtens indhold, tilberedning og forsigtighed med jern og medicin.

Natugreens

Natugreens

Urter og Medicinske Teer

Natugreens' redaktionelle team samler tværfaglige fagfolk inden for forskning, ernæring og videnskabelig kommunikation. Vores mission er at tilbyde klart, ansvarligt og evidensbaseret indhold. Hver publikation gennemgår redaktionel kuratering og revision. På denne måde sikrer vi konsistens, nøjagtighed og gennemsigtighed i de præsenterede oplysninger.