Blommen er frugten fra blommetræet (Prunus domestica L.), et løvfældende frugttræ i familien Rosaceae, som ifølge den mest udbredte hypotese opstod i området omkring Kaukasus, det nuværende Tyrkiet og det gamle Persien, hvor det har været dyrket i årtusinder for sine nærende frugter og sin plads i den traditionelle medicin. Derfra bredte arten sig ud over verden, tilpassede sig meget forskellige klimaforhold og blev efterhånden en af de mest spiste frugter på kloden, både frisk og i form af svesker.
Blommen er værdsat i både køkkenet og den traditionelle medicin og indeholder kostfibre, vitaminer og bioaktive stoffer, der vækker interesse i forskningen i fordøjelsens, hjertets og knoglernes sundhed. Kliniske forsøg har allerede vurderet sveskers afførende virkning, mens en stor del af de øvrige traditionelle anvendelser stadig befinder sig på et indledende forskningsstadie, hvilket gør frugten til et eksempel på en funktionel fødevare, som der fortsat forskes i. Den store sortsrigdom giver mulighed for anvendelser, der spænder fra at spise frugten frisk til fremstilling af ekstrakter og frøolie.
- Dansk: blomme, blommetræ, sveskeblomme.
- Engelsk: bullace, damson plum, European plum, plum, prune plum.
- Fransk: prune, prune de Damas, prunier domestique.
- Italiensk: prugna, prugna europea, susina.
- Portugisisk: abrunho, ameixa, ameixa comum, ameixa-mirabelle, ameixeira-europeia.
- Spansk: ciruela, ciruela damascena, ciruela europea.
- Tysk: Hauszwetschge, Pflaume, Zwetschge.
I Brasilien bruges det portugisiske navn ameixa også om frugter fra andre arter, for eksempel japansk blomme (Prunus salicina), som er den mest dyrkede i landet, og japansk mispel (Eriobotrya japonica), der i flere egne kaldes ameixa-amarela, og derfor er det videnskabelige navn fortsat den sikreste måde at identificere det europæiske blommetræ på.
Botaniske synonymer
Det accepterede videnskabelige navn for arten er Prunus domestica L., men den botaniske litteratur nævner også andre betegnelser og varieteter, der forbindes med den, foruden skrivemåden Prunus × domestica, som bruges til at markere den hybride oprindelse, man tilskriver planten. Blandt de oftest citerede synonymer er følgende:
- Prunus communis subsp. domestica (L.) Syme
- Prunus communis var. domestica (L.) Huds.
- Prunus domestica subsp. oeconomica (Borkh.) C.K. Schneid.
- Prunus domestica var. damascena L.
Disse taksonomiske variationer afspejler den enorme genetiske og morfologiske mangfoldighed, der er opstået gennem årtusinders dyrkning og naturlig krydsning, og kendskab til dem gør det lettere at identificere planten præcist i videnskabelige studier, planteskolekataloger og fytoterapeutiske anvendelser.
Botanisk familie: Rosaceae
Blommetræet hører til rosenfamilien (Rosaceae), en af de økonomisk vigtigste familier af blomsterplanter, som også omfatter frugttræer som æbletræ, pæretræ, ferskentræ, kirsebærtræ og mandeltræ. Planterne i familien har som regel iøjnefaldende blomster med fem kronblade og talrige støvdragere samt meget varierede frugter, der kan være stenfrugter som selve blommen, kernefrugter som æblet eller nødder.
Familien er vidt udbredt i de tempererede egne af den nordlige halvkugle og spiller en central rolle i økosystemer og i menneskets ernæring, og mange af dens arter ophober bioaktive stoffer som polyfenoler og flavonoider, der undersøges for deres biologiske egenskaber. Blommetræet deler denne fytokemiske rigdom og også et træk, der er fælles for hele slægten Prunus, nemlig indholdet af cyanogene glykosider i frøene, et emne, der omtales i afsnittet om kontraindikationer.
Anvendte dele til te og tilberedninger
- Bark
- Blade
- Frugter (friske og tørrede)
- Frø (kilde til frøolien; de rå frø må ikke indtages)
Etnobotanisk og traditionel brug
Anvendelserne nedenfor stammer fra traditionelle og folkelige kilder og er ikke ensbetydende med indikationer med dokumenteret virkning:
- Fordøjelsesfremmende
- Hårtonic
- Katar ved lettere luftvejslidelser
- Lindring af forstoppelse, den veletablerede brug af svesker som fødevare
- Lindring af smerter og betændelse
- Slimløsende
- Tumorer, i optegnelser fra oldtidens persiske medicin (historisk brug uden videnskabelig dokumentation)
- Vanddrivende
Terapeutiske egenskaber
Egenskaberne nedenfor kombinerer traditionel overlevering med resultater fra indledende studier, og ingen af dem erstatter diagnose eller lægelig opfølgning.
- Afførende (sveskers virkning er vurderet i kliniske forsøg og tilskrives kostfibrene og sorbitolen)
- Afgiftende (traditionel overlevering; påstanden om, at frugten fjerner tungmetaller, er ikke klinisk dokumenteret)
- Antianæmisk (traditionel brug knyttet til frugtens jernindhold, uden dokumentation som behandling af blodmangel)
- Antioxidativ (rig på polyfenoler med en antioxidativ aktivitet, der er målt i laboratoriet)
- Betændelseshæmmende (aktivitet observeret i indledende studier)
- Blodsukkersænkende (virkning undersøgt i indledende studier; erstatter ikke diabetesmedicin)
- Hjertebeskyttende (indledende studier undersøger virkninger på hjerte-kar-markører)
- Knoglebeskyttende (virkning undersøgt i studier med svesker, med stadig begrænsede resultater)
- Kolesterolsænkende (indledende studier med svesker undersøger virkningen på kolesterolet)
- Let vanddrivende (traditionelt beskrevet som fremmende for udskillelsen af væske)
- Leverbeskyttende (aktivitet undersøgt i eksperimentelle studier, uden klinisk dokumentation)
- Lungebeskyttende (knyttet til traditionel brug ved luftvejslidelser, uden klinisk dokumentation)
- Præbiotisk (fermenterbare fibre, der tjener som næring for tarmfloraen)
Fytokemisk profil
Stofferne nedenfor er beskrevet i forskellige dele af blommetræet, især i frugterne, og koncentrationen afhænger af sorten, modenhedsgraden og forarbejdningen, for eksempel tørringen, der forvandler blommen til en sveske.
- Antocyaniner (cyanidin-3-glukosid)
- Bor
- Calcium
- Carotenoider
- Citronsyre
- Cyanogene glykosider (amygdalin, koncentreret i frøene)
- Flavonoider (apigenin, luteolin, quercetin, rutin)
- Frøolie (linolsyre, oliesyre)
- Jern
- Kaffesyre
- Kalium
- Katekiner
- Klorogensyre
- Kostfibre (cellulose, hemicellulose, pektin)
- Kumariner
- Magnesium
- Neoklorogensyre
- Polyfenoler
- Sorbitol
- Tanniner
- Triterpener
- Vitamin A (betacaroten)
- Vitamin B-kompleks
- Vitamin C
- Vitamin K
- Æblesyre
Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)
- Afkog
- Buddinger
- Ekstrakter (flydende, tørre)
- Friske frugter
- Frøolie
- Gelé
- Grødomslag
- Infusion
- Kompotter
- Kompresser
- Tørrede frugter (svesker)
Synergi med andre planter
Fordøjelse
Fordi blommen er rig på kostfibre og sorbitol, kombineres den traditionelt med andre planter med en mild afførende virkning. Ved enkeltstående tilfælde af mere vedvarende forstoppelse er der beskrevet brug sammen med senna (Senna alexandrina), et stimulerende afføringsmiddel, der kun skal bruges i kort tid og under professionel vejledning, og som gravide, ammende og børn skal undgå uden lægelig anvisning. Ved luft i maven og kolik forbinder traditionen frugten med vinddrivende urter som fennikel (Foeniculum vulgare) og pebermynte (Mentha × piperita), som tilskrives en beroligende og krampestillende virkning på mave-tarm-kanalen.
Knoglesundhed
Fordi blommen indeholder K-vitamin, bor og calcium, nævnes den ofte i traditionelle kombinationer rettet mod knoglernes sundhed, sammen med planter som ager-padderok (Equisetum arvense), en kilde til silicium, og lucerne (Medicago sativa), der leverer andre mineraler. Svesker undersøges i denne sammenhæng, men resultaterne er stadig begrænsede, og kombinationerne erstatter ikke lægelig opfølgning af knogleskørhed, idet man skal huske, at padderok ikke er egnet til længerevarende brug uden professionel vejledning.
Antioxidativ virkning
Blommen er en god kilde til antioxidanter som polyfenoler og antocyaniner, og traditionen kombinerer den med andre frugter og planter, der er rige på fenoliske forbindelser, for eksempel blåbær (Vaccinium myrtillus) og granatæble (Punica granatum). I laboratoriet neutraliserer disse stoffer frie radikaler og sænker markører for oxidativt stress, men der er endnu ingen dokumentation for, at kombinationen beskytter mennesker mod kroniske sygdomme.
Opskrifter og brugsprotokoller
Te af blommeblade
Denne te bruges traditionelt til at støtte fordøjelsen og som et mildt vanddrivende middel og tilberedes af tørrede blade fra blommetræet, som overhældes med kogende vand, trækker nogle minutter under låg og sies, inden teen drikkes, helst efter måltiderne. Der mangler sikkerhedsstudier af bladenes brug, så rådfør dig med en sundhedsprofessionel om mængden af blade og om, hvor ofte teen må drikkes, før du begynder.
Teen bør ikke erstatte en lægeundersøgelse ved væskeophobning, og for gravide, ammende og personer, der tager vanddrivende medicin, er denne vejledning ekstra vigtig.
Udblødte svesker ved forstoppelse
Svesker bruges traditionelt ved forstoppelse, en brug som fødevare, der har støtte i sammenlignende kliniske forsøg, og en almindelig fremgangsmåde er at lægge 2 til 3 udstenede svesker i blød i vand natten over for at spise frugterne og drikke vandet om morgenen. Den milde afførende virkning tilskrives kostfibrene og sorbitolen, så det er en god idé at drikke vand i løbet af dagen og at starte med den mindste mængde, mens man holder øje med tarmens reaktion.
Små børn må ikke spise svesker i store mængder på grund af risikoen for diarré, og personer med irritabel tyktarm bør begrænse indtaget, da sorbitol kan øge luft i maven og ubehag.
Hjemmelavet blommekompot
Kompot er en traditionel måde at få frugten ind i kosten på og laves af friske eller tørrede blommer uden sten, der koges med lidt vand og eventuelt krydderier som kanel, indtil der dannes en tyk sirup. Kompotten passer til morgenmaden, til yoghurt eller som dessert og bevarer en stor del af blommens kostfibre, selv om kogningen mindsker indholdet af varmefølsomme næringsstoffer som C-vitamin.
Har man diabetes, bør man tage højde for, at kompotten koncentrerer frugtens naturlige sukker, især når den laves af svesker eller sødes, hvilket kræver mindre portioner.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede terapier
Fytoterapi
I fytoterapien optræder blommen som tørrede frugter og ekstrakter, herunder standardiserede ekstrakter, der sælges som kosttilskud, og som især retter sig mod frugtens afførende virkning, den bedst dokumenterede af dens egenskaber. Den antioxidative og betændelseshæmmende aktivitet, der tilskrives frugterne og bladene, undersøges stadig i indledende studier, og standardiseringen, der skal sikre en ensartet koncentration af de aktive stoffer fra parti til parti, gør det ikke overflødigt at få en vurdering fra en sundhedsprofessionel før brug, især for personer, der tager fast medicin.
Ernæring
Inden for ernæring værdsættes blommen som en frugt, der er rig på kostfibre, vitaminer og mineraler, og et regelmæssigt indtag som led i en afbalanceret kost fremmer tarmfunktionen og balancen i tarmfloraen. Indholdet af K-vitamin, bor og calcium gør den til et hyppigt indslag i kostplaner med fokus på knoglesundhed, mens dens antioxidanter undersøges for deres evne til at begrænse celleskader, hvilket placerer den blandt hverdagens mest alsidige funktionelle fødevarer.
Kontraindikationer og bivirkninger
Spist som fødevare tåles blommen som regel godt af de fleste, men både friske blommer og svesker virker afførende, især i store mængder, og visse helbredstilstande, aldersgrupper og lægemidler kræver ekstra forsigtighed.
Overdrevent indtag
Et overdrevent indtag kan give diarré og ubalance i tarmen samt luft i maven og mavegener, virkninger der hænger sammen med det høje indhold af kostfibre og sorbitol, som fremskynder passagen gennem tarmen. Det bedste er at begynde med små portioner og øge dem gradvist, mens man holder øje med, hvordan kroppen reagerer.
Diabetes og naturligt sukker
Personer med diabetes bør tage højde for frugtens naturlige sukker, som er mere koncentreret i svesker, og tilpasse portionerne i samråd med en læge eller diætist. Den, der tager blodsukkersænkende medicin, bør tale med lægen, før vedkommende tager ekstrakter eller kosttilskud af blommer, da indledende studier undersøger en mulig virkning af frugten på blodsukkeret.
Små børn
Små børn må ikke spise blommesten eller store mængder svesker på grund af risikoen for kvælning og diarré. Når frugten gives til børn, skal stenen altid fjernes, og portionerne bør være små og passe til barnets alder.
Irritabel tyktarm
Personer med irritabel tyktarm bør moderere indtaget af blommer, både friske og tørrede, fordi frugtens sorbitol og fermenterbare fibre kan forværre luft i maven, oppustethed og ændringer i afføringsmønsteret.
Frø og cyanogene glykosider
Som hos andre Prunus-arter indeholder blommens frø, der sidder inde i stenen, cyanogene glykosider som amygdalin, der kan frigive cyanid, når frøene knuses eller tygges. Derfor må de rå frø ikke knækkes, tygges eller bruges i hjemmelavede tilberedninger, og frøolie må kun bruges i form af et kommercielt produkt, der er beregnet til formålet.
Graviditet og amning
Gravide og ammende kan spise frugten som en del af den almindelige kost, men bør rådføre sig med en sundhedsprofessionel, før de bruger te af blommeblade, ekstrakter eller kosttilskud, da der mangler sikkerhedsdata for disse faser.
Allergier
Allergiske reaktioner på blommer er sjældne, men kan opstå hos følsomme personer, især hos dem, der allerede er allergiske over for andre frugter fra rosenfamilien som fersken og kirsebær, med symptomer som nældefeber, hævelse, kløe og i de alvorligste tilfælde åndedrætsbesvær. Personer med fødevareallergi i sygehistorien bør spise frugten med forsigtighed og søge lægehjælp med det samme ved åndenød.
Interaktioner med lægemidler
Blommen, især i tørret form, indeholder K-vitamin, et næringsstof, der indgår i blodets koagulation og kan nedsætte virkningen af blodfortyndende K-vitaminantagonister som warfarin, når indtaget svinger meget fra dag til dag. Derfor bør personer, der tager disse lægemidler, holde et stabilt indtag og rådføre sig med lægen, før de spiser store mængder af frugten eller tager ekstrakter af den, og tilstedeværelsen af kumariner, hvis kliniske betydning i denne sammenhæng ikke er fastlagt, understreger behovet for forsigtighed.
På grund af den vanddrivende og afførende virkning, der tilskrives blommen, kan frugten og produkter af den også lægge sig oven i virkningen af vanddrivende midler og afføringsmidler som senna, hvilket kræver overvågning, mens personer, der tager blodsukkersænkende medicin, bør følge rådene om diabetes ovenfor.
Nyresten
Personer med nyresten i sygehistorien bør spise blommer med måde, for selv om frugtens indhold af oxalat er relativt lavt, kan et overdrevent indtag bidrage til dannelse af nyresten hos disponerede personer. I sådanne tilfælde kan råd fra en læge eller diætist hjælpe med at fastlægge et sikkert indtag, der passer til den enkeltes helbred.
Kuriositeter
Blommetræet er et af de frugttræer, der har været dyrket længst i Eurasien, og arkæologiske fund tyder på, at dyrkningen går mere end 2.000 år tilbage, med oprindelse i Kaukasus og Lilleasien. Romerne tilskrives æren for at have udbredt blommen i Europa, hvor arten hurtigt spredte sig takket være sin tilpasningsevne og frugternes næringsværdi.
I århundreder var svesken, på engelsk prune, en basisfødevare for søfolk og rejsende, fordi den holdt sig godt og gav energi og næring på lange rejser. Navnene damson plum på engelsk og prune de Damas på fransk henviser til den syriske by Damaskus og minder om frugtens gamle forbindelse til Mellemøsten, hvorfra Prunus domestica drog ud for at opnå kulturel og økonomisk betydning i store dele af verden.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på friske blommer og svesker?
Den vigtigste forskel ligger i vandindholdet, da friske blommer indeholder mere vand og færre kalorier, mens svesker er tørrede og derfor har en højere koncentration af sukker, kostfibre og næringsstoffer, hvilket gør dem mere kalorierige og mere udtalt afførende. Begge dele passer ind i en afbalanceret kost, men det er svesken, der traditionelt bruges ved forstoppelse.
Kan personer med diabetes spise blommer?
Ja, med måde og efter rådgivning, da personer med diabetes bør tage højde for frugtens naturlige sukker, som er mere koncentreret i svesker, der derfor kræver mindre portioner. De opløselige fibre kan forsinke optagelsen af glukose, men det gør ikke lægelig kontrol overflødig, og den, der tager blodsukkersænkende medicin, bør rådføre sig med lægen eller en diætist, før kosten lægges om, eller der tages ekstrakter af frugten.
Hvor mange svesker kan jeg spise om dagen?
For de fleste voksne er 2 til 3 svesker om dagen som regel nok til at få gavn af frugtens virkning på fordøjelsen og dens næringsstoffer uden ubehag, da et overdrevent indtag kan give diarré, luft i maven og ubalance i tarmen. Den rette mængde afhænger af den enkeltes følsomhed og af resten af kosten, og små børn og personer med irritabel tyktarm bør holde sig til endnu mindre portioner.
Hjælper blommer med vægttab?
Blommer giver ikke vægttab i sig selv, men deres kostfibre fremmer mæthedsfølelsen og kan hjælpe med at styre appetitten som led i en afbalanceret kost, mens en mulig antiadipogen virkning af polyfenolerne stadig undersøges i indledende studier. Fordi svesker indeholder flere kalorier, bør de spises med måde som en del af en aktiv livsstil og en varieret kost.
Er det sikkert at drikke te af blommeblade?
Te af blommeblade bruges traditionelt til at støtte fordøjelsen og som vanddrivende middel, men der mangler sikkerhedsstudier af denne brug, og personer med allergier eller personer, der tager medicin, kan løbe en risiko. Gravide, ammende og personer med eksisterende sygdomme bør rådføre sig med en sundhedsprofessionel, før de drikker teen.
Må små børn spise svesker?
De kan smage frugten i små portioner og altid uden sten, men små børn må ikke spise blommesten eller store mængder svesker på grund af risikoen for kvælning og diarré. Frøene inde i stenen indeholder desuden cyanogene glykosider, hvilket er endnu en grund til aldrig at give dem til børn.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Referencer og videnskabelige studier
Peer-Reviewed Videnskabelige Studier (6)
- PMC2011 Attaluri A, et al. Randomised clinical trial: dried plums (prunes) vs. psyllium for constipation. Aliment Pharmacol Ther. 2011.
- PMC2021 Chey SW, et al. Exploratory Comparative Effectiveness Trial of Green Kiwifruit, Psyllium, or Prunes in US Patients With Chronic Constipation. Am J Gastroenterol. 2021.
- PMC2022 Hooshmand S, et al. Effects of 12 Months Consumption of 100 g Dried Plum (Prunes) on Bone Biomarkers, Density, and Strength in Men. J Med Food. 2022.
- PMC2024 Kristl J, et al. Dynamics of cyanogenic glycosides in apple and plum fruits, products, and byproducts: A concise review. J Food Sci. 2024.
- PMC2001 Stacewicz-Sapuntzakis M, et al. Chemical composition and potential health effects of prunes: a functional food?. Crit Rev Food Sci Nutr. 2001.
- PEER2023 A comprehensive review on the availability of bioactive compounds in plum and their health benefits. International Journal of Food Properties. 2023.
Supplerende Læsning (1)
- 2008 Embrapa. Ameixeira: Histórico e Perspectivas de Cultivo. Circular Técnica 70. 2008.
