Carthamus tinctorius L. / Saflor, også kendt som farve-saflor, er en enårig urteagtig plante i kurvblomstfamilien (Asteraceae), beskrevet af Carl von Linné i 1753. Arten stammer fra tørre egne i det sydlige Asien, Kina, Indien, Iran og Egypten og har bredt sig til flere kontinenter takket være sine mange anvendelser, både medicinske og industrielle. Planten har været dyrket i årtusinder og optræder i historiske kilder fra det gamle Egypten, hvor den blev brugt som farvestof og indgik i begravelsesritualer. Blomsterne, der spænder fra gul til rødlig orange, er den mest værdsatte del af planten, både til udvinding af pigmenter og til fytoterapeutiske formål.
I urtetraditionen indtager saflor en fremtrædende plads i blandt andet indisk og kinesisk medicin, som anvender planten ved en lang række lidelser, fra menstruationsforstyrrelser til hjerte-kar-problemer. Moderne videnskabelig forskning undersøger mange af disse anvendelser og beskriver en rig fytokemisk sammensætning med blandt andet flavonoider, fenylethanoidglykosider og fedtsyrer, stoffer der forbindes med den antioxidante, antiinflammatoriske og antikoagulerende aktivitet, som er observeret i eksperimentelle studier. Det gør saflor til en lægeplante af stor videnskabelig interesse, selv om størstedelen af evidensen stadig stammer fra laboratorie- og dyreforsøg og ikke fra kliniske forsøg med mennesker.
Saflorens navne på forskellige sprog afspejler næsten altid sammenligningen med ægte safran og den gamle brug af blomsterne til farvning, hvilket tydeligt fremgår af de former, der bruges på hvert sprog.
- Dansk: farve-saflor, saflor.
- Engelsk: dyer’s saffron, false saffron, safflower.
- Fransk: carthame, safran bâtard, safran des teinturiers.
- Italiensk: cartamo, zafferanone.
- Portugisisk: açafrão-agreste, açafrão-bastardo, açafrão-bravo, açafrão-dos-tintureiros, açafroa, açafrol, cártamo.
- Spansk: alazor, azafrán bastardo, cártamo.
- Tysk: Färberdistel, Saflor.
Botaniske synonymer
Navnet Carthamus tinctorius L. er det accepterede botaniske navn for arten, men gennem botanikkens historie er den blevet tildelt flere synonymer, der afspejler både plantens morfologiske variation og de skiftende taksonomiske fortolkninger i hver periode. Blandt de mindre almindelige synonymer er følgende navne:
- Carthamus glaber Burm.f.
- Carthamus tinctorius var. inermis (Hegi) Schmalh.
- Carthamus tinctorius var. spinosus (Hegi) Schmalh.
De to nævnte varieteter adskiller sig især ved tilstedeværelse eller fravær af torne på plantens blade og svøbblade, kendetegn der kan påvirke frøenes olieindhold, og som hjælper med at skelne de dyrkede typer fra hinanden.
Botanisk familie: Asteraceae
Kurvblomstfamilien, Asteraceae, også kendt som Compositae, er en af de største og mest varierede familier af blomsterplanter med omkring 1.900 slægter og over 32.000 arter fordelt over hele verden. Dens mest karakteristiske træk er blomsterstanden, der kaldes en kurv, hvor talrige små blomster sidder tæt samlet og danner en struktur, der ligner en enkelt blomst. Familien omfatter mange planter af stor økonomisk betydning, såsom solsikke, salat og artiskok, og desuden utallige arter med en medicinsk anvendelse, der er veletableret i traditionen.
Som medlem af Asteraceae deler saflor de morfologiske kendetegn, der er typiske for gruppen, blandt andet rørformede blomster og svøbblade omkring kurven. Familien udmærker sig desuden ved at producere et bredt udvalg af bioaktive forbindelser, såsom seskviterpenlaktoner, flavonoider og æteriske olier, som ligger bag de egenskaber, der tilskrives mange af dens arter. Denne fytokemiske mangfoldighed er genstand for intensiv forskning med henblik på udvikling af nye plantebaserede lægemidler og kosttilskud.
Anvendte dele til te og tilberedninger
Selv om blomsten står for størstedelen af den traditionelle medicinske brug, udnyttes flere dele af saflor, og det er værd fra begyndelsen at skelne mellem blomsten, der bruges medicinsk og til farvning, og olien fra frøene, som er en almindelig fødevare.
- Blade
- Blomster (rørblomster)
- Frugter
- Frø
- Frøolie
Etnobotanisk og traditionel brug
Anvendelserne nedenfor samler optegnelser fra traditionel medicin og folkemedicin i forskellige regioner, såsom Indien, Iran, Kina og Thailand, og beskriver historiske praksisser, ikke indikationer med en virkning, der er dokumenteret i kliniske studier.
- Amenoré (udeblevet menstruation)
- Artritis
- Betændelsestilstande
- Diabetes (iransk folkemedicin, uden klinisk dokumentation)
- Flegmatisk feber (begreb fra den traditionelle humoralmedicin)
- Fnat
- Fødevare- og tekstilfarvestof
- Følelsesløse lemmer
- Gulsot (te af tørrede blomster i Indien)
- Hudpletter og vitiligo
- Hårfarvning (Thailand)
- Ledsmerter
- Lejlighedsvis forstoppelse (brug som afføringsmiddel)
- Lindring af menstruationssmerter og dysmenoré
- Mastalgi (brystsmerter)
- Mavesmerter efter fødsel
- Mavetumorer (optegnelse fra traditionel medicin, uden klinisk dokumentation)
- Melankoli
- Modgift mod skorpionstik (historisk optegnelse, som ikke erstatter akut lægehjælp)
- Psoriasis
- Reumatisme
- Sår (indvortes og udvortes brug)
- Traumer
Terapeutiske egenskaber
Egenskaberne nedenfor kombinerer traditionelle optegnelser med aktiviteter observeret i laboratorie- og dyreforsøg, og kun få af dem er bekræftet i kliniske forsøg med mennesker, så ingen af dem erstatter lægelig opfølgning.
- Afførende (traditionelt beskrevet som mildt afførende)
- Antiinflammatorisk (aktivitet observeret i eksperimentelle studier)
- Antikoagulerende (virkning på blodets koagulation beskrevet i eksperimentelle studier)
- Antioxidant (neutralisering af frie radikaler observeret i laboratorieforsøg)
- Antiproliferativ (aktivitet observeret i laboratoriestudier, uden klinisk dokumentation)
- Blodtrykssænkende (fald i blodtrykket beskrevet i foreløbige studier)
- Febernedsættende (traditionelt anvendt ved feber)
- Hjertebeskyttende (virkning på hjerte-kar-systemet undersøgt i prækliniske studier)
- Karudvidende (udvidelse af blodkarrene observeret i eksperimentelle studier)
- Kolesterolsænkende (frøoliens virkning på kolesterolet undersøgt i foreløbige studier)
- Neurobeskyttende (virkning på nervesystemet undersøgt i eksperimentelle modeller)
- Smertestillende (traditionelt anvendt til lindring af smerter, med en virkning undersøgt i dyreforsøg)
- Trombocythæmmende (hæmning af blodpladernes sammenklumpning observeret i eksperimentelle studier)
- Vanddrivende (traditionelt beskrevet som et middel, der øger urinmængden)
Fytokemisk profil
Saflorens kemiske sammensætning varierer med plantedelen, idet blomsterne især indeholder pigmenter og flavonoider, såsom carthamin og hydroxysafflor yellow A, mens frøene giver en olie, der er rig på umættede fedtsyrer.
- Apigenin
- Carthamin (rødt pigment fra gruppen af quinochalconer)
- Fenylethanoidglykosider
- Flavonoider
- Hydroxysafflor yellow A (HSYA)
- Kumariner
- Linolsyre (omega-6)
- Oliesyre (enkeltumættet)
- Stearinsyre
- Steroider
Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)
Anvendelsesformerne afhænger af den plantedel, der bruges, idet blomsterne typisk indgår i te, tinkturer og ekstrakter, mens frøolien bruges i køkkenet, i kapsler og udvortes på huden.
- Ekstrakter
- Olie (til madlavning og udvortes brug)
- Oliekapsler
- Te (infusion af blomsterne)
- Tinkturer
Synergi med andre planter
Hjerte-kar-sundhed
På grund af den kolesterolsænkende og karudvidende aktivitet, der er beskrevet i studier, indgår saflor i traditionelle kombinationer med planter som hvidløg (Allium sativum) og engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna). Hvidløg undersøges for sin virkning på kolesterol og blodtryk, mens hvidtjørn har en lang tradition som støtte for hjertemusklen og kranspulsårernes kredsløb. Derfor bruges kombinationen traditionelt som en supplerende tilgang til hjertets og blodkarrenes sundhed. Da hvidløg også påvirker blodpladernes sammenklumpning, kan kombinationen med saflor forstærke virkningen på blodets koagulation, hvilket kræver faglig vejledning, især for personer, der allerede tager antikoagulerende medicin, trombocythæmmende midler eller blodtryksmedicin.
Støtte ved inflammatoriske tilstande
Ved inflammatoriske tilstande kombineres saflor traditionelt med planter med en veletableret antiinflammatorisk brug, såsom gurkemeje (Curcuma longa) og ingefær (Zingiber officinale). Ifølge eksperimentelle studier modulerer curcumin fra gurkemeje og gingeroler fra ingefær det inflammatoriske respons via andre mekanismer end saflorens stoffer, og derfor bruges kombinationen traditionelt ved kroniske tilstande som artritis. Gurkemeje og ingefær kan desuden lægge en trombocythæmmende virkning oven i saflorens, så kombinationen kræver ekstra forsigtighed hos personer med koagulationsforstyrrelser eller personer, der tager antikoagulerende medicin.
Støtte til fordøjelsen
På grund af den milde afførende virkning, som traditionen beskriver, kan saflor kombineres med senna (Senna alexandrina), der traditionelt bruges ved lejlighedsvis forstoppelse, eller med pebermynte (Mentha × piperita), der anvendes ved mave-tarm-gener. Senna virker som et stimulerende afføringsmiddel, mens pebermynte virker luftdrivende og krampeløsende, og kombinationen bør bruges med forsigtighed, især hvad angår senna, som ikke egner sig til langvarig brug på grund af risikoen for tilvænning og andre bivirkninger. Ingen af disse kombinationer med saflorblomsten må bruges under graviditet eller amning.
Opskrifter og brugsprotokoller
Te af saflorblomster i forbindelse med menstruation
Ingredienser: En lille portion tørrede saflorblomster og en kop kogende vand, i et forhold, der bør afstemmes med en sundhedsfaglig person.
Tilberedning: Kom blomsterne i koppen, hæld det kogende vand over, læg låg på og lad det trække i 5 til 10 minutter, før teen sies. Teen bruges traditionelt til at lindre menstruationssmerter og regulere cyklussen på grund af de menstruationsfremmende og smertestillende egenskaber, der tilskrives blomsten. Hyppighed og varighed af brugen bør fastlægges sammen med en sundhedsfaglig person, og teen må ikke drikkes under graviditet, ved mistanke om graviditet eller ved kraftig menstruationsblødning.
Saflorolie i køkkenet
Ingredienser: Koldpresset saflorolie.
Tilberedning: Brug saflorolie i stedet for andre vegetabilske olier i salater, saucer og retter, der ikke kræver høje temperaturer, altid i de mængder, der er almindelige i madlavning. På grund af det høje indhold af umættede fedtsyrer vælges olien ofte som fedtkilde i en varieret kost, og det er bedst at afbalancere indtaget med kilder til omega-3, da for meget omega-6 kan forrykke dette forhold.
Tinktur af saflorblomster ved muskel- og ledsmerter
Ingredienser: 50 g tørrede saflorblomster og 250 ml kornsprit på 70 %.
Tilberedning: Kom blomsterne i en mørk glasflaske, dæk dem med alkoholen, luk godt og lad blandingen trække i 2 til 4 uger på et køligt og mørkt sted, mens flasken rystes dagligt, før tinkturen sies og opbevares. Den bruges traditionelt til at lindre muskel-, led- og betændelsessmerter og indeholder blomstens aktive stoffer i koncentreret form, hvilket gør doseringen til et følsomt punkt: mængde og hyppighed bør fastlægges af en sundhedsfaglig person, og tinkturen bør undgås under graviditet og amning, af personer, der tager antikoagulerende eller trombocythæmmende medicin, og ved kraftig menstruationsblødning.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede terapier
Akupunktur
I traditionel kinesisk medicin (TKM) bruges saflor (hóng huā) ofte sammen med akupunktur ved tilstande, som denne tradition forbinder med blodstase, såsom smerter, amenoré og hjerte-kar-klager. Der findes beskrivelser fra kinesisk praksis af, at saflorpræparater påføres bestemte akupunkturpunkter for at øge stimuleringen af kredsløbet og smertelindringen, inden for en integrativ tilgang, der ifølge TKM’s principper søger at genskabe kroppens energetiske balance. Den slags procedurer bør dog kun udføres af en autoriseret fagperson.
Klinisk fytoterapi
I moderne klinisk fytoterapi indgår saflor i forskellige formuleringer, herunder standardiserede ekstrakter og kapsler, som undersøges som supplement ved dyslipidæmi, hjerte-kar-sygdomme og inflammatoriske tilstande. Anbefalingen bør komme fra en autoriseret fagperson, der vurderer den tilgængelige evidens, den enkelte patients behov og mulige interaktioner med anden medicin, især antikoagulerende, trombocythæmmende og blodsukkersænkende midler. I den sammenhæng indgår saflor udelukkende som et supplerende middel til støtte for hjerte-kar-sundheden og lipidstofskiftet, aldrig som erstatning for konventionel behandling.
Traditionel kinesisk medicin (TKM)
I TKM klassificeres saflorblomsten (hóng huā) som en urt, der sætter blodet i bevægelse og opløser stase, og den bruges traditionelt som emmenagogum, det vil sige et middel, der fremmer menstruationen, og som aktivator af kredsløbet ved tilstande som dysmenoré, amenoré, smerter efter fødsel, traumer og ledsmerter. Den kombineres som regel med andre urter i komplekse formler, der skal forstærke virkningen og adressere specifikke energetiske ubalancer. Traditionen ser den som en central bestanddel til at sætte gang i kredsløbet og lindre smerter forbundet med blodstagnation, og netop derfor begrænser TKM selv brugen under graviditet.
Kontraindikationer og bivirkninger
Saflorblomsten, der traditionelt bruges i kinesisk medicin som emmenagogum (et middel, der fremmer menstruationen) og som aktivator af kredsløbet, har veldefinerede kontraindikationer og kan give bivirkninger, især i høje doser eller hos følsomme personer. Frøolien, der er en almindelig fødevare, har derimod en anden sikkerhedsprofil. Derfor bør blomsten bruges medicinsk med forsigtighed og helst under vejledning af en kvalificeret sundhedsfaglig person.
Bemærk: blomsten (i modsætning til frøolien) er traditionelt kontraindiceret under graviditet på grund af den historiske brug som livmoderstimulerende middel; der bør udvises forsigtighed hos personer, der tager antikoagulerende eller trombocythæmmende medicin, på grund af den mulige additive virkning på kredsløbet; der kan forekomme allergisk reaktion hos personer, der er følsomme over for planter i kurvblomstfamilien (Asteraceae); og der anbefales forsigtighed ved kraftig menstruationsblødning. Frøolien i almindelig brug som fødevare medfører ikke disse risici.
Kontraindikationer og forsigtighedsregler
- Allergi over for Asteraceae: Personer med kendt allergi over for planter i kurvblomstfamilien, såsom margueritter, krysantemum og ambrosie, bør undgå saflorblomsten på grund af risikoen for allergiske reaktioner.
- Amning: Ammende kvinder bør undgå medicinsk brug af saflor, da der ikke er tilstrækkelige data om sikkerheden for barnet.
- Blødningsforstyrrelser: Personer med koagulationsforstyrrelser eller en planlagt operation bør undgå blomsten, da dens antikoagulerende egenskaber kan øge risikoen for blødning.
- Børn: Medicinsk brug af saflor til børn anbefales ikke uden lægelig vejledning.
- Graviditet: Blomsten er kontraindiceret under graviditet på grund af den potentielle menstruationsfremmende og abortfremkaldende virkning, som kan stimulere livmodersammentrækninger og skade embryonets udvikling; dyreforsøg har vist histologiske forandringer i embryoners nervesystem og udviklingsforstyrrelser.
- Kraftig menstruationsblødning: Da traditionen tilskriver blomsten en menstruationsfremmende virkning, kræver brugen forsigtighed hos kvinder med kraftige menstruationer eller med blødninger fra livmoderen, der endnu ikke er diagnosticeret.
Interaktioner med lægemidler
- Antikoagulantia og trombocythæmmere: Samtidig brug med warfarin, acetylsalicylsyre, clopidogrel og lignende kræver den største forsigtighed, da den additive virkning på kredsløbet kan øge risikoen for blødninger; det samme gælder kombinationen med planter med lignende virkning, såsom hvidløg, gurkemeje og ingefær.
- Blodsukkersænkende medicin: Personer med diabetes, især dem, der bruger insulin eller blodsukkersænkende tabletter, bør bruge saflor med forsigtighed, da planten kan påvirke blodsukkeret og kræve tættere kontrol af blodsukkerniveauet.
- Blodtrykssænkende medicin: Da foreløbige studier beskriver en blodtrykssænkende virkning, bør personer, der tager blodtryksmedicin, informere lægen, før de tager saflorblomsten i brug.
Mulige bivirkninger
- Allergiske reaktioner: Selv om det er sjældent, kan der opstå hudreaktioner som kontakteksem eller nældefeber hos følsomme personer.
- Mave-tarm-gener: Indtag af saflorolie, især i store doser, kan give kvalme, opkast og diarré.
- Påvirkning af frugtbarheden: Dyreforsøg tyder på, at saflor kan have negative virkninger på både mandlig og kvindelig frugtbarhed, herunder færre æggestokfollikler og toksicitet i testiklerne, data som endnu ikke er bekræftet hos mennesker.
- Ubalance i fedtsyrer: Det høje indhold af linolsyre (omega-6) i saflorolie kan ved overdrevent indtag forrykke forholdet mellem omega-6 og omega-3, hvilket kan have konsekvenser for helbredet på længere sigt.
Kuriositeter
En af de ældste kulturplanter
Saflor regnes for en af menneskehedens ældste kulturplanter med spor af brug, der går mere end 4.000 år tilbage. Frø og kranse af blomsterne er fundet i gamle egyptiske grave, blandt andet i farao Tutankhamons grav, hvilket viser plantens kulturelle og rituelle betydning. Den lange dyrkningshistorie hjælper med at forstå plantens rolle i udviklingen af landbrugs- og lægepraksis i forskellige civilisationer.
Den “falske safran”
Saflor kaldes på mange sprog “falsk safran” eller “farvernes safran”, fordi planten giver et gulorange farvestof, der minder om farvestoffet fra ægte safran (Crocus sativus), og derfor blev den i vid udstrækning brugt som en billigere erstatning for safran i madlavning og farvning. Slægtsnavnet Carthamus forbindes som regel med det arabiske “kurthum” og det hebraiske “kartami”, ord der har med farvning at gøre, mens artsnavnet tinctorius kommer fra latin og betyder “farvernes”, hvilket understreger plantens historiske rolle som kilde til farvestof.
Alsidig i industri og medicin
Ud over den medicinske brug er saflor bemærkelsesværdigt alsidig i industrien, for før de syntetiske farvestoffer kom til, var planten en af de vigtigste pigmentkilder for tekstilindustrien med en palet, der gik fra gul over sennepsgul og kaki til rød. I dag dyrkes planten først og fremmest for de olierige frø, hvis olie værdsættes i fødevareindustrien som madolie og i kosmetik for sine fugtgivende egenskaber. Denne dobbelte rolle mellem sundhed og industri forklarer, hvorfor saflor fortsat har betydning på forskellige markeder.
Ofte stillede spørgsmål
Hjælper saflorte med vægttab?
Selv om saflorolie i folkemunde forbindes med vægttab på grund af indholdet af linolsyre, er den direkte videnskabelige evidens for saflorte og vægttab begrænset. Nogle studier tyder på, at konjugeret linolsyre (CLA), der fremstilles af saflorolie, kan bidrage til at reducere kropsfedt, men teen tilskrives i traditionen først og fremmest en vanddrivende virkning, og dens antioxidante effekt er kun observeret i laboratoriet. I bedste fald kan den ledsage en afbalanceret kost og fysisk aktivitet uden at fungere som en løsning i sig selv.
Hvilke fordele tilskrives saflorte?
Saflorte værdsættes for den antiinflammatoriske, antioxidante, smertestillende og antikoagulerende aktivitet, der er beskrevet i studier, hvoraf de fleste er eksperimentelle. Traditionen bruger teen til at lindre menstruationssmerter, ved feber og gulsot og som støtte for hjerte-kar-sundheden, og stoffer fra blomsterne som flavonoider og hydroxysafflor yellow A undersøges for deres virkning på blodkredsløbet og for deres evne til at beskytte cellerne mod oxidativt stress. Disse traditionelle anvendelser erstatter dog ikke diagnose eller behandling ved en læge.
Har saflorte kontraindikationer?
Ja, og de er vigtige, for blomsten er kontraindiceret under graviditet på grund af den historiske brug som livmoderstimulerende middel og risikoen for sammentrækninger og abort, og den kræver desuden forsigtighed ved kraftig menstruationsblødning. Personer med blødningsforstyrrelser eller personer, der tager antikoagulerende eller trombocythæmmende medicin, bør undgå teen, fordi den additive virkning på kredsløbet kan øge risikoen for blødninger, og personer med allergi over for planter i kurvblomstfamilien (Asteraceae) bør ligeledes afstå. Er man i tvivl, er det bedst at tale med en sundhedsfaglig person, før planten tages i brug.
Hvordan tilbereder man saflorte korrekt?
Den traditionelle tilberedning er en infusion, hvor en lille portion tørrede blomster kommes i en kop, overhældes med kogende vand og står tildækket i 5 til 10 minutter, før teen sies, uden at blomsterne koges direkte i vandet. Mængden af blomster, hyppigheden og varigheden af brugen bør fastlægges sammen med en sundhedsfaglig person, da blomsten har vigtige kontraindikationer, og teen drikkes som regel lun og uden sukker.
Kan man drikke saflorte hver dag?
Dagligt indtag af saflorte bør være moderat og helst ske i samråd med en fagperson, fordi der ikke findes tilstrækkelige sikkerhedsdata om vedvarende brug af blomsten. Langvarig brug i store mængder kan føre til bivirkninger som mave-tarm-gener og kræver ekstra opmærksomhed hos personer med andre helbredsproblemer eller personer, der tager medicin, og derfor anbefales det at holde pauser i det regelmæssige indtag, som med enhver lægeplante.
Har saflorolie de samme risici som blomsten?
Nej, for kontraindikationerne i forbindelse med graviditet, kredsløb og menstruationsblødning gælder blomsten, der traditionelt bruges som emmenagogum og aktivator af kredsløbet, og frøolien i almindelig brug som fødevare medfører ikke disse risici. Det er dog ingen undskyldning for overforbrug, da et højt indtag af olien kan give mave-tarm-gener og forrykke forholdet mellem omega-6 og omega-3 i kosten.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Referencer og videnskabelige studier
- PMC2013 Asgarpanah J, Kazemivash N. Phytochemistry, pharmacology and medicinal properties of Carthamus tinctorius L. Chinese Journal of Integrative Medicine. 2013.
- PMC2025 Bai H, et al. Carthamus tinctorius L.: a comprehensive review of its ethnomedicine, phytochemistry, pharmacology, and clinical applications. Frontiers in Pharmacology. 2025.
- PMC2024 Cheng H, et al. Genetic diversity, clinical uses, and phytochemical and pharmacological properties of safflower (Carthamus tinctorius L.): an important medicinal plant. Frontiers in Pharmacology. 2024.
- PMC2018 Delshad E, et al. Medical uses of Carthamus tinctorius L. (Safflower): a comprehensive review from Traditional Medicine to Modern Medicine. Electronic Physician. 2018.
- PMC2013 Louei Monfared A, Salati AP. Effects of Carthamus tinctorius L. on the ovarian histomorphology and the female reproductive hormones in mice. Avicenna Journal of Phytomedicine. 2013.
- PMC2000 Nobakht M, et al. A study on the teratogenic and cytotoxic effects of safflower extract. Journal of Ethnopharmacology. 2000.
- PMC1996 Yasukawa K, et al. Inhibitory effect of alkane-6,8-diols, the components of safflower, on tumor promotion by 12-O-tetradecanoylphorbol-13-acetate in two-stage carcinogenesis in mouse skin. Oncology. 1996.
